Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 12, 2017 18:50:09 GMT
@eventheevilqueen
Søen
Kl. 21.30
Altså der var jo stadig en halv time til han skulle ligge i sin seng, og Mattheus havde derfor besluttet sig for at det jo ikke riiigtigt var natterend. Han skulle da nok nå ind inden der var gået en halv time, for nu havde han nok bare brug for lidt luft.
Han havde netop været på påskeferie ved sin familie for et par uger siden, hvor han var løbet ind i Abel. Den dreng havde forandret sig meget siden han havde gået på Hogwarts, og Mattheus var nok bare bange for han selv ville ende der. Selv gik Mattheus på Durmstrang, men han havde i nu to måneder været udvekslings studerende, og skulle stadig være der to måneder.
Skolen virkede virkelig hyggelig, professerne var ikke så dumme og strenge som de var på Durmstrang, og måske var det derfor at han turde sidde ude på denne tid. Professerne her virkede så flinke og Mattheus var glad for at hans familie endnu ikke havde farvet hans sjæl.
Hans familie var mørke i sjælen, onde og forfærdelige. Mattheus havde mange gange drømt om at løbe om på den anden side af jorden og gemme sig. Han håbede at han aldrig kom ind i firmaet, men han vdste jo godt at det var hvad de alle sammen forventede af ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2017 11:45:50 GMT
Det var aften, og der var omtrendt ti minutter, hvis de var heldige, til, at de skulle være på deres sovesale. Højest sandsynligt, så var der kun fem minutter endnu. Payton trak lommeuret op af lommen på sine cowboybukser, åbnede det. Glasset var fyldt med fnuller. Sikkert naglernes skyld! Derfor tørrede hun glasset af i sin sort/grå/hvid-stribede sweater: 21:30
Damn! Nu havde Payton virkelig travlt. Især fordi hun var langt væk fra slottet. Hun var helt nede ved sortesø, så hun skulle virkelig have fart på. Hun fik benene på nakken, og løb mod slottet. Hun var alt-alt for sent på den. En hel halv time! Shit shit shit!.
Payton nåede imidlertidigt ikke så langt, fordi hun faldt over et eller andet, og landede face first i jorden foran sig.
"UMPF!" lød det klagende fra Payton, mens hun forsøgte at komme på benene. Mens hun tørrede mudder ud af øjnene, forsøgte hun at få et good look at the stranger in front of her. Hun sukkede og løftede et øjenbryn af vedkommende, men sagde ikke noget.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 187 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 13, 2017 19:56:40 GMT
Mattheus var på bunden en rigtig sød fyr, og han blev nogengange bare manipuleret af sin far til at rode sig ud i dumme situationer. Han ønskede sig bestemt ikke at ende som Abel og de andre i hans familie, men han var egentligt ikke sikker på han fik et valg.
Han var nok bare mere følsom end de andre, han var ikke voldelig eller aggresiv, og egentligt så ville han hellere bare sidde for sig selv og læse en bog. Mattheus drømte om at blive healer eller noget i den stil, men han vidste godt at det nok var noget han skulle skyde en lang pil efter.
Mattheus sad helt afslappet og nød vindens læse sussen, som det hele pludseligt blev afbrudt af trin, løben og et bump. Mattheus kiggede sig omkring og fik øje på en pige et stykke fremme: "Hey! Er du okay?" spurgte han og kom på benene for at gå over i mod hende.
Ikke at det så alvorlgit ud, men hans instinkt gjorde med det samme at han ønskede at hjælpe hvis han kunne. Det var ikke nemt at se tingene fra andre side end den man selv følte, og det var nok netop de ting der gjorde at han reagerede hurtigt i situationer.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 14, 2017 7:47:38 GMT
Payton skubbede sig selv på benene, fra knæene af, og så på den fremmede. Han så ældre ud end hende, men ikke så meget. Alligevel vidste hun, at hun godt kunne tage fejl, men han virkede ældre med den smule skæg han havde. Men skæg fik generelt folk til at se ældre ud, så han kunne også godt være yngre end hende. Nå men det var også lige meget.
Hovedet lagde Payton på skrå, da hun hørte hvad han sagde.
"Jeg faldt over..." ved det ord stoppede hun, og lod en pegning mod en træstamme som blev det sidste, usagte ord i sætningen. Hun tog sig til panden, da en underlig smerte ramte netop der. Og da hun mærkede efter, så opdagede hun, at der var ved at danne sig en, omend lidt, lille bule. Hun rystede på hovedet, som for at få smerten til at gå væk.
"Hvem er du? Jeg har aldrig set dig før? Er du en Gryffindor eller sådan noget?" Payton løftede det ene øjenbryn. Hun havde ikke set ham før, men det kunne selvfølgelig være fordi, at han var fra et andet kollegium end hun var. Ærligt så så hun flest Ravenclaws og Hufflepuffs. Mest af alt fordi Slytherin og Gryffindor altid var oppe og slås om det ene eller det andet.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 217 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 15, 2017 20:20:42 GMT
Mattheus kiggede på hende med et mildt grin. Selvom han kom fra en skole hvor kun de stærkeste overlevede, så var han altid ganske afslappet omkring tingene, han ønskede ikke at være hverken snobbet eller ubehøvlet. Han var glad for at tingene var som de var og han havde snart fundet ud af at man kom længst ved at opfører sig pænt.
Men han vidste jo at det ikke var sådan han ville leve, og måske var det derfor at han ikke ville passe ind sammen med sine forældre og sine søskende, de var alt for snobbede og arrogante, Mattheus hadede det.
Hun lød tilgengæld ikke helt velkommende: "Hva? Gryffindor? nej nej" sagde han næsten undrende og en smule bekymrende, måske hun var sådan en der ikke kunne lide andre mennesker end dem hun gik på kollegie med.
"Jeg er udveklingsstudent fra Durmstrang, jeg hedder Mattheus" sagde han, hans far var fan af bibelske navne, nu hed hans bror jo Abel og hans far Judas. Sådan var det bare i den familie og Mattheus havde aldrig helt fattet det, men det var han heller ikke sikker på at hans far gjorde.
Den familie var mærkelige og han gad alligevel ikke snakke alt for meget med dem.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2017 6:27:06 GMT
Igen lagde Payton hovedet på skrå, da han sagde 'nej' til, at han var en Gryffindor. Han kunne ellers godt ligne en løve. Det blonde hår og skægget. Desuden kunne man ikke være gyldenblond på den måde, og være en Slytherin. De fleste var plantinblond eller mørkhårede.
Payton rystede igen på hovedet, men det gjorde bare hovedpinen værre og hende mere svimmel. Derfor lagde hun an til et lille smil til ham.
"Durmstrang, som i 'alle onde troldmænd og hekse samt dødsgardister'-Durmstrang?" Payton rynkede på næsen. Hun havde kun hørt dårligt om Durmstrang, også selvom ham her virkede anderledes. Eller i hvert fald ikke ond.
"Udvekslingsstuderende, huh? Det forklarer i hvert fald, hvad du laver her."
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 116 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 22, 2017 10:44:15 GMT
Mattheus kiggede i retningen af den unge pige, han havde da nogenlunde styr på eleverne, men det var langtfra alle han kunne genkende, men med over 2000 elever så var det måske ikke så mærkeligt at man ikke lige kendte dem alle sammen.
"Fuldkommen... Også selvom den nu ikke er helt så slem" sagde han i et smil, professerne kunne godt være rimeligt hårde og firkantede, men der var ikke andet at gøre end at vise folk at de faktisk ikke var så slemme: "Men bare roligt, jeg bider ikke" sagde han i en rolig stemme, og kiggede i mod hende, hun så da ganske hyggelig ud.
"Ja.. Det er ret cool, jeg har lige et par uger her endnu inden jeg skal hjem" sagde han, Abel havde jo gået her på Hogwarts, Judas mente bare at Slytherin professerne var for søde og bløde, hvilket Mattheus ikke var enig i, han kunne godt lide at folk var venlige og talte pænt til hinanden.
"Så hvad kollegie går du på?" spurgte han nysgerrigt og håbede lidt at hun måske ville snakke, nok mest af alt fordi han ikke havde så meget andet at tage sig til, han havde ingen super gode venner herude, men måske han ville få det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2017 12:14:15 GMT
Payton rystede på hovedet af hans utalelse. Hun havde hørt, at lærerne var rigtig strenge og alting var ret gammeldags, endda mere gammeldags end på Hogwarts, og hey, der var ingen mobiler!
"Jeg sætter stor pris på, at du ikke bider." svarede Payton og klukkede muntert, men ikke for højt. Ikke tale om, at hun ville opdages ude af sengen efter sengetid. I hvert fald ikke, når hun var et sted, hvor hun ikke burde være. Toiletterne var godkendt at være på efter sengetid, men man kunne jo heller ikke så godt forhindre folk i at gå på toilettet.
"Cool, det vidste jeg ikke, at man kunnne. Være på udveksling altså." Payton så tænksomt frem for sig, mens hun trommede en rytme på sit lår med fingerspidserne, som hun altid gjorde af gammel vane, når noget undrede hende.
"Jeg er en Slytherin." lød det stolt fra Payton som skød brystet frem, med den anden hånd på tryllestaven i den anden hånd, igen af vane.
"Hvad er du? Altså hvis der er kollegiumer på Durmstrang." Payton lagde nysgerrigt og undrende hovedet på skrå.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 182 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2017 20:25:28 GMT
Mattheus grinede let: "Ja ikke? Ingen varulv eller noget" sagde han flabet igen, Mattheus var generelt bare ret frisk og typen der gerne kom med en joke eller to, nok mest hvis han fornemmede at folk kunne tåle det og heldigvis virkede hun ikke alt for sur eller negativ.
"Det tror jeg heller ikke man kan, men min far kender bestyrelsen og han ville gerne jeg brugte mit sidste år her" forklarede han i en rolig stemme, Mattheus var nogengange ret træt af sin far, Den Britiske Mafia var bare ikke hans hjem, selvom hans far blev ved med at forklare ham hvordan han skulle støtte sin storebror Abel i en dag at overtage den.
"Dragon's Blood... Kender du dem?" spurgte han i en rolig stemme: "Men her har jeg fået lov at sove med RAvenclaw drengene" sagde han i et smil, han sov med de andre fra 7. årgang og de virkede egentligt ganske flinke alle sammen.
Mattheus satte pris på det, det værste han kunne forestille sig var at være endt med Slytherin drengene, de virkede bare så sure og snobbede alle sammen, go dte magtede han alligevel ikke at være en del af. Matt var faktisk en ganske rolig personlighed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2017 6:05:36 GMT
Payton smilede af hans kommentar om varulv.
"Nej, det er også godt. Også selvom jeg godt ville møde en varulv. Har aldrig mødt en før. Men selvfølgelig i menneskeskikkelse, ikke i varulveskikkelse, det er altså alt for farligt." lo Payton til ham og blottede tænderne i et grin. Hun havde på fornemmelsen, at den her fyr var underholdende at være sammen med. I hvert fald ud fra måden han jokede på. Det var lige hendes stil.
"Cool alligevel." svarede Payton kort med tænksom mine, som fik sine øjenbryn til at trække sig sammen mod hinanden "Men ja. Med de rette kontakter, så kan alting jo lade sig gøre."
"Er dine forældre magikere? Hvad arbejder de med?" Payton så nysgerrigt på ham, for hun var meget interesseret i de forskellige magiker- og hekse jobs, da hendes mor jo 'bare' var en muggler-tandlæge. Så der var ikke meget at hente der, hvorfor hun samlede information om de jobs alle steder hun kunne. Mest af alt for at finde ud af, hvad man kunne lave, og hvad der ville være noget for hende selv.
"Nej, det har jeg ikke hørt om, sådan lige umiddelbart, men jeg vil ikke rigtig noget om Durmstrang, andet end hvad jeg allerede har sagt." sagde Payton friskt, om end lidt skuffet i tonen "Er der noget specielt, som dit kollegium står for?" Hun kløede sin næse med håndryggen.
"Ravenclaw, huh? Mærkeligt at jeg ikke har set dig før så." Payton så spekulativ ud, men så så igen på ham "Men, Ravenclaw er jo også det bedste kollegium, og selv drengene er fornuftige og arbejdsomme."
"Så du er kommet til det rette sted sted. Jeg hedder forresten Payton, Payton Howard." Payton rakte hånden frem imod ham med et smil, da hun kom i tanke om, at hun ikke kendte hans navn.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 303 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2017 13:21:48 GMT
Mattheus var ikke genert af sig overfor fremmede, og generelt så håbede han bare at få så mange nye venner her på Hogwarts som overhovedet muligt, især nu hvor det så ud til at han måske skulle skifte over til skolen permenent. han var bare bange for at hans far ville få arrangeret at han skulle ende på Slytherin, og det havde han virkeligt ikke lyst til.
"Ehm... Min far er... handler... Han har en butik. Min mor er skrædder" sagde han, han havde ikke ligefrem lyst til at prale af sin familie ligesom Abel altid havde gjort, han var nok lidt mere pinlig over det.
"Jeg sover sammen med drengene på syvende årgang" sagde han i et smil, han kunne slet ikke forestille sig at være på Slytherin, eleverne derover virkede bare så negative og Mattheus kunne ikke holde til det. en ting var at han skulle holde sin familie ud, men også at skulle gå på kollegie med smart drenge der kun gik op i mobning, det var for meget af det godt.
"Hvorfor er du herude, alene?" spurgte han nysgerrigt, hun virkede lidt firkantet, men nu kendte hun ham jo heller ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2017 19:39:54 GMT
Selvom Payton godt fangede, at han ikke ville tale for meget om sin fars arbejde, så var hun alt for nysgerrig til at holde mund. Det var en quirk hun havde, som var svær at slippe udenom. Uanset hvor upassende det nogen gange kunne være. Nogen ville måske mene, at hun snagede, men hun var bare helt utroligt nysgerrig.
"Hvad for en slags butik? En isenkræmmer? En tryllestavsbutik?" foreslog Payton lidt ud i luften, for at få hans tunge på gled.
"De er også ret flinke. De er heller ikke sådan nogle sportsidioter, ligesom nogle af Gryffindor-drengene. De er næsten helt fornuftige at høre på, på trods af, at de er hormonforstyrrede teenagere altså." lo Payton, men rødmede forlegent, da hun kom i tanke om, at han var en af de hormorforstyrrede drenge. Hun småstammede:
"Jeg mener selvfølgelig ikke... det jeg mente var-"
"Jeg... jeg kan bare godt lide at være udenfor på den her tid. Også selvom man ikke må." Det sidste hviskede hun, som om det var forbudte ord, og smilede igen. Men denne gang var det ikke forlegent, mere gavtyve-agtigt.
"Desuden har jeg den her-" Payton nikkede mod kappen, som var slynget over hendes skulder, som afslutning på sætningen.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 198 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 26, 2017 16:36:24 GMT
"Ja de sælger sådan alle mulige ting, jeg er ikke rigtigt en del af det" sagde han i en rolig stemme, han anede slet ikke hvordan han lige skulle forklare det, men mest af alt så var han ikke rigtig villig til at sige noget, han skammede sig en del over familien.
"Altså jeg syntes de virker ret cool, drengen ved siden af mig spiller Quidditch, det er mega cool" sagde Mattheus, som alle andre teenage drenge så elskede han Quidditch og han nød virkelgt at stå og råbe på tribunen og heppe på det hold han elskede, og lige nu heppede han naturligvis på Ravenclaw.
"Må vi ikke være ude nu?" spurgte Mattheus en smule panisk og kiggede ned i mod klokken, når man havde gået på Durmstrang så lærte man virkeligt at accepterer professerne og han vidste at gjorde man det ikke så vankede der.
"Hvad er det for en kappe?" spurgte han i en nysgerrig stemme og måske også lidt overfladisk, altså han havde da eogså en kappe så hvad var så fancy omkring hendes? Altså den havde nogen sjove farver, men det var da ikke nødvendigvis en fordele. Hans var mørkeblå fordi at han var fra Durmstrang og han syntes selv den var mega flot.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 27, 2017 8:59:37 GMT
Payton nikkede afmålt af hans ord. Enten så vidste han ikke så meget om sin fars forretninger, eller også så ønskede han ikke at tale om det. Uanset hvad, så ville Payton i hvert fald ikke presse yderligere på.
Nogen havde brug for, at man pressede på, for at få gang i en samtale, andre havde ikke. Og hun mente ikke, at hun behøvede at presse på med Mattheus. Så derfor lod hun vær.
"Det er jo heller ikke fordi vi er dumme til Quidditch. Jeg vil faktisk mene, at vi er de bedste, fordi vi er klogere end alle de andre. Vi lægger nemlig taktik i stedet for at smadre igennem alt, ligesom Gryffindor gør." kluklo Payton med et skævt smil.
"Jeg er anføreren for Ravenclaws Qudditchhold." Payton nikkede mod sit anfører emblem, som sad på hendes overkappe, som hun havde taget på, fordi det mildest talt var skidekoldt udenfor lige nu. Desuden så skjulte en sort kappe også en ret godt i mørket.
Payton elskede desuden Quidditch lige så meget som de fleste andre, men hun var virkelig, virkelig vild med det. Særligt elskede hun at være anfører, også selvom hun ikke var den mest højtråbende. Kun lidt på en Quidditchbane, hvor hun gerne skulle kunne råbe sit hold op, og få dem til at gøre hvad hun bad om. Nogen skulle jo holde styr på de rødder.
"Det må vi faktisk ikke." Payton trak dog lidt ligegyldigt på skuldrene, hun havde jo kappen og kunne snige sig ud og ind som det passede hende. Når det passede hende.
"Man skal være i seng inden kl. 21, eller i hvert fald på sin sovesal. Og det er en usynlighedskappe." Payton nikkede mod det mærkværdigtfarvede stof, som hang over hendes skulder. Hun tog den på, og blev usynlig fra halsen og ned.
PåklædningMattheus O'Conall and Payton Howard 198 words MADE BY VEL OF GS + ADOX 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 27, 2017 11:30:28 GMT
Mattheus trak på hovedet: "Måske, jeg spiller ikke selv Quidditch, jeg hepper bare" sagde han i et kort grin, det var ikke fordi han var ligeglad eller noget i den stil, men han gik da ikke super meget om i hvordan de spillede, bare de vandt og når de gjorde så var MAttheus da også den første til at råbe og skrige.
"Men jeg overvejer at starte til træning, altså uden at komme på skoleholdet" sagde han, han var ikke god nok til at flyve til at kunne spille kampe, men at gå til træning gad han godt, om ikke andet bare for at blive lidt bedre.
"Fedt nok" sagde han blot og smilede til hende, han var ikke typen der sådan blev imponeret, men det var da ganske cool: "damn... Så burde jeg nok komme tilbage" sagde Mattheus og kom hurtigt på benene, han var så bange for at han fik ballade og måske ville ende tilbage på Durmstrang.
"Cool.... Jeg troede ikke man måtte have sådan en på skolen?" sagde han undrende, professerne vidste vel godt at man kunne være usynlig med den på, så det var vel ikke smart at de lod en elev rende rundt med den, eller hvad?
|
|
|
