Meet my new girlfriend!

[Deleted]

"Nej Tristan jeg er ikke sur, du må da selv om hvem du render og... Boller" sagde hun eftertænksomt, og gøs ved tanken. Hun havde besetemt ikke lyst til at vide noget som helst om det ham og Zoey havde sammen. Alle drenge elskede jo populære piger som Zoey og Allison syntes bare det var kvalmene.
Nu kunne man jo også sige at hun lige nu havde vigtigere ting at give sig til end trunter som Zoey der troede de ejede hele verden og som jo tydeligt tog drenge som Tristan fra andre piger der faktisk ville dem det godt. Allison var bare ikke klar til at kaste alt sin kærlighed på Tristan.

Hun kiggede skamfuldt ned i jorden, hun vidste da godt hun ikke skulle skamme sig over det, men af alle hun skulle snakke med var Tristan nok den værste: "Ja, hvem tror du selv?" spurgte hun en smule skarpt, troede han bare hun rendte rundt og var sammen med alle mulige?
"Jeg har jo ligesom kun været sammen med dig" påpegede hun og kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede så hurtigt at hun var bange for hun ville falde om, hun var så bange for hans reaktion og for alt det her.

[Deleted]

Tristan mærkede en underlig fornemmelse i kroppen som hun sagde det. Var det dårlig samvittighed. Jep, men han vidste bare ikke hvorfor, han burde vel ikke have dårlig samvittighed over det, hun ville jo ikke have ham så hvorfor skulle han holde sig tilbage? Endnu værre, hvorfor kunne han ikke overbevise sig selv om at det var helt okay?
Han vidste godt at det måske ikke var helt fair at være sammen med Zoey når han i virkeligheden jo stadigvæk var vild med Allison, men han kunne jo ikke bare lade være at kunne lide hende. Selvom det ville være dejlig nemt.

Der gik lige nogle meget lange sekunder hvor han bare stod og gloede dumt på hende som beskeden langsomt begyndte at synke ind. Havde hun kun været sammen med ham? Men så betød det jo...nej. No way. Det kunne ikke passe! Han blev bleg og følte sig pludselig skidt til mode.
Han ville gerne være kærester med Allison og stille og roligt lade andre vide det, men dette her?! Det var jo uundgåeligt at involverer de voksne. Gary, hans far, hans mor....åh nej hans mor. Det kunne han slet ikke klare tanken om. Han så på Allison nærmest på nippet til at bryde sammen, "h-hvad skal vi gøre?" Spurgte han desperat.

[Deleted]

Allison havde da ikke ligefrem totalt gennemtænkt situationen og lige nu følte hun mest af alt at hun bare holde vejret og forsøgte på at tænke sig frem til hvordan hun bedst fik denne her samtale godt igang og ja... overlevede den.
"Altså jeg har snakket med Gary, han har sagt han nok skal hjælpe det han kan" sagde hun stille og kiggede forsigtigt over i mod Tristan, det her var jo den værste situation overhovedet, men hun anede jo slet ikke hvad hun skulle sige om det, der var jo egentligt ikke noget at sige: "Men jeg skal have talt med mine forældre" sagde hun i et roligt suk, det var hun virkeligt nervøs over.

"Men ja, ellers er der vel ikke noget at gøre" sagde hun og prøvede lige at samle sig selv op og tænkte på de ting hende og Gary havde snakket om: "Gary taget barnet i pleje indtil jeg er ude af skolen, også må jeg jo se" sagde hun.
Hun var jo nødt til at passe sin skole trods alt og hun var da heller ikke interesseret i bare sådan at droppe ud, og at få en abort var da fuldkommen udelukket, hun skulle nok klare det.

[Deleted]

Tristan spærrede øjnene helt op som havde han fået koffeinchok. "Har du snakket med Gary?" Udbrød han panisk og mærkede hvordan hjertet hamrede voldsomt i brystet på ham. Hun kunne da ikke bare sige det til Gary? Hvad mon han ikke tænkte? Tristan følte næsten at han blev dårlig. Han rettede blikket mod hende, desværre var dette her jo ikke bare et problem som forsvandt af sig selv eller som de ville være i stand til at løse alene.
"Hvad har du tænkt dig at sige til dem?" Spurgte han lidt usikkert. Måske det kunne give ham bare en lillebitte ide om hvordan han selv skulle få det sagt til sine. Medmindre han selvfølgelig kunne slippe helt for at sige det til dem for så var det at foretrække!

Som om den første nyhed ikke havde ramt hårdt nok kom nu den anden som lidt dræbte ideen om ikke at involverer hans egne forældre, "vent vent...du lyder som om du allerede har besluttet at...beholde det?" Sagde han lidt usikkert, de var jo kun børn selv! Hvordan skulle de på nogen måde være i stand til at være forældre? Og selvom Gary tog det ville det jo stadigvæk være deres.
"Og hvad så bagefter? Så skal vi være far, mor og barn?" Spurgte han en lille smule skeptisk. Han havde faktisk heller ikke lyst til at hun skulle have en abort hvis han skulle mærke rigtigt efter, han kunne ikke lide tanken om det, men han kunne bestemt heller ikke lide tanken om at skulle være far i så ung en alder. Lige nu var han bare i syv sind.

[Deleted]

Hun nikkede roligt, hun var da nødt til at snakke med Gary, det her var jo trods alt en ganske stor ting og hun havde brug for hjælp: Jeg ved det ikke helt... bare at ja... At tingene er som de er, og at jeg håber de vil støtte det" sagde hun, der var jo ikke så meget andet at sige.
"Øh ja?" sagde hun en smule undrende over at han ikke bare antog det: "Nu er det jo lidt som om at det er at slå et menneske ihjel, og det er jo ikke hans eller hendes skyld vel!" sagde hun, det var helt sikkert en holdning hun havde fået af sin mor.

Isadora havde jo også fået barn alt for ungt, men det var da endt godt og Allison var da glad for at være i live: "Det kommer jo an på hvad du vil, nu hvor du render rundt med Zoey" sagde hun en smule fornærmet: "Men Gary siger jeg fortsætter på skolen indtil jeg er 6 måneder henne også underviser han mig hjemmefra" sagde hun.
Allison var virkeligt tryg ved Gary, og hun var utroligt glad for at han havde valgt at støtte hende i det her, ellers havde hun da slet ikke vidst hva hun skulle gøre.

[Deleted]

Tristan kunne nærmest se sit eget liv passerer revy for hans indre blik. Han følte sig bleg og tør i munden. "Hvad sagde han?" Spurgte han meget lavt og overvejede hans muligheder for at stikke af og bo som hulemand i Den Forbudte Skov fra nu af. Dette her var en katastrofe. Intet mindre kunne gøre det.
Han ved sig hårdt i læben og turde dårligt nok forstille sig hvordan hans mor og far ville reagerer når han bragte dem den storslåede nyhed. Han var virkelig på røven for at sige det mildest talt. "Men hvad så hvis ikke de støtter det?" Spurgte han. Han kunne vel ikke være den eneste der mente at det var en al for tidlig alder at få børn.

Han rynkede lidt på næsen uden at ligge skjul på at han synes hun var en smule dramatisk med hendes udtalelse. Han så undrende på hende og kørte så en hånd gennem håret hvilket fik det til at stritte mere end normalt. "Tja jeg må da indrømme at jeg ikke har særlig meget lyst til at skulle være far." Sagde han ærligt. "Og jeg kan jo ikke bare gå fra Zoey på grund af det. Du ville jo alligevel ikke være kærester så det ville være meningsløst." Skød han lidt tilbage, men forsøgt i det mindste ikke at lyde sur over det selvom det stadigvæk gik ham på.

[Deleted]

Allison kiggede på ham med et blidt blik, hun anede slet ikke hvordan hun skulle forklare ham at det her altså var okay: "Han sagde at det var mit valg og at han nok skulle hjælpe alt det han kunne" sagde hun i en rolig stemme og kiggede på ham med et forsigtigt blik.
"Så må vi jo tage den derfra" sagde hun og gik over til ham for roligt at tage fat omkring hans hånd: "Det er altså okay Tristan, og det er helt okay hvis du ikke har lyst til at være en del af det" sagde hun roligt, hun havde naturligvis ikke tænkt sig at tvinge ham, når hun nu allerede havde taget beslutningen.

"Jeg orker ikke at snakke om vores problemer lige nu, jeg syntes ligesom det her er lidt vigtigere at tage sig af" sagde hun, nok mest fordi det gjorde ondt på hende at han pludseigt lød så hård, for hun ville ham virkeligt gerne.
"Men du må jo finde ud af hvad du vil, jeg skal bare vide det snart, for jeg har tænkt mig at tale med min mor og far i weekenden" sagde hun til ham og kiggede op på ham, for pokker hvor hun bare holde meget af ham, men tingene af bare komplicerede.

[Deleted]

Lige nu lignede han nok mest af alt en der kunne rive håret af sig selv. Han kunne slet ikke klare tanken om at Gary vidste det. Allison havde ret i at selvfølgelig havde de brug for at nogen voksne kunne hjælpe dem igennem dette her, men bare tanken om at Gary nu vidste at han og Alloson havde været sammen, Hvordan skulle Tristan på nogen måde se ham i øjnene igen?
Som hun tog hans hånd mærkede han alligevel hvordan han faldt en smule mere til ro i sig selv. Han kunne jo ikke bare vende ryggen til, han havde også været med til dette her og eftersom han selv vidste hvordan det var at have en fraværende far så vidste han at hans hjerte ikke kunne bære det. Det kunne godt være at Scott var i hans liv nu, men der havde jo gået mange år hvor han ikke havde været der.

Han stirrede på hende i nogle lange sekunder og nikkede så. Hans og Zoeys forhold ville nok desværre blive påvirket af dette her. Han håbede selvfølgelig at hun ville blive ved ham, men han forstod også godt hvis hun ikke ville. Og hvad med alle hans venner, hvad mon de ville sige? Og resten af skolen. Lige nu kunne han slet ikke gennemskue tingene, han ville helst af de ikke skulle have noget barn så de kunne løse deres problemer helt stille og roligt som alle andre normale teenagere, dette her var bare virkelig for meget.
”Jeg må lige tænke over det.” Sagde han så. Desværre kunne de jo ikke holde hendes graviditer hemmelig for evigt, men måske bare længe nok til han gik ud af skolen så han ikke behøvede at blive dømt af alle de andre. ”Hvor langt er du henne?” Spurgte han så lidt toneløst.

[Deleted]

Det her var muligvis den absolut sværeste samtale Allison nogensinde i sit liv havde haft, hun anede ikke hvordan hun skulle starte det her, hun følte det hele var op og ned inde i hendes hoved og hun anede ikke om Tristan havde tænkt sig at lade hende stå alene tilbage: "Det... Det er også fint nok" sagde hun.
Allison var nødt til at få snakket med sine forældre om det, der var jo ikke rigtigt nogen vej tilbage nu og hun vidste at Gary også ville snakke med hendes overhoved og rektor. Allison vidste ikke om hun følte sig skamfuld eller bare forsøgte ikke at drukne i alle de voksne der var omkring hende lige nu og som ville komme til at vide det.

"Otte uger" sagde hun og smilede let til ham, hun vidsdte ikke hvordan det her ville ende og hun håbede ikke at Tristan ville ende med bare at forlade hende, trods alt holde hun utroligt meget af ham, og hun ønskede faktisk at det her skulle fungerer, også selvom de ikke skulle være sammen.
"Sååh... Du skal vel også tilbage til..." sagde hun bare og pegede lidt i mod døren randomly eftersom hun antog han godt kunne huske han havde fået Zoey til at vente, han skulle da endeligt ikke holde tilbage for hendes skyld.

[Deleted]

Han kunne slet ikke finde ud af hvad han skulle sige eller gøre, alting virkede bare så uvirkeligt lige nu. Hvis det kom frem at hun var gravid med hans barn hvad ville folk så tænke? Ikke at han normalt bekymrede sig helt vildt om del slags, men graviditet var trods alt noget andet.
Han nikkede og så lidt ned på sine fødder og så tilbage på hende. Et strejf af dårlig samvittighed ramte ham lige med det samme. Det var da heller ikke retfærdigt overfor hende at lade hende om problemet, han vidste jo hvordan det var at være vokset op uden en far, men for pokker det var jo en kæmpe beslutning!

”Otte uger?” Han regnede hurtigt, ”så det vil sige at du skal føde omkring til april.” Kommenterede han lidt toneløst. Ja der var han i hvert fald ikke gået ud af skolen endnu. Det gav et sug af ubehag i maven.
Han så først lidt uforstående på hende da hun sagde at han skulle tilbage, ”til...? Nåh! Ja.” Han kom lidt for sent i tanke om at han havde ladet sin kæreste vente og egentlig var han ikke helt sikker på om han havde lyst til at se hende i øjnene lige nu. Burde han fortælle hende det? Måske han godt lige kunne vente lidt, bare til der lige var kommet lidt mere styr på alting – bildte han sig selv ind. Inderst inde havde han bare lyst til at gemme sig væk sammen med Allison sådan at ingen opdagede deres barn. Stikke af til en eller anden fjern skovhytte eller noget i den stil. Eller måske til et andet land. Han tvang sig selv lidt ud af tankerne. ”Jeg skal nok lige finde ud af noget..” sagde han så, mest for at trække tiden fordi han ikke havde lyst til at efterlade hende på denne her måde.

[Deleted]

Allison kiggede roligt på ham og smilede forsigtigt, hun var glad for at det var i det mindste var med Tristan hun skulle løse det her, hun holde trods alt utroligt meget af ham og de havde kendt hinanden i mange år, hun var tryg ved ham og hun håbede bare han ville tage det her med ro.
Hun sukkede roligt, hun anede ikke hvad hun skulle sige: "Hvad... Tænker du om at vi måske laver en dag og snakker om tingene med Gary?" spurgte hun roligt, det var jo fint, han kunne hjælpe dem med at finde ud af hvordan de fik styr på alt.

"Så kan du måske,.. Snakke med dine forældre" sagde hun, Allison skulle jo også have snakket med sine og hun var virkeligt bange for hvordan de ville reagerer. Hun smilede forsigtigt i mod Tristan, hun vidste godt hun havde afvist ham, men hunv ar glad for ham.
"Men det er fint nok, du kan bare gå... Du har jo travlt" sagde hun i et mildt smil, det gjorde da ondt på hende at han havde Zoey, men altså hun vidste godt det var hendes egen skyld og hun måtte bare accepterer at han havde valgt hende, nu hvor hun havde sagt nej.

[Deleted]

Alting var både forvirrende og uoverskueligt lige nu. Han håbede hele tiden på at hun ville begynde at le og sige at det hele var en eller anden ondskabsfuld joke, eller at han ville vågne op badet i sved og indse at det hele bare havde været et meget virkelighedsnært mareridt.
Desværre lod ingen af disse to ønsker til at gå i opfyldelse og i stedet endte han med at stå og se meget tænksomt på hende i nogle lange tomme sekunder inden det gik op for ham at hun snakkede til ham igen.

”Jah...det kan vi vel godt hvis du alligevel allerede har fortalt ham det.” Mumlede han lidt nervøst, han havde slet ikke lyst til at se Gary i øjnene efter dette her og hvad nu hvis Gary sagde det til Marylin, det gjorde han sikkert eftersom de jo var sammen, men Mary var jo også Tristans farmor. Ih det hele var pludselig blevet meget uoverskueligt!
”På et eller andet tidspunkt,” mumlede han modløst og bed sig i underlæben. Han havde virkelig ikke lyst til at de skulle vide det selvom han godt vidste at han ikke rigtigt have et valg.
Tristan var ikke sikker på om det var indbildning, men hun lød ikke helt så overbevisende da hun sagde at han kunne gå. Han så lidt hjælpeløst ned af gangen som om han overvejede hvad der ville være smartest.

[Deleted]

Allison syntes da heller ikke det her var en ligefrem behagelig situation: "Jeg er jo nødt til at finde ud af om jeg skal gå ud af skolen" sagde hun i en stille stemme og kunne mærke en tristhed kom over hende, det var jo ikke fordi hun som sådan var ked af det.
Men det hele var lidt meget og hun følte sig meget alene omkring det. Hun var heller ikke sikker på hvad hendes forældre ville sige, og hun havde jo ikke engang rigtigt Tristan mere som hun kunne støtte sig op af. Det hele virkede bare så uoverskueligt.

"Undskyld" fik hun sagt stille, hun kunne sagtens se at det overrumblede ham og egentligt var hun heller ikke sikker på hvad hun sagde undskyld for, det virkede på en eller anden måde bare ret passende.
"Men skal vi... måske så bare snakke videre i aften?" sagde hun og tænkte han nok hellere ville tilbage til Zoey, hun havde jo tydeligt lige ødelagt en eller anden... hyggestund. Hun sukkede let, det virkede bare så latterligt det her, og hun havde brug for lidt luft. Hun havde jo allerede vidst det nogen dage, og været så bange for hvordan han ville reagerer når hun fortalte ham det.

[Deleted]

Tristan mærkede igen den ubehagelig følelse glide ind over sig. Dette her var virkelig noget skidt! Tanken om at hun måske skulle gå ud af skolen havde slet ikke strejfet ham. ”Det er virkelig noget skidt vi har fået rodet os ud i,” sukkede han med et hjælpeløst blik og lod igen hånden glide gennem håret.
Han anede slet ikke havd han skulle sige eller gøre og ærlig talt var der vel heller ikke så meget de kunne gøre andet end at tage stilling til deres situation som den var nu.

Det eneste Tristan vidste var at han ikke ville lade hende i stikken. Han var selv vokset op uden sin far og mange af de andre plejebørn ved Gary havde lidt samme historie. Han ville ikke være en af de forældre der bare skred fra problemet uanset hvor sort det så ud lige nu.
Det var egentlig en beslutning han havde stået og taget ret hurtigt, det der ville blive det svære at skulle fortælle det til alle. Inklussiv Zoey og sine forældre. Han var ikke sikker på hvilken en af de to der ville være det værste. ”Du skal ikke undskylde,” sagde han stille og fandt så et lille smil frem inden han tog et skridt frem mod hende og slog armene om hende. De sad ligesom i denne rævesaks sammen. Han trak hende ind til sig og sukkede så. ”Vi finder ud af det sammen.” Lovede han hende, ”men ja, lad os snakkes ved lidt senere.” Han gav hende endnu et klem før han slap hende.

[Deleted]

Allison kiggede på ham, åh hvor hun dog bare syntes godt om ham, det var bare fordi hun var sådan itvivl og hun ønskede jo ikke alle skulle vide det, nu ville alle jo så vide det alligevel og Allison følte hun havde tabt sin chance på at finde sammen med Tristan.
"Det har vi nu nok selv været ude om" sagde hun i en stille stemme, det var jo ikke rigtigt andres skyld end deres egen, og Allison havde allerede besluttet at hun ville beholde barnet. Hun kunne sagtens være voksen og ansvarlig.

Som han trak hende ind til sig, lagde Allison armene omkring ham imens hun trak vejret tungt ind, åh hvor hun dog savnede ham, og hun prøvede bare at holde modet lige nu: "Tak" sagde hun og slap ham.
Hun smilede til ham og nikkede: "Vi skal mødes med Gary i morgen klokken to, jeg tror han vil inviterer vores forældre til senere.." sagde hun i en rolig stemme, og gik så roligt i mod opholdsstuen.

//Out