Tired of being chased

[Deleted]

Christopher rynkede lidt på panden, "Fordi det ville gøre England én smuk kvinde fattigere. Tro mig, det har vi ikke brug for," svarede han og blinkede til Ailani. Okay, det var nok en ret lam måde at fortælle hende, at han syntes hun var smuk, men hvis det virkede, så var der vel ingen skade sket? Og hvis det ikke virkede, jamen så måtte han jo bare prøve igen. Han gav ikke bare op, når han først havde sat sig noget for. Han gik efter det han ville have, med næb og klør til han fik det. Det var nok en af årsagerne til, at fordelingshatten havde sat ham på Slyherin dengang.
Han ellers kække smil, faldmede dog en smule da hun spurgte hvorfor han var flyttet til England. De eneste han snakkede om sine forældre med, var Ashton og Amelia, og det var ikke engang noget han gjorde ret tit. Faktisk helst ikke hvis han kunne undgå det. "Min storebror skulle begynde i skole her i England, så flyttede vi andre med," svarede han og sendte hende et roligt smil, det var da heller ikke helt løgn, det havde jo været i forbindelse med, at Ashton skulle begynde på Hogwarts, at de var flyttet til England, og at 'vi andre' så blot var ham selv og deres moster, behøvede han jo ikke at gå i detaljer omkring.
Han grinte let, "Well, i det mindste fik jeg dig til, at grine," sagde han og tog en tår af sin øl og rystede lidt på hovedet med et morende smil. Han vidste godt at han til tider, kunne være ret langt under bæltstedet, men nogen kunne lide det og andre kunne ikke. Så længe en tøs ikke spillede kostbar, så var han game på hvad end for et spil de spillede. Han magtede bare ikke snobber, men hun virkede jo ikke snobbet.
Han smilede og nikkede lidt, "Det er da også fornuftigt," sagde han, han var jo også selv faldet godt til i England, selvom den australske accent havde hængt ved, fordi han også var hjemme fra tid til anden, men når han var sammen med Ashton kunne de nok også begge to slå fuldstændigt over i de australske slangs og accenten hos Chris blev endnu mere tydelig i flere uger efter. Der gik lidt før det gik op for ham, at de var på en mugglerbar. Havde hun ikke brugt Mungos som ord? Han rynkede lidt på panden og vendte blikket imod hende, "Vent, sagde du, at du arbejder på skt Mungos?" spurgte han en smule forundret, hun havde vel heller ikke selv tænkt over det?

[Deleted]

Ailani hævede et øjenbryn og så på ham med et lille smil. Det var virkelig en fesen scorereplik, det måtte han da selv kunne se. Han virkede ikke i hendes øjne som en uintelligent person, og det var hun selv langt fra, så at han overhovedet havde forsøgt sig med en kikset scorereplik, burde nærmest være en fornærmelse. På et hvert andet tidspunkt havde hun måske også rejst sig og gået væk, men efter den nat hun havde haft, havde hun brug for lidt sjov og ballade. Så længe det var hamløs flirten med kiksede scorereplikker, gjorde det hende intet. "Jeg er sikker på der rigeligt med smukke kvinder i England," sagde hun, for på en måde at hentyde til, at hun var sikker på, at han var typen der forsøgte at score mange kvinder. Det måtte han jo egentlig selv om, hun faldt bare ikke for den slags. Hun nikkede og godtog hans forklaring, det var jo ofte man flyttede til et andet land for skole eller arbejde, og hun selv havde gjort det samme. Det var mange år siden hun havde boet fast på Hawaii, for der var jo ingen magisk skole der, så derfor havde hun været nødt til at gå på Ilvermorny, og kunne kun være hjemme på øen i ferier. "Det gjorde du," sagde hun og nikkede, igen med et smil på læberne. Hun tog en tår af sin drink, mens hun lyttede til hvad han sagde, og da han spurgte ind til Mungos, gik det pludselig op for hende, hvilken fejl hun havde lavet. Hun spærrede øjnene en anelse op og måtte mentalt klappe sig selv på siden af hovedet, men hun var jo helt utrolig træt, så det var nok derfor hun havde sagt det, uden at tænke sig om. "Ja, altså, det er et meget lille og gammelt hospital. Du kender det ikke, det er der ikke mange der gør," skyndte hun sig at sige, i et forsøg på at rode sig selv ud af det. Hvis han var magiker kendte han det jo, men hvis han ikke var, undrede han sig nok over, hvorfor han aldrig havde hørt om det før, og ikke ville være i stand til at slå det op nogle steder. Hun nåede endda så langt som til at tænke, at hun måske skulle bruge obliviate på ham, for at han ikke gik hjem senere for at undersøge det.