Don't go and leave me

[Deleted]

Han bed sig i læben ved hendes spørgsmål, inden han rystede på hovedet. "Nej," svarede han for at gøre det klart for hende. Den kærlighed, han havde haft, havde han mistet på uretfærdigvis, så det var måske sikkert at sige, at hans hjerte var havnet i et form for habitus. Inden det, havde han en enkelt gang haft en 'kæreste', men den kæreste havde udnyttet ham. Han havde overbevist sig selv om, at kærlighed ikke var noget for ham og det faktum han havde været forelsket to gange før, gjorde ham jo heller ikke ligefrem til ekspert på området. Han var ekspert inden for alt nørdet, men det var noget andet. Han havde dog heldigvis stadig sine sociale kompetencer intakt, selvom han nok ikke kunne løbe fra, at han kunne være virkelig akavet og underlig. 
Han så på hende med et løfte øjenbryn, da hun spurgte om hvem sagde det var en teenager hun var forelsket i. Var det en pige så? Ikke at han havde nogen problemer med det og hun havde jo ikke nævnt køn. "Jamen så en pige da.." påpegede han med et skuldertræk. Hun kunne være til det hun ville, men det gjorde ham nu alligevel utilpas at kende til seksualiteten på sine elever, da det bare var tættere end han ville kende hende. "Altså... det kan jo være svært at springe ud, men det er et sikkert sted.. Og hvis du har brug for hjælp med at sige det til dine forældre, så kan vi sammen finde ud af, hvordan du skal gøre det..." prøvede han tøvende og kløede sig en anelse i nakken, som han med garanti gjorde situationen mere akavet. Han så hende godt nikke, men sagde ikke noget videre til hende. Han tog en professionel beslutning om, det var bedst at lade hende blive i troen. Ville Professor Campbell behandle hende som en prinsesse og kalde hende det, skulle han have lov til det. Han havde ingen børn og dermed havde han heller ikke nogen form for idé om hvordan man skulle opdrage dem. Som hun forsøgte at kysse ham igen, satte han febrilsk sin fødder på bordkanten for at skubbe sig selv væk, med det resultat at kaffen forsvandt ned og væsken spildte ned over hans skridt. "U..hm, men jeg er... jeg er din professor," svarede han som han mærkede den lunke væske på sine bukser og kiggede på dem. Shit. damn. 

[Deleted]

”Det må jeg sige. Det kommer som en stor overraskelse for mig” sagde hun stille og bed sig en anelse i læben selvom hendes læbestift var ved at falde af fordi hun ligesom havde drukket kaffe og det sad fast på koppen. Atla havde aldrig rigtig været forelsket før og derfor havde hun endnu mindre styr på det end prof. York måtte have det. Hun var også begyndt at bevæge sig i en eventyr verden i kølevandet på sine forældres skilsmisse. Det havde hun bare ikke helt lyst til at dele med ham for det gjorde hende ganske sårbar. Så sårbar havde hun heller ikke lyst til at være og slet ikke nu. Det var nok at hun var glad for prof. York og ikke kunne få hans opmærksomhed. Atla derimod var ganske udadvendt og var ganske socialt anlagt, men hun var så heller ikke nørd på noget punkt og måtte erkende at hun var rart så glad for nørddelen af prof. York. Det havde været den del som havde tiltrukket hende på ham.

Hun rystede ganske let på hovedet. ”Nej heller ikke en pige. Slet ikke en teeanger” sagde hun stille og kunne ikke lade være med at have en mild og hjertelig latter over han havde troet det måtte være en pige så. Ikke at hun havde det mindste imod hverken homo’er eller biseksuelle, men hun var bare fuldt ud hetero. Hun anede dog langt fra hvordan han havde det med at vide hvilket køn en elev var til og hun var faktisk også en smule ligeglad mest af alt fordi hun trods alt var hetero og derfor var det intet problem. Og hvis folk ville komme som elev med man var i tvivl om sin seksualitet så virkede det heller ikke som om man ville komme med det til lige netop ham hvis hun skulle være ærlig. Og det var ikke ondt ment. Bare mere som han ikke havde nogen erfaring med fyre der var til sit eget køn. I hvert fald ikke på egen krop.

”Men professor jeg er hverken bi eller homo. Jeg er til det modsatte af mit eget køn” understregede hun med et lille let nik da hun ikke følte at han havde forstået det. Hun var bestemt ikke til sit eget køn og det var uden hun synes der var noget galt med at nogen var det. ”Og hva så hvis du er min professor? Skulle det gøre at jeg ikke kunne føle for dig?” spurgte hun med et ganske let hævet øjenbryn inden hun atter forsøgte at komme til at kysse ham, men da hun opdagede han havde spildt kaffe stoppede hun op og fandt noget hun kunne række ud imod ham så han kunne tørre sine bukser. ”Undskyld. Skal nok gå nu” sagde hun stille og bed sig hårdt i læben mens hun slog blikket ned. Hun overvejde et kort øjeblik at gå imod døren for hun regnede ikke med at han ville gå efter hende. Da hun ligesom synes der var gået lang tid nok gik hun da også imod døren og åbnede den for at gå ud af den.


//Out