In the name of glory

[Aaron Jacob Walker]

Aaron bed sig i læben og stirrede på bordpladen, med ryggen vendt til Summer. Han kunne snart ikke klare det mere. Ville hun gå fra ham, så måtte hun altså gå. Han ville rigtig gerne have hende til at blive, men det var bare alt for svært, når nu hun havde besluttet sig for, at de ikke skulle være sammen mere, eller hvad det nu var de havde sammen. Det gjorde ham faktisk en smule irriteret, at hun blev ved med at fortælle ham, at det nok skulle gå, for hun vidste ikke hvordan det ville være for ham. Normalt ville han ikke blive irriteret på hende på denne måde, men det var fordi han allerede var så langt nede.
"Vær sød at stoppe nu, Summer. Selvom jeg ikke vil have, at du går, så vil jeg gerne have at du går. Det er svært nok i forvejen." Sagde han og prøvede at lyde rolig, men hans stemme rystede. Han havde ikke lyst til at tale sådan til hende, men det gjorde så ondt at høre hendes stemme. Det var især svært, når den sagde de ting som den gjorde.
"Jeg ved godt, at alt bliver okay igen, men det bliver ikke foreløbigt." Han havde sådan lyst til at gå ind på sit værelse, så hun måske ville gå, men af en eller anden grund, ville han ikke være uhøflig, selvom det ikke lige var det der var i tankerne nu.

[Deleted]

Summer følte det lidt som et slag i maven, at han pludselig talte hårdere til hende, end han nogensinde havde gjort før. Han stod bare med ryggen til hende og talte til hende, som om alt hvad de havde haft var ligemeget. Hun vidste godt, at det nok var hans måde at forsvare sig selv på, men det betød ikke, at det ikke gjorde ondt på hende, når han talte sådan til hende. Hun slyngede sine arme rundt om sig selv og bed sig i læben. "Undskyld," mumlede hun og så væk fra ham. Hun vidste godt hun bare burde gå, men hun kunne ikke få sig selv til det. Det ville virkelig betyde den endegyldige ende for de to, og selvom hun vidste det var for det bedste, holdt en lille del af hende stadig fast. Men hun vidste også godt, at hvis hun begyndte at ændre mening nu, ville han nok ikke engang tilgive hende for alt hvad hun lige havde sagt. "Jeg går nu," lovede hun ham og mærkede en klump i halsen. Hun vendte sig om og forlod køkkenet, det føltes som om det tog uendelig lang tid at gå ned ad gangen mod hans hoveddør. Det brændte i hendes svælg og et par øjeblikke efter, kunne hun mærke en tåre der langsomt trillede ned ad hendes kind. Hun tørrede den væk hurtigt, men den blev hurtigt efterfulgt af flere.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron hadede sig selv endnu mere, da han kunne høre på Summer, at han havde talt lidt for hårdt til hende. Han var bare så ødelagt over alt dette og han hadede at vise svaghed. Han vidste godt, at hun ikke ville se ned på ham for det, men det hjalp ham desværre ikke. Lige nu, havde han bare brug for at grave sig selv ned i et stort hul og aldrig komme ud igen. Han havde mest af alt, lyst til at vende sig om og holde om Summer, men det ville gøre det hele meget værre. Han bestemte sig for, at stå med ryggen til hende, indtil hun var gået, for ellers ville han forsøge at kæmpe for hende og det virkede ikke til, at det ville ændre noget.
Det skar i hjertet, da hun sagde, at hun ville gå og han vendte sig om, men ikke hurtigt nok. Hun var allerede væk. Skulle han løbe efter hende og give hende et sidste kys? Nej han måtte ikke. Det var slut imellem dem og han blev nødt til at acceptere det, selvom det ville blive hårdt.

[Deleted]

Charlie var på vej op ad den lille sti til hans og Aaron's hus. Han havde haft en temmelig lang dag på arbejdet, så han så frem til bare at komme hjem og slappe af. Han vidste godt Aaron var hjemme, for han havde vist ikke været uden for en dør i nogle dage. Han anede dog ikke hvorfor, da han havde haft nogle lange arbejdsdage det sidste stykke tid, så han var ude ad døren før Aaron var stået op. Han var en anelse bekymret, men han var ikke så god til konfrontationer og følelser og sådan, så han havde ikke rigtigt turde spørge sin bedste ven, hvad i alverden der var galt. Han kunne dog godt mærke, at der var et eller andet galt. Da han næsten var oppe ved døren, gik den op og ud kom en lyshåret kvinde, der så ud til at være temmelig ulykkelig. Han stoppede overrasket op og kiggede forvirret på hende, men hun så ikke ud til at lægge mærke til ham, hun skyndte sig bare forbi ham og ud på gaden, hvor hun transfererede sig væk, da hun var kommet udenfor den magiske beskyttende barriere de havde omkring huset. Han spekulerede på, om Aaron mon havde taget en vilkårlig dame med hjem, og så smidt hende ud, men det var da temmelig sent, i forhold til, at hun skulle have været et hurtigt fling. Med et suk og et skuldertræk åbnede han døren og gik ind, for at smide sit overtøj i gangen, hvorefter han tøffede ud i køkkenet, for at se om der var noget whiskey. Da han trådte ind i køkkenet, blev han dog mødt af et syn han ikke ligefrem havde regnet med. "Aaron?" udbrød han forundret, da han så sin bedste ven. Han så forfærdelig ud; uvasket, ubarberet og med render under øjnene, der fik det til at ligne, at han ikke havde sovet i flere dage. "Hvad i alverden er der foregået?" spurgte han så, uden at tænke over alt det med konfrontation og følelser. Det var bestemt ikke rart at se sin bedste ven sådan, når han normalt så meget bedre ud.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron sad stadig og overvejede om han skulle løbe efter Summer, selvom det nok var for sent nu. Hun var nok allerede længe væk. Desuden havde hun jo sagt hvad hun ville. Hun ville ikke være sammen med ham, fordi han havde en datter. Det var jo ikke noget han selv kunne gøre for. Okay jo det var det, men han havde jo ikke kendt til hende og han vidste stadig ikke om han ville. Det var dog en sød pige.
Han skulle lige til at rejse sig op, for at løbe efter Summer, Da Charlie pludselig stod foran ham. Han havde ikke set sin bedste ven, siden han havde fået nyheden om datteren. Han havde bare ligget på sit værelse og ikke talt med nogen om det. Charlie vidste ingenting, medmindre han selvfølgelig var blevet synsk. Aaron kiggede på sin ven med store øjne og pludselig begyndte tårerne at trille. Han mindedes ikke, at han nogensinde havde grædt foran Charlie, men én gang skulle vel være den første.
"Alt er noget rod." Fik han sagt og tog nu pludselig fat i glasset foran sig og kylede den ind i den modsatte væg. Alt i hans liv, havde nu forandret sig, uden at han havde bedt om det. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Sagde han opgivende og stirrede hen på glasset, som han nu fortrød han havde ødelagt. Det var jo så pænt. BILLEDE

[Deleted]

Charlie fik mildest talt et voldsomt chok, da Aaron pludselig begyndte at græde. Det var noget han aldrig havde set før, og han aldrig troede han skulle se. Normalt undgik han folk der græd, for han anede simpelthen ikke, hvordan han skulle håndtere sådan noget. Hvad gjorde man overhovedet? Klappede dem på hovedet? Pustede på dem? Fortalte dem at det var okay? For det var det jo tydeligvis ikke, når de græd. Ikke engang Isabelle havde grædt foran ham endnu, så det her var bare super mærkeligt for ham. "Øh," begyndte han, men han stoppede sig selv igen, da han indså, at han faktisk ikke havde nogen idé om, hvad han skulle sige. Han kløede sig i nakken, mens han tænkte sig grundigt om. "Hv-hvad er der galt?" spurgte han så, meget forsigtigt. Han tænkte på om han skulle give Aaron et kram, eller sådan noget, det gjorde de i hvert fald nogle gange i film og sådan, men på den anden side ville det måske kun være super akavet for dem begge to. Det var jo heller ikke fordi Aaron var vant til at græde, vidste han, så det var nok ikke så rart for ham heller. Desuden vidste Charlie godt, at Aaron nok også ville have været meget i tvivl, hvis det var Charlie der pludselig stod og græd. "Kan jeg hjælpe?" spurgte han bare, uden at vide hvad Aaron talte om overhovedet. Han ville jo gerne gøre noget for at Aaron havde det bedre, og hvis det kunne ske ved at han gjorde noget, noget andet end at give ham et kram, så ville det være perfekt.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron kunne ikke fordrage gråd. Han havde ikke grædt i mange år og da slet ikke foran andre. Han vidste, at det måtte være super akavet for Charlie, men desværre kunne Aaron ikke holde det tilbage. Der var sket så meget den sidste uge og det var svært for ham at vide hvad han skulle stille op. Han havde ikke regnet med, at en af hans tidligere romancer ville ende ud i et barn og heller ikke at det skulle ødelægge hans forhold til Summer. Han var jo så forbandet glad for hende. Han forstod hende dog godt.

Han kiggede op på Charlie, som stod og lignede ét stort spørgsmåltegn. Det var nu forståeligt nok. Charlie vidste intet om hans møde med Zoella og hvad der var sket med Summer. Hvad Aaron vidste af, vidste Charlie ikke engang om Summer. De var ikke så gode til at indrømme sådan nogle ting overfor hinanden og han vidste, at Charlie ville være efter ham med Summer, ligesom han selv var, da Charlie var sammen med Isabelle.
"Kan du huske Zoella? Den første kvinde i mit voksenliv, som jeg var tæt på at blive kærester med?" Han pustede ud og tørrede sine øjne, hvorefter nye tårer bare trillede ned. Dumme kropsvæsker...! "Hun blev gravid og har nu en datter på fire. Som er min." Sagde han og fik lyst til at smadre endnu et glas, men han beherskede sig. "Og nu har Summer forladt mig.. Og nårh ja.. Summer var hende der lige gik, hvis du nåede at se hende. Hende er jeg forelsket i." Aldrig havde Aaron troet,a t han skulle sige disse ord, men han kunne ligeså godt være ærlig nu.

[Deleted]

Charlie stod bare lidt og kiggede på Aaron, mens han talte. Han trak ikke en mine, som den ene voldsommere nyhed end den anden kom væltende ud af munden på hans bedste ven. Men det var nok mest af alt fordi han var så chokeret, og han stadig ikke vidste hvordan han skulle reagere, hvad han skulle sige og gøre. Han var også stille i et par øjeblikke efter Aaron var stoppet med at tale, hvorefter han pludselig indså, at han simpelthen ikke kunne tage stilling til noget af det her, uden en eneste dråbe alkohol i blodet. Han gik over til deres køkkenskab med alkohol i - det eneste køkkenskab de brugte mere end et par gange om året - og rodede lidt rundt med flaskerne derinde. Han fandt en småstøvet flaske inde bagved de andre, som han hev ud og åbnede, hvorefter han stod lidt og overvejede, hvordan han skulle indtage den. Til sidst trak han blot på skulderen og tog en stor tår direkte fra flasken. Han tog en dyb indånding og satte så proppen i, men tog flasken med sig hen til køkkenbordet, hvor han satte sig på en af stolene. "Det lyder som noget rod," begyndte han, uden at vide hvor han egentlig ville ende med det han sagde. For han anede stadig ikke helt, hvad han skulle sige. Det hele var meget mærkeligt og uvant, han havde aldrig før prøvet at skulle håndtere den slags problemer. Endnu engang kiggede han på flasken han havde i hånden, trak på skulderen og tog en slurk. "Du er far. Wow, Aaron, du er seriøst far," sagde han, det var nok noget af det mest mærkelige han nogensinde havde sagt. Han vidste ikke om det, eller det at han havde fortalt Isabelle at han var forelsket i hende, var mærkeligst. Deres verdener blev bare vendt fuldstændig på hovedet nu, ingen af dem havde nogensinde regnet med det her, vidste han. "Jeg troede egentlig du altid havde beskyttet dig så grundigt som muligt... men alle kan vel opleve en smutter," sagde han, det sidste efter en kort pause. Han var bare glad for, at det ikke var sket for ham. Så vidt han vidste, i hvert fald. Ingen havde kontaktet ham omkring et barn, og han håbede bare på, at det ville forblive sådan. Han skulle på ingen måde være far lige nu, han og Isabelle var glade bare de to, og intet skrigende, pruttende barn skulle ændre på det. Pludselig kom han i tanke om noget. "Denne Summer du nævnte.. Det skulle vel aldrig være hende du var på date med, på en restaurant for ikke så længe siden?" spurgte han og kiggede nysgerrigt på sin ven. Han havde jo tilfældigvis set dem sammen, han tænkte da i hvert fald det måtte være hende, for Aaron var ikke typen der inviterede kvinder på date. Ligesom han ikke selv havde gjort nogensinde før. "Du må fortælle mig noget mere om hende," bad han og kiggede undersøgende på Aaron. Han lignede virkelig en der havde brug for et kram, men det ville simpelthen være for mærkeligt. I stedet rakte han armen frem, med hånden der holdt om whiskey flasken. Det var en gammel flaske, stærke sager fra år tilbage. Og dyre sager, en af de dyreste de havde for tiden. Men dens effekt var nu også derefter, og lige nu trængte de vist begge to til en dyr, gammel whiskey, så de rent faktisk kunne håndtere alle disse mærkelige og uvante ting.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde brugt hele ugen på at finde ud af hvad han skulle stille op med Felina og nu kom Summer og gjorde det forbi med ham. Det var virkelig ikke hans bedste uge og han var ikke sikker på, at han nogensinde ville få en god uge igen. Alt var bare noget pis lige nu. Han kiggede op på Charlie og hævede sine øjenbryn.
"Ja det er vidst sagt mildt." Sagde han og kiggede ned igen. Han forstod da godt, at Summer ikke synes det var det fedeste, hvis han skulle til at passe på et barn, men det vidste han jo heller ikke om han skulle. Zoella havde ikke sagt, at hun gerne villa have ham til at være far. Han havde ikke rigtigt givet hende muligheden, da han var gået ret hurtigt efter nyheden, men hvis hun ville have det, hade hun nok opsøgt ham noget før. han fandt jo kun ud af det ved en tilfældighed og fordi ungen lignede ham så fandes meget.

Aaron var godt klar over, at dette nok også var akavet for Charlie, men hold da op hvor var han dårlig til dette. Var det ikke fordi Aaron var så ødelagt, var han begyndt at grine.
"Jeg beskytter mig altid. Men nu er beskytter det jo ikke 100 %. Husk på det." Sagde han og kiggede tilbage på Charlie. Det var så underligt, at Charlie var fundet sammen med Isabelle. Det var ikke noget de to rigtigt havde snakket om, men det var nu ikke svært at gætte sig til, at Charlie var glad.

Aaron blev overrasket, da Charlie kommenterede på hans date med Summer. Havde han udspioneret ham? Han sad lidt og stirrede på sin ven og tog så imod flasken og tog en ordentlig slurk.
"Jeg vidste ikke, at du vidste det." Startede han med et sige og tog endnu en slurk. Det var virkelig gode sager. "Men ja det er hende. Jeg troede aldrig jeg skulle få det sådan med nogen, men jeg var virkelig.. Jeg havde squ fået følelser for hende." Han kiggede på Charlie igen og denne gang fastholdt han sit blik på ham. Før ville han nok have benægtet og gjort meget ud af det, men han havde ikke energien til det. Nu havde Charlie også set ham græde. Så kunne han ligespå godt bare være ærlig omkring alt. "Hvad vil du vide?" Han trak på skuldrene og gav Charlie flasken tilbage.

[Deleted]

Charles skulle til at trække på skulderen, men besluttede sig for at lade være, da det nok ikke ville se særlig godt ud, i Aarons øjne. Det var heller ikke fordi han var ligeglad, langt fra, men mere for at erkende, at det med at kalde Aarons situation for 'rod', måske var lidt for mildt sagt. Men han anede jo virkelig ikke hvordan man gjorde det her. Han tænkte dog, at det nok var på tide at lære hvordan man håndterede, at en person var ked af det, for han vidste godt det ikke var normalt i hans alder, at man ikke kunne finde ud af at trøste en ven. Den slags forandringer var dog noget der tog tid, når man havde gået hele sit liv indtil nu, og bare været på en måde. Men med den store forandring med Isabelle, var det vel en dør der åbnede sig til andre forandringer også. Bare ikke for mange. "Det ved jeg godt. Men du har da seriøst været uheldig," sagde han, uden egentlig at tænke sig om, før han indså hvad han sagde. Han skar en grimasse og tilføjede hurtigt: "Altså hvis du ikke ville have børn. Men det går jeg ud fra du ikke ville?". Det sidste kom lidt spørgende, fordi han faktisk ikke var sikker, men bare altid havde gået ud fra, at han og Aaron var så ens. Det var ikke ligefrem fordi han kunne forestille sig at Aaron ville have børn med en eller anden tilfældig kvinde. "Så, hvordan fandt du ud af at du har et barn?" spurgte han, da han egentlig var temmelig nysgerrig omkring det. Han anede faktisk ikke hvad han selv ville gøre i sådan en situation, måske flytte til den anden ende af verden for at undgå det problem, men i hvert fald kunne han fuldt ud forstå, hvorfor Aaron var i vildrede over det. Charlie måtte bide sig i læben, for ikke at grine en anelse over Aarons overraskede ansigtsudtryk. "Det var faktisk også tilfældigt. Jeg kom gående forbi og spottede dig, I sad lige ved vinduet," forklarede han. Under andre omstændigheder havde han selvfølgelig drillet Aaron med det, ligesom Aaron havde drillet ham med Isabelle, men han var i det mindste klog nok til at vide, at dette ikke var tidspunktet til den slags. "Hun ser faktisk ret smuk ud. De to korte glimt jeg nu har fået af hende," tilføjede han, som en eftertanke, uden egentlig at tænke på, at det nok ikke ville gøre Aaron i bedre humør, nu hvor hun havde forladt ham. "Bare fortæl mig om hende," bad han, mens han satte sig til rette. Han havde aldrig før hørt Aaron tale om en kvinde han havde følelser før, så det her skulle nok blive interessant. For nogle år tilbage havde ingen af dem regnet med, at de nu ville sidde i denne situation, men det gjorde de nu altså.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron vidste udmærket godt, at han havde været rigtig uheldig. Han havde heller aldrig tænkt på om børn var noget for ham. Han havde rendt fra den ene kvinde til den anden og han troede da aldrig, at han skulle møde den rigtige pige. Dog var han da begyndt at tænke i de baner, da han blev forelsket.
Han begyndte dig at grine en smule.
"Nej, det havde jeg aldrig tænkt på. Mig og børn? Jeg ville da ikke ane hvad jeg skulle stille op med dem." Han slog ud med armene og tog en slurk af flasken og gav den igen til Charlie. Det var var en virkelig akavet situation, men lige nu tænkte Aaron ikke så meget over det. Lige nu talte han bare med sin ven, selvom de normalt ikke talte om følelser. Det var dog rart.
"Jeg sad inde på en café, og pludselig kom Zoella ind. Hende der var tæt på at blive min kæreste, men så kom jeg tilbage til virkeligheden. Hun var da rigtig sød, men følelser var ikke mig. Nå, men der sad jeg og hun kom. Vi snakkede lidt sammen og så så jeg hendes lille datter, som virkede meget bekendt. Faktisk var det pigen der talte til mig først. Hun kom bare hen til mig og talte. Det var så underligt." Han rystede på hovedet og smilede lidt for sig selv. "Nå, men efter lidt tid, fik jeg så endelig ud af Zoella hvor gammel pigen var og jeg fik af vide, at hun var min. Hun har mine øjne og min hårfarve." Sagde han og sukkede. Hun var virkelig sød.

Aaron var ikke lige forberedt på, at Charlie allerede vidste, at Summer og ham havde haft et forhold. Det gjorde så ondt at vide, at det var slut nu, før det overhovedet var begyndt.
"Hun er russer. Professor i psykologi på Uniersitetet. Så jeg ser hende nok igen. Forbandet pis!" Udbrød han, da han ikke havde tænkt over, at de faktisk arbejdede det samme sted. "Jeg faldt pladask for hende, den første gang jeg så hende. Charlie. Jeg har følelser for hende, men hun vil ikke være stedmor." Sagde han og lage sit hoved i sine hænder.