I'm back bitches

[Raysal Andrew Fox]

Mørket havde lagt sig over England, og folk lå og sov trygt i deres varme bløde senge. Det var på dette tidspunkt af natten, at det kun var folk med noget på hjertet var på færre. 

Bølgerne slog hårdt mod ind klipperne og vinden susede og kulden bed i alt den kom i nærheden af. Selv også en af de mest frygtede mennesker i nyere tid. Raysal Andrew Fox. Stoltheden var tydeligt i hendes hjerte og handlinger. Dog var det ikke til at spore i hendes øjne, som hun stod og kiggede koldt ud over havet mod Frankrig. Mod resten af Europa. Storbritannien havde hun helt styr på. Hun vidste lige nøjagtig, hvordan hun kunne skabe kaos, få flere tilhængere, og få politikerne på overarbejde. Det var barnemad. Hun savnede udfordring. Og hun savnede spænding i sit liv. Skulle Frankrig være hendes næste mål? Eller skulle hun starte med Norge, og så fortsætte ned gennem Europa? Eller skulle hun tage hele Europa på én gang? Eller skulle hun prøve på noget helt andet? Et lydløs suk kom fra hende. Hun glædet sig ligefrem til de primitive tanker fra sin trofaste høje hånd Margus W. Dragowska Fox. Han kunne sikker nok hjælpe hende med at beslutte hendes næste træk.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus stod og så ud over havet. Uden på havet kunne han se et lyn slå ned. Han nød at se på det kaotiske hav, som førte hen til Europa. Frankrig. Et hyggeligt land, men også fuld af udfordringer. "Jeg synes vi skal gå efter Frankrig først. Når vi så har Frankrig kan vi styre landet fra toppen af Eiffeltårnet." Sagde han, og tryllede en sort barret frem, med en lille badge i sølv, med et dødningehoved på, og tog den på. "Bonjour." Sagde han, med et smil på læben. Han kunne lige forestille sig at have kontrol over den magiske verden i Frankrig. "Jeg synes vi skal samle en hær, og gå ind fra Nord og nede fra Spanien. Jeg tager gerne Nord, for så kan jeg lave kaos imens, De samler en masse i Spanien, da du er bedre til sproget end jeg er, og går direkte ind i Frankrig. Jeg lover at holde alle Auror i skak." Sagde han alvorligt, og rettede sig op i sin fuld Højte.

[Raysal Andrew Fox]

Raysals kolde blik gik i én lang bevægelse fra havet over på Margus. Hun kiggede koldt på ham. Hvad hendes kusine så i ham, var hende en gåde. En gåde hun havde svært ved at løse. "Tror du det her er en leg?" Spurgte hun koldt, før hun med et hurtig sving fik skudt en lille ild kule afsted for at skyde hans fjollede hat af hans hovede, og for at brænde den, så han kunne se, at hun ikke var i humør til hans pjat. "Og Eiffeltårnet er udelukket." Lød det koldt, før hun vendte blikket ud mod havet igen. "Medmindre du vil være et sted, som er lavet af muggler?" Det var en tydelig provokation, som hun ikke lagde skjul på. Hun havde bedre ting at tage sig til. Så som at sikker sig, at Margus' ikke gjorde som han forslog. "Du ved godt, at hvis du begynder på det der, så har vi hele ministeriet, mafiaen, varulvene og Garden på nakken med det samme?" Hun holde en pause, for at lade ordne trænge ind. "Du ved godt, at selvom jeg er en af verdens duellanter, og har lært fra de bedste af de bedste, kan jeg ikke klare så mange trusler på én gang. Ikke uden vi har fået samlet os en stærk og stor hær. Eller, det kan du måske? Har du lært noget nyt sidst du var i Azkaban, som du ikke har fortalt mig om?" Hun sendte ham et kort blik, før hun kiggede ud over havet igen. Hun vidste godt, at Margus havde meget specielle holdninger og syn på tingene. Det var en af de meget få ting, hun faktisk rigtig godt kunne lide ved Margus. Han tænkte ikke så firkantet og i traditionelle baner, som så mange andre gjorde. Han havde sine skæve skridt ved siden af, som fik hende til tider til at tænke uden for boksen. Til tider undrede hun sig over, om hun overhovedet ville tænke som hun gjorde, hvis Margus ikke til tider kom med de skæve tanker og inputs, som han var så god til at komme med.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus nåede lige at dukke sig fra ilden, som kom flyvende imod ham. "Jeg ved godt at det er mugglerne der har bygget det, men alligevel er det åbenbart et vigtigt tårn for magikerne i Paris." Sagde Margus med lettere irriteret stemme. Nu kom han jo lige med sådan en god idé. Ifølge ham selv. Han lyttede til hvad hun sagde, og nikkede så. "Ja du har nok ret..." Sagde han lettere slukøret. Han prøvede at tænke sig rigtig godt om, og kiggede så på hende. "Hvad er din plan så? Jeg har ikke rigtig andre idéer." Sagde han, og kiggede tænksomt ud over vandet. Måske kunne han forvandle sig til en vigtig person i den franske regering ved hjælp af polyjuice?

[Raysal Andrew Fox]

"Dem som ser det som noget vigtigt, er alle blodforæder." Svarede hun kort på det ned Eiffeltårnet. "Min søster har aldrig brudt sig om det tårn." Hun tænkte kort tilbage til den gang, hvor hun og hendes søster havde besøgt Paris første gang. Det var tydeligt at se på hende, hvor meget hun havde afskyet det tårn. For hvis muggler kunne lave sådan noget, hvad kunne de så ellers lave?

Mindet om Paris ophørte, da Margus spurgte hvad hendes plan så var. Hun svarede ham ikke. Hun stod bare forsat, og kiggede ud over det brusende, vilde hav. Hvad var hendes plan? Margus plan var kommet hurtigt og hovedløst. Ingen dybere tanker havde han gjord sig. Irriterende nok, var der en tid, hvor den plan havde været lige til, og havde faktisk været en rigtig god plan. Dog ikke denne gang. 

Efter et stykke tid, vendte hun sig langsomt om mod Margus, som en plan langsomt tog form i hendes hoved. "Børn." Sagde hun kort, og tænkte på Michella. Den yngste i Garden nogensinde, og hendes niece. "Børn." Gentog hun, imens de sidste tanker og idéer mentalt blev noteret. "Vi kan kun ændre voksnes holdninger og beslutninger ved enden bruge vold, trusler eller rigdom. Børn der i mod, er meget nemmere at manipulere med." Hun holde en kort pause, for at tænke videre. "Vi bliver nødt til at fokuserer mere på at få børnene i verden til at have den rigtige opfattelse af muggler, før deres forældre og samfundet hjernevasker dem." Igen tænkte hun lidt over sin plan, og lavede mentale noter, før hun fortsatte. "Lad os starte med diverse skoler. Der hvor børn er villige til at begynde at lære noget. Vi bliver nødt til at finde nogen til hver skole, der vil påtage sig det ansvar, at overbevise andre på skolen om, hvad den rigtige holdning er. Og når vi så har fået styr på skolerne, kan vi så småt begynde at eksperimentere med børnehaver, og så videre." Hun kiggede alvorligt på Margus, for at høre hans mening, da han trods alt var den af de to, der havde flest børn, og dermed nok havde en del mere erfaring på det punkt. Og tanken om at hans børn skulle blive til en del af det, var bestemt en tanke, der havde strejfet hende op til flere gange, imens planen i hendes hoved havde taget form.

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus lyttede opmærksomt til hvad hun sagde samtidig med at han tænkte over hvad mugglernes egentlig ville være i stand til. Han blev dog chokeret da hun talte om børn. Han ville ikke være ret glad for at det skulle være hans børn som skulle stå i spidsen. Ideen var god nok i sig selv. Selvfølgelig skulle man prøve at påvirke børnene i så ung en alder som muligt. "Jeg kan godt lide ideen med at man påvirker børnene, men du har vel ikke tænkt dig at lave børnesoldater vel?" Spurgte han nærvøst og tænkte på sine børn. De skulle ihvertfald ikke ud i kamp. Men han var med på planen. "Jeg kan godt lide din idé men vil gerne have forklaret om børnene skal direkte i kamp eller om de bare skal påvirkes så vi har en hær om 10 år." Sagde han, og var stadig lettere bekymret.

[Raysal Andrew Fox]

Hun kiggede på ham, som om han var idiot. "En børne hær?" Gentog hun fornærmet."Jeg troede du kendte mig bedre end det." Hun kiggede fornærmet væk fra ham, og ud over havet igen. "Børn kan slet ikke nok magi, til de kan udgøre en fare. Medmindre der er omkring 100, og det er ikke det værd." Hun sukkede kort. "Nej. Børnene skal ikke være en hær. De skal bare sørger for, at få så mange som muligt til at få den rette tankegang." Hun kiggede kort over på ham igen. "Så længe de ikke selv beder om at blive en del af The Immortals, sker der dem ikke noget." Hun kiggede kort og alvorligt på ham, så han kunne fange den hentydning, der lå i svaret. Hans børn ville ikke komme i fare, eller med i The Immortals på den måde, medmindre de selv bad om det. Hun kiggede ud på havet igen. Hun ønskede Delaine ville gøre det. Hun forventede det faktisk af hende. 

[Margus W. Dragowska Fox]

Han lyttede igen opmærksomt til hvad hun sagde da han ville vide om hans børn skulle i kamp eller hvad. Nej selvfølgelig ville de ikke have kræfterne til at skulle kæmpe. Og han var glad for at de ikke skulle ud i kamp. "Det er jeg glad for..." Sagde han og kiggede ned i jorden. Han kom til at vise sine følelser hvilket ikke var godt. Men han elskede sine børn og ville ikke have at de skulle kæmpe medmindre det var noget de selv meldte sig til. "Hvad vil du have jeg skal gøre? Tage form som en børnehave lærer eller hvad?" Spurgte han, og syntes i starten at det lød dumt men at det faktisk kunne være en god idé.

[Raysal Andrew Fox]

Skuffelse, lidelse og minder fløj rundt i Raysals hoved, som hun mindes den første gang, Delaine havde vist afsky mod The Immortals. Måske var hun bare bange? Måske mente hun det virkelig... 

Hendes tanker hørte op, da Margus snakkede om at være børnehavelærer. Igen kiggede hun koldt over på ham. Hans dumheder havde da ingen ende. "Jeg sagde, at vi starter med skolerne." Kom det kort fra hende. "Men ja, du er inde på noget rigtigt. Hvis vi får folk fra The Immortals til at arbejde på skolerne, bliver det nok meget lettere. Børn lytter meget til deres lærer." Hun tænkte kort tilbage til den gang hun gik i skole, der resulterede i endnu en idé. " Det er ikke kun børn, der lytter til deres lærer. Alle, ung som voksen, lytter opmærksomt til det en lærer siger, børn er bare nemmest at manipulere med, for de er stadig igang med at lære verden at kende." Hun tænkte sig kort om. "Margus. Vi bliver nødt til at få folk ind i skolerne."

[Margus W. Dragowska Fox]

Margus lagde godt mærke til at hun virkede irriteret, men tog sig ikke af det fordi hun sagde han var inde på noget af det rigtige. Han var dog ikke helt enig i at alle kunne manipuleres med, men ville ikke sige hende imod da det kunne ende med at blive værre for ham selv. "Hvem tænker du skal ind på skolerne? Det skal vel være nogle der ikke er kendt af de forskellige ministerier? Vi skal vel have fat i nogle helt nye som også kan sproget?" Sagde han spørgene. Margus kunne ikke fransk så medmindre de havde engelsk på skolerne ville han ikke være til meget hjælp.

[Raysal Andrew Fox]

Raysal tænkte over det som Margus sagde, imens hun også tænkte over hvordan det hele kom til at blive i fremtiden. Ikke blot med skolerne, men også med resten af verden. Han havde ret i det med, at de blev nødt til at skaffe nogen, der ikke var kendte ansigter, så hende selv var udelukket. Hun nægtede at ændre på sit udsende for at blive lære på en skole. Hun havde knap nok tænkt tanken til ende, før hun kiggede på Margus. "Du kan bruge din evne, til at undervise enden i Britannien, eller i Rusland." Sagde hun kort, uden tøven, og var allerede gået igang med de næste idéer til gruppen. Hendes tanker strejfede kort hendes familie, men droppede tanken hurtig igen, da hun på forhånd ikke ønskede dem indblandet, medmindre de selv kom og opsøgte hende. 

[Margus W. Dragowska Fox]

Han lyttede til det hun sagde med at han kunne være lære i Rusland eller i Storbritannien. "Jeg vil gerne være lære i Rusland, da det er der jeg vil mene jeg kan gøre mest indflydelse." Sagde Margus og kiggede tænktsomt ud i luften. "Jeg kan sproget, og kender kulturen, hvilket er en meget vigtig ting." Sagde han og følte sig meget klog. Han gik allerede igang med at tænke på hvad han skulle gøre. Han var godt nok god til Leglimensi og Ooklumensi, men så krævede det også han skulle finde en skole der ville tilbyde eleverne disse ting. "Du kender tilfældigvis ikke en skole, der udbyder leglimensi eller ooklumensi?" Spurgte han tænksomt.

[Raysal Andrew Fox]

Det var kun med et halvt ører, at hun lyttede til det han sagde. Hun havde så mange tanker og idéer, at hun snart blev nødt til at skrive dem ned snart, før hun glemte dem. "Koldovstoretz." Sagde hun kort, med en dårlig russisk udtale. "Jeg ved ikke lige om de tilbyder de fag, men hvilke fag du underviser i, er også ligegyldigt. Du er der ikke for at undervise, men for at få børnene til at forstå, at det rene blod, er det eneste rigtige." Som hun talte til ham, blev hun mere og mere irriteret over, at hun ikke kunne tænke i fred og ro, men blev nødt til at svare på hans dumme spørgsmål. Hvordan kunne hendes kusine dog holde ham ud?! Den tanke gav hende en idé. "Hvordan har Mari det?" Spurgte hun med en pålagt høflighed, der fik hendes spørgsmål til at lyde sarkastisk. "Jeg har jo ikke rigtig haft mulighed for at se hende." Hun tænkte kort vredt på Garden, og til hendes gru, gik det op for hende, at hun sikker hadet Garden mindst lige så meget som Hua. Den møg tøs. "Hvor længe er hun hende nu? Fem? Seks måneder hende?" Grundet hendes hadefulde tanker, kom det til at lyde som om, at det var Marisol hun var vred på, hvilket hun ikke var.

[Margus W. Dragowska Fox]

Han blev overrasket over at hun pludselig spurgte ind til Mari. "Æææh... Hun har det meget fint i forhold til en der er seks måneder henne. Det vil jeg da tro ihvertfald." Sagde han, og fik med det samme et billede af sin fantastiske kone, for sit indre blik. "Hvis det bliver en dreng ved jeg allerede hvad han skal hedde. Dimitri efter min far." Sagde han stolt. Han tænkte ikke rigtig over hvorfor hun spurgte, men var egentlig bare glad for at hun faktisk spurgte ind til Mari, og at hun virkede som om at hun faktisk interesserede sig for hans del af familien.

[Raysal Andrew Fox]

Hun svarede ham ikke. Det var ikke fordi hun ikke hørte ham, men det var fordi, at det var spild af tid at svare på det. Hun havde fået den information hun havde brug for, og det var tilfredsstillende. Hendes kusine havde det godt, og var seks måneder henne. Det vil sige, om cirka et halvt års tid vil hun kunne være til nytte, hvis det var det hun ville. Eller, Raysal var ikke i tvivl om, at hendes kusine nægtede at lade Margus gøre noget på egen hånd. De to var som to halvdele. Hun havde ikke noget imod det, hun ville bare ønske, det ikke kom så tæt på. "Hun kan blive ansat på Castelobruxo." Sagde hun kort, uden at forklare yderligere. For hun gik ud fra, at Margus godt kunne regne ud, at det var hentydet til Marisol. Hun vidste det var i hver sin del af verden, men det var hun ligeglad med. For som han selv havde sagt, sprog og kultur var vigtigt.