A friend in need

[Deleted]

Tråden er forbehold @blake

Det var en ganske almindelige hverdag aften. Klokken nærmede sig drastisk de toogtyve, så de fleste af de andre Ravenclaw'er havde trukket sig tilbage til de forskellige sovesal'er. Hvilket gjorde at Olive ganske uforstyrret kunne sidde og finde hoved og hale i de fag, som hun var kommet bag ud i. Meget kunne man sige omkring lektier, men lærerne havde godt nok gjort det svære at følge med, efter at N.E.W.T timerne var gået i gang. Oven i det at hun var en vejleder og privat livet var begyndt at halte lidt, så var der vel kun så meget en person kunne holde styr på. Men derfor skulle det bestemt ikke betyde at hun ville give op uden en kamp! 

Siddende i de luksuriøse blå sofaer, foran den knitrende pejs lå der bøger og papirer spredt ud rundt omkring hende. Stadig iført hendes skole uniform, var det eneste som var ude af plads håret. Normalt havde hun godt styr på, at det sad som det burde. Men i dag, var det lidt af en fuglerede, nok grundet at der flere blyanter der sad fast i hårbåndet. Og for at understrege hvorfor, så tog hun fat i den og begyndte at klø sig lidt i hovedbunden, inden hun satte den ned igen. Fjerpennen begyndte igen flittigt at skrible ned, så fuldt optaget af det hun havde gang i. Havde hun slet ikke opdaget at hun nu var den sidste tilbage i lokalet. 

[Deleted]

Blake var også selv stadig i sin uniform. Mest af alt fordi han faktisk havde haft sit ur med sit vejlederjob næsten hele dagen efter sidste time og så hoppede han ikke ud af uniformen når han var på arbejde. Det virkede forkert når det fine sølv emblem sad på hans tøj. Han skubbede ganske let døren op indtil opholdsstuen da han var ved at være død i sit hoved, men han havde stadig nogle lektier der skulle laves og Blake elskede sine lektier helt utrolig højt. Hvis det stod til han skulle han helst have ekstra lektier i det hele. Han vidste heller ikke helt hvordan han opretholdte at både være vejleder og en af de bedste elever på hans årgang plus han var i praktik hos Bodin, men det lykkes ham nu alligevel alt sammen. Helt uden tidsvender endda. Han løsnede ganske let sit slips som han kom ind i opholdsstuen velvidende at det stadig burde være på, men lige nu følte han faktisk det var ved at kvæle ham. Det bedste ved at være blevet vejleder at han kunne bruge masser af tid sammen med både Olive og Mayson hvilket var noget af det bedste i verden hvis man spurgte ham. Mayson havde han snakket med siden før de blev vejleder, men Olive var en dejlig bonus til jobbet.

Han sukkede ganske lavt og så sig rundt. Da han fik øje på Olive gik han direkte hen imod hende. Der var heldigvis ikke så mange tilbage lige nu så han var sikker på det gik at hans slips var bundet op og hæng rundt om hans hals. "Må jeg slå mig ned her Callaghan?" spurgte han med et varmt smil over sine læber og nikkede mod den tomme stol ved siden af hende. Han håbede ikke at han forstyrrede hende for meget, men han havde sin egen taske over sin ene skulder og et par bøger i sin favn hvilket lidt sagde at han selv manglede nogle lektier også og det var ligesom altid meget nemmere at lave lektier i godt selskab. Det og han faktisk havde et spørgsmål til hende som han ikke ønskede andre skulle høre.

[Deleted]

"Huh?" stemmen der havde snakket til hende havde været meget fjern i hendes øre, så det var først da hun kiggede op og så Blake, at det gik op for hende at der var nogen der havde henvendt sig. Med et smil betragtede hun ham kort, før at det gik for hende at han havde spurgt hende om noget. "Du spurgte om noget?" Men da han så nikkede imod stolen, så forstod hun hvad spørgmålet havde handlet om. Med et stort smil, rystede hun lidt på hoved af sig selv. "Ja selvfølgelig, set dig endelig ned" grinede hun og tog sin en kort pause fra lektierne i besværgelser. Der havde gået rygter om, at de snart skulle udsættes for noget af en prøve i timerne, så her var det lige så vigtigt at læse op på diverse teknikker, som det var at lave lektierne. Men nu når hun havde fået selskab også endda af en af dem, som hun var begyndt at nyde at have en samtale med i ny og næ. Synes hun godt, at hun kunne lægge oplæsningen til prøver og lektier til side.

Hun trak sine sko af, og foldede benene under sig. "Haft patrulje i dag?" spurgte hun lidt løst ind, siden han først var dukket op nu. Hun følte selv, at hun ikke havde lavet andet de sidste mange nætter. Det var lidt som om, det var de typiske fire mennesker der altid stod for det. Olive gumlede lidt på læben, mens hun betragtede ham. Kort misundede hun ham, for at se ud som om at han stadig havde massere energi. Mens hun selv måtte ligne en der var ved at falde i søvn, hvornår det skulle være.

[Deleted]

Han nikkede ganske let og gentog sit spørgsmål til hende. Han bed sig ganske let i læben da han var ganske bange for at hun synes han forstyrrede hende, men han havde behov for hende lige nu. Han træk stolen stille ud og sætte sig stille ned. Han selv lagde sine bøger på bordet og slog op på en tilfældig side bare for at det så ud som at han rent faktisk læste lektier. Blake selv gik på 7. Årgang så det var ikke ham der skulle op i nogen prøve hvilket han så faktisk heller ikke ville have haft noget imod hvis han skulle for han elskede virkelig sine lektier. Også selvom det til tider gjorde ham noget så død i det.


Han nikkede ganske let til om han havde haft patrulje. Blake vidste heller ikke hvor han havde al den energi fra. Måske fordi han var blevet presset igennem at skulle tage så meget på sine skuldre som muligt hjemmefra og faktisk fik det hele til at lykkes. Nu havde han så heller ingen kæreste at skulle tage hensyn til. Kun sin tid med skolens dronning Skyler Brown og siden hun pt. Var sygemeldt så gav det ham virkelig meget frihed. ”Jeg er egentlig glad for jeg stødte ind i dig Callaghan” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han lod igen sit blik glide rundt for at være sikker på at de var mere eller mindre alene for han følte ikke at Skyler ville hjælpe ham denne her gang. Han rømmede sig let da han ikke helt vidste hvad han skulle sige eller hvor han skulle starte. Det var jo kun Frej, Skyler og så prof. McKerrisom der vidste det her og han følte det var en stor risiko at involvere flere i tingene.
"Du må altså love du ikke sige noget til nogen ik? Jeg kan godt stole på dig. Ik?" spurgte han ganske forsigtigt og sank engang inden han lod sin hånd glide igennem sit hår.

[Deleted]

"forstår ikke hvorfor du bliver ved med at insisterer på at kalde mig Callaghan" drillede hun ham først, men da hun så alvoren i hans blik tav hun øjeblikkeligt. Hendes øjne betragtede ham ganske bekymret, var der mon noget galt? Bøgen som hun havde haft liggende i skødet, blev lagt helt væk, for at vise ham at han havde hendes fulde opmærksomhed. Da han spurgte om han kunne stole på hende, gjorde hun lidt store øjne, det måtte virkelig være stort. Men heldigvis så hun sig selv som en, der sagtens kunne holde på hemmeligheder. Især hvis folk spurgte hende direkte om ikke, at fortælle det videre. Desuden havde hun ikke særlig mange venner, som hun faktisk kunne dele de få venners hemmeligheder imellem.
Hun nikkede kort "Ja selvfølgelig kan du det" hun gav ham et lille smil og rakte hånden ud efter hans, i et forsøg på at give den et lille klem. "er du okay?" det var tydelig malet i hendes folder i ansigtet, at hun urolig for ham. Hun havde altid set Blake som den glade type, man altid kunne se et smil på læben lige meget hvad. Så at se ham sådan her, gjorde hende næsten lidt bange. Ville han nu fortælle hende et eller andet helt grufuldt?
Nej, sådan måtte hun ikke tænke! Lige meget hvad, så ville hun holde sit løfte og ikke sige det til en sjæl. Også være der så godt for ham, ligegyldigt hvad han måtte sige til hende.

[Deleted]

”Fordi jeg godt kan li dit efternavn. Hvad er der i vejen med det?” spurgte han med et mindre grin da det trods alt var sandt. Han bed sig ganske let i læben da hun tog sin bog og lagde op på skødet for det betød at han havde hendes fulde opmærksomhed og lige nu frygtede han lidt at skulle sige til hende hvad det egentlig var som gik ham på. På den anden side var hun ingen skole dronning og ville bruge det mod ham, men ik desto mindre følte han bare lidt at alt for mange vidste noget om det her i forvejen. Det var bare som om rygterne om han var til fyrer tog til og han ville virkelig gerne gå det sidste halve år af sin skoletid uden at det kom frem. Han sank engang da hun lavede store øjne og slog sit eget blik ned. Han lod hende tage sin hånd ved at løfte den så hun bedre kunne få fat og kørte den frie hånd om i sin nakke. Han nikkede ganske let til om han var ok. Han var også den glade type. Der skulle meget til før at han faktisk røg ned med flaget, men alle de rygter havde han bare ikke lyst til skulle være til stede. ”Det er bare.. Har du hørt alle de der rygter om jeg skulle..” sagde han stille og nikkede let med hovedet for at få hende til at færdiggøre hans sætning selvom han ikke var sikker på at hun kunne det. Det var jo ikke kun for prof. McKerrisoms skyld at han havde behov for det her, men også for sin egen. Det var jo ikke fordi han var kærester med Tobias, men de kyssede ofte når de kunne det og Blake brød sig slet ikke om at bryde reglerne sådan når han var alene med en professor. Rygterne om at han var til fyrer var mere end rigeligt og han ville helst stoppe dem selvom de var ganske sande.

[Deleted]

Da han lod hende tage hans hånd gav hun den et beroligende klem. Lidt for at fortælle hun var der for ham.
Hun ventede tålmodigt på at han ville sige hvad det var, som fik ham til at snakke således. Og hun måtte da også løfte brynene af forbløffelse, var det blot det? Jo hun havde da hørt rygterne omkring, at Blake skulle være til fyre hvilket kunne være hende ret ligegyldigt. I den forstand, at det at han var til det ene eller andet var fuldstændig ligemeget. Det definerede jo ikke om han var en god eller dårlig person. Til gengæld gik der også rygter om at flere elever skulle gå og have forhold til lærene, hvilket i sig selv var ganske ubegribeligt. Men Blake skulle eftersignende være en af dem, hvilket hun ikke havde troet på, eller faktisk troede på. Men, måske?
"At du skulle være til det samme køn?" afsluttede hun så for ham, efter noget tid, hvor hun havde betragtet ham lidt. "Hvis det er fordi du gerne vil sige at rygterne er rigtige -" startede hun ud og gav hans hånd endnu et klem, hvor efter et lidt større smil bredte sig hen over hendes læber. "Så skal du ikke bekymre dig om hvad de andre siger, hvad dine præferencer er ændre ikke mit syn på dig" hun tog en dyb indånding inden hun fortsatte "Som er at du er en skøn person, og det er der bestemt ingen af de rygter der går om dig, der kan ændre på".
Hun var faktisk ret lettet over, at det bare var det som han ville fortælle hende. Her havde hun troet at han ville fortælle hende, at han havde en uhelbredelig sygdom eller noget i den dur.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at smile en smule da han mærkede hendes beroligende klem og det hjælp da også i forhold til han følte sig tryg af det. Han nikkede ganske let da hun færdigjorde hans sætning. Det gjorde det hele en anelse nemmere selvom det stadig var ganske svært. Han var godt klar over at hvad han var til ikke var det alt afgørende, men han var ikke klar til at komme ud af sit skab og slet ikke nu hvor rygterne om professorer der var med deres elever også var til stede for faktum var han havde set Tobias ganske privat. Dog primært udenfor skolen og han bær da også stadig den ring han havde fået fra ham med latinske ord som han undskyldte sig med var fra en der vidste han elskede latin. Han bed sig hårdt i læben mens han lyttede på hendes ord om hans præferencer var ok at have og det ikke var fordi det ændrede noget ved ham så brød han sig stadig ikke om det. ”Men Callaghan jeg er slet ikke klar til at komme ud af mit skab” hviskede han ganske lavt da det betød en helt del for ham. At hun havde sagt alle de søde ord om ham gjorde bestemt tingene nemmere, men han var ikke parat og han kunne godt mærke på sig selv at han rystede en anelse på hånden. Han havde heller ikke tænkt sig at fortælle hende at det ligeså meget var for at beskytte Tobias. Det ville bestemt ændre en helt del. Ikke alene var det ulovligt for Tobias, men han kunne også risikere selv at blive smidt ud af skolen og det havde han ingen ønsker om. Det ville ødelægge alt han havde bygget op mod at være i praktik i ministeriet og hans store drøm om at arbejde der. ”Det kan godt være det ik ændre noget og så alligevel så gør det. Jeg kan godt li mit skab. Hvorfor tror du jeg altid står langt fra mandelige elever?” spurgte han stille og med et ganske let smil over sine læber som var ganske skævt. Han var virkelig bange for at komme ud af sit skab og hvad ville Skyler ikke sige? Ville hun så ikke bare forlade ham når hun ikke længere havde en klemme på ham?

[Deleted]

"Oh.." sagde hun stille, som det langsomt gik op for hende, hvad det var han sagde. "Oh!" hun lavede en kort tænkende grimasse, hun kunne på ingen måde sætte sig ind i hvordan han havde det. Hun havde selvfølgelig også hemmeligheder og ting som hun ikke havde fortalt til ret mange mennesker. Rygterne gik da også omkring hende og hvordan hun havde haft et forhold til en ældre fyr. Det at en dødsgardist havde haft fingre i hende, var vidst hellere ikke helt ualmindeligt at høre blandt eleverne. Så en ting og to forstod hun nu alligevel, med at man bare gerne ville have sine private ting for en selv. Og det med at alle følte det var okay at stikke næsen ned i ting, som slet ikke vedkom dem var hårdt.
Men som han sad der, kunne hun næsten ikke klare det. Og før hun rigtig tænkte over det, rejste hun sig op og gik helt hen til ham. Hendes arme blev lagt omkring ham, hvilket endte med hun havde sat sig på hans skød og trukket ham ind i kram. Et som hendes far altid havde forklaret med, var et rigtigt sundt bjørnekram. "Så bliver du også bare i dit skab, ind til du er klar til at komme ud af det" sagde hun stille og trak ham lidt tættere ind i krammet. Lidt for at fortælle ham, at selvom han måske ikke havde lyst til krammet, havde han altså ikke noget valg!

[Deleted]

Han bed sig hårdt i læben da han hun blot kom med lyde til hans udtalelse. Han var virkelig slet ikke klar. Han kunne godt li sit skab. Det var ret og betryggende. Han ville helst blive i det. Ikke kun fordi hans venskab med Tobias blev misforstået, men også bare fordi han faktisk bare var bange for alle de konsekvenser der kunne følge med at komme ud af det. Han bed sig ganske let i læben da hun rejste sig op og var lige ved at blive bange for at hun faktisk ville gå inden han mærkede hendes arme rundt om sig og kort tid efter sætte sig på hans skød. Han slog sine arme rundt om hende og træk hende længere indtil sig. ”Du er virkelig sød Callaghan. Ved du det?” spurgte han ganske stille og skulle til at sige at han virkelig ikke forstod hvorfor den der ældre fyr ikke havde ville være sammen med hende. Det gav ikke nogen mening i hans hoved. Olive måtte virkelig være et catch hvis man var til piger. Hun var en smuk ung pige og hun var virkelig helt igennem sød. Han havde så langt fra noget imod det kram som hun gav ham og var virkelig bare taknemlig over han kendte hende. ”Hvis jeg var til piger ik? Så ville jeg elske at have en kæreste som dig” sagde han med et smil over sine læber som han lidt gemte sit hoved ned i hendes skulder. Han havde jo godt kunne fornemme hun bare ville hjælpe ham. Det var slet ikke så slemt at springe ud bare det var i det her små bider. ”Er det virkelig sandt du har været fanget af en fra Garden?” spurgte han ganske lavt da han helst ville være der for hende også.

[Deleted]

Hun var en ganske lettet over, at han valgte at gengælde krammet. Hun kunne dog ikke forhindre, den klingene latter der startede i hendes strube, da han sagde hun var sød. Hun havde vel sine momenter, resten af tiden var hun en ekspert i, at ødelægge det for sig selv og folk omkring hende. Men det var nu meget rart, at der var en som der satte pris på den måde, hun trøstede på. Hun nussede ham kærligt hen over hans hår, lidt som en mor ville gøre for deres børn. Med nogle skinnende øjne, der udtrykte en glæde over det lille moment de delte.
Det han sagde som det næste, var næsten for sødt og hun måtte igen undslippe en grin. "Ja ville det ikke have klaret en masse problemer?" sagde hun for sjovt, mere i tanken omkring, at hvis hun var sammen med en som der faktisk var der. En som der kunne lide hende, lige som hun kunne lide personen. Så ville tingene jo være så meget lettere; Men sådan skulle det jo så bare ikke være og måske var det også for det bedste. Hun fugtede læberne, mens hendes blik fikserede på en af billederne der hang på væggen, i hendes syns retning. Smilet der havde været på hendes læber, døde dog lige så hurtigt som det var opstået, da han spurgte ind til det med garden. Det løb hende koldt ned af ryggen, og hendes hånd begyndte lige så stille at ryste. Det var ikke et emne der var nemt for hende at snakke om og ærlig talt følte hun sig hellere ikke klar til det.
Et hurtigt smil, dannede sig hen over hendes læber og hun rodet lidt for sjovt rundt i hans hår. "Hva? Nej, selvfølgelig ikke.." sagde hun sagte, og betragtede ham. "Desuden er det ikke mine problemer vi skal diskuterer, vi skal jo finde på et eller andet at gøre med dine!" den sætning, fik smilet til at komme lidt mere oprigtigt tilbage på hendes læber.

[Deleted]

Han kunne nu godt lide at hun faktisk nussede ham i håret på den der måde. Også selvom nogen ville mene at det mindede om hvad en mor ville kunne finde på, men det ændrede ikke på at han synes det var behageligt. Desuden var hun jo sød i hans øjne. Han var virkelig glad for han havde mødt hende. ”Jo det ville det bestemt, men nok ikke kun for mig” sagde han med et smil og rystede let på hovedet af hende for at grine sådan af ham. Han var ganske sikker på at det ikke var ham der ville løse problemer for. Nok var han ikke sikker på hvor meget der var i de rygter om Olive og alle de drenge, men hvis folk troede hun havde en kæreste så ville det forhåbentlig gå i af sig selv. Det var ikke pænt at starte falske rygter om folk og selv hvis hun havde været med en masse fyrer hvem gjorde så dem til dommer over hendes liv? Det måtte da være hendes valg. Der var så mange fyrer i verden der måtte date hele hav af piger og de var bare helte. Det var underligt det var noget andet når det var mænd. Det kunne man ikke bruge til noget som helst hvis man spurgte Blake. ”Jamen jeg har ingen problemer mere fordi dem får du jo til at gå væk nu så vi har masser af tid til dine” sagde han med et varmt smil over sine læber indtil der gik en tanke op for ham. ”Skal jeg så også kysse dig når andre kigger?” spurgte han stille og fik en svag rød kulør i kinderne. Ikke at han ville have noget imod det, men det var bestemt en underlig tanke.