She's Not Me

[Charles Michael Lavoie]

Charles lagde mærke til at hun rystede på hovedet, men valgte bare at smile dumt til hende. Han grinte let. "Hmm, det ved jeg ikke. Jeg har hele mit liv troet, jeg var mand nok" lo han. Hans mor var uddannet samlejeolog så han havde altid fået at vide, at han skulle gøre alt for at gøre kvinden glad, hvor vidt det var seksuelt eller om det var så meget andet. Han var jo også modig, det var ikke sådan han flygtede fra alle former for konfrontationer eller uhyggelige oplevelser. Han var også blevet  væsentlig stærkere efter han rent faktisk var begyndt at træne. Han vidste dog godt, mange ikke så ham som speciel mandig. Heldigvis hvilede han i sig selv og gik ikke rigtigt op i det. Han var blevet opdraget til at respektere de folk, der var omkring ham og ikke ønske dem bedre og han var den bedste udgave af sig selv, som han havde været i lang tid. I virkelig lang tid. 
Han så på hende med et lille nik. "Det ved jeg godt... Det er bare meget surrealistisk," kommenterede han med et skuldertrak. Han havde ikke tænkt sig at skælde ud over at kondomet måske var sprunget eller der var gået noget galt med eliksiren. Den slags fejl kunne ske, og det var heller ikke fordi han havde tænkt sig at løbe så langt væk fra hende. Han havde en del af ansvaret også - han havde jo valgt at være sammen med hende. Han lyttede på den hårde tone, der kom fra hendes læber. Han lod de grønne øjne hvile på hende med et uaflæseligt udtryk i hans ansigt, mens han fjernede sin hånd. Han sank den klump han havde i halsen og så på hende, da han besluttede sig for at svare. "Det var heller ikke det jeg sagde," påpegede han i en monoton tone, inden han lod øjnene fiksere på stoffet på sofaen. Han prøvede ikke at redde sig ud af sin egen dårlige samvittighed. Han prøvede ikke at fjerne hans del af skylden, han ville gerne tage ansvar for den. Han følte ikke han havde noget at sige undskyld for, for han kunne jo ikke gøre andet end at beskytte sig, når de havde samleje. Det var ikke sådan han bare havde undladt det og tænkt at det nok skulle gå eller noget som helst i den dur. 
Han nikkede bare en smule. Om han var enig eller ej, så ville hun jo igennem en abort. Han kunne godt forstå hende, det havde han også gjort hvis han var hende. Heldigvis, så var han dog enig i den beslutning 100 procent. Ja, selvfølgelig. Når han blev ældre ville han nok med garanti tænke tilbage på, at han havde haft en datter eller en søn, han aldrig havde fået og aldrig nogensinde havde fået lov at kende, men det var ikke lige nu. Charles kunne godt holde ud at skulle fortryde noget, det var slet ikke det. Han så smilet på Skylers læber efter hun havde mumlet om Flora. "Skyler. Du ødelagde ikke noget. Det gjorde jeg," påpegede han og tog blidt om hendes skulder for at vise han mente det og ikke mindst en indikation af, at han gerne ville have hun så på ham. 
"Nåh nej... du har vel haft det dårligt og haft nogle ting, som du skulle tænke over?" spurgte han i en mumlen og bed sig en anelse i læben. Han ønskede ikke at Skyler skulle gå glip af alt for meget af sin skole, men han kunne til gengæld godt se, at hun ikke kunne komme i skole hvis hun var syg hvad der svarede til hver eneste morgen og havde en stor beslutning at træffe. "20.000?" spurgte han og lænede hovedet en anelse tilbage, mens han tænkte. "Du kan godt få 20.000 af mig til det. Så spørger dine forældre ikke og ærlig talt, jeg er herre over min egen konto så den eneste der vil vide, der mangler dem, er dig og mig," påpegede han med et skuldertræk og så afventende på hende for at høre om hun var interesseret i hende. Det var trods alt det mindste han kunne gøre for hende. Han havde været med til at rode hende ud i det her og han kunne godt forstå, at hun gerne ville skjule det for sine forældre og det var ret svært, hvis de holdt øje med hendes konto. Han vidste ikke, hvad hun skulle sige, hun havde brugt dem på. De ville næppe blive lykkelige over, at så mange penge var blevet taget på en gang. Han kløede sig en anelse i nakken ved hendes ord om, at han alligevel skulle på tour. Som han stirrede ud i luften med hænderne, der holdt hovedet oppe, lignede det nærmest der var en pære, der lyste op i toppen af hans hoved, inden han så på hende. "Du kan da bare komme med på tour," foreslog han med en venlig stemme, ikke en eneste tanke på det mest af alt kunne lyde som om han havde dårlig samvittighed. Det havde han så også et eller andet sted - men ikke over det faktum, han havde gjort hende gravid. Mere det, der var så lidt han kunne gøre og at han ikke kunne tage med ud på klinikken og han ikke rigtig kunne være der efterfølgende, men det kunne han hvis hun var med på tour. "Du er jo sanger også, så.. altså, du kan jo varme op eller sådan noget," påpegede han og så afventende på hende med et smil på sine læber, da han selv lige nu synes det var en virkelig god idé. Han vidste jo så heller ikke det var Evanna der sang hendes sange. Sagde hun ja, skulle det selvfølgelig forbi bandet først, det gav sig selv. Han kunne ikke ene mand træffe en beslutning. Han ville heller ikke prøve på det, selvom han egentlig nok tænkte sine beslutninger igennem når det gjaldt noget så vigtigt i hans liv. Han var jo ikke uintelligent. 

[Skyler Brown York]

Skyler grinte let, "Hvad end der for dig til, at sove om natten," svarede hun drillende og blinkede til ham. Det var virkelig rart, at de stadig kunne drille hinanden lidt og stadig kunne grine sammen. Hun håbede virkelig, at de ville kunne blive ved med at ses, efter alt dette her var overstået. Hun var ikke i tvivl om, at det ville komme til, at gøre ondt i starten, Skyler var jo typen som altid ville have det hun ikke kunne få, men når hun så fik det, så gad hun det ikke mere. Det var nok en af de ting som havde gjort hun havde været så glad for Charles. Og nok også det som gjorde hun var gået i seng med Philip. Han var jo Charlies bedste ven og dermed også lidt forbudt område. Selvom det selvfølgelig ikke var udelukket det, ved nogen af dem.
Hun nikkede og sukkede lidt, "Yeah.. Jeg må nok også indrømme, at jeg var meget i tvivl om, om jeg overhovedet skulle fortælle dig det.." sagde hun stille og kørte sin hånd henover sin pande. Han skulle da bare være glad for, at det ikke var ham som skulle rende rundt med beviset under sin bluse. Hun kunne dårligt klare at se sig selv i spejlet, noget hun normalvis kunne bruge flere timer på. Det kunne bare væk, så hun kunne blive sig selv igen. Det kunne godt være han gerne ville tage ansvar, men det var stadig hende som skulle rende rundt med dimsen i maven og hormonerne i kroppen, indtil de havde tid til, at fjerne det, selvom hun håbede de havde tid til det med det samme, så hun kunne blive skannet og få aborten på samme tid.
Som han fjernede sin hånd fra hendes, bed hun sig hårdt i læben. Hun vidste godt hun var uretfærdig, når hun snakkede sådan til ham, men hun passede på sig selv, på sin egen måde. "Det ved jeg godt.." sagde hun stille i en langt blidere tone, som nok mindede meget om hendes sårbare tone. Hun lagde sin hånd oven på hans hånd og vendte blikket tilbage på ham, "Undskyld," tilføjede hun hvilket var et ord som kun meget sjældent forlod hendes læber, men når det så gjorde, så mente hun det til gengæld også hundrede procent.
Hun vendte blikket mod ham, da hun mærkede hans hånd mod sin skulder, og sendte ham et roligt smil, "Så vidt jeg husker, var det mig som kyssede dig først, så jo, det er lidt min skyld også, for jeg vidste jo godt du havde en kæreste," sagde hun og trak lidt på modsatte skulder af, hvor hans hånd var. Allerede dengang havde der jo stået en del om Faded Exit i medierene, så hun havde jo godt vidst, at han havde en kæreste. At hun så ikke havde haft nogen at skulle stå til ansvar overfor, var noget helt andet.
"Det er ligemeget, jeg skal alligevel ikke bruge det vi lærer på Hogwarts til noget," svarede hun, selvom det egentlig ikke var et svar på det han havde spurgt om. Hun havde morgenkvalme hver eneste morgen, og aftenkvalme hver eneste aften. Hun følte sig oppustet og virkelig træt hele tiden, uanset hvor meget kaffe hun end drak. Men på plus siden, så var hendes bryster da også begyndt at vokse, så det kunne være hun slap for at få dem lavet større når hun blev 17 og hendes 'skrub af' opsparing ville blive frigivet. Hun så dog ret overrasket på ham, da han tilbød hende pengene til abort, "Jeg kan sagtens trække 10.000 uden de bemærker det, men hvis du kan lægge de sidste 10, så skal jeg nok betale dig tilbage," sagde hun og sendte ham et nyt lille smil. De 10.000 kunne hun nemt bruge på en enkelt dag, hun kunne altid sige hun havde været ude og shoppe, det svarede nok lidt til, at andre brugte et par hundende.
Hun lagde en blid hånd på hans ryg, som han sad og stirrede ud i luften. Hun måtte dog spærre øjnene overrasket op, da han pludselig snakkede og mest af alt lignede en som lige havde opfundet den dybetallerken. Hun grinte lidt, da hans forslag lød. "Hvor længe er det ikke lige I er på tour? En måned? To? I en tourbus med dig OG Seth? Kan du selv hører, at det er dømt til, at gå galt?" spurgte hun morende og blinkede drillende til ham, da hun ikke var helt med på hans bagtanker omkring hendes sang. Det var først da han selv bragte det op, at det slog hende, at han jo ikke vidste hun ikke selv sang. Hun kunne skam sagtens synge, men hendes forældre mente Evanna sang bedre. "Wooow, vent hvad? Charles, jeg.." hun afbrød sig selv og bed sig lidt i læben, hun kunne jo ikke fortælle ham sandheden, da det ville gå ud over Evanna, og selvom Skyler ikke så Evanna som en rigtig søster, så var hun stadig familie på et eller andet plan. "Der er ikke noget jeg hellere vil, det ville være en kæmpe mulighed for at komme frem, men opvarme for jer? Tror du ikke det er liiige voldsomt nok?" spurgte hun med et smil på læberne. Hun vidste jo ikke hvordan hun ville have det efter aborten, det var ikke ligefrem noget hun havde prøvet før og en opvarmer skulle jo helst være på mindst en halv time. Så ville en duet måske være lidt bedre, men hvordan pokker skulle hun redde den i land, når hun ikke selv sang?

[Charles Michael Lavoie]

Charles smilede venligt til hende. "Af en eller anden grund, kan jeg altid sove om natten," svarede han drilsk, og lød med vilje blank i sit svar. Han var også glad for, at de stadig kunne opføre sig som de plejede. Graviditet kunne virkelig ødelægge meget mellem to, men selvfølgelig. Det var ikke sikkert, at reaktionen ville komme med det samme, men snarere over tid. Han havde det dog fint med hendes beslutning om abort. Han havde jo bakket den hel og aldeles op, så hos ham var der ikke nogen sure miner eller noget, der kunne gøre at han brat forsvandt ud af hendes liv ved at tage afstand fra hende. Det skulle kun være, hvis hun fik for travlt eller at de voksede fra hinanden. Han vidste jo godt, at hans skema for det meste altid var proppet, men blev hun stor sangerinde, så ville hun jo også blive det. 
Han så på hende med en alvorlig mine og fjernede noget af sit hår væk fra sit ansigt for at kunne se ordentligt på hende. "Jeg er glad for, at du gjorde det," sagde han i en rolig og nok den mest voksne stemme han havde. Han stillede ikke spørgsmålstegn ved hvorfor hun ikke ville sige det. Han kunne godt forstå, hvis det var noget man ville undgå og havde hun lyst til at sige hvorfor, så måtte hun selv give grunden. Hvis han spurgte, ville han føle han beskyldte hende og det var langt fra hans intention. Han så på hende med et kortvarigt sårede blik. Han forstod, hun talte grimt til ham, men alligevel så brød han sig ikke om at blive talt sådan til. Han sukkede lidt ved hendes sårbare toneleje. "Godt..." prøvede han og så kortvarigt ned på sine egne fødder, da han ikke vidste hvor fanden han ellers skulle kigge hen. Hvad fanden, han skulle gøre af sig selv. Stemningen sad på en eller anden måde i hans hals. Han så op, da hun undskyldte. Han vidste, det ikke var et ord, som hun tog over sine læber ved samme lethed, som mange andre gjorde. Det gjorde han heller ikke selv, men han vidste godt hvornår han skulle sige det. "Det er okay," hviskede han blidt og lod de grønne øjne hvile på hendes blå. 
Han lagde mærke til hendes blik på ham og så kort på hende, inden han så skamfuldt ned. "Det ved jeg godt, Skyler.. Men du har ikke et ansvar, når det er mig, der havde en kæreste. Det var mig, som tog et valg som at gengælde dit kys og gå meget længere end det," svarede han med en hvis stædighed at fange i hans stemme. Det kunne aldrig være hendes skyld, at han havde valgt at være sin kæreste utro. Uanset hvad hans undskyldning var, så havde hans grund ikke været i orden. Han ville dog stadig holde hårdt fast i, at Flora havde været med til at lede mod hans utroskab. Ikke at Flora havde noget skyld heller, for det havde hun ikke. De skulle bare have været bedre til at holde kontakt, når han var på tour. 
Han så på hende med et løftet øjenbryn. "Det er jeg ikke enig i. Du skal bruge det til noget, det er jo din uddannelse.." svarede han endnu en gang med en voksen stemme. Charles selv kunne virke mere uintelligent end han var. Sandheden var, det langt fra var sådan det hang sammen. Han havde jo været Ravenclaw og han havde gået op i sin skole samtidig med at han havde været lidt af en ballademager. Han kunne aldrig nogensinde, af logiske årsager, mærke hvordan det ville være at bære et barn. Aldrig mærke helt præcist, hvor dårligt man kunne have det dårligt om morgenen og aftenen på grund af det, men det betød ikke, at han ikke kunne være solidarisk og empatisk overfor, at en kvinde sat i sådan situation ville have det dårligt. At være dårlig, kunne han jo godt sætte sig ind i. "Du skal ikke betale mig tilbage. Jeg er ligeglad med hvordan vi gør økonomisk, men halvdelen af det barn er mit værk," lød hans stemme endnu en gang seriøs, men det var også tydeligt det ikke var noget han ville diskutere. Han ville gerne lægge ud og han ville ikke have pengene tilbage. Hvis nogen på diverse sladderaviser hackede hans bankkonto og så, han havde brugt 20.000 pund på et eller andet, så ville de have gjort noget alvorligt. 
Han mærkede hendes hånd på hans, hvilket gjorde han skiftede fokus og lod sine øjne hvile på hende. Han så hendes reaktion og smilede blidt til hende, dog med den drengede charme over, som han havde. "Mere end 2 måneder... Nok nærmere 5 måneder denne gang," grinte han og glædede sig til at komme ud og spille. Ud at se verden sammen med hans 3 bedstevenner i denne verden. Dem, der aldrig dømte ham for de fejl han lavede. Han trak eftertænksomt på smilebåndet og rystede på hovedet. "Det er da ikke dømt til at gå galt på grund af Seth og jeg er der samtidigt," påpegede han hårdnakket dog alligevel morende, inden han klemte hendes hånd blidt. "Men altså. Vi kan også lave en duet og så kan du synge 2-3 af dine egne sange. Der er ingen der siger, du skal spille en time inden vi går på," forklarede han og trak lidt på skulderen. "Så kommer du også på senere.. og du får noget positivt opmærksomhed for din sang," forsatte han i det forklarende toneleje. "Men så ville jeg kunne være der for dig hele tiden," mumlede han og så endnu en gang ned på gulvet. Han ville jo gerne have lov til at være der for hende, han havde jo været med til at hun var kommet i den situation. "Plus, du skal jo starte et sted," hviskede han og lod derefter sine øjne hvile på hende. "Men er det noget du vil? For så snakker jeg med drengene og Victoria om det," spurgte med et lokkende smil og tone. 

[Skyler Brown York]

Skyler smilede lidt drillende til Charles, "Ja, hvis vi andre så også bare kunne for din snorken, så ville det være super," drillede hun og puffede bildt til hans skulder med sin egen skulder. Hun vidste godt at en abort ville være det klogeste, for selvom Charles måske var ved at nærme sig en alder, hvor det var passende og meget normalt at få børn, så var Skyler selv kun 16 år og selvom hun var overraskende moden af sin alder, så var hun ikke klar til, at skulle sætte nogen før sig selv. Hun var ikke færdig med at være ung og nyde livet. Hun var bare glad for, at de var enige om, at det var sådan tingene skulle være. Hun ville nok have andre tanker, hvis Charles havde stillet sig på bagben over hendes beslutning.
Hun flugte hans hånds bevægelse, da han rettede sit hår, før hendes blik vendte tilbage til hans alvorlige mine, hvilket fik hende til at rynke lidt på panden, "Så var det vel godt jeg gjorde det.." svarede hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Hun håbede virkelig ikke at nogen af dem ville ende med, at fortryde det, men de var jo ikke engang kærester og igen, Skyler som mor? Hun kunne bare ikke se det for sig. Ikke fordi hun ville udelukke det ville ske en dag, men det ville ikke blive nu og her. Hun sukkede stille, da han sagde godt, hun vidste bare ikke hvad hun skulle svare. Hun rystede dog lidt på hovedet, da han svarede på hendes undskyldning, "Kan du overhovedet blive sur?" spurgte hun med et blidt smil på sine læber. Hun syntes efterhånden hun havde budt ham lidt af hvert, deriblandt at tage et billed med en af hendes veninder, da de havde mødt hinanden igen efter første gang de havde været sammen, på baren sammen med Marc.
Et lidt skævt smil meldte sig på hendes læber, som hun lagde sin hånd på hans knæ, "Yeah, der skulle ikke meget til at overtale dig.. I det mindste var det et godt knald," sagde hun blinkede til ham, det var fint nok, hvis han selv ville tage ansvar for at have været Flora utro dengang. Det var jo længe siden og Skyler fortrød ikke og hun havde ikke dårlig samvittighed over det. Hun prøvede nok mest af alt lidt, at lette stemningen igen.
Hun nikkede lidt, selvfølgelig vidste hun godt, at hun skulle lærer at mestre magien og den eneste måde at lærer det helt fuldt ud, var jo ved at følge med i skolen, det gjorde hun da også, men hun ville ikke være noget inden for den magiske verden. Hendes helt store drøm var ikke engang inden for musikken som alle ellers gik og troede. Hun ville være skuespiller, men der var aldrig nogen som havde spurgt hende, hvad hun ville med sit liv. Folk (især hendes forældre) antog at hun enten ville arbejde i familiens firma eller være sanger, og alligevel mente de ikke, at hun var god nok til, at synge selv. "Så siger vi det.." svarede hun blot uden at se på ham. Hun vendte dog et ret skarpt blik imod ham, "Det er ikke et barn. Ikke endnu og det bliver det heller ikke," pointerede hun, mest af alt fordi det gjorde ondt nok i forvejen, så hun havde virkelig ikke lyst til, at tænke på at det var et liv som hun rent faktisk ikke gav en chance til at opleve verden.
Hun så det velkendte charmende smil han havde og kunne godt mærke lysten til at kysse ham, som hun plejede at gøre når det smil viste sig, meldte sig i hende, men hun gjorde det ikke. "Fem måneder? Det er virkelig lang tid, jeg ved ikke om mine forældre vil godtage det. Måske hvis Evanna kan tage med også," sagde hun en smule eftertænksomt, men velvidne om at hendes forældre ville være fuldstændig ligeglade, de var ligeglade med alt andet end deres firma, men det var en god undskyldning for, at få Evanna med, så måtte det blive hendes problem hvis de skulle synge live. Hun hævede lidt det ene øjenbryn med et morende smil på læberne, "Neeej da, slet ikke," drillede hun og blinkede til ham da hun mærkede klemmet mod sin hånd. Måske det rent faktisk godt kunne fungere, at de bare var venner og holdt sig til det? Hun havde jo mange drenge 'venner' som hun kun var venner med, det var ikke hvem som helst der fik lov til, at komme tæt på hende. Hun bed sig hårdt i læben. Hun havde virkelig lyst til, at fortælle ham sandheden, men det ville gå udover Evanna hvis hun gjorde. "Jeg skriver ikke selv sangene, det gør Evanna, så en duet må du, eller I, snakke med hende om," sagde hun ærligt, lige den del kunne hun jo godt afslører, der var jo mange sangere som ikke selv skrev deres sange, og hvornår skulle Skyler have tiden til det? Hun rynkede lidt på panden da hans mumlen lød og flyttede så sin hånd fra hans, for at lægge den blidt mod hans kind og aede den blidt med sin tommelfinger, "Bliver du aldrig træt af, at tage så meget ansvar hele tiden, Charles? Vil du overhovedet kunne koncentrerer dig, hvis jeg er der?" spurgte hun stille i en stemme, hvor der rent faktisk var bekymring at spotte, hvis man lyttede godt efter. Hun fjernede dog sin hånd fra hans kind igen med et lille smil på sine læber og nikkede lidt, som hun lod sit blik blive fanget af hans, "Hvornår er det fra?" spurgte hun, han havde jo ret i, at hun skulle starte et sted, og det her var uden tvivl en kæmpe mulighed for hende, hun var bare ikke så sikker på om Evanna ville være helt enig. Hun grinte lidt da han begyndte at lokke, "Selvfølgelig er det dét," sagde hun og smilede til ham.

[Charles Michael Lavoie]

Han mærkede sin egen skulder mod hendes i et blidt puf efter at havde hørt hendes drilagtige ord. Han smilede kortvarigt til hende. "Eller også skulle folk ikke være så sarte," pointerede han med et drilsk blik i hans øjne. For Charles' vedkommende kunne det være lidt ligegyldigt med hvad han ville i sidste ende. Nok havde han været med til at lave den lille kikærte, som var inde i hende men det betød ikke at han bestemte. Uanset hvad han sagde, så ville hun formentlig få en abort. I sidste ende var alt han skulle at erklære sig enig eller ej. Det var i hvert fald det, som han tænkte. Det gjorde så ingen forskel, for han ville altid støtte hende i hvad hun ville.
"Hvorfor?" spurgte han undrende. Hun havde intet ansvar overfor hvad han havde gjort i forhold til Flora. Det kunne ikke være Skylers skyld at han havde været ensom. Jovist, Flora havde været med til at gøre ham ensom, men i sidste ende kunne kun han være skyld i de valg han havde taget og hvad han havde mistet undervejs. Resultatet havde så nok været det samme i sidste ende, da han ellers bare havde skubbet Flora så langt væk, at hun havde endt med at gå fra ham.  Han trak lidt på skulderen for at vinde sig tid. "Ja, det kan jeg godt... men jeg bliver det bare ikke særlig nemt," forklarede han og prøvede at tænke tilbage til sidst han var sur. Det var i hvert fald et halvt år siden, i hvert fald. Han kunne for alvor sige, at han ikke var en behagelig person når han var sur, men det skyldes nok netop at det var noget han sjældent var. 
Han betragtede hendes hånd en anelse og så deraf ikke hendes skæve smil. "Nej, det skulle der egentlig ikke... Og tak, i lige måde," sagde han med et kærligt fnøs. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv ved de ord hun sagde. Selvfølgelig havde det været godt, men det ændrede jo ikke på at han havde gjort noget forkert. Charles havde heller ikke dårlig samvittighed mere, men det nyttede ham heller ikke at have det, hvis han havde. Han kunne ikke lave om på det, og han ville ikke slå sig selv ihjel over det dagligt. Han var kommet ret langt siden og han var jo i bund og grund også over Flora, selvom der havde da været et eller andet i mellem dem ved deres sidste møde - ja altså, udover dårlig stemning. 
Han nikkede ganske kort til at de sagde sådan. Det gjorde de og han mente det. Han havde bare ikke tænkt sig at sidde her og diskutere med hende hvorfor hun skulle blive ved med at gå i skole, for lige nu kune han godt forstå at det her netop var vigtigere end skolen. Hun havde et lille fremmedlegeme i sin krop, der voksede og udviklede sig... Han bed sig selv i læben ved hendes ord om det ikke var et barn. Den skarpe tone fik hende til at lyde sur for ham. "Okay, ja undskyld," sagde han kortfattet og slog blikket hårdt ned mod sofaen. Han kunne da tydeligvis kun finde ud af at sige det forkerte i dag. 
Han kunne også mærke lysten til at kysse hende, men valgte i stedet kort at se den anden vej og slikke sig kort om overlæben. Han så på hende ved hendes ord og nikkede. "Altså, whatever der giver dig lov til at tage med," sagde han med et venligt smil plantet på sine læber, mens de grønne øjne lyste venligt op. Charles skulle ikke kunne se, hvorfor et venskab i mellem dem ikke ville kunne fungere. Der var ikke nogen af dem, som havde været hinanden utro, for de havde ikke været kærester. Deres flirt var som sådan ikke stoppet på dårlige terms.. Selvom for ham var den ikke helt stoppet som sådan, men de flirtede ikke. De kyssede ikke. De lavede intet af hvad de plejede og generelt, så føltes det meget platonisk mellem dem."Hey, hey," påpegede han mens han rullede lidt med øjnene. Han vidste godt, at ham og Seth efterhånden havde gjort mange mærkelige ting, og det godt kunne blive akavet i mellem dem. Han så på Skyler, da hun erkendte hun ikke selv skrev sangene. Selvfølgelig, så foretrak Charles at bands og sangere selv skrev deres sange, men han vidste godt mange ikke gjorde. For nogen var det svært at skrive, men de var gode til at synge det, og det var også fair, det var slet ikke det. Han måtte indrømme, at han heller ikke så Skyler som den poetiske type. "Jamen det må vi så finde ud af. Jeg skal lige tale med resten af bandet.. så kan vi aftale derfra," påpegede han med et eftertænksomt nik. Han mærkede hendes hånd mod sin kind og bemærkede at hun aede ham med sin tommelfinger. Hans blik rettede han ned ad ved hendes ord. "Ansvar, hele tiden?" spurgte han, da han ikke forstod hvad hun mente og trak på skulderen. "Ja, jeg kan godt koncentrere mig," forsikrede han hende i en bestemt tone og kunne godt høre hendes bekymring. Charles hev hænder ind mod sig selv. Han hadede, når folk bekymrede sig for ham. "Uhm, om 2 måneder.." svarede han og nikkede til hun selvfølgelig var det. 

[Skyler Brown York]

"Måske," sagde Skyler med et lidt morende smil på sine læber. Hun havde det underligt indeni lige nu. Hun var glad for, at de var enige om at de ikke skulle have barnet, for hun ville ærligt talt ikke vide, hvad hun skulle stille op, hvis han havde sagt han gerne ville have barnet med hende, men hun stolede nok på ham til, at hun regnede med at han ville være ærlig overfor hende. "Hvis du er glad for det?" svarede hun en smule undrende og med en mild panderynken. Hun kunne sagtens have fået en abort uden at snakke med ham om det først, men et eller andet indeni hende havde overbevidst hende om at det havde været det rigtige at gøre.
Hun smilede lidt til ham, "Jeg kunne så til gengæld godt forestille mig, at du ikke er særlig sjov at være i nærheden af, når du så er sur," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Hun kunne nu godt se for sig, at når han så først blev sur, så voksede der sikkert horn ud af panden på ham. Selv kunne hun så hurtigt blive sur, især lige for tiden da det at være gravid, nærmest svarede til at gennemgå hele følelsesregisteret flere gange dagligt, hvilket også var en af grundene til at hun bare glædede sig til at det 'barn' var væk.
"Ikke at jeg bebrejder dig, jeg mener; se på mig," sagde hun drillende og blinkede til ham, "Takkede du lige for et godt knald?" spurgte hun og grinte let, mens hun rystede lidt på hovedet af ham. Hvad var der med fyre og takke hende for at have samleje med dem? Var det en eller anden belønning for dem eller hvad?
Hun var uenig med ham i, at hun skulle bruge sin skolegang til noget, jo selvfølgelig skulle hun lærer at blive en god magiker, men det betød ikke at hun skulle bruge skolegangen til andet end det. Hun havde ikke brug for, at vide noget om mørk magi eller magiens historie, det var spild af tid, men hun fik alligevel gode karakter, fordi hun skulle. Det lå lidt i det at være en Brown, endnu en forventning. Hun lagde armene over kors da han undskyldte for, at have kaldt fremmedelegmet i hendes mave for et barn og sukkede lidt. "Du skal ikke undskylde.. Bare.. Det er ikke.." Hun kunne dårligt få ordene over sine læber. Hun havde godt nok ikke regnet med at det ville tage så hårdt på hende, for hun var jo afklaret med at barnet skulle fjernes, men hvorfor gjorde det så, så ondt?
Hun smilede roligt tilbage til ham, "Måske du skal snakke med de andre, før jeg snakker med mine forældre," sagde hun, hun vidste godt hendes forældre ville være ligeglade, det var nok nærmere Evanna som ville blive en udfordring at overtale, tøsen havde for pokker både et fuldtidsjob og to fritidsjobs, hvordan hun så end også fandt tid til både venner/veninder og Ashton, var Skyler en gåde, men det måtte være hendes problem. Det var underligt at sidde sammen med ham, uden alt var som det plejede at være. Hun vidste ikke engang om han tænkte alt flirteri var slut nu, eller hvad han ville. Hun vidste ikke engang hvad hun selv ville. "Du kan ikke benægte det," sagde hun med et hævet øjenbryn og et skævt smil på læberne. "Yes, yes, men du har jo mit nummer, så du kan bare skrive eller ringe, når du har snakket med dem," sagde hun og gjorde kort tegn til, at hun ville rejse sig, da hans spørgsmål lød, hvilket fik hende til at nikke, "Ja ansvar hele tiden. Du ved godt, at det er okay, at sætte sig selv først nogengange ik? Pas på dig, Charles," forklarede hun sig og så på ham. Hun nikkede lidt og flyttede sin hånd fra ham igen, da han hev hænder ind mod sig, da hun aflæste det som om, at han ikke ville have hun rørte ved ham, "Okay," sagde hun stille og slog blikket lidt væk. "Okay.. Men jeg må nok hellere se at komme videre, inden jeg kommer forsent til skanningen," sagde hun, hun ville sagtens kunne forslå ham, at tage polyjuice eliksir og på den måde tage med når hun skulle have barnet fjernet, men hun ville ikke gøre det, da hun regnede med, at hvis han virkelig ville være der, så ville han selv finde på en måde at være der. Hun rejste sig fra sofaen og rettede lidt på sit tøj, så man ikke skulle kunne se den lille bule på hendes mave, som mere lignede hun havde tabet på, end at hun rent faktisk var gravid. "Vi ses, prins," sagde hun og krammede ham farvel, hvortil hun placerede et kort blidt kys på hans kind, før hun gik ud for at tage sko og jakke på og forlod lejligheden.

//OUT