This Is How A Heart Break..

[Isabella Collins]

@andrew - hotel i England - Juni 2054.

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Fuglene sang og alt rummede ellers stilhed og idyl. Isabella havde sat tvillingerne af hjemme hos sine forældre, og gik nu ned af gågaden for, at komme til det hotel som hun havde aftalt med Andrew at mødes på. Et sted havde hun det virkelig skidt med det hele, for det var ikke første gang. Hun elskede Tyler utroligt højt, men Andrew gav hende bare en opmærksomhed som ingen andre før havde gjort.
Hun vidste jo godt, at hun ikke kunne blive ved på den her måde, og at hun før eller senere var nødt til at krybe til korset og fortælle Tyler sandheden. Nu havde det efterhånden trods alt stået på i nogle måneder, men hun kunne ikke.
Hun skubbede døren til hotellet op og tog sine solbriller af, før hun gik mod reseptionen og spurgte efter Andrews værelse. Hun fulgte reseptionistens anvisninger og gik op af trapperne mod Andrews værelse. Hun bankede roligt på døren og afventede at han ville lukke hende ind, med sommerfugle i maven.

[Deleted]

Det her var meget nyt og anderledes for Andrew. Han havde aldrig været typen der gjorde ting bag andre folks ryg og han vidste jo godt at Isabella havde en kæreste. Alligevel så var der noge ti hende som han ikke kunne give slip på. Det havde ikke noget at gøre med hendes willieslægt eller hendes udseende, det havde noget at gøre med den hun var som person. Hun var sjov, anderledes, frisk, smilende og de hyggede sig virkeligt når de brugte tid sammen.
Andrew havde i længere tid haft hotelværelset, han rejste jo en del og han havde stadig ikke besluttet sig for om han burde købe en lejlighed i London, men på den anden side så vidste han jo ikke om det her nogensinde ville blive til noget seriøst, hun havde jo e kæreste.

Andrew smilede som han hørte en let banken på døren, og han gik hen i mod den og lukkede bogen sammen han havde siddet med, for at ligge den på skrivebordet henne mod døren. Han åbnede den ganske forsigtigt, og hans læber gled automatisk op i et smil som han så hende.
"Hej smukke" sagde han og lænede sig frem for at kysse hende blidt på kinden, nok mest fordi hun stadig stod på en offenligt gang hvor andre stadig kunne se dem: "Haft en god dag?" spurgte han, som han åbnede døren så hun kunne gå indenfor.

[Isabella Collins]

Isabella havde fra starten af været ærlig, omkring det faktum at hun havde en kæreste. Hun vidste egentlig ikke om Andrew havde følelser for hende, men hun havde det virkelig godt i hans selskab, selvom det gik overraskende godt med Tyler og børnene, ikke perfekt, men langt bedre end hun nogensinde havde forestillet sig, at det ville komme til. Hun havde da heller ikke fortalt nogen om Andrew. Hun var bange for, at folk ville dømme hende, for hun vidste jo godt, at det var forkert af hende. Det var ikke fair, hverken overfor Tyler eller Andrew, eller Sam og Seb, for slet ikke at nævne Isabella selv. Men hun havde jo altid været en sød pige, som aldrig havde lavet ballade. Men lige når det kom til kærester, så havde hun åbenbart en mørk side, som faktisk skræmte hende selv en smule.
Om hun var direkte forelsket i Andrew, vidste hun ikke, men de havde det bare sjovt og hyggeligt når de var sammen. Han var en helt anden type end den type hun normalvis faldt for - med andre ord: han var ikke en player typer. Måske var det fordi hun også selv var blevet ældre og meget mere moden i gennem de sidste par år.
Hun rettede lidt på sin kjole, som hun kunne høre fodtrin på den anden side af døren og kunne allerede mærke sommerfuglene i maven, hendes læber havde derfor allerede taget form til et smil, da han åbnede døren. "Hey you," hilste hun og tog glædeligt imod hans kys mod hendes kind. "Den er lige blevet meget bedre," svarede hun og trådte indenfor og lukkede døren efter sig, "Hvad med dig?" spurgte hun med et smil på læberne og tog sine sko af.

[Deleted]

Andrew smilede som hun stod foran ham, det her var ikke noget han overhovedet plejede at rode sig ind i. Selvom Andrew vel som alle andre mænd havde en svaghed for smukke kvinder, så ønskede han aldrig det gik udover nogen, og selvom de ikke talte meget om hendes kæreste derhjemme, så vidste Andrew jo godt at hun havde en.
"Arh, lang og hård dag?" spurgte han roligt og lukkede døren efter hende, som han gik ind på værelset og gik over for at lukke døren ud til den lille altan, som havde stået åben eftersom sommervarmen va rlige ved at slå ham ihjel i det lille rum.

"Udemærket, jeg har fået ordnet noget papir arbejde, så nu er jeg snart ready to go" sagde han i et smil, han havde fortalt hende for nogen uger siden at han skulle tre dage til Tyskland på en sag sidst på måneden, og nu var der kun halvanden uge til. Egentligt plejede han bare at blive i det land han rejste til i nogen uger, men denne gang ville han faktisk bare gerne være der imens han arbejdede.
"Går det godt med tvillingerne?" spurgte han, Andrew havde af gode grunde ikke mødt dem, men det betød jo ikke at han ikke interesserede sig for dem.

[Isabella Collins]

Isabella lagde sine solbriller fra sig på en lille kommode, som hun passerede, da hun gik længere ind på hotelværelset. Hun lod en hånd løbe langsomt i gennem det lange blonde hår, mens hun rystede lidt på hovedet, "Narj, ikke længere eller hårdere end den plejer," svarede hun med et smil på læberne, som hendes blik helt automatisk gled ned til hans bagdel, da han gik mod altandøren for at lukke den. Selvfølgelig kunne dagene hurtigt blive lange og hårde, når hun havde to børn på snart de fire år. Det var utroligt så hurtigt tiden gik. Plus sit fuldtidsjob som journalist, som hun nok alt for ofte havde det med at tage med sig hjem og arbejde videre når børnene sov og Tyler alligevel også arbejdede.
Hun gik roligt i mod ham, som hun tvang sit blik fra hans bagdel og op til hans nakke. Hun lagde så armene omkring livet på ham og sin kind mod hans ryg, "Jeg kommer til at savne dig," sagde hun stille, selvom hun godt vidste det var forkert af hende, at sige, men om hun sagde det højt hvor de kun var de to, eller om hun bare holdt det i sine tanker. Ja det gjorde vel ingen forskel. Hun slap ham lidt og nikkede så, "Ja, det gør det, jeg ville ønske du kunne møde dem," sagde hun i et stille suk.

[Deleted]

Andrew smilede: [b}"Well du arbejder meget, så det er nok godt du får slappet lidt af"[/b] sagde han og kiggede i mod hende, som han havde lukket døren. England havde helt klart hans hjerte og især London, han nød det her sted og han ville da også gerne slå sig ned her engang, men han elskede sit job. Han hørte ikke rigtigt til i den magiske verden, han var jo fuser og han vidste derfor at mugglerne nok var mere hans stil.
"Jeg er ikke væk så længe, kun tre dage" sagde han i et smil til hende, hun var en skøn pige og egentligt var Andrew også glad for han havde mødt hende, selvom han havde håbet omstændighederne ville være anderledes.

"Har du tænkt mere over hvad du vil med det her?" spurgte han roligt, det var jo egentligt på hendes banehalvdel, han havde jo hverken mand eller børn - især ikke mand. Hans indvendige joke fik et kort smil frempå hans læber.
Som hun stod med sine arme omkring ham, lod han en hånd ligge sig på hendes hænder der lå på hans mave, og som hun slap ham vendte han sig rundt og kiggede p hende, som han lod en hånd blidt ae hendes kind.

[Isabella Collins]

Isabella nikkede lidt med et smil på læberne, "Jah, det har du nok ret i," sagde hun roligt. Hun havde altid elsket at bo i England, hun elskede sin lejlighed, hun var godt tilfreds med den børnehave Sam og Seb gik i, hun boede tæt på sine forældre, uden de boede for tæt. Hun havde stadig lidt svært ved at se sin mor, eller adoptivmor, i øjnene, efter hun havde fundet ud af, at Tyler havde været sammen med hende, selvom det havde været mange år siden.
Hun grinte let, "Ja, det ved jeg godt, men alligevel," sagde hun, en sætning som kunne redde alt. Det hele var indviklet og forvirrende, for hende. På den ene side vidste hun jo godt at hun ikke burde noget som helst af dette her, men der var bare noget ved Andrew, som hun ikke bare kunne vende ryggen til. Når hun var sammen med ham, var det som om at alle hverdagens problemer forsvandt som dug fra solen.
"Jeg tænker over det hele tiden," svarede hun ærligt og vendte blikket lidt skamfuldt mod gulvet, da han vendte sig om mod hende. Dog rettede hun blikket tilbage på ham, da hun mærkede hans hånd mod hendes kind. For silvan, hvor ville Tyler dog gå amok, hvis han nogensinde fandt ud af dette her. Hun huskede jo tydeligt, hvordan han havde reageret, alene dengang han havde troet hun havde været ham utro med Elliott. Hun trippede sit hoved en smule ind mod hans hånd og så op på ham med sine klare blå øjne, mens hendes hænder aede hans ryg lidt. "Jeg ved godt, at det her ikke er fair. Hverken overfor dig eller ham.." sagde hun stille og bed sig lidt i læben.

[Deleted]

Andrew smilede let og kyssede så hendes pande som han stod foran hende, han var alligevel et halvt hoved højere end hende, og han følte ikke engang han var en super høj fyr, han følte nok mere det var hende der var lav, men det gjorde ham ingenting, han syntes mere det var sødt.
"Jeg gider bar eikke ende med at være the bad guy" sagde han i en rolig stemme, det var ikke hans stil, faktisk så var han ganske afslappet og han var ikke typen der ønskede at skade folk ikke gå bag ryggen på dem. Men efter de få ting hun havde fortalt om hendes kæreste var han ikke lige hans stil.

"Så må du jo bare begynde at overveje hvad vej du vil" sagde han og smilede ned i mod hende, som han kort lænede sig ned i mod hende og kyssede hendes læber: "Men for nu, syntes jeg du skal blive her" sagde han stille og kyssede hende så igen.
Han var glad for hende, og han ønskede ikke at hun skulle vælge sin kæreste over ham, men på samme tid nagede den dårlige samvittighed ham, måske var det ikke fair han forsøgte at holde på hende på den måde.

[Isabella Collins]

Isabella var egentlig ikke ret høj, men hun ville hellere have at han var højere end hende end omvendt. Det så altid lidt forkert ud, hvis det var kvinden som var højest. Hvorfor hun havde det sådan, vidste hun egentlig ikke, måske bare fordi det var sådan i de fleste forhold.
Hun rystede hurtigt på hovedet, "Du vil aldrig kunne blive the bad guy i det her, Andrew. Hvis der er nogen der er bad something, så er det mig," sagde hun og trak lidt på den ene skulder. Hun kunne dog ikke lade vær med at smile lidt, da hun mærkede kysset mod sin pande. Han var virkelig noget helt særligt. Han var slet ikke som Tyler. Andrew var langt mere betænksom og varmhjertet, hvorimod Tyler ofte havde svært ved at tænke på andre end sig selv og hans behov.
Hun nikkede lidt til hans ord, "Jeg ved godt, hvad jeg vil," sagde hun og gengældte hans kys. Hvor var det dog i gennem dejligt at mærke hans læber mod hendes igen. Hendes smil voksede sig større, "Jeg er lige her, lige nu," svarede hun stille tilbage og gengældte hans kys på ny, som hun gjorde det en smule dybere. For pokker, hvor var det dog bare svært det hele. Når hun så på Tyler fik hun dårlig samvittighed, men når hun stod her i Andrews arme, så føltes det bare også så rigtigt. Hun slap kysset efter lidt og trak sig lidt fra ham, kun for at gå hen til vinduernes gardiner og trække dem for. Hun gik tilbage hen til ham og lænede sig så op efter et nyt kys.

[Deleted]

Andrew smilede kort: "Det er jeg nu ikke helt sikker på jeg er enig i" sagde han roligt, han vidste jo godt at hun havde en kæreste, og han kunne lige så godt have stoppet dte som hun kunne, det var jo ikke fordi han var frelst i situationen, og han hadede når folk gjorde det her.
"Så skulle du måske overveje at bekræfte det" påpegede han roligt, det var lidt som om at hendes kæreste ikke vidste hvad hun ville, han vidste jo sikkert ingenting og Andrew havde nok bare snart brug for at hun fortalte ham det, han vidste ikke hvad der foregik lige nu, og egentligt prøvede han også bare at glemme det.

Andrew smilede kort og betragtede hende som hun gik og kyssede hende på ny, som han lod sine hænder glide ned af hendes ryg for at fange det nedeste af hendes bluse og trække den af hende, han håbede virkeligt ikke det her ville ende som en katastrofe.
Andrew havde da været forelsket før og været sammen med kvinder han elskede, men han vidste stadig at tingene gik galt nogengange, og lige nu ønskede han bare ikke at det hele gik galt før det overhovedet var begyndt.

[Isabella Collins]

Isabella følte sig virkelig som jordens største kælling, både over for Andrew som fortjente svar, men bestemt også overfor Tyler, som intet vidste omkring, hvad der foregik bag hans ryg, når hun forlod sin lejlighed, hvor han mere eller mindre også boede efterhånden, selvom han stadig havde sin egen lejlighed også. Hun havde efterhånden ikke tal på, hvor mange gange, hun havde løjet for Tyler og sagt hun spiste hos sine forældre med børnene eller hjemme hos en veninde, eller at hun havde overarbejde, mens hun i virkeligheden var i Andrews selskab og det var nogle knapt så uskyldige ting som foregik.
Hun nikkede lidt, hun vidste jo godt at han havde ret. "Jeg ser ham ikke før i morgen, men jeg snakker med ham om det der," lovede hun. Hun ønskede jo heller ikke at være en nar overfor Tyler, hun elskede ham, men det var bare ikke nok mere. Hun havde jo altid haft en drøm om en kernefamilie, og man kunne ikke ligefrem kalde Tyler for en familiefar.
Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt i kysset, da hun mærkede hans hænder mod sin ryg og hvordan han trak hendes bluse op. Hun brød da også kun kysset, for at han kunne få den over hovedet på hende. Hun lod sine fingre finde vej til knapperne på hans skjorte og begyndte at knappe dem op, mens hun kyssede hans læber igen. Hun tog blidt fat i kanten på hans bukser og trak ham med hen til sengen.

[Deleted]

Andrew havde haft mange samtaler med sig selv om hvorvidt han var forelsket i Isabella eller om det her bare var sjov og ballade, han vidste nærmest ikke hvad han selv mente, men han var meget glad for hende og tanken om at hun ikke havde sin kæreste, men bare havde ham, var faktisk ganske tiltalende.
"Det er fint, jeg vil ikke presse dig" sagde han roligt, det skulle være hendes beslutning hvis hun ville gå fra sin kæreste, de havde jo børn og alt muligt sammen, og han var ikke ude på at ødelægge en familie, hvis det ikke virkeligt var det hun ville.

Han smed hendes bluse et sted på gulvet og smed også hans skjorte som hun fik knappet den op, uden at bryde kysset. Hun var virkeligt skøn. Andrew tog fat om hendes baglår og løftede hende op som hun trak i hans bukser, hvorefter han bar hende over til sengen og lagde hende blidt ned så han kunne ligge sig over hende.
Han kyssede roligt hendes hals og kraveben og lod en hånd glide op af siden af hendes krop. Hun var skøn og djelig og han håbede virkeligt at hendes mand satte halvt så meget pris på hende som han gjorde, for det fortjente hun.

[Isabella Collins]

Det var ikke fordi Isabella ikke elskede Tyler mere, for selvfølgelig gjorde hun det. Men hun følte bare, at de var kørt fast i hverdagen, med arbejde, børn og mere arbejde. Hun havde været forelsket i Tyler siden hun havde været 16 år, det var alligevel 7 år siden, hvoraf kun to af de år havde de været kærester. Det var bare noget helt andet, at være sammen med Andrew.
Hun smilede lidt til ham, "Det ved jeg godt du ikke vil, men hverken dig eller Tyler fortjener det her," sagde hun roligt, selvom skyldfølelsen nok stod tydeligt skrevet i hendes ansigt, da hun så på ham. Hun måtte egentlig være verdens dårligste kæreste. Hun havde haft tre kærester i sit liv, og hun havde været dem alle tre utro, selvom det her nok tog kagen.
Hun kunne ikke lade vær med at smile i kysset, da han løftede hende op og bag hende over til sengen, hun hjalp til med at holde sin vægt oppe, selvom hun ikke ligefrem var nogen stor kvinde, ved at sætte sine hænder mod hans skuldre. Han var virkelig noget helt særligt og han kunne få hende til at føle ting hun aldrig havde følt før. Hun lod sine hænder glide ned af hans ryg, som han lagde hende på sengen. Hun sukke nydende og lod sine øjne glide i, da hun mærkede hans læber mod sin hals og kraveben, og skød hovedet en anelse bagud for at give ham plads. Hendes hjerte bankede og hun kunne mærke en varme sprede sig i hele sin krop. Hvor var det dog bare rart at ligge her med ham. Hun lod sine hænder glide ned mellem dem, for at åbne hans bukser, selvom det ikke var helt nemt, når han lå over hende.

[Deleted]

Tyler havde haft en underlig fornemmelse de sidste par uger, hvilket havde slået hans stalker skills i beredskab. Han kendte byen ud og ind, og ligeledes kendte han utroligt mange mennesker i den, hvilket da også var derfor han havde aftalt med hotel ejeren at han skulle slå alarm hvis han så Isabella.
Det havde ikke tager Tyler mere end 15 minutter at komme fra Profettidende og hen til hotellet, han ville ikke læse om det her i en anden avis, hvis det var sandt så ville han se det med sine egne øjne. Selvom Tyler ikke engang havde set noget endnu, kunne han mærke hvor rasende han var.

Tyler gik op til værelset, og lyttede et par sekunder. Han kunne høre stemme, også var der stille - hvilket ringede flere alarmklokker. Det resulterede da også i at han bare braste ind i værelset: "Isabella" sagde han med en mørk og anklagende stemme, som han trådte ind, selvom det først var få sekunder efter at sandheden gik op for ham.
Inden han næsten havde ånet at tænke en tanke, var Tyler nået hen og havde fat i håret af manden der lå over Isabella og smed ham op i mod den nærmeste væk, for så at stikke ham en knytnæve direkte i ansigtet. Tyler var ikke typen der spurgte først.

[Deleted]

Andrew sukkede i hans mange kys, han var glad for hende og han håbede virkeligt at det her kunne føre til noget. Han havde ikke noget i mod at hun havde børn eller ville sstifte familie, for selvom han ikke havde nogen børn, så syntes han de var ganske skønne og han håbede da også at møde hendes en dag.
Hendes hånd gjorde at han bevægede lidt på sig så hun nemmere kunne komme til hans bukser, og i hans egen lille bobbel bemærkede han slet ikke at der var en der tog fat i døren, før han hørte en mandestemme sige Isabella's navn og et kort øjeblik frøs hans blod til is.

Andrew skulle lige til at flytte sig, da han ufrivilligt fik en flyvetur igennem rummet, som manden satte ham op i mod væggen og inden han nåede at tage sine arme op foran ansigtet, mærkede han knytnæven ramme han klokkeklart på siden af næsen og kindbenet, hvilket fik hans næse til at bløde.
"Hey! Hey! Chill" fik han sagt, godt nok så kunne Andrew godt slås, og han var god med våben, men det var jo ikke ligefrem fordi han havde nogen at forsvare sig med lige nu.