Post by Deleted on Jan 24, 2017 21:20:40 GMT
Tirsdag, år 2054.
Udenfor drypper det.
Klokken er halv fire om eftermiddagen.
Udenfor drypper det.
Klokken er halv fire om eftermiddagen.
Florish og Blotts var på mange måde en kendt butik. Det var Diagonalstræde's eneste boghandel, og så var der stort set ikke én heks eller troldmand som ikke købte deres skolebøger til Hogwarts der. Sådan var det bare. De havde et bredt udvalg af magi-relaterede bøger, inklusive tekstbøger til Hogwarts studerende samt andre bøger om magiske emner. Butikken var måske kendt, men det var ejeren ikke, og sådan kunne hun bedst lide det. Audrey var på mange måder en meget privat person, og skulle ikke nyde noget af at være andet end en helt normal heks. Dette var en af de største grunde til, at hun overhovedet havde taget jobbet. Dét og så var lønnen ret god, og så var det jo et bonus at hun altid havde elsket at læse og bare elsket bøger generelt. De var magiske, på mere end en måde. De havde bare en evne til at trække en ind i en helt anden verden hvor det var muligt at glemme omverdenen. Bare for en lille stund. Det var i hvertfald hvad bøger altid havde gjort for hende, og det var grunden til at hun elskede dem så meget. Dengang hun stadig var barn havde der været så utroligt meget kaos i hendes familie med hendes mor og far der blev skilt hvorefter moren var flyttet til Paris. Det var der hun først var begyndt at læse rigtig meget, og det havde hjulpet hende. Givet hende et pusterum hvor hun bagefter kunne håndtere virkeligheden der var hendes kaotiske familieliv og hårde skoletid. Så længe man ikke gemte sig væk bag sine bøger hele sit liv kunne hun ikke se hvordan det skulle være andet end en hjælp.
På sådan en sen eftermiddag hvor kunderne langsomt blev mindre og mindre, var der ikke så meget andet at lave en at gøre lidt rent og sætter bøger tilbage på deres rigtige pladser. Det var mindste en halv time siden at hun sidst havde hjulpet en kunde, så hun besluttede sig for at ordne nogle af de andre ting der skulle laves. Det letteste ville nok være, at sætte bøger på plads. Hvis hun føste skulle til at gøre rent, ville det være næsten umuligt for hende at hjælpe en nytilkommen gæst. Når først Audrey gik igang med rengøring så var det svært for hende at stoppe igen uden at være færdig, dette kunne både være en fordel og en ulempe, men hun valgte oftes at se på det som en god ting. Hvis man gik rundt og var negativ om alting så kom man jo ingen veje her i livet, det mente hun i hvertfald. Selvom at Audrey var magiker, og en okay en af slagsen, så kunne hun godt lide at gøre mange af sine daglige opgaver uden hjælp fra besværgelser og forvandlinger. Det gjorde at hun følte, at hun rent faktisk lavede noget. Ellers kunne hun jo bare fortrylle bøgerne til selv at finde vej hen på deres rigtige plads, men hvor var det sjove i det? Så ville hun jo bare med at sidde på sin flade hele dagen, og det mente hun bestemt ikke var et godt forbillede for sine medarbejdere. Selvom de selvfølgelig selv måtte bestemme hvor vidt de bruge magi eller ej, så længe de var myndige.
Efter en halv times tid hvor hun havde gået rundt og ordnet en masse forskellige ting - Regninger, opvasken ude bagved, bøger der skulle stilles på plads - Var der stadig ingen nye kunder kommet. Audrey kiggede op på det gamle ur over disken, og kunne konstatere at klokken kun var halv fire om eftermiddagen. Der var stadig halvanden time til at hun lukkede butikken. Normalt lukkede hun først klokken seks, men denne dag skulle hun lige nå et erne i London før hun kunne smutte tilbage til sin lejlighed oven over Florish og Blotts. Hvis ikke hun nåde dette, ville hun ingen aftensmad få, og hendes katte ingen foder. Det duede jo ikke.
På sådan en sen eftermiddag hvor kunderne langsomt blev mindre og mindre, var der ikke så meget andet at lave en at gøre lidt rent og sætter bøger tilbage på deres rigtige pladser. Det var mindste en halv time siden at hun sidst havde hjulpet en kunde, så hun besluttede sig for at ordne nogle af de andre ting der skulle laves. Det letteste ville nok være, at sætte bøger på plads. Hvis hun føste skulle til at gøre rent, ville det være næsten umuligt for hende at hjælpe en nytilkommen gæst. Når først Audrey gik igang med rengøring så var det svært for hende at stoppe igen uden at være færdig, dette kunne både være en fordel og en ulempe, men hun valgte oftes at se på det som en god ting. Hvis man gik rundt og var negativ om alting så kom man jo ingen veje her i livet, det mente hun i hvertfald. Selvom at Audrey var magiker, og en okay en af slagsen, så kunne hun godt lide at gøre mange af sine daglige opgaver uden hjælp fra besværgelser og forvandlinger. Det gjorde at hun følte, at hun rent faktisk lavede noget. Ellers kunne hun jo bare fortrylle bøgerne til selv at finde vej hen på deres rigtige plads, men hvor var det sjove i det? Så ville hun jo bare med at sidde på sin flade hele dagen, og det mente hun bestemt ikke var et godt forbillede for sine medarbejdere. Selvom de selvfølgelig selv måtte bestemme hvor vidt de bruge magi eller ej, så længe de var myndige.
Efter en halv times tid hvor hun havde gået rundt og ordnet en masse forskellige ting - Regninger, opvasken ude bagved, bøger der skulle stilles på plads - Var der stadig ingen nye kunder kommet. Audrey kiggede op på det gamle ur over disken, og kunne konstatere at klokken kun var halv fire om eftermiddagen. Der var stadig halvanden time til at hun lukkede butikken. Normalt lukkede hun først klokken seks, men denne dag skulle hun lige nå et erne i London før hun kunne smutte tilbage til sin lejlighed oven over Florish og Blotts. Hvis ikke hun nåde dette, ville hun ingen aftensmad få, og hendes katte ingen foder. Det duede jo ikke.
