Dance With Me Tonight

[Deleted]

@amaya

Hjemme hos Lucas

Marts 2054, omkring kl 17.

---

Lucas havde ikke været på arbejde i nogle dage efterhånden. Selvom han ikke var kærester med Kaya mere, så arbejdede de stadig sammen og det også helt fint. Hun havde derfor også overtaget danseskolen, da hun havde ment Lucas trængte til ferie, hvilket hun sådan set nok havde haft lidt ret i. Han havde ikke holdt ferie i guderne måtte vide, hvor mange år efterhånden.
Problemet ved ham var bare, at når han bare tøffede rundt derhjem, uden at have noget at tage sig til, foruden at snakke med sig selv eller hans hund, så blev han skør i hovedet. Han var vant til, at bevæge sig utroligt meget, både på arbejdet og hjemme, men hans overskud var væk for tiden. Han følte han havde ramt et sort hul, og denne gang var der ingen stiger at kravle op ad. Han havde ikke engang kræfter til, at rejse sig selv op mere.
Dog var det ikke noget han gav udtryk for udadtil. Udadtil var han stadig kæk, han var stadig ligeså flabet som han plejede at være. Han hev stadig trunte-piger med hjem og smed dem ud igen bagefter. Han var stadig en røv, om muligt var det nok blevet endnu værre på det sidste, fordi han også var begyndt at drikke en del, dog i smug, så ingen opdagede det. Han røg meget mere end han normalvis gjorde. Normalt var det kun, når han var virkelig stresset eller presset, nu var det nærmere blevet en daglig ting, sammen med alkoholen, som han normalvis heller aldrig havde rørt ret meget af.
Han lå lige nu på sin sofa, iført en sort halvslidt t-shirt og et par mørkegrå joggin bukser, med et tæppe halvt over sig. Hjemmet var rent og ryddeligt som det plejede dog. Fjernsynet kørte på et eller andet random program som han ikke engang fulgte med i sådan rigtigt. Der stod et glas og en flaske whiskey, som nok nærmere var halv tom, end halv fuld.

[Deleted]

Amaya baksede sin taske op af trappen til Lucas' hjem. Den var tung efter at have været væk i flere uger, så hun stak tungen lidt ud af munden i anstrengelse. Det var en helt sejr da hun endelig nåede hoveddøren. Klokken var efterhånden mange så han burde være kommet hjem nu. Hun smed tasken fra sig og så pludselig lidt tøvende på hoveddøren. Det virkede pludselig ikke som verdens bedste idé. Man skulle tro at hun havde nogle mere pålidelige mennesker i sit liv end Lucas, han lå sikkert derinde og knaldede en eller anden dulle, og ingen form for for meditation kunne forberede hende på det syn igen. Tænk hvis han lå med Isadora? Bare tanken gav hende kuldegysninger. Hvis det ikke havde været fordi hun var totalt desperat og for enhver pris ville undgå at skulle være hjemme hos sine forældre, så ville hun nok heller ikke have været der.
Endelig bankede hun på, men der kom ikke rigtigt nogen respons. Taskerne var simpelthen for tunge til at bakse den anden vej igen, så hun forsøgte at trække i håndtaget og forventede egentlig at den var låst, men den gik op uden problemer og lod hende møde en mur af en ubehagelig, indelukket luft som fik hende til at rynke på næsen. Godt nok lugtede dragereservater ikke særlig godt, men her stank af... ja alt for meget mand faktisk. "Lucas?" kaldte hun forsigtigt og trak tasken med ind bag sig, men kun lige ind i gangen hvor hun slap den igen. Amaya kaldte igen. Stedet var mere dystert end hun huskede, men det skyldtes nok at gardinerne var trukket for.
Der var ingen stønnende lyde eller latter - heldigvis, alene af den grund turde hun godt at bevæge sig lidt mere indenfor. Hun gik mod stuen og skubbede døren op. Det var tydeligvis her stanken stammede fra, nu kunne hun også bare fornemme en snert af alkohol der hæng tungt i luften. "Lucas?" spurgte hun en smule bekymret da hun gik øje på ham i sofaen. Han lignede.. ja noget en drage havde spist, kastet op, spidst igen og derefter skidt ud, og det lignede ham ikke. Hvad pokker var der sket i mellemtiden?

[Deleted]

Lucas hørte godt en stemme kalde hans navn, men han var så langt væk i sin egen lille verden, at han ikke reagerede. Det gjorde den hvide hun-schæferhund til gengæld. Love. Hunden løb hurtigt ud i gangen, med logrende hale og tungen ud af munden. Lucas mumlede et eller andet, han ikke engang selv kunne forstå, før han vendte sig i sofaen, så han lå med hovedet mod ryglænet.
Han hørte godt nogen bakse rundt i gangen, men hans eneste tanke var bare, at hvis han nu fik indbrud, jamen så var det da bare prikken over i'et. "Jeg er ikke hjemme.." svarede han tørt, uden at tænke over, hvor velkendt Amayas stemme egentlig var. Det var en kvinde stemme i hans hoved, som han lige nu blot forbandt med Kayas stemme, som sikkert bare ville sparke ham i gang, eller forsøge på det. Igen. Han magtede det ikke.
"Hvad?!" vrissede han vredt, som han satte sig op i sofaen og skubbede tæppet til siden. Det var først her, det gik op for ham, at det var Amaya. "A-Amaya? Undskyld, det.. Jeg troede du var en anden.." sagde han og kørte hænderne igennem håret et par gange, mens han sukkede lidt. "Hvad laver du her?" spurgte han og mærkede hvordan alt i ham vendte sig, da han rejste sig. Han tog flasken og gik ud i køkkenet med den, der var ingen grund til, at hun skulle tro alt muligt, hvilket sikkert alligevel var for sent nu.
Han skubbede døren ud til haven op, for at få lidt frisk luft ind, i det store køkkenalrum. Hans hus var ikke direkte luksus, men det var alt for stort, taget i betrækning af, at han boede alene sammen med sin hund. Han kunne mærke alkoholen som løb rundt i hele hans system, og tilmed kvalmen. "Jeg var i byen i går, don't judge me," sagde han med et lille smil. Det var løgn, men det lød bedre end, at sige han havde levet sådan her de sidste par uger. Eller måneder. Han kunne faktisk ikke huske, hvor længe det havde stået på.

[Deleted]

"Jo du er!" råbte hun tilbage og forstod tilsyneladende ikke rigtigt hans hentydning. I stedet kom Love løbende, gøende imod hende, hvilket fik hende til at stikke i et smil. Så var der da i det mindste noget der var som det plejede at være. "Hej Lovie.. åh jeg har savnet dig," hun bukkede sig ned og begyndte at klø den ivrige hund bag øret og til gengæld stak den tungen så langt ud af munden at hun nærmest kunne vaske gulvet med den.
"Hvor har du gjort af farmand?" spurgte hun og rettede sig op igen, før hun gik ind i stuen hvor han pludselig fløj op. Hun så skeptisk på ham og hen på flasken som han alt for hurtigt prøvede at gemme væk. Lucas plejede ikke at skjule for hende hverken når han drak eller når han var sammen med piger. "Det.. er.. okay.." svarede hun med et meget mærkeligt udtryk. Hun kunne mærke hvordan Love hele tiden forsøgte at stikke snuden op i hendes hundflåde, som tegn til at den gerne ville nusses nu, men Amaya efterkom det ikke rigtigt.
"Undgår mine forældre. Jeg har et par dage fri, og jeg ville egentlig bare tage tilbage til reservatet, men jeg ville lige kigge forbi først," svarede hun, selvom det ikke var helt sandt. Hun ville bare helst ikke spørge om hun måtte trænge sig på. "Okay jeg er ked af at sige det, men du trænger til et bad og her trænger virkelig til at blive luftet ud," hun kunne ikke længere lade være med at rynke på næsen i afsky over stanken. Det var vidst et godt tidspunkt hun var kommet på. "Og så er du alene? Hold da op, tiderne skifter virkelig," mumlede hun. Når Lucas gik i byen kom han aldrig alene hjem, så hun stolede ikke helt på det. "Hvad med at du tager et bad og så får jeg ryddet lidt op her?"

[Deleted]

Lucas rullede irriteret med øjnene, da Amaya råbte tilbage, at han var hjemme. Det var jo slet ikke Amaya, det her skulle gå ud over. Faktisk burde det slet ikke gå ud over nogen overhovedet, at han selv lavede så meget rav i den, at det nogengange voksnede ham over hovedet. Det var dog aldrig før sket for ham, at filmen var knækket så meget som den var nu. Han havde aldrig været så langt nede, som han var.
Han så på Amaya da hun sagde det var okay, men det var mere hendes ansigtsudtryk som sagde noget til hans hjerne. "Super.." mumlede han blot, uden helt at vide hvad han ellers skulle sige, hvilket ellers heller ikke lignede ham, han plejede altid at have en eller anden form om comeback, om den så var flabet, seksuel eller bare et almindeligt svar var forskelligt, men der plejede altid at komme noget ud af hans mund. Han så imod Love, han burde nok snart gå en tur med hende, hun havde ikke været ude siden i morges.
Han vendte dog blikket tilbage på Amaya, "Fornuftigt. Du er altid velkommen, det ved du," sagde han roligt og trak lidt på den ene skulder. Han kunne sagtens havde overnattene gæster, så længe han ikke skulle dele seng med dem, men igen, det store hus havde også rigeligt med plads. Han spærrede dog øjnene op, "Hey, så slemt er her da heller ikke, og jeg regnede ikke ligefrem med, at få gæster," svarede han og rejste sig fra sofaen for at gå hen til døren ud til haven og lukkede den op, så der kunne komme lidt frisk luft ind, "Tilfreds?" spurgte han en anelse barnligt.
Han fnøs let og rystede på hovedet, "Hvem siger der ikke ligger en tøs inde i min seng?" spurgte han og blinkede til hende, som han lagde armene over kors med et lidt kækt smil på læber. Han rynkede dog lidt på panden, som hans blik gled lidt op og ned af hende, før rynken på panden blev til et skævt smil, som han gik mod hende. Han stoppede først op, da han stod lige foran hende og trak så blusen over hovedet, så han stod i bar overkrop foran hende, "Du kunne også droppe oprydningen og så bare gå med i bad," foreslog han og blinkede til hende igen. I hans hjerne som stort set ikke havde haft en pause fra alkohol de sidste mange uger, var det helt okay, at snakke sådan til hende, som var hun hvilken som helst anden kvinde.

[Deleted]

Det var langt fra det her hun havde forventet at komme hjem til, og hun kunne ikke helt skjule det. Det var helt normalt for hende at være mundlam i hans selskab, fordi han altid overrumplede hende, men nu så hun bare skeptisk på sine omgivelser og meget medfølende på ham. Det var tydeligt at der var sket et eller andet, men det var sjældent han åbnede sig op for hende. "Det ved jeg godt men.. jeg ville ikke trænge mig på," sagde hun pludseligt og rynkede på panden. Det var åbenbart et ret dårligt tidspunkt hun var kommet på.
Love kom logrende hende og gned sin kind op af hendes ben. Hun var langt mere harmløs end de drager hun omgav sig med lige for tiden, det sørgelige var at hun hellere tog ti drager end Lucas når han var i det humør. Pludselig blev hun bange for at hun havde havde fornærmet ham, siden han stilte sig op på den barnlige måde. Skyldigt slog hun blikket ned i gulvet og nikkede tavst. Egentlig havde hun håbet på at komme her for lidt godt humør, men det var der ikke rigtigt noget at hente af lod det til. "Altså først og fremmest er du herinde, desuden lader du aldrig nogen sove i din seng, så det virker ret logisk," pointerede hun forsigtigt og gned nervøst sine lidt svedige håndflader. Sådan som han opførte sig lige nu, havde hun en idé om at det var bedst at gå lidt stille med dørene.
Amaya så op på ham da han kom tættere på, komplet uforberedt på hvad han ville gøre. Alligevel så hun bare målløs til, og frøs fast på stedet som om nogle lige havde udsat hende for et enormt traume. "Lucas!" udbrød hun både lidt chokeret og lidt frastødt. Alt hendes fornuft kæmpede for ikke at kigge på hans overkrop, men hendes instinkt var stærkere, og drev hende til at kaste et blik på ham, bare et sekund eller to men det var nok til at give hende dårlig samvittighed og ildrøde kinder. Han havde ingen idé om hvor meget hun på en måde havde lyst til at gøre det, og samtidig fik kvalme alene ved tanken. Han plejede ikke at opfører sig sådan overfor hende. "Du ved godt jeg ikke er sådan. Gå nu bare i bad," gentog hun lidt nedtrykt og skyndte sig at gå forbi ham med blikket i jorden så hun ikke ville falde for fristelsen en gang til.

[Deleted]

Det var ikke personligt Amaya, som Lucas ikke åbnede sig op for, det var en generel ting. Han fortalte aldrig mere end hvad han blev spurgt om og der var mange ting han ganske simpelt ikke snakkede om. Foreksempel havde han aldrig fortalt nogen, om den barnepige han og Joey havde haft som så, eller hvor mange børn han i virkeligheden havde. Langt de fleste troede kun han havde Allison og Penelope med Isadora, men han havde seks børn, tre af dem havde han kontakt til, resten havde han aldrig set eller kun set en enkelt gang eller to. Han viftede lidt med den ene hånd, "Du trænger dig ikke på smukke, du kan altid flytte ind på gæsteværelset, hvis det skulle være," sagde han og blinkede til hende.
Han vidste godt, at hans humør lige for tiden svag som en kvinde på den forkerte tid på måneden, men det var nok fordi han ikke snakkede med nogen som helst om de ting der gik ham på. Han lod dem ligge og gemte dem væk. Denne gang drak han dem væk, hvilket han ellers aldrig havde gjort før. Han nikkede anerkende med mundvigerne ned af, "God pointe sveske. Men de kan godt sove der, så sover jeg bare på sofaen," sagde han og lagde armene over kors. Han smed helst damerne ud når han var færdig med dem, men faldt de i søvn i hans seng og det var en veninde, så lod han dem sove, så sov han bare ikke i sengen og han skiftede sengetøj bagefter.
Han nåede lige at hæve sin ene hånd en smule, for at ae hendes kind, men lod den hurtigt falde igen, da hun udbrød hans navn. Godt nok var han små beruset, men han kunne godt både se og mærke på hende, at han havde trådt langt over hendes grænser. Ikke mindst fordi de røde kinder hun havde afslørede en del. Alligevel kunne han ikke lade vær med at spænde en smule op, da hendes blik vandrede ned af ham, som et kækt smil meldte sig på hans læber. Hans filter for hvad der var i orden og hvad der ikke var, var nærmest ikke eksisterende. Smilet forsvandt dog hurtigt igen, "Hey," sagde han en smule hæst, og greb ud efter hendes hånd, da hun gik forbi ham, "Undskyld.. Det ved jeg godt du ikke er, Amaya. Men det ville nu være hyggeligt," sagde han og blinkede til hende før han slap hende igen.
Han gik ud mod badeværelset, hvor han smed det sidste tøj. Ganske bevidst havde han 'glemt' håndklæde, hvilket gjorde han gik tilbage i gennem stuen, i ligeså lidt tøj som Gud havde skabet mennesket i. Han fandt et håndklæde og tog så samme tur tilbage til badeværelset. Uden et eneste ord, men med et lidt morende smil på sine læber.

[Deleted]

Det var lidt sært. Nogle gange havde hun en klar følelse af at de kendte hinanden ret godt, men i bund og grund var de begge to ret private, og delte ikke for meget ud. Det var nok også en af grundende til at hun holdt af ham, de havde aldrig dybe samtaler, det var nemt at være sammen med ham. Lige nu nød hun det ikke så meget, det var lidt som om hun var gået i en kæmpe fælde, og hun ville ønske at hun bare var blevet på reservatet. Drager vidste hun hvordan skulle håndteres, men alt hun kunne gøre lige nu, var at stå og kigge dumt på ham, og forsøge at finde en måde at overleve hans beskidte væremåde!
"Tak, men jeg tror jeg klare det. Jeg bor alligevel næsten altid på reservatet," svarede hun og priste sig lidt lykkelig for sin helt legale undskyldning.
"Eller beder mig om at skræmme dem væk," mumlede hun uden det egentlig var meningen han skulle høre det. Helt ubevidst slog hun blikket i jorden da hun sagde det. Okay det var da nogle gange lidt sjovt at skræmme hans damer væk, men det betød også at hun hele tiden blev konfronteret med hans udskejelser, som hun på ingen måde ville være en del af! Selv Love bemærkede at noget var anderledes, for den stod bare med rolig hale, og så til uden at blande sig. Amayas kinder var lynhurtigt blevet ildrøde, og hun anede ikke hvor hun skulle kigge hen. Den eneste udvej var at flygte, så hun gik om bagved ham og stilte sig med ryggen til, selvom hun ihærdigt forsøgte at få det til at se ud som om at hun havde fået øje på noget henne på en kommode langs væggen, også selvom han stadig havde fat i hendes hånd. "Gå nu bare i bad," svarede hun i mangel på bedre. Hun stod og lyttede til han var helt væk, først da døren var lukket, gav hun sig i krig med rengøringen.
Det var egentlig ret uroligt hvad hun havde nået. Opvasken var væk, stuen var ryddet for gamle tallerkener, glas.. og flasker, og de fleste overflader var tørret af. Der lugtede ikke længere af død gnu. Da han kom tilbage havde Amaya allerede lidt glemt at han havde været så påtrængende. Hun stod og var netop ved at tørre den sidste overflade af, med en eller anden ukendt, klistret subtans. Da hun hørte døren gå op, vendte hun sig instinktivt om for at kommentere stolt på sit effektive arbejde, men ordene forsvandt som dug for solen, da det første hun så var hans fuldstændigt nøgne skikkelse, og hans kalorius der hang og dinglede lidt i takt med hans skridt. Hun ville kigge væk, men hun var frosset på stedet, og stod og tørrede overfladen af i den samme cirkel. Det sortnede lidt for hendes øjne, for et sekund eller to, troede hun at hun var på besvimelsens rand, men der skete intet, ud over at hun kunne mærke pulsen overalt i kroppen. Denne her gang glemte hun det ikke, selvom han forsvandt tilbage på badeværelset.