We Are Family

[Saga Ronja Minore York]

Saga rullede på øjnene af sin lillesøster. "Njøh, jeg gør ej. Jeg forbliver evig ung," svarede hun morende, inden hun sendte den miderste finger i retning af Kimberly. Det var ikke fordi Saga som sådan manglede selvtillid eller selvværd. Hun så bare sig selv som værende ret almindelig, og det kunne hun ikke se noget smukt ved. Hun skulle nok tro på, at folk mente det, når de sagde det, men det var så også noget helt andet. Det vil sige, det kom også an på hvem. Hvis en af hendes professorer påpegede overfor hende, at hun var smuk, ville hun nok i højere grad være kritisk. 
Saga mærkede godt, hun blev aet på skulderen og nød det som om bare. Saga ville også gøre alt for sine søskende og generelt for sin familie, men en af dem hun holdt mest af var nu alligevel Kim. Hun lyttede på sin søster, der forklarede om Charles var god eller ej. "Hmm, du burde have været ædru så," jokede hun og nikkede til han var god. "Jeg tror det gerne. Han må have meget erfaring. Han har også været sammen med en af pigerne på min årgang," svarede hun, så der måtte bare være noget ved Charles der var godt. Selv kunne hun rigtig godt lide Ashton, hvis nu hun skulle vælge hvem af dem, som hun gerne ville i seng med. Hun ville dog nok helst være oplevelsen foruden - de var jo Seths venner. "Er den nogen måske Dorran?" spurgte hun og skulede lidt til hende for at se hendes reaktion. Hun havde hørt noget om de to, men hun var ikke helt sikker på om det var rigtigt. Hun mente også at have hørt Arian snakke om at Dorran havde været vild med Kim, men hun var ikke sikker. Arian var ikke ligefrem en, som hun snakkede med. Ikke at hun havde noget imod ham, for han var skam sød nok. Saga snakkede bare ikke med så mange. At Kim var vild med nogen, var sådan set også godt for hende og især hvis Dorran så ville kunne lide hende igen. 
Saga grinte lidt over Kimberly så så paf ud, som hun gjorde og derefter over hendes kommentar, om hun havde kysset hende. "Tja, det var ikke et rigtigt kys," påpegede hun med drillende blik i øjnene, og tog et nyt hiv af sin smøg. "Men det gjorde da, at du lærte det," påpegede hun med et lille nik. Saga kunne efterhånden ikke huske, hvilket trick der havde hjulpet på hende, da hun som sagt de første mange gange ikke havde indhaleret. 

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly måtte slippe en mild latter, "Oh virkelig? Sig lige til, når du finder ud af hvordan," sagde hun morende, "Og så burde du gå til, hospitalsfløjen med den finger dér, den stritter," tilføjede hun og grinte lidt igen, som hun blinkede en smule flabet til sin søster. Det ville slet ikke komme bag på Kim, hvis der både var andre elever og professorer på skolen, som syntes Saga var smuk, for hun holdt stadig fast i sine ord, om at hendes søster var den smukkeste pige på jorden, og deres mor den smukkeste kvinde.
Kim var inderligt taknemlig for, at hun havde den familie hun havde. Hun elskede hver og en af sine søskende og hun havde en bedste veninde i Saga, samtidig med hun var hendes søster. Kim kunne jo nærmest ikke forlange mere. Hun skar dog en lille grimasse, "Jeg vil aldrig kunne se ham i øjnene igen, så jeg tror faktisk, det var meget godt, at vi var fulde," sagde hun og trak lidt på den ene skulder. Hun vidste inderst inde godt, at hun nok ikke ville kunne undgå Charles for evigt, eftersom han og Seth var venner og boede bogstaveligt talt lige ved siden af hinanden, men hun havde da lov til, at håbe. Hun vendte blikket lidt mod Saga og bed sig svagt i læben, "Hvem tror du, det er?" spurgte hun stille, selvom hun havde en fornemmelse af, at Sagas fornemmelse var rigtigt. "Sååh, han har altså en ting for elever? Well, så har du da også en chance for at prøve ham," sagde hun drillende og smilede stort.
Hun havde ikke noget imod, at vide at der havde med alt sandsynlighed havde været en del piger før hende selv i Charles' seng, bare hun ikke selv endte der igen. Hun tog en stor tår af vodkaen og kunne efterhånden godt mærke, at den påvirkede hende. Hun rakte den så til Saga og nikkede lidt, "Yeah.. Men Seth kan ikke li' ham," sagde hun i et stille suk. Det gjorde pokkers ondt, at Seth ikke kunne lide Dorran, for i hendes øjne var Dorran ikke mindre end perfekt, men Seth forgudede hun, og det havde hun stort set altid gjort, så det var svært for hende, at gå imod hans ønsker og meninger.
Kim blinkede et par gange med øjnene, som skulle hun lige opfange hvad der var sket og rystede så lidt på hovedet, "Nej, nej, det ved jeg godt," sagde hun og kørte den frie hånd i gennem sit hår, før hun nikkede lidt, "Ja," sagde hun stadig en smule paf og tog så en tår mere af vodkaen, selvom hendes kinder var begyndt at blive en smule rødlige, af alkoholen.

[Saga Ronja Minore York]

"Ja, virkelig," påpegede hun og fugtede sine læber med sin tunge som hun indåndede luft med sin næse. "Njøh, har sgu da nok fundet ud af det, dumme," svarede hun med en flabet undertone, mens et drilsk smil blev fremtonet fra hendes læber. Hun lod de krystalblå øjne hvile på sin søster, som hun snakkede om hendes miderste finger. Hun lagde begge sine hænder på Kims skulder og lænede sig frem. "De sagde den var rigtig flot og kun har problemer, når jeg er i nærheden af dig,"  påpegede hun med et drillende grin. 
Hun så eftertænksomt på hende. "Det skal nok komme," svarede hun som om hun havde meget erfaring på området. Saga havde også været sammen med nogen, hun ikke var sikker på hun kunne se direkte i øjnene bagefter, men med tiden var hun blevet mere ligeglad. Ikke at hun havde været sammen med ret mange, da hun oftest var ret hard to get. Heller ikke at hendes søster var nem, for det ville hun ikke sige. Hun ville heller ikke tænke det om nogen, men det var en hel anden sag. Alle havde ret til at leve det liv, som de følte de ville leve og så længe de var tilfredse, så skulle hun heller ikke dømme dem på det. Hun så overrasket på sin søster over hun ville vide hvem hun selv troede det var. Hun tog en tår af flasken og tog så et nyt hvæs af sin smøg. "Oh why, ingen ringere end Charles Michael Lavoie, selvfølgelig" lød hendes rolige stemme uden en følelse at fange i hendes ansigt, inden hun fniste lidt for sig selv over at kalde ham ved hans fulde navn og ordene efterhånden begyndte at lyde mærkelig. Hun var en spinkel pige og hendes tårer var ikke små. Hun havde jo drikket det rent ved flere lejligheder netop af den grund at det gik hurtigere. Hun grinte lidt. "Ja, åbenbart," inden hun rystede febrilsk på hovedet. "N..narj! Så hellere Ashton, så alle i bandet der kan, har prøvet Seths søstre," grinte hun med et lusket glimt i øjet og pegede på siden af siden af sit hoved for at vise, hun havde regnet den ud. Saga begyndte da også at grine, da en idé poppede op i hendes hoved. "Marc kan selvfølgelig være sammen med Cleon. Så er det alle hans søskende," lo hun som hun tog sig til maven, da hendes latter efterhånden var ustyrlig. 
"Nej, det kan han vel ikke. Det tror jeg dog ikke han ville uanset hvem du vælger," påpegede hun mens hun trak en anelse på sin ene skulder. Saga ville være ligeglad. Nu havde hun så heller ikke en kæreste og hun var heller ikke forelsket. Den dag, hun ville finde sammen med Professor De Luca ville hun da heller ikke sige det til Seth, fordi hun vidste han ville dømme hende på det og hun ville da slet ikke sige det til deres forældre. Saga bed sig en anelse i læben, mens hun tænkte. inden hun bare valgte at nikke som svar. Hun så godt hvordan hendes kinder fik en rødlig kulør og et lusket smil meldte sig da også på hendes læber. "Oh Kim, du behøver da ikke rødme over mit kys. Du kan da bare sige du gerne vil have flere," påpegede hun inden hun prikkede hende på næsen. 

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly grinte let, "Well, har du tænkt dig, at dele din viden så eller?" spurgte hun morende, hvis hun kunne være ung forevigt, så ville hun hellere end gerne det, men måske lige vente til hun var 18, så hun var ude af Hogwarts og kunne flytte hjemmefra og selv bestemme alt. Hun mærkede Sagas hænder mod sine skuldre, og rakte så tunge af hende, "Du dum," sagde hun og grinte så.
Hun skar en lille grimmasse, "Narj.. Jeg tror bare jeg undgår ham resten af livet, det er jeg ret god til efterhånden anyways," sagde hun og trak lidt på den ene skulder. Hun havde kunne undgå Dorran i ret lang tid, så mon ikke hun også ville kunne undgå Charles? De gik i det mindste ikke på skole sammen, så det ville måske endda være nemmere, lige foruden den detalje, at Charles boede bogstaveligt talt lige ved siden af Seth og ham ville hun jo ikke undgå. Hvor hun dog nogengange ville ønske, at hun var mere som Saga, men samtidig ville hun også bare gerne være sig selv, også selvom det til tider var svært at finde ud af, hvem det var, når man var teenager.
Hun slog blikket mod gulvet da Sagas svar lød. Det var jo rigtigt. Hun vendte blikket tilbage på sin søster og rakte ud efter vodkaen, "Ti point til Gryffindor," svarede hun og bed sig lidt i læben, som et lille smil dog alligevel viste sig, selvom hun også syntes det var underligt at hører hans fulde navn. Hun grinte da Saga hellere tog Ashton, "Bare be til, at Seth ikke opdager det, han bliver skride sur," grinte hun og nikkede lidt, "Åååh Seth ville slå os ihjel på stribe," grinte hun, hun kunne dog godt forstå, at han ikke syntes det var fedt, det ville hun nok heller ikke selv syntes, hvis en af hendes søskende gik i seng med hendes veninder eller venner.
"Det har du nok en pointe i, men alligevel.." sagde hun og prøvede igen at tage et hvæs af smøgen, hvilket da også gik lidt bedre, selvom smagen ikke ligefrem huede hende. "Hvor gammel var du din første gang?" spurgte hun nysgerrig og smilede lidt til sin søster. Af en eller anden årsag havde hun ikke noget problem med, at snakke med Saga om sådanne nogle ting. Måske fordi Saga også var en pige. Kim blinkede et par gange med øjnene for at vende tilbage til virkeligheden, "Jeg rødmer ikke," protesterede hun selvom hun godt selv kunne mærke varmen sine kinder, som var en ret tydelig indikator på, at hendes kinder sikkert var røde, og mærkede prikket på sin næse, hvilket fik hende til, at rynke lidt på den. Hun svarede dog ikke på om hun ville have flere, hun skammede sig nok bare i stilhed over det.

[Saga Ronja Minore York]

Saga skulede til Kimberly med et lumsk grin over sine læber. "Nej, jeg vil ej. Du skal da ikke vide alle mine hemmeligheder," svarede hun med en flabet tone, inden hun lod de blå øjne hvile på hende for at aflæse hendes reaktion. Hun morede sig virkelig altid i Kims selskab. Hun var glad over, at have sin søster på skolen, men om ikke så længe ville Kimberly jo være alene. Hun var jo på sit 6 år nu og skulle på sit 7 år næste år. Heldigvis var det dog ikke så længe, kunne man så sige, men det betød ikke, at det ikke bekymrede hende. "Ordet du ledte efter er dejlig.. Helt igennem fantastisk. Ja, det er hvad jeg er," påpegede hun selvsikkert.
Saga så på hende med et kortvarigt alvorligt blik, der dog var svært for hende at fastholde primært på grund af den alkohol hun havde i blodet. "Det er ikke en god idé, når de konstant er hos hinanden," medgav Saga inden hun askede sin smøg, da hun var færdig med den. Hun tog derefter en tår af vodkaen og tørrede sig om munden med en knyttet hånd. Hun var glad for det ikke var hende der stod i samme problem, men hun ville alligevel ikke undgå ham. At hun ville undgå Professor De Luca, når han indrømmede hvad der var i vejen med ham, var noget andet. Det var en voksen, der var i en position, hvor det at undervise hende var hans arbejde.
Saga så Kim rakte ud efter vodkaen og gav hende flasken med et blidt smil over sine læber, en side som kun hendes familie og venner kunne få frem i hende. Hun grinte lidt over hendes kommentar. "Wow, så kan det være vi finder pokalen," svarede hun for at løfte stemningen lidt op, inden hun lagde en arm omkring hende. "Men.. Du er ung, du må gerne lave fejl, hvis du da ser det som en fejl," medgav hun med et lille nik. Saga havde også lavet fejl, men hun ville ikke hænge sig selv op på dem, da hun ikke synes det virkede sundt. Igen, så ville hun også hellere fortryde end hun ville gå glip af noget. At være ung betød at lære af alt hvad man lavede - det havde deres mor da selv fortalt hende. Hun havde ikke lagt mærke til smilet på Kims læber over at høre Charles' fulde navn, men ja, det var en sjældenhed at høre, når man vidste hvem han var når bare der blev sagt Charles eller Charles Lavoie. Nogen gange var det lidt som om at Charles var den eneste Charles i verden, fordi de fleste vidste hvem han var. "Haha, ja...." svarede hun og trak lidt på smilebåndet ved tanken om at Seth ville blive sur. Han var fandme også så dobbeltmoralsk, men det gjorde ham selvfølgelig også bare det mere morsom. "Ja, han ville. Men så skal du bare minde ham om, alt det lort han har lavet," påpegede hun med et grin. "Så tør han ikke dræbe dig.. Mest fordi listen er så lang, at han ikke ville kunne nå det," påpegede hun med et grin over sine læber. Det lunede hende lidt.. Tanken om at kunne gøre storebror sur, mest af alt fordi han nogen gange skulle tage sit liv til eftertanke.
"Nej, nej. Bare bliv ved: Du har en pointe," påpegede hun med et smil, inden hun tog en tår af vodkaen og slikkede sig om læberne for at få alt alkohol med. Hun skulle snart ikke have mere, da der ikke skulle meget til at gøre hende fuld. Saga smilede ved hendes spørgsmål. "Samme alder," svarede hun ærligt. Saga havde heller ikke et problem med at snakke om det, og da slet ikke med hendes søster. "Jo du gør!" lo hun og betragtede hende med et grin over sine læber og så hvordan hun rynkede på næsen over hendes berøring. "Indrøm det, du kunne lide det, kunne du!" lo hun videre, og havde lige nu svært ved at stoppe sit grin.

[Kimberly Aya Minore York]

I en falsk chokeret indånding satte Kimberly en hånd for sit hjerte, "Og her gik jeg og troede, at vi var søstre. Bedste veninder. Men næææh nej, frk. Saga York er åbenbart for fin til, at dele alle sine hemmeligheder med sin egen lillesøster. Ondt, siger jeg dig. Ondt!" sagde hun i en teatertisk tone og gjorde et snøft, bare lige for at understrege sit skuespil. Måske hun skulle overveje at blive skuespiller når hun var færdig på Hogwarts engang. Hun grinte og klemte så læberne en smule sammen som hun nikkede meget langsomt, "Yeah.. Dejlig.. Nej, det var ikke dét ord jeg ledte efter, prøv igen," svarede hun drillende. Kimberly havde ikke ret mange veninder, primært fordi hun helst ville holde sig for sig selv. Pigerne vidste hun ikke om ville være veninder med hende, eller veninder med Seth Yorks lillesøster, og fyrene endte af en eller anden grund altid med at prøve at lægge an på hende, hvilket hun var ret træt af. Saga var bare perfekt, både som søster og som veninde.
Hun skar en grimasse, "Jeg kan godt undgå ham resten af livet, bare vent og se," sagde hun stædigt. Hun skulle ikke se Charles nogensinde igen, det ville hun slet ikke kunne håndtere, ikke fordi hun fortrød som sådan, men det ville bare være utroligt akavet. Hun tog imod vodka flasken og tog en ordenlig tår, efterfulgt af en ny grimasse da det brændte ned i gennem hendes følsomme hals. Lige nu kunne hun ikke mærke alkoholen sådan helt vildt, men hun sad jo også stille og hun skulle nok ikke rejse sig fra bordet hun sad på. Hun grinte lidt, da Saga sagde hun Gryffindor kunne vinde pokalen, "Ja udelukket til din fortjeneste," sagde hun morende, som hun mærkede hendes søsters arm omkring sig. Hun trak lidt på den ene skulder, "Altså nej, ikke en direkte fejl, men det er nok heller ikke det mest gennemtænkte jeg har gjort i mit 14 år lange liv," sagde hun og lagde sit hoved mod Sagas skulder. Nej, hun fortrød ikke at hun havde været sammen med ham, men hun var heller ikke ligefrem stolt over det, selvom det nok var lidt blæret at hun havde kunne forfører en kendis som oven i købet var ti år ældre og ven til hendes storebror. Det var nok ikke alle som kunne sige det.
Kim kunne ikke holde et grin tilbage, ved Sagas udtale om Seth, "Du ødelægger mit perfekte billed af vores engle-storebror," grinte hun men måtte erkende sig enig. Hun havde nok et ret forskuret syn på Seth, for hende var han nærmest en Gud i menneskeform og hun ville gøre stort alt for at gøre ham glad. "Dorran er en McSeeley, og en McSeeley et no-go hvis man spørg Seth," sagde hun som sin pointe, hun burde nok ikke rejse sig selvom hun havde lyst til det, bare for at mærke alkoholen, men på den anden side så havde hun ikke været fuld eller drukket overhovedet siden Charles, så hun var lidt bekymret for hvad hun ellers kunne finde på, at gøre hvis hun var fuld. Hun nikkede lidt, "Hvem var din første?" spurgte hun forsat i den nysgerrige tone, hun vidste jo at Saga nok selv skulle sige fra, hvis Kim spurgte om noget som ikke kom hende ved.
Hun rystede stædigt på hovedet, "Nej jeg gør ej!" holdt hun fast, men kunne ikke lade vær med at grine lidt alligevel, selvom hendes kinder stadig var så røde at selv en tomat ville blive misundlig. "Sa-ga! Det var ikke et kys og du er ikke sjov," grinte hun selvom hun prøvede at lyde som om at hun mente det.

[Saga Ronja Minore York]

Saga betragtede hende, som hun meget teatralsk projekterede sin smerte over ikke at måtte vide hendes hemmeligheder. Saga lagde armene over kors og vente hovedet snobbet den anden vej. "Njøh, de er mine hemmeligheder. Det må du gøre dig fortjent til!" lød hendes stemme skarpt og som taget ud af en rigmands britisk serie, som hun sad og kiggede ved med armene over kors, og vippede med den ene fod, som hun havde vippet over sit lår, inden hun havde svært ved at holde masken, og måtte krakelere med et lille smil på sine læber. "Vidunderlig må det være, hvis ikke det er dejlig og fantastisk," påpegede hun med et skævt afprøvende smil på sine læber. Saga havde heller ikke mange veninder. Hun kunne sagtens finde ud af piger og hun havde af en eller anden grund til evne til at ville få alle til at være venner med sig, men det var som om hun læste alle og derfor skubbede dem væk ret hurtigt. Hun havde virkelig svært ved at skulle have nogen tæt på sig.  
Hun rystede på hovedet. "Fortæl mig gerne, når du har fundet ud af, hvordan man gør det," svarede hun drilsk og med en kritisk stemme, ganske enkelt fordi hun ikke troede på at man kunne undgå en af sin storebrors venner resten af sit liv. Så skulle det da være fordi de på magisk vis stoppede med at være venner igen, hvilket hun tvivlede på ville være tilfældet lige med Seth og Charles. De var trods alt i et band sammen og som hun havde forstået det, så havde de været igennem alt muligt underligt shit sammen. Desuden virkede Charles bare ikke som typen, der havde nemt ved at give slip på nogen. Det var selvfølgelig hendes tolkning af ham, men hun aflæste sjældent folk forkert... I hendes egen mening. Hun nikkede. "Selvfølgelig. Hvis fortjeneste skulle det ellers være? De andre er sgu da nogle idioter," påpegede hun med et arrogant blik i øjnene. Hun mente det så også. Ikke at hun selv var perfekt, for det var hun langt fra selvom det var det hun udstrålede udadtil, med mindre hun var tryg ved dem. Hun var tryg ved Kim, men det var så også en af de få. Hun holdt forsat sin arm om sin søster og kunne ikke lade være med at grine kort af hendes ord, selvom hun godt vidste, at hun var seriøs i det hun sagde. Hun kyssede sin lillesøsters pande, da hun mærkede hendes hoved mod sin skulder. "Jeg synes, du skal tro på det," påpegede hun med en kritisk stemme, inden hun drak en stor tår af vodkaen. Kunne hun stoppe, når hun var kommet i gang med at drikke af den? Nej, ikke rigtigt. Nu var flasken jo lige der, snart halv tom. Hun var ikke sikker på, hvem af dem der havde drukket mest. Saga kunne modsat Kim dog ikke mærke en brændende følelse ned i halsen, men derimod en fyldig varm behagelig følelse i sin krop som havde den været kold og tom før. Som om, at den gennemsigtige oxygen lave væske gav hende en mening og en dybde. Saga rullede med øjnene af hendes ord om Seth, inden hun brød ud i grin. "Kan godt være han hedder engel... men han er ikke en," fniste hun, og lagde en hånd foran sin mund for at stoppe med at grine, da hun nogen gange var overbevidst om at Seth havde kastet en besværgelse der gjorde, at hver eneste gang man sagde hans navn kunne han høre, hvad man snakkede om. Seth var for Saga ikke nogen manifestation af en gud eller noget der lignede. For Saga var Seth bare et menneske, der var præcis som alle andre og lavede præcis de samme fejl, som alle andre. Hun dømte ham ikke på dem, og det var ikke fordi hun ikke holdt af ham. Det gjorde hun og han var også på listen over en af de få personer, som hun kunne holde af og tolerere. Saga måtte endnu en gang tage sig selv i at rulle med øjnene over Kims ord. "Og hvad så? Hvis du kan lide ham, så betyder det sgu da ikke noget om hvem han er og hvor han kommer fra," svarede hun alvorligt og en anelse skarpt på grund af alkoholen i hendes blod. "Og du skal ikke gå Romeo og Juliet mig på grund af noget Seth siger!" indskød hun med et bestemt nik, da hun kom i tanke om at de døde unge. Sammen. Bullshit i følge hende, at dø ung og som værende 'det bedste tidspunkt at dø på'. Hun så kort ned, da hun ikke helt havde lyst til at indrømme det, men omvendt så ville Kim vel ikke dømme hende? "Arian," mumlede hun med den laveste stemme, som hun overhovedet kunne fremstamme. Nærmest alle vidste at den fyr var trouble, udover han var homoseksuel. Han havde været så underlig det her skoleår, når hun havde snakket med ham. 
Saga grinte og nikkede. "Hvad kalder du ellers det der røde noget i dit ansigt?" spurgte hun med store øjne, som hun bevægede sig tæt ind mod hende. Hun hørte hendes fejlagtige forsøg på at være seriøs. "Det var et kys og jeg er hylende morsom," hviskede hun med en udfordrende stemme.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly kunne godt mærke alkoholen efterhånden i sin krop og ikke mindst hvordan den påvirkede hendes hjerne, selvom det ikke var så slemt endnu, udelukket fordi hun sad stile, hvis hun først rejste sig, så ville vodkaen uden tvivl slå hårdt. "Jeg er din lillesøster, det syntes jeg er fortjenelse nok i sig selv," sagde hun i et nik for at se mere overbevisende ud. Hun grinte og rystede på hovedet, "Nej.. Neej, heller ikke. Nok nærmere umulig, stædig, skør.. Skal jeg forsætte? Min liste er ret lang, må du kunne forstå," sagde hun og blinkede drillende til sin søster.
"Njøh. Det er min hemmelighed, den må du gøre dig fortjent til," gav hun tilbage, da Saga ville vide, hvordan Kim havde tænkt sig at undgå Charles resten af sit liv. Det ville blive en let sag. Hun havde undgået Dorran indtil videre, så kunne hun nemt undgå en mand som ikke engang gik på skolen mere og så tit så hun jo heller ikke Seth, eftersom han havde sit band og sin kæreste, og Kim gik på skolen. Ork, Kim skulle nok kunne undgå Charles. Barnemad!
Kim kunne ikke lade vær med at slippe et morende grin, "Du er så højrøvet, ved du godt det Saga?" spurgte hun grinende, det var nok alkoholen som syntes alt var sjovt lige nu. Hun mærkede kysset på sin pande, hvilket fik hende til at dreje hovedet lidt og se op på Saga, men et roligt smil på læberne. "Tro på det? Tro på hvad?" spurgte hun forvirret, tro på det var en fejl at have været sammen med Charles, eller tro på at det nok skulle gå? Hun tog en tår mere af vodka flasken. Hun burde nok bare ikke drikke så meget mere, nu havde hun jo kun været fuld en gang før, sådan rigtigt og der var hun endt i Charles og Marks lejlighed. Saga kunne sikkert tåle langt mere af vodkaen end Kim selv kunne.
Hun begyndte selv at grine, "Vel er han så, uskydigheden selv, perfekt og fejlfri. Vidste du ikke det?" spurgte hun, selvom det nok havde lydt langt mere overbevisende om at hun troede på sine egne ord om Seth, hvis det ikke havde været fordi hun selv havde et kæmpe smil på læberne og næsten tåre i øjnene for at holde et grin tilbage. Hun vendte dog blikket lidt skamfuldt mod gulvet og bed sig hårdt i læben. Hun så nok mere op til Seth end hvad sundt var. "Jeg går ikke Romeo og Juliet på dig.. Jeg siger bare at en McSeeley og York er et no-go. Jeg vil ikke være den som bringer familien skam, når Seth har advaret mig. Han blev mere sur over Dorran end han gjorde over Charles," sagde hun og slog en smule opgivende ud med armene. Hun var virkelig vild med Dorran, men hun var bange for om hendes følelser for en mere eller mindre fremmede fyr, ville komme i vejen for hendes forhold til hendes højt elskede storebror. Dorran havde hun jo kun tilbragt en nat med. Seth havde været der hele hendes liv. Hun spærrede øjnene overrasket op, "Seriøst? Waow.. Det.. Waow.." hun kunne ikke rigtigt finde de rette ord, derfor blev det nok også nærmere bare en mumlen end en egentlig sætning. Arian. Den havde Kim godt nok ikke set komme.
"For meget sol?" prøvede hun sig frem med, "Du ved jo hvor hurtigt jeg bliver solskoldet," sagde hun og rystede lidt på hovedet af sin egen virkelig dårlige undskyldning for, at have fået røde kinder over Sagas kys. Nu måtte det stoppe. Hun burde ikke reagere sådan når hendes søskende kyssede hende. "Okay, okay! Det var et kys, er du så glad?" spurgte hun og blev om muligt endnu mere rød i kinderne. "Men du er stadig ikke morsom og stop det dér," tilføjede hun mumlende og skød underlæben en smule uskyldigt frem.

[Saga Ronja Minore York]

"Synes du?" spurgte hun og tog sig tl hjerte i et teatralsk forsøg på at være overrasket og flabet, og lod de blå øjne falde på hende, som hun gjorde store øjne. Overdrivelsen fremmede forståelsen, som man sagde. Hun rystede på hovedet, som Kimberly beskrev hende. "Øh nej, for det første stædig? Det er ikke mig. Skør? Ikke mig. Umulig? Overhovedet ikke!" pointerede hun som hun endnu en gang tog sin hånd til hjertet, og foregav at hendes ord sårede hende. Der var dog et lille smil at spotte ved hendes mundviger. "Og der er ikke en grund til at have en liste, tsk!" belærte hun Kim, og fik et pludselig drilsk smil på sine læber. "Eller, du vil måske gerne se den liste jeg har holdt mig, siden din nyfødte røv ødelagde mit og drengenes liv, eller hvad?" spurgte hun med et flabet smil over sine læber, afventende på hvordan hun mon ville reagere, når den blev smidt tilbage i hendes lille kønne ansigt. 
"Jeg har gjort mig fortjent. Jeg har lige lært dig mine hemmeligheder. Har du aldrig set Svampebob? En hemmelighed for en hemmelighed, sgu da," svarede hun med en fornærmet mine over at hun ikke måtte indvies i hendes hemmelighed. Hun var nu ret nysgerrig på at vide det. Det var trods alt Seths ven og Charles og de andre var så meget en del af deres liv, at det var som at have en ekstra stor, udvidet familie. 
"Hvem mig?" spurgte hun med en uskyldig tone, som hun lagde hovedet til siden for at forekomme endnu mere uskyldig og uforstående. Bevægelsen føltes dog væsentlig hurtigere end den egentlig var, fordi alkoholen havde ramt hende som et lyn slog ned fra himlen. Saga havde det aller bedst, når hun var fuld og i et godt selskab og begge de ting, var noget hun havde som en situation i sit liv lige nu. Hun vidste dog godt hun kunne virke højrøvet og arrogant og ærligt, så var hun pisse ligeglad med, at folk tolkede hende sådan. Hun lagde mærke til at hun drejede hovedet og lod sine øjne hvile et par sekunder på Kims. "Tro på du kan undvige ham. Den slags bider altid en i røven," påpegede hun med et kortvarigt smil på sine læber mest af alt et empatisk en, inden hun stillede vodkaen fra sig. Ja, der var snart ikke mere i. Hun lod Kimberly drikke af den og smilede blidt til hende. 
Saga rullede lidt med øjnene som Kimberly beskrev Seth. "Nej, det vidste jeg faktisk ikke... Spørgsmålet er måske også forkert.. Spørgsmålet burde være: Tror jeg på det?" spurgte hun ud i rummet inden hun lod sit blik falde på Kim for at læse om hun kunne regne det ud. Selvfølgelig kunne hun nok, for man behøvede ikke være hjerneforsker for at regne ud, at hun ikke så Seth som perfekt eller uskyldig. Hun elskede ham, men hun forgudede ham ikke. "Hvis Dorran gør dig glad, så giver du Seth en damnfinger," påpegede hun, da hun var stor fan af, man skulle gøre hvad der gjorde en glad. "Desuden, så er det kun Seth der har det sådan. Mor og far vil byde Dorran ind med åbne arme, Kim... Cleon vil kun slå ham ihjel mentalt, men det har intet at gøre med hvilken familie, han tilhører," påpegede hun i en beroligende tone. Saga rynkede lidt på næsen over Kims reaktion. Så utroligt var det vel heller ikke? "Jaaa... Han har en lille pik," påpegede hun med et grin, som hendes øjne blev fugtige af bare grin. Hun havde ikke styr på hvad hun sagde på grund af alkoholen der rumsterede i hendes blod. Selv hvis der var grad af sandhed i hvad hun sagde om ham, betød det jo ikke det var sådan nu, hvilket der ikke var. Han havde trods alt været på omtrent hendes alder den gang. 
"Dårlige undskyldning! Der er ikke så meget solskin på det her tidspunkt af året," grinte hun og tørrede sine øjne lidt, da hendes øjne var blevet mere fugtige end før. Hun grinte lunefuld som Kimberly gav hende ret i, det havde været et kys. "Hah! Ja!" sagde hun hoverende og klappede en enkelt gang i sine hænder, da hun var fuldstændig flad af grin. "Jeg er altid sjov!" påpegede hun med en stor fornærmet mund, og trak på næsen. "Og hvad skal jeg stoppe med?" spurgte hun og prikkede til hendes underlæbe med sin pegefinger. 

[Kimberly Aya Minore York]

Hun slog let ud med hænderne, "Ja, selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ellers sige det?" sagde hun morenden og prikkede sig et par gange på panden, hvorefter hun grinte let igen. Hun kunne godt mærke, at hun snart ikke skulle have mere at drikke, men det var også svært at stoppe sig selv igen. "Selv indsigt? Over hele huen ikke," grinte hun og rakte morende tunge af sin søster. "Heeey, jeres liv var kedeligt og trist, indtil jeg kom til. I burde takke mig og behandle mig som en dronning," sagde hun med et lidt for hurtigt nik, hvilket bragte hende lidt ud af balance. Hun følte sig ikke som en efternøler, der var trods alt kun to år mellem hende og Saga.
Hun løftede en pegefinger, "Én hemmelighed. Du fortalte mig én hemmelighed," sagde hun, men kunne ikke lade vær med at grine, "Selvfølgelig har jeg set Svampebob. Men du kender jo allerede alle mine hemmeligheder.. Næsten da." de sidste to ord, kom mere som en mumlen, da hun trods alt ikke var interesseret i, at Saga skulle vide alt. Der var nok også nogen ting, som Saga ikke ønskede at vide om hendes lillesøster. Sådan havde Kim det i hvert fald, selvom Saga var hendes bedste veninde, så var der alligevel grænser for hvad hun ville vide om sin storesøster.
"Ja dig," grinte hun, "Og drop det der uskyldige skuespil, det er mig som er den uskyldige her," sagde hun og blinkede lidt flabet til sin søster. "Selvfølgelig kan jeg det. Bare vent og se, det kommer ikke til, at bide mig i røven," sagde hun med et lille skuldertræk, som om det var det nemmeste i verden. Hun kunne foreksempel flytte til USA, så skulle hun kun være opmærkesom på ikke at løbe ind i Charles, når bandet var i USA for at give koncerter. God løsning. Måske hun rent faktisk skulle overveje det. Det var underligt, for hun havde egentlig altid set både Charles, Marc og Ashton som nogle ekstra storebrødre. Det syn på Charles var godt og grundigt ødelagt nu og hun tvivlede på, at hun nogensinde ville kunne se på ham sådan igen.
Hun grinte let, da Saga rullede med øjnene, "Det er vidst kun dig, som kan svare på det," grinte hun, Kims syn på Seth ville nok altid være ret forskruet, han var virkelig fantastisk, også selvom hun godt vidste han langt fra var nogen af de ting, som hun lige havde beskrevet ham som. Hun spærrede øjnene op, da Saga sagde hun bare skulle give Seth damnfingeren, "Hvad?! Nej, jeg vil ej, Seth er familie, man vender ikke ryggen mod sin familie og slet ikke efter jeg allerede har gjort det én gang," sagde hun og vendte blikket lidt mod gulvet. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. "Wooow, Saga stop, stop, stop. Jeg var sammen med Dorran én gang, jeg har undgået ham lige siden, så selv hvis jeg pludselig fortrød og ville snakke med ham igen, hvem siger så han vil?" spurgte Kim og rystede lidt på hovedet, "Bare.. Lad det ligge.. Det var bare første gang som skulle overståes," sagde hun, selvom hun godt vidste inden i, at det langt fra var sandheden, men det var det nemmeste. Hun brød dog ud i en latter, "Seriøst?" grinte hun og måtte tage sig til maven af grin. Hun var selv for fuld til at tænke over, om Arians nedre dele selvfølgelig kunne have været blevet større med alderen. "Så kan de i det mindste ikke ha' gjort så ondt," grinte hun til et par tåre trillede ned af hendes kinder af grin. Det havde sikkert ikke været så sjovt, hvis det ikke var fordi hun var godt fuld efterhånden.
"Shh! Nu larmer du bare. Mine undskyldninger er altid gode," grinte hun og kløede sig lidt i nakken. Hun følte slet ikke hun kunne stoppe med at grine igen, "Det er ikke noget at være stolt over! Du kyssede din lillesøster, det er ikke noget man siger højt," grinte hun og tørrede sine kinder fra tåre. Det var godt nok lang tid siden at hun havde grint så meget. Hvor var det dog dejligt og befriende. "Næsten altid," rettede hun med en løftede pegefinger og grinte let igen. "Med at drille," sagde hun med et falsk surmulende blik, da hun mærkede prikket på sin underlæbe. "Desuden er tanker toldfrie," mumlede hun, hun nægtede at indrømme, hvilke tanker hun havde omkring kysset med Saga.

[Saga Ronja Minore York]

”Touché, men man fødes ikke til alle sine privilegier, vel?” svarede hun retorisk og med en bedrevidende stemme, inden hun grinte af sig selv. Hun følte sig lidt skør og ved siden af, når hun gjorde det. Sandheden var nu mest af alt også bare, at hun var skør og ved siden af. En anden sandhed var, at hun tit følte sig som den eneste der var det. Det skyldes så nok også, at hun i høj grad havde to identiteter. Den generte, søde skolepige, der lavede sin ting og festpigen, der var damned og langt væk. Den pige, der var kritisk overfor alt og alle og kun kunne have få tæt på sig. Kim var en af de få der blev indviet i hendes kreds. Hun vidste også godt, at hun ikke skulle have mere at drikke snart, men ligesom Kim så havde hun svært ved at stoppe. Lige nu, var hun fuld på den måde, hvor alt var rart og sjovt. Drak hun et par tårer mere, så ville hun komme til den del, hvor der intet skulle til for at gøre hende følsom eller sur og derefter, så ville det være det punkt hvor hun følte, hun var ude og sejle på en båd, når der var storm for så til sidst at skulle hilse venligt på Hulkende Hulda ude på pigernes toilet. Saga havde været magisk hele sit liv og magi havde altid været der, men det ændrede ikke på at Hulda freakede hende ud og når hun var fuld, kunne hun ikke garantere for, at det ville gå helt galt. Saga svarede med at række sin tunge tilbage af Kimberly og brød ud i en høj, hånende latter ved hendes svar. ”Øh, det tror jeg så ikke! Da du kom til, betød det vi skulle høre på dig vræle på de mest uhellige tidspunkter!” påpegede hun og daskede hende på armen ganske blidt. Selvfølgelig kunne Saga ikke huske det var sådan, fordi der netop kun var to år mellem dem.
”Det er da også at jeg fortalte dig hemmeligheder.. Du kan da ikke få det hele serveret,” svarede Saga med en løftet pegefinger, inden hun brød ud i latter, hvilket fik hende til kort at klappe sine fingre. ”Og hvad siger de i Svampebob, Kim, hva? Hvad siger de? Der siger Patrick, at det er HANS hemmelighed!” sagde hun morende, inden hun kunne mærke et ryk i sig på grund af alkoholen. Hun løftede pegefingeren igen. ”Du kender da også de fleste af mine,” svarede hun med et grin, velvidende at hun garanteret kendte flere af Kims hemmeligheder end Kim gjorde af hendes. Hun var generelt ret hemmelighedsfuld, når det kom til stykket.
Saga blinkede en enkelt gang uskyldigt med sine øjne og bed sig i læben. ”Haha, nej!” spottede hun og blinkede selv flabet tilbage til hende. ”Altså, hvis du gerne vil tro på det, så lader jeg dig det.” sagde hun og klappede hende en enkelt gang på hovedet inden hun lagde sine arme om hende for at kramme hende. ”Ved du hvad vi burde?!” spurgte Saga med store øjne og med en pludselig stor armbevægelse. ”Vi burde have pudekamp!” påpegede hun med stor engagement i sin stemme.
”I know,” svarede hun drillende. Saga elskede Seth og Cleon, men hun satte ikke nogen af dem højere end de var. Hun så at Seth damnede op og havde nogen gange lyst til at slå ham for det han gjorde, foruden hun havde været gammel nok til at bemærke, hvordan Seth havde ignoreret Cleon. Saga kendte til det der var sket med Seth da han havde været 12-14, men ikke fordi hun havde fået det at vide af ham. Hun havde overhørt deres forældre snakke om det og hun var sikker på, at det havde sat et evigt svigt i ham, fordi han aldrig havde bearbejdet det. ”Det betyder stadig ikke, han skal bestemme. Visse ting må man godt vise sin damnfinger til,” svarede hun, hvilket kunne indikere at hun gjorde mange ting, hvor hun ville vise sin damnfinger, hvis hun blev konfronteret med hende. Det var hendes liv, ikke andres. ”Hvis han kan lide dig, så er jeg sikker på, at han vil snakke med dig,” sagde hun med en alvorlig stemme i sit fuldskabs moment, hvilket faktisk også krævede en del koncentration. ”Men kan du lide ham?” spurgte hun opfølgende, da hun ikke havde tænkt sig at lade det lægge og Kim virkede lige nu som om, at man godt kunne skubbe lidt til hende. Hun fik en svag lyserød kulør over sin næse. Hun var lidt flov over det. ”Ja,” svarede hun og bed sig i læben over Kimberlys grin, inden hun rullede med øjnene over hendes svar. ”Jeg kan godt lide det er det første du tænker på,” drillede hun med et grin.
”Illusioner!” svarede Saga med et grin, inden hun vendte blikket hen mod døren af det klasselokale, de sad i. ”Og hvad så? Det var bare et tantekys… Jeez, Kim..” svarede hun med en mild latter, inden hun tog sin finger op til munden og ikke svarede på det hun sagde. ”Sssh, der kommer nogen,” hviskede hun, da hun kunne høre fodtrin ude på gangen. Hun havde dog svært ved at holde masken på grund af alt det alkohol hun havde indtaget at en fnissen forlod hendes læber.



@francesco

[Deleted]

Francesco der var på runde for at tjekke op på eleverne lå i deres senge da klokken trods alt var omkring de 2 stykker efterhånden hørte pludselig en masse larm fra et klasselokale der lød som 2 tøser der var oppe om natten på et tidspunkt hvor de bestemt ikke skulle. Han lukkede derfor døren op og blev mødt af ikke en, men hele to Yorks der var ude af deres seng på et tidspunkt hvor de bestemt burde være på deres respektive kollegier. At han så mest af alt havde styr på det fordi han var mere end normalt glad for Saga uden hun vidste det var så straks en anden sag. Det var ikke fordi han var synderligt glad for at have det sådan overfor en elev og slet ikke som nu hvor han blev mødt af den tunge lugt af alkohol selvom man næsten ikke ville kunne lugte det på dem som personer da vodka trods alt ingen lugt havde når det var indtaget. ”Kimberly og Saga York, er I klar over at I skal ligge i jeres senge og ikke drikke klokken lort om natten? 50 point fra hver af jeres kollegier” sagde han ganske hårdt selvom han ikke var den professor der brød sig om at være mest hård her i verden. Han var trods alt ikke Orin, men nogle gange skulle man jo satte eleverne på plads om så man brød sig om det eller ej.

[Kimberly Aya Minore York]

"Nogen gør, jeg troede det var en af fordelene ved at være en York," svarede Kim drillende. Kimberly var egentlig ret meget lige til. Hun var vant til, at blive passet på fra alle leder og kanter, måske netop fordi hun var den yngste. Hun kunne på mange punkter stadig kalde sig uskyldig, især fordi hun også kun var 14 år, så der var grænser for, hvad hun havde nået endnu, men hun skulle nok nå det hele, hun havde ikke travlt. Hun hævede midt det ene øjenbryn, "Jeg 'vrælede' ikke, I forstod bare ikke mine behov. Prøv at forstil dig, at komme ud og så er man omringet af jubelidioter, som alle samme tror man er alle-mands eje," hun slog teaterisk ud med den ene hånd, for at understrege sin elendighed, men kunne ikke holde masken ret længe og begyndte derfor at grine.
"Blar blar blar, du larmer nu," sagde hun og bevægede sin hånd som var den en mund ved siden af sit hoved, og grinte så igen. Det var sjovt som alkohol kunne gøre alting sjovt. Kims største hemmelighed, som hun ikke havde fortalt til nogen, var at hun var begyndt at falde i karakter. Sidste test hun havde haft i besværgelse, havde hun været fem point fra at dumpe. Men hun turde ikke sige det til nogen. Både fordi det var virkelig pinligt, hun var jo en York og en York skulle have gode karakter. Men også fordi hun et sted følte sig ret ligeglad, hvilket bare gjorde skammen i hende større.
"Nej? What? Jeg er sgu da mega, herre meget uskyldig, især i forhold til dig," sagde hun morende og lagde ligeledes sine arme om Saga for at gengælde krammet, efter at have mærket klappet på hovedet. "Tro kan rykke bjerge, ved du nok" mumlede hun mod Sagas skulder. Hun vidste inderst inde godt hun ikke kunne undgå Charles for altid, men hun ville gøre, hvad hun kunne. Hvilket egentlig var ret trist, for hun havde altid holdt utroligt meget af ham, fordi han ligesom de andre i bandet, havde været der fra hun var blevet født mere eller mindre. I hver fald så længe hun kunne huske tilbage, og det var hun ked af var ødelagt nu.
Det gav et sæt i hende, ved Sagas udbrud om pudekamp, "Pudekamp uden puder, det bliver skide godt," grinte hun og klappede en gang i sine hænder, mens hun grinte. Det var virkelig noget underligt noget.
Hun sendte sin storesøster et lidt opgivende blik, da hun tydeligvis ikke lod samtalen om Dorran og Seth ligge, "For det første, så stikker jeg ikke min storebror damnfingeren. For det andet, så kan det være ligemeget. For det tredje, så kan det også være ligemeget. Det er som jeg sagde; første gang som skulle overstås," fastholdt hun, selvom Dorran havde været mere end det, lige på det punkt var hun nok en typisk York - det var nemmere at lade som om, at følelserne ikke var der, end at håndtere dem.
Hun skulle lige til at svare, på tantekysset, da Saga tyssede på hende. Hun slog begge hænder op foran munden, for at kvale sit grin, hun tænkte slet ikke på, at de nok brude gemme sig eller sådan noget. Hun sad stadig bare på bordet som hun hele tiden havde gjort. "Haaarj professor," hilste hun og kløede sig lidt i nakken, mens hun prøvede at holde sit grin tilbage. "Altså, jah.. Men ser De professor, vi havde familie-krise, og De ved vel, hvor vigtigt det er, at snakke om tingene mens de stadig står friskt i hukommelsen?" spurgte hun mens hun meget ihærdigt prøvede ikke at virke alt for fuld, hvilket nok var en tabt sag. "50 point?! Seriøst?" spurgte hun og sukkede utilfreds. Men det var vel egentlig billigt sluppet. Hun hoppede ned fra bordet og tog et par meget usikre skridt, hold nu op hvor var hun dog fuld og hvor havde hun dog lyst til, at finde Dorran lige nu og bare falde i søvn i hans arme. Hun klappede Saga på skulderen, "Vi må have pudekampen til gode, søs," sagde hun og grinte let, før hun begyndte at gå mod døren, selvom hun på ingen måder kunne gå lige.

[Saga Ronja Minore York]

"Jeg er sikker på, at vores eneste privilegie, især hvis du spørger visse medlemmer af vores familie, er tilsyneladende vi er søskende med Seth," påpegede hun med et løftet øjenbryn. Hun så på Kim med et mistroisk blik i øjnene, da hun begyndte at fortælle om hvordan hun ikke blev forstået. "åh ja, poor you. Poor little rich girl," kommenterede Saga med en tydelig sarkasme at spore i hendes stemme, inden hun begyndte at grine af hende. "Jeg larmer aldrig," påstod hun  hårdnakket, og rakte sin tunge ud i Kims retning. 
"Især i forhold til mig? Hvad? Nej," svarede hun og rystede ivrigt på sit hoved. "Nej, det kan jordens plader," påpegede hun med en professor agtig stemme. Saga ville aldrig drømme Kim for at være ligeglad med sine karakterer og det faktum de faldt.  Hun ville som sagt ikke dømme nogen. 
"Ja, faktisk" påpegede hun og klappede selv i sine hænder, spændt på at have pudekamp uden puder med sin søster. 
Saga havde svært ved at holde sine grin tilbage og så på professor De Luca, da han traskede ind i deres klasselokale. "Jamen, Professor De Luca....," svarede Saga med en uskyldig stemme, og bevægede sig med vilje tæt på ham og lagde sine hænder på hans brystkasse. Hun lavede de største hundeøjne, som hun kunne og lod de røde læber forme sig til en uskyldig spids, som hendes øjne var fikseret på ham. Hun kunne sagtens slå sine willie evner op på fuld skrue, når hun ville. "Familie er vigtig ved du nok," bakkede hun sin søster op, som hun lod sin pegefinger cirkulære rundt på hans trøje uden på hans brystkasse. Hun svang en anelse på sine ben, men hun havde prøvet det her før, så hun havde fundet sine egne metoder til at ku stå stille. "Du vil da ikke tage så mange point fra os, vil du?" spurgte hun tæt mod hans øre i en lav, sensuel hvisken inden hun trådte tilbage med et grin. Hun mærkede sin søsters hånd på sin skulder og nikkede. "Ja, når han vil tage al det sjove fra os," påpegede hun og tog sin søster i hånden for de begge kunne komme videre. Turen op af trapperne ville blive et helvede, men hun måtte i hvert fald hjælpe Kim ned til hendes opholdsstue.

//Out//