Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 14, 2017 23:26:00 GMT
@shanesca Selvom April ikke var den varmeste måned på året, så var det en dejlig solskinsdag i dag. De nærmede sig eksamenerne, og selvom Lucy var en af de mere 'stræberagtige' Gryffindor-studerende, så det var egentlig ikke fordi hun var så nervøs. Men der var jo alligevel pensum, der skulle læses op. Særligt i Eliksirer, var hun lidt bagud. Hun var god til den praktiske del af faget, men teorien bag og at huske dem udenad... Det gik ikke lige så godt i øjeblikket. Når nu vejret var så dejligt, havde hun sat sig ned foran søen med et tæppe og sin eliksirbog. Om halsen havde hun et styks Gryffindor tørklæde, og som alle andre, var hun iført uniformen med en god varm kappe uden på. Efter lidt tid blev det dog alligevel lidt for varmt og hun tog halstørklædet af. Til sidst opgav hun bogen og lagde sig fladt ned på ryggen på tæppet. Ja, hun burde læse, men det havde hun jo gjort i flere dage nu. Hun havde brug for en pause. Bare lige 10 minutter. // Beklager ventetiden Jeg håber, det kan bruges
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 16, 2017 20:33:20 GMT
Shane var på vej ned til søen, men en bunke bøger i armene. Han var ikke nervøs for eksamen, for han lavede ikke andet end lektier, på denne skole. Han havde ikke rigtigt nogle venner. Der var mennesker han snakkede med og nogle gange sad ved siden af i timerne, men han ville ikke kalde dem venner. Shane var nok det, man ville kalde, akavet. Han var ikke så god, når det kom til at være social, for når han endelig snakkede med nogen, sagde han altid de forkerte ting. Det bundede i, at han var da han gik i førskole og til han gik på 3. årgang på Hogwarts, blev mobbet. Det gjorde han heldigvis ikke mere, da han storebror havde sat en stopper for det, dengang han gik på skolen.
Han kom endelig ned til søen og lagde sine bøger forsigtigt fra sig. Han kiggede til den ene side, og så en pige, sidde ikke så langt fra ham. Et forsigtigt smil, fandt vej frem på hans læber, men han kiggede ikke på hende imens. Det der med piger, var han sjovt nok heller ikke så god til. Han satte sig ned i græsset og tog sine briller på, så han bedre kunne læse hvad der stod i bøgerne. Det eneste han var nervøs for, var at komme ud på arbejdsmarkedet, for han vidste ikke hvordan folk ville tage imod ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 21, 2017 19:00:00 GMT
Ud af øjenkrogen så Lucy godt noget bevægelse. Hun satte sig langsomt op for at se, hvem det mon var der kom. Lucy havde godt set ham før, men sådan var det jo med mange elever. Han var vist årgangen over hende, men mere end det var hun ikke sikker på, hun vidste. Men han så da venlig ud. Han sendte hende jo også et smil. Lucy sendte ham et venligt smil tilbage. Hun elskede at være social, og hun havde virkelig brug for en pause. Måske var det ikke fair, at forstyrre de andre læsende, men de kunne jo altid bede hende klappe i.
"Læser du op til noget spændende?" spurgte hun, da han havde fået sine briller på. Han så lidt nørdet ud med briller på, men måske var det Ravenclaw-uniformen, der gjorde udslaget. "Eliksirer," sagde hun og løftede sin egen bog, så han kunne se den. Forhåbentlig havde han lyst til at underholde hende lidt, og det kunne jo være, de kunne hjælpe hinanden - selvom han måske ville være den, der kunne hjælpe hende mere end hun kunne hjælpe ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 4, 2017 14:44:45 GMT
Shane tog den første bog frem, som var Forsvar mod Mærkets Kræfter. Han havde egentligt ikke problemer med nogen af fagene, måske lige bortset fra Flyvning, men det var jo overstået for lang tid siden. Det kom lidt bag på ham, at han var så dårlig på en kost, når nu hans bror var professionel Quidditchspiller. De var virkelig forskellige på alle punkter. Det gik pludselig op for ham, at pigen der sad tæt ved ham, talte til ham. Han vendte sig imod hende og brugte nogle sekunder, på bare at sidde og stirre på hende. Det var dog pudsigt, at hun sådan talte til ham. "Øhh.. Forsvar mod kræfternes mørke..Mørkets kræfter.." Rettede han sig selv og skubbede sine briller op. "Det er da spændende." Sagde han og kom med et lille fjoget grin. Han var slet ikke god til at tale med folk og det kom ikke bag på ham, hvis hun endte med at vende sig om igen. Da han kiggede ned på sin bog igen, lagde han mærke til, at han havde været ved at rive en af sider over, bare af nervøsitet over at skulle tale med et andet menneske. Ikke bare et menneske, men en pige. Han smilede lidt genert til hende og lod sit blik hvile ved græsset ved siden af hende. Han vidste ikke hvad han skulle sige, da han stort set ikke havde sagt noget på Hogwarts i al den tid han havde været der. Lige bortset fra i timerne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2017 19:41:31 GMT
Lucy smilede, da det tog ham et øjeblik at regne ud, det var ham, hun talte til. Der var selvfølgelig folk, der gik fordi dem ind i mellem, men de var de eneste, der sat indenfor samtale-afstand til hinanden. Hun kunne selvfølgelig have talt med sig selv - det skete ind i mellem. Hun smilede en smule større, da han kom til at kalde det 'kræfternes mørke'. Han var nok bare lidt forvirret over at skulle hyggesnakke, når han var klar til at studere.
"Meget! Men jeg er bare bedre til at faktisk at lave eliksirerne end at forstå teorien bag dem," indrømmede hun. "Jeg er meget bedre til Forsvar mod Mørkets kræfter," sagde hun med et skævt smil. Nok var hun en af de bog-smarte Gryffindors, men hun var klart bedst til de praktiske dele af fagene. "Jeg hedder Lucy," introducerede hun sig selv. Det kunne de vel lige så godt få overstået.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 7, 2017 18:33:55 GMT
Shane havde aldrig været god til at tale med folk, så det at en fremmede pige talte til ham, var virkelig forvirrende og underligt. Han ville allerhelst bare rejse sig og gå sin vej, men han var ikke uhøflig anlagt. Han havde bare allerede sagt noget dumt og kendte han sig selv godt nok, og det ville han mene han gjorde, så var det ikke sidste gang. "Jeg har det godt med teorierne." Sagde han og skubbede sine briller op igen, imens han kiggede på græsset ved siden af hende. Det var ikke nemt for ham at skulle kigge på hende, for det ville være alt for akavet. Ihvertfald hvis det var hele tiden. Han kiggede dog kort op, da hun præsenterede sig. Det var måske meget godt at få det overstået, men regnede hun da med, at de skulle snakke sammen længe? "Shane.. Scamander." Sagde han og kiggede lidt genert på hende. Han havde da ikke sagt noget helt vildt dumt endnu. Udover talefejlen. "Lucy er et sprødt navn. Lækkert navn. Flot navn!" Han fik sagt det lidt hurtigt og han kiggede nu væk og prøvede at ignorere den rødmen, som måske alligevel var lidt for tydelig. Hvorfor kunne han ikke bare være normal? Hvem sagde sprødt?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 16, 2017 18:23:39 GMT
Lucy havde ikke altid haft nemt ved mennesker - eller rettere: Hun havde haft det alt for nemt. Som barn havde hun været meget snaksagelig og hun kunne godt virke en anelse "agressiv" i sin måde at få venner på. Det havde et par år at fintune processen og hun syntes da selv det gik meget godt. Selvfølgelig var der altid nogen, der ikke ville bryde sig om det, men så var de nok bare ikke meant to be alligevel. "Ja, der er jeg langt bedre til det praktiske," indrømmede hun. Teoretisk kunne hun jo godt følge med - oftest i hvert fald.
Hun kunne ikke lade være med at smile, da han prøvede at komplimentere hendes navn. 'Sprødt' - hvem sagde det? Men hun syntes det var sødt, han prøvede. "Hah, tak," sagde hun med samme smil. "Og i live måde. Scamander er et gammelt magiker-navn, ikke?" spurgte hun for at de havde noget at snakke om, der ikke involverede hans røde kinder. Han var vidst ikke vandt til piger - og hun var da slet ikke vandt til at have den effekt på folk.
|
|
|