I'm under your spell

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste gidt, at hun ikke burde være så frustreret, men det var så underligt for hende, at han faktisk også godt kunne lide hende. Hvad var det dog for en suppedas? Alt var så forvirrende, selvom det ikke var. De kunne godt lide hinanden, så der var egentligt ikke ret meget andet at gøre, end at acceptere det og finde ud af hvad der skulle ske. Nikki var dog sjældent kommet til den del og hun vidste ikke hvad hun skulle stille op.
"Måske." Sagde hun og tænkte på dem hun havde haft følelser for. Hun havde dog troet, at Sam måske havde følelser for hende, for det havde han vidst haft engang. Det var bare noget rod det hele.
"Men hvad så med hende blondinen der lige er gået? Hvad skal der ske med hende?" Spurgte hun og kiggede på Charlie med lidt sørgmodige øjne. Hun havde da selv været sammen med andre, men det var svært for hende at skulle være sammen med ham eller bare kysse ham lige nu, så en trunte lige havde forladt lejligheden. Hvor var hun dog glad for, at Austin ikke var der, for det havde været så akavet.
Hun kiggede ned på lagenet om hans underkrop og hun kom til at grine.
"Så synes jeg du skal få nogle bukser på." Sagde hun og kiggede hen på ham med et lille smil. "Jeg skal nok blive." Charlie vidste mere end nogen anden, hvordan hun blev når hun viste sine følelser overfor nogen. Hun løb og hun var blevet god til det.

[Charlie Ian Callahan]

På den ene side var dette her helt fantastisk og på den anden side var det lidt skræmmende, Nu var det ikke fordi Charlie normalt havde et problem med at skulle fortælle sine følelser og den slags, men han var alligevel lidt forsigtigt når det kom til dette her fordi han ikke ønskede at miste hende som veninde.
Heldigvis blev det vel ikke et problem når hun havde det på samme måde? Han havde ikke helt turde håbe på det, men nu var der vel ikke så meget andet at gøre end at finde ud af om de så skulle agerer på det eller ej. I hans hoved så han ingen grund til at de ikke skulle afprøve det,. ”Hvem Nira?” Charlie så lidt overrasket på Nikki og mærkede så en rødmen glide op i kinderne. Han rømmede sig en smule, ”Det var ingenting, det var bare...ja..du ved.” Han sank og håbede at de kunne skifte samtaleemne eftersom det var temmelig akavet. Havde han vidst Nikki ville dukke op havde han i hvert fald ikke taget Nira med hjem.

Da hun forslog at han kunne gå ind og få tøj på sendte han hende et mistroisk blik, ”nu er det vel ikke bare noget du siger for at få mig til at gå ind på værelset så du kan stikke af?” Han skød et mistroisk bryn i vejret, men havde alligevel et stort smil på læben.
”Måske..vi skulle gå ud og få noget morgenmad og snakke?” Foreslog han så forhåbningsfuld. Han ville gerne sikre sig at hun var her når han kom ud igen.

[Austin Blake Callahan]

Austin havde været på nattearbejde og havde endelig fået fri. Hans vagt var blevet lidt forlænget, så han var hjemme lidt senere end hvad han havde regnet med. Nu glædede han sig til at ligge i sin seng og nyde, at han havde et par dages fri. Han nød sit arbejde, selvom det havde været hårdt på ham, siden han blev angrebet af en stor og styg drage. Arret over hans venstre øje var en bevis på det. Han lignede lidt Scar fra Løvernes Konge. Det var lidt sørgeligt, men han så alligevel lidt badass ud.

Han åbnede døren og et utrolig underligt syn mødte ham. Nikki var der og hun så blændende ud. Det var dog ikke noget nyt, men det var alligevel meget fint til et visit hos to af hendes venner. Charlie sad uden tøj på. Det var heller ikke unormalt, men at de så sådan ud sammen var. Han havde dog haft på fornemmelse af, at Charlie var lun på den labre larve. Han havde haft et fjoget udtryk i ansigtet hver gang de havde talt om hende. De var måske ved at finde sammen? Det var en smule akavet, men på den anden side, så ville det også være helt perfekt. OG Austin kunne mobbe Charlie med, at han var den første der kyssede hende af de to, så hun ville nok bare gerne være sammen med en der lignede Austin.
"Mooorning." Sagde han og lavede et akavet vink. "Hvaad laaaver I?" Spurgte han og skævede til Charlie halvnøgne krop.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste ikke om hun skulle grine eller græde. Der var ingen grund til at græde, men hun var bare slet ikke vandt til dette. Hun smilede svagt til ham, da han blev akavet omkring pigen som han havde haft på besøg, som åbenbart hed Nira. Hun havde selv haft nogle på besøg, som hun ikke ligefrem havde tænkt sig at blive kærester med, så hun kunne ikke ligefrem dømme ham. Det var dog en smule ubelejligt, at hun var der, den dag hvor Nikki fortalte ham om sine følelser for ham.

Hun smilede lidt flovt, da han igen troede, at hun ville stikke af. Hvor var det dog irriterende, at hun havde sådan et rygte. Hun skulle lige til at svare, da døren pludselig blev åbnet og Austin stod der. Det var det sidste der måtte ske. Hverken Charlie eller Austin var specielt gode under akavede situationer. De gjorde det altid endnu mere akavet. Det var faktisk nogle spændende venner hun havde fundet sig. Hun bed sig i læben og begyndte at rødme op til begge ører.
"Vi står bare lige og snakker. Om, at den sidste tone..." Nikki anede ikke hvad hun snakkede om, så hun klappede bare i og kiggede ned i jorden. "Vi kan også bare snakke en anden dag." Sagde hun til Charlie og sendte ham et smil og prøvede at ise ham, at det ikke var for at stikke af, men at øjeblikket var ødelagt. Austin ville ende med at følge efter dem.
"Dejligt at se dig igen, Austin." Sagde hun og gav hans arm et klem, da hun skyndte sig ud ad døren. Hun pustede ud og en lille smil fandt frem på hendes læber.


// Out

[Charlie Ian Callahan]

Som der lød et klik hvorefter døren gled op kiggede Charlie en smule foruroligende mod gangen hvor Austin kort efter trådte ind. Ja selvfølgelig gjorde han da det, for det var jo lige præcis hvad Charlie kunne overskue lige nu...eller noget. ”Godmorgen kære bror.” Hilste han og forsøgte på ikke at få situationen til at fremstå mere akavet end den nok allerede gjorde.
Spørgsmålet gjorde ham omgående en smule nervøs og han rømmede sig usikkert. ”Ikke noget! Vi laver ingenting, vi snakker bare.” Det gjorde nok ikke situationen mindre mistænkelig og Charlie gav mentalt sig selv en over nakken for sin egen idioti. Hvorfor kunne han ikke bare opføre sig normalt.

”Du er tidligere hjemme end jeg regnede med.” Forsatte han så inden det gik op for ham at dette bare måtte kaste brænde på bålet. Han forsøgte dog at slå det hen som noget casual som det jo i virkeligheden også var. ”Var der ikke noget at lave?”
Han skævede lidt til Nikki i håb om at hun ikke ville løbe skrigende væk. Kunne hele denne her situation blive være? Udfordrede han mentalt universet. Dette ger var simpelthen så akavet. Han så på Nikki som også forsøgte at redde situationen med nogenlunde lige så meget helt som Charlie selv. ”Ja, det lød dårligt.” Mumlede han for at støtte op om hendes plabren.
Charlies blik gled efter hende som hun hurtigt som en ninja alligevel formåede at snige sig afsted, om det så var flugt eller ej, nåede Charlie i hvert fald ikke at stoppe hende. Han rettede atter blikket til Austin med et ”what the hell bro”-udtryk malet i de brune øjne, skønt Austin jo ikke havde gjort andet end at komme hjem fra arbejde. Den lurendrejer!