In the name of glory

[Deleted]

Aaron Jacob Walker

Summer var egentlig lidt ærgerlig over, at første gang hun skulle se hvordan Aaron boede, ville det være i denne situation. Som langt fra var positiv. Hun havde endnu ikke besluttet hvad hun ville ende med at gøre, hun følte det var ret svært at hitte rede i alle de tanker der fløj rundt i hendes hoved. Først og fremmest skulle hun jo finde ud af, om den artikel fra Magical News overhovedet var sand. Men de plejede ikke decideret at lyve, syntes hun, måske bare digte videre på en historie. Men hvorfor skulle de opfinde, at Aaron ud af det blå var far? Hun vidste det ikke, men på den anden side havde hun også svært ved at tro på, om det var sandt. Det var jo alt for usandsynligt. Hun anede ikke hvad hun skulle tro på, derfor var hun kommet til hans hus for at konfrontere ham om det. Hun var taget helt til Bristol udelukkende for det, og hun håbede inderligt, at hun ikke ville tage skuffet derfra.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron sad ved sit køkkenbord og stirrede på en gammel ost, som han og Charlie havde haft i køleskabet, De burde virkelig stoppe med at købe ost, for de fik det åbenbart ikke spist. Det var også altid ham der endte med at smide den ud, for Charlie så det af en eller anden grund ikke. Aaron havde været igang med at smide den ud, da han endnu engang kom i tanker om det møde han havde haft med Zoella. Han havde en datter. En datter! Ham! Han kunne slet ikke tro det. Hvis der var nogen der bestemt ikke var klar til at få børn eller var dad material in any way, så var det ham. Kun lige slået af Charlie. Okay, Charlie var nok tættere på end ham, men det ville han jo aldrig indrømme. Aaron var også godt klar over, at der var sket et eller andet til den firmafest, som Charlie ikke havde fortalt ham om, for han var ikke kommet hjem for at sove. Og mon ikke en vis Isabelle havde været til samme fest?

Aaron kunne ikke få øjnene fra osten og tankerne kørte i ét væk.  Der stod også et brugt glas og en flaske whiskey foran ham og han kunne nok ikke benægte at han havde fået et glas eller 4.Han havde ikke barberet sig i en uge og han var ikke sikker på, han havde været i bad i det samme tidsrum. Det var ihvertfald 3 dage siden. Han havde et par sweatpants på og en hvid t-shirt på. Han havde ikke set meget til Charlie, da Aaron ikke havde haft lyst til at komme ud af sit værelse, når Charlie var hjemme.
Da det bankede på døren, rejste han sig langsomt og kiggede først væk fra osten, da han stod henne ved døren. han åbnede den og fik sig noget af en overraskelse, da han så det var Summer.
"Åh... Hej Summer. Kom ind." Sagde han, uden at vide hvad hun ville og hvor længe hun havde tænkt sig at blive. Han gik bare ud fra, at det var nemmest, hvis hun allerede nu blev inviteret ind. Han gik hen til køkkenbordet, og smed endelig osten ud, og vendte så sin opmærksomhed mod hende.

[Deleted]

Summer forsøgte at smile, men det føltes ikke helt rigtigt, som det plejede, og det skulle ikke undre hende, hvis det så forkert ud. "Hej Aaron," sagde hun, med en stemme der heller ikke lød helt som hendes normale, muntre stemme. Hun var egentlig slet ikke forberedt på at få svaret på det spørgsmål hun gerne ville stille ham, for hun frygtede virkelig, at svaret var 'ja'. Hun trådte ind og hængte sit overtøj i gangen. Alt hvad der hang der i forvejen så ud til at være temmelig fint, og gangen var ret lang. Hun fulgte med Aaron ud i køkkenet og kastede et blik rundt. Der så utrolig rent ud, bortset lige fra en gammel ost på bordet, som han dog smed ud hurtigt. Hun lagde godt mærke til whiskey flasken og glasset ved siden af, samt Aaron's uvaskede udseende. Han så helt malplaceret ud i det rene køkken. "Øhm, jeg kom egentlig fordi jeg ville spørge dig om noget," begyndte hun og skubbede en tot af sit blonde hår om bag øret. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle få spurgt ham, for havde hun overhovedet ret til at kende svaret? De havde været på en date, der var gået helt utrolig godt, men de havde langt fra titel på endnu. Det vildeste de var nået til, var at de havde kysset, men det gjorde hende jo ikke automatisk til en person, der havde ret til at vide, om der var hold i rygterne fra avisen. "Jeg ved ikke om du har set det, men der var en artikel om dig i Magical News," fortsatte hun så, og kunne mærke at hendes hals blev temmelig tør. Hun kastede et skævt blik på whiskey flasken et øjeblik, før hendes opmærksomhed blev vendt tilbage mod ham. "Der står du er eh.. Blevet far, for nylig," sagde hun. Nu var bomben smidt. Hun sukkede dybt og valgte at undgå hans blik. "Passer det?" spurgte hun, mens hendes blik blev draget tilbage til ham igen. Han så virkelig ikke for godt ud, og han lignede ærlig talt en der lige havde fået af vide, at han havde en datter der rendte rundt, uden at han på nogen måde havde været forberedt på den slags nyheder.

[Aaron Jacob Walker]

Hvis nu ikke Aaron havde været så klam og ikke var så forvirret, så havde han trukket Summer ind i et kram, for han havde virkelig savnet hende. han havde ikke været på arbejde i denne uge og havde heller ikke set hende. Hun lignede nu faktisk heller ikke en, der havde vildt meget lyst til at kramme og ikke kun fordi han var mere ulækker end den ost han lige havde smidt ud.
Han satte sig på en af barstolene ved bordet og kiggede på hende, med et svagt smil. Hun var jo vidunderlig og måske hun faktisk kunne redde hans humør. Han vidste ikke om han ville fortælle hende om Felina endnu, men på et eller andet tidspunkt, skulle hun jo vide det. Han havde ikke tænkt sig at give slip på Summer lige foreløbigt, og så var det kun fair, at hun fik det af vide.
Han kiggede forundret på hende, da hun nævnte at der var en artikel om ham i Magical News. Han havde ikke læst avisen i et stykke tid og Charlie havde heller intet nævnt. Han kløede sig i håret, som måtte ligne noget fra Grease, dog uden den gode stil. Da hun endelig kom frem til hvad der stod i artiklen, gik han i panik. Han stirrede forbløffet på hende i hvad der føltes som minutter. Noget tid efter, blev han igen opgivende.
"For nylig...ja...3-4 år, for at være mere præcis." Han lagde sit hoved mellem sine hænder og sukkede dybt. "Det er sandt." Sagde han og kiggede så endelig op på hende. Nu var det ude. Han var dog bange for hendes reaktion, men han var alt forudmattet, til at kunne sige mere.

[Deleted]

Summer kiggede på ham mens hun bed sig i læben. Han så temmelig ynkelig ud, hun fik faktisk helt ondt af ham. Hun havde mest lyst til at smide ham i et bad og stikke ham en skraber og noget barberskum, efterfulgt af at tvinge ham i et ordentligt sæt tøj. Men hun holdt sig tilbage, fordi hun bare gerne ville have et svar på spørgsmålet. Og det kom da også. Det føltes som om hun fik en mavepuster, da han sagde, at det var sandt. Hvordan kunne det være sandt?! Jo altså, det var jo selvfølgelig ikke umuligt, de var begge voksne mennesker og havde været sammen med andre før, men hun kunne bare ikke forstå, at han ikke havde beskyttet sig bedre. Hun kunne først ikke få et ord over sine læber, som hun bare stirrede på ham. Scenarier strøg gennem hendes hoved, hvor hun selvfølgelig så Aaron som den far han burde være for det barn han havde, kunne hun virkelig se sig selv som værende 'fars kæreste', hvis det var der de to skulle hen? Hun ville måske gerne selv være mor på et tidspunkt, men slet ikke lige nu, det var for tidligt. Hun rømmede sig en anelse og tog sig sammen. "Hvem... hvem er moren?" spurgte hun forsigtigt, stadig med den stemme der ikke helt lød som hendes egen, fordi den slet ikke var så munter, som den plejede. Tværtimod, faktisk. Hun kunne slet ikke overskue det her, det var simpelthen for meget. Det var langt fra det hun havde forventet, faktisk nok det sidste hun havde forventet. Og det var nok også det sidste han havde forventet, da han ikke så ud til at have taget nyheden særlig godt. Men han var jo alt for sød til nogensinde at afvise det barn som en del af hendes liv, hun kunne ikke forestille sig, at han ville sige nej til at være far for barnet. 

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde ikke tænkt sig at lyve overfor hende. Det var svært for ham at tale om, men hun skulle jo kende sandheden. Han havde jo et håb om, at de to skulle finde rigtigt sammen en dag, men de kunne ikke bevæge sig fremad, hvis ikke hun kendte til det hele. Måske han også burde fortælle hende, at han altså havde været sammen med ret mange kvinder. Dog var det ikke noget man bare fortalte til hende man var forelsket i.
"Hun hedder Zoella. Jeg havde en meget kort flirt med hende, men i og med, at jeg ikke kunne binde mig til en kvinde, dengang, så blev det ikke til mere." Sagde han og kiggede nu hen på hende. Han håbede, at hun lagde mærke til, at han sagde dengang. Han havde lagt tryk på det, så det ville være tydeligere. Det var da også svært nu, men han vidste nu, at han havde mødt den rigtige. Summer var en kvinde som han ikke kunne give slip på og hun gav ham modet til at prøve.
"Jeg ved endnu ikke hvad der skal ske. Jeg fandt ud af det for en uge siden." Sagde han og slog ud med armene, helt opgivende. Han faldt sammen på barstolen. Det irriterede ham, at han ikke selv havde fået lov til at fortælle hende det, men det kunne han jo så desværre ikke gøre noget ved nu.

[Deleted]

Summer bed sig i læben, hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle reagere på alt det her. "Jeg går ud fra du skal være far," sagde hun, da han sagde han ikke vidste hvad der skulle ske. Hun troede simpelthen ikke på, at han ikke ville tage barnet til sig, bare en lille smule. Han kunne vel ikke ignorere, at der rendte et barn rundt der var hans, når han nu vidste det. Selvom det gjorde ondt på hende, begyndte hun at tænke i de baner, at hun nok måtte trække sig fra hvad end det var de havde sammen. Han skulle koncentrere sig om at være far, og hun kunne ikke overskue at være 'fars kæreste'. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide børn, men hun havde ikke lyst til at have ansvaret for et, før hun selv var klar til det. Og hvad nu hvis han ikke ville have flere børn, når han havde et? Så kunne det slet ikke være de to der endte op sammen, hun ville ikke starte noget, der havde en slutdato. "Er det noget du gør tit, det der med korte flirts uden beskyttelse?" spurgte hun så, da hun godt bed mærke i, at han havde sagt, at han ikke kunne binde sig til en kvinde. Tanken om, at der faktisk kunne rende flere af hans børn rundt ude i verden hujede hende ikke ligefrem. Hvem sagde at han ikke pludselig ville blive overfaldet med dem også.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde meget svært ved, at snakke om dette, men han vidste også godt, at Summer havde ret til at vide disse ting, hvis hun skulle fortsætte med at have et forhold til ham. Han vidste, han ikke ville kunne undvære hende, så han måtte virkelig være så ærlig som mulig og håbe på, at hun stadig havde lyst til at være sammen med ham.
Panikken i Aarons øjne, blev mere tydelig, da hun sagde at han vel skulle være far. Han havde da tænkt på det, men han havde slet ikke forestillet sig hvordan det ville være og han havde heller ikke taget sig en beslutning. Zoella havde sagt, at hun ikke forventede noget af ham.
"Altså jeg...øhh.." Han førte en hånd igennem sit lidt for klamme hår, og prøvede at trække vejret, så han ikke ville gå endnu mere i panik. Han kunne ikke rigtigt sige mere end det, for han var bange for hvad der ville ske. Hvis han sagde ja, ville han gå i panik og hvis han sagde nej, ville han få dårlig samvittighed overfor pigen og han ville være bange for, at Summer ville se ned på ham.

Aaron stirrede på Summer. Dette spørgsmål havde han bestemt ikke set komme, selvom han nok burde. Han fortid var ved at hale ind på ham, og det skræmte ham, for han kunne ende med at miste den eneste kvinde, han nogensinde havde haft denne slags følelser for. Han havde da haft følelser for Zoella, men slet ikke i samme grad.
"Ikke uden beskyttelse, nej. Jeg bruger altid beskyttelse. Et eller andet, er bare gået galt." Sagde han ærligt. "Dog, har jeg været sammen med en del kvinder. Jeg vil ikke lyve for dig." Sagde han og ønskede, at han ikke behøvede at være ærlig, men det var der ikke noget at gøre ved.

[Deleted]

Summer rynkede panden en anelse, da han ikke rigtig kom med noget svar. Ikke at hun havde stillet et decideret spørgsmål, men hun gik ud fra, at det forholdt sig sådan som hun havde sagt - at han ville være en far overfor sin datter. Det hang sammen med den Aaron hun kendte og holdt af. I hendes øjne gav det ingen mening, at han ville afvise en datter, også selvom han ikke havde kendt hende fra starten. Hun troede ikke på at han kunne finde på at nægte at være en far for hans eget barn. Men alligevel kunne hun ikke lade være med at tvivle en lille bitte smule, da han svarede på hendes spørgsmål. Normalt ville det ikke gå hende på, hun var uendeligt ligeglad med, hvor mange han havde været sammen med før hende, i hvilken som helst anden tænkelig situation end lige denne. Nu havde han fået en datter ud af det, og det var mere end hun kunne klare. "Jeg er taknemmelig for, at du fortæller mig sandheden," begyndte hun, men hun holdt en pause hvor hun bed sig i læben, for at finde ud af hvad hun skulle sige næst, hvordan hun skulle formulere det hun gerne ville sige. "Men jeg kan ikke ignorere, at du har en datter. Du er tydeligvis heller ikke selv alt for glad for nyheden," fortsatte hun, mens hun gestikulerede mod ham, da hun sagde den anden halvdel af sætningen, han så jo fuldstændig forfærdelig ud. Åbenbart håndterede han det ret dårligt, og det bekymrede hende. "Jeg ved ikke om jeg kan.." begyndte hun, men afbrød sig selv endnu engang. Hun tog en dyb indånding. "Måske er det dumt allerede at sige sådan nu. Men hvis der nogensinde skulle være en fremtid med os, ved jeg ikke om jeg kunne håndtere at være 'fars kæreste'," sagde hun og brugte anførelsestegn omkring de sidste to ord. Hun lod en hånd glide gennem det lange, gyldenblonde hår og sukkede dybt. "Det er bedre at slutte det lidt vi nu har nu, end at lade det køre for langt, så vi bliver.. endnu mere sårede," sagde hun, først ville hun bare ville have sagt 'sårede', men hun indså at hun selv var ret såret over det her. Dog mente hun, at det var den bedste beslutning at tage.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron vidste ikke om han skulle kontakte Zoella igen, for at høre om han kunne blive en del af Felinas liv, for det skræmte ham mere end noget andet. Selv ikke hans følelser for Summer, skræmte ham så meget, og det sagde ikke så lidt. Han blev nødt til at bruge noget tid på at overveje det hele, og han burde virkelig, snakke med Charlie om dette. Charlie kendte ikke engang til Summer endnu.
Han kiggede en smule opgivende på Summer. ikke på grund af hende, men det var bare sådan han så ud for tiden.
"Jeg ved ikke hvad jeg er." Sagde han ærligt og trak på skuldrene. Han var bange for, hvad Summer ville sige og han havde faktisk mest af alt lyst til at gå, så han ikke behøvede at høre det. Dog var det hans lejlighed og det ville virke meget mærkeligt. Det næste hun sagde, fik hans hjerte til at springe i 1000 stykker. Ikke bogstaveligtalt, selvfølgelig. Han stod bare og stirrede på hende, imens svedperler kom frem på hans pande. Gik hun fra ham? Han stod i lang tid, bare og kiggede forvirret på hende og forstod slet ikke hvad det var hun lige havde sagt. Selvom han inderst inde godt forstod det, så gjorde det for forbandede ondt, og han ønskede ikke andet, end at have hende i sine arme.
"Summer... jeg.. Jeg ville aldrig såre dig." Sagde han stille. Det var svært at forstå, hvad det var der skete. Det ene øjeblik, havde han været glad og forelsket og det andet øjeblik, havde han en datter og Summer forlod ham. Han kunne ikke rigtigt komme på mere at sige, for han kunne jo ikke tvinge hende til at blive.

[Deleted]

Summer nikkede langsomt, mens hun bed sig i læben. "Jeg tror på dig," sagde hun, også langsomt. Det var svært at få ordene ud, men hendes fornuft sagde hende, at det var det rigtige at gøre. Også selvom det føltes så utrolig forkert fra hendes hjertes side. Men hun kunne ikke klare at det skulle være kompliceret, hun ville have noget enkelt og ligetil, uden noget bøvl. Og det her skreg bare drama, desværre. Hun kunne virkelig godt lide Aaron. "Men det er ikke ens betydende med, at noget uventet sker, der vil ende op med at såre en af os, eller os begge," tilføjede hun så, med lidt mere kræft bag ordene, da hendes fornuft langsomt vandt over hendes hjerte. Det gjorde ondt at sige, og hun var normalt ikke så god til at lytte til sin fornuft fremfor sit hjerte, men i denne situation kunne hun kun se det ende dårligt. "Jeg er ikke klar til at have ansvaret for et lille menneske," fortalte hun ham, så han måske ville kunne forstå det. I det mindste havde hun det valg, at hun kunne sige fra med det her, uden at have dårlig samvittighed bag efter. Eller, det håbede hun. Hun vidste godt, at hun ikke ville få meget ansvar over hans datter, selv hvis de endte op med at blive kærester, hun og Aaron, men der var en reel chance for, at hun ville skulle tilbringe tid med hans datter, og dermed havde hun en smule af ansvaret. "Du må ikke tro, at jeg ikke holder af dig. For det gør jeg, Aaron, det gør jeg virkelig," tilføjede hun og forsøgte samtidig at lyde så sandfærdig som mulig. Hun så godt hvor ukomfortabel han så ud, efter hun havde sagt hvad hun havde sagt, så hun valgte at gå hen til ham og betragte ham, med sine medlidende blå øjne. Hun rakte ud og lagde en hånd på hans kind, mens hun så ind i hans øjne, med et lille trist smil. "Jeg er glad for at have kendt dig i den tid jeg har," fortalte hun ham, mens hun lod sin tommelfinger glide meget blidt henover skægstubbende han havde fået. 

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde lyst til at græde nu, men han gjorde det ikke. Det var nok også for det bedste, for han ville hade at græder overfor hende. Det var bare pisse hårdt, at han nu var så tæt på at miste hende. De havde ikke flirtet i ret lang tid, men han var alligevel faldet pladask for hende. han havde aldrig følt sådan her overfor nogen og det gjorde ondt. Dette her,var grunden til, at han ikke ville falde for nogen.
Alt hvad hun sagde, føltes som en kniv i hjertet. Han vidste godt, at hun havde ret, men det betød ikke, at det ikke gjorde ondt.
"Forlader du mig?" Spurgte han hende og kiggede hende dybt ind i øjnene. Hans øjne var blevet blanke og endnu mere mørke, end de før havde været. Selvom de ikke var kærester, føltes det stadigvæk som om hun slog op med ham efter et langt forhold.
"Jeg ved godt, at det bliver svært, men...." Mere fik han ikke sagt. Han havde ingen argumenter der ville kunne få hende til at blive. Hun virkede ret overbevist i sin sag og han stod bare der og så dum ud. Da hun lagde sin hånd på hans kind, slog han blikket væk fra hende. Det var ikke til at holde ud og han ville bare gerne have at hun skulle gå sin vej, men på den anden side, ville han gerne have, at hun blev.
"Er også glad for, at have kendt dig." Sagde han, stadig uden at kigge på hende. Han var så ked af det og han var ikke sikker på, at han nogensinde ville blive glad igen.

[Deleted]

Summer smilede et lille, meget trist smil. "Det ved jeg ikke om man kan kalde det, når vi teknisk set kun har været på nogle dates," sagde hun med et lille skuldertræk. Hun forstod dog godt hans ordvalg, for det føltes meget værre, end det egentlig burde gøre, efter kun nogle dates. Hun følte det som om de havde kendt hinanden meget længe, og at de havde været sammen stort set lige så længe. Men det var ikke tilfældet. Og hun sagde til sig selv, at det ikke gjorde lige så ondt at stoppe det nu, som det ville gøre, hvis de nåede længere. Det troede hun virkelig på var sandt. Hun turde ikke lade det gå længere. "Jeg vil gerne undgå det komplicerede. For mig skal det være enkelt og ligetil," forklarede hun ham, da hun håbede, at det ville give ham lidt mere indsigt i, hvorfor hun valgte som hun gjorde. Endnu engang smilede hun trist, da han sagde han også var glad for at have kendt hende. Han så ud til at have givet op allerede og accepteret, at det var hendes valg. Han lignede heller ikke en der havde meget kamp tilbage i ham. Et sted var der noget i hende der var skuffet over, at han ikke forsøgte at kæmpe mere for hende, men primært var hun bare glad for, at han accepterede hendes valg. "Det er jeg glad for," fortalte hun ham, og forsøgte igen at få det til at lyde som om hun virkelig mente det. Også selvom hun ikke kunne fange hans blik, for han så ud til at han ikke ville kigge hende i øjnene. Hun sukkede dybt. "Farvel, Aaron. Ty mne nravishsya," sagde hun og gav ham et hurtigt kys på kinden, før hun trådte væk fra ham. 

[Aaron Jacob Walker]

Aaron vidste godt, at hun havde ret, men hvis han havde haft mere energi, så havde han kæmpet for hende. Han havde bare ikke meget tilbage i sig. Han havde brugt det hele på at tænke det hele igennem. Skulle han være far eller skulle han ikke være far? Det var virkelig forfærdeligt at gå sådan og ikke vide hvad man skulle gøre af sig selv. Og nu mistede han også Summer, på en ting, han aldrig ville kunne ændre. Han havde bestemt ikke regnet med, at det var noget som det her, der ville få hende til at gå. Lige siden de begyndte at date, havde han troet, at han enten ville forlade hende, fordi han ikke kunne binde sig, eller også ville hun finde ud af, at han havde haft så mange kvinder, og så ville hun forlade ham, fordi hun synes han var klam. Aldrig havde han forestillet sig, at et barn ville komme imellem dem.
Det skar i hjertet, da hun talte russisk til ham. Det var virkelig charmerende når hun gjorde det og han havde altid elsket det. Det gjorde hende speciel på en eller anden måde. Han lukkede øjnene, da hun kyssede ham på kinden og derefter vendte han sig om.
"Jeg har ikke lyst til, at se dig gå." Sagde han og lød som om, han snart ikke kunne holde til noget mere. Mon han snart ville komme på benene igen? Han tvivlede, fordi det ikke fæltes sådan.

[Deleted]

Summer sukkede en smule og bed sig i læben. Ikke nok med at det gjorde ondt på hende at tage den her beslutning og følge igennem med den, det gjorde også virkelig ondt på hende, at se hvordan han tydeligt også havde ondt på grund af noget hun gjorde. Men hele tiden mindede hun sig selv om, at det var for deres begges bedste i længden. "Jeg har heller ikke lyst til at gå," indrømmende hun mumlende, for det havde hun virkelig ikke. Hvad hun havde lyst til var at lade ham omfavne hende, også selvom han ikke så særligt indbydende ud lige nu, for det havde hun brug for. Hvad han havde brug for var et varmt bad og en frisering, samt en kærlig hånd, men hun måtte være kold overfor ham, så han ikke misforstod hendes intentioner med det her. "Det bliver jeg bare nødt til, desværre. Du skal nok komme over mig, vi har jo ikke kendt hinanden så længe. Bare giv det tid, Aaron," sagde hun, hvilket også på en måde var til hende selv. Lige nu føltes det som om hun aldrig nogensinde ville komme sig over ham, men hun måtte fortælle sig selv, at selvfølgelig ville hun komme over ham, så længe hun gav sig selv tid til at komme videre. "Det hele skal nok blive okay igen," lovede hun, selvom hun selv tvivlede på det lige nu. Men hun måtte være stærk for dem begge, fordi han ikke så ud til at kunne være stærk for sig selv lige nu. Han lignede en der var fuldstændig ødelagt, hvilket fik hendes hjerte til at føltes ekstra tungt.