Welcome to my lair.

[Deleted]

Forbeholdt til @orin

D. 24. januar 2054 (kl. 19.21)

Rolo's kontor, Hogwarts Skole for Heksekunstner og Troldmandskab, Skotland
___________________________

Det var ved at være et år siden hendes episode med Zain Rigel og hans berygtede varulveklan. Det var ikke just et behageligt minde at have i sit hoved, men noget i hende benægtede hende friheden af at blot glemme. Heldigvis havde arbejdet på Hogwarts givet hende mulighed for at fortrække det og på den måde undgå at tænke på det. Det vigtigste var vel også, at hun stadig var i live. Og at der ikke var sket de helt store skader. Hendes blik søgte flygtigt imod sin højre arm, som den lå på skrivebordet og hvilede med en fjerpen i sin hånd. Den sorte tætsiddende langærmede bluse dækkede for det det der var tilbage af arrene. Straks rystede hun på hovedet for at få sig tilbage til fokus, og et opgivende suk fik da også lov til at opstå fra hendes strube. Det var stadig et mysterium, hvordan den sorte spidshat kunne blive siddende på hendes hoved. På magiskvis, havde hun altid fortalt de nysgerrige sjæle.

Det sidste punktum blev sat og den store puddergule fjerpen blev sat på plads i sin holder, inden den unge professor lettet faldt tilbage i sin stol. Lektierettelse var langt fra noget, der var svært for hende, men af og til kunne det godt blive en smule ensartet. Og derfor en tand kedeligt. Hun løftede begge hænder op og lægge mod sin pande, mens hun tog et øjeblik og samlede sig fuldkommen igen. Lod sig selv slappe af. Automatisk fløj hendes øjne rundt i sit kontor, som hun stadig efter et halvt år havde problemer med at tilvende sig. Også selvom hun tydeligvis havde sat sine præg.
Det kunne næsten minde om et magisk træbo. Gulvet var af trædesten og et mindre vandløb strakte sig omkring hendes skrivebordsområde. Hun havde sørget for at der var en masse frodige planter, både for udseendet og til praktisk brug. Lyset kom hovedsageligt fra de mange svævende stearinlys, som dem i spisesalen, hvilket gav en varme fornemmelse. Dog havde hun givet dig selv en kraftigere skrivebordlampe. Selve kontoret var ikke det mest organiserede. Det rodede. Dog uden at give udtryk for at ting ikke lå, hvor de skulle. Hun havde styr på det. Ernest – hendes trofaste dværgugle lå stadig og sov på skrivebordet oven på en bunke pergamenter, som havde den ikke en eneste bekymring i verden.

[Deleted]

Orin selv havde været færdig med at rette lektier noget tid. Han havde heller ikke lige fremme svært ved det det med at rette lektier da han altid havde været god i skolen. I hvert fald når det kom til det med at lave lektier for på samme tid havde han brugt måske lidt for meget tid med at hænge ud med et par fra Fox familien og selvom de ikke havde været i Garden dengang så havde de bestemt lavet ballade. At han så bare ikke kunne huske Rolo var så straks en anden ting. Det var så også fordi hun blot havde været en af mange som han faktisk havde mobbet og det var en så lang liste at man ikke bare kunne tælle det på en hånd.


Han bankede ganske let på døren og regnede med at han måtte komme indenfor. Det var også derfor han åbnede den ikke særlig lang tid efter. Han var begyndt at holde virkelig meget af Rolos selskab, men hvis han havde husket at han ikke kunne li hende da de var yngre ville han slet ikke vide hvilket ben han skulle stå på. Hun var en fantastisk kvinde og han fandt hende utrolig smuk. Han havde dog ikke nogle følelser eller noget for hende, men han ville bestemt ikke have haft noget imod at stjæle et enkelt kys fra en kvinde som hende og det ville kun være bedre end at gå og være med sin ene elev mens man sukkede dybt efter en kvinde man ikke kunne få alligevel. En kvinde som han påstod overfor sig selv at han ikke længere følte for og derfor ikke ondede hende en tanke. ”Jeg forstyrre ikke vel?” spurgte han ganske roligt da han var kommet indenfor.

[Deleted]

Som blev hun vækket fra en dagdrøm, flyttede Rolos blik sig fluks mod døren, idét at der blev banket på den. Det var et noget åndsfraværende udtryk, der var til stede i hendes ansigt lige indtil, at døren blev åbnet uden hendes verbale tilladelse, og den velkendte unge mand trådte indenfor, hvilket hurtigt fik mere glædeligt følelse frem hos hende. ”Orin! Nej nej, kom bare indenfor.” bekræftede hun uden den mindste tøven. Automatisk satte hun sig ligeledes lidt mere op i stolen, så hun ikke lå så slattent i den, som hun til tider kunne ende med, når hun fumlede med diverse ting og sager. Godt nok var hun en kvinde med den stereotypiske rigmandskropsholdning, men det betød ikke, at hun ikke også havde sine yderst afslappede øjeblikke. Efterfølgende begyndte hendes øjne at køre søgende henover skrivebordet og efter at have flyttet et par stykker pergament, fandt hun frem til sin stav, der havde ligget skjult. Den blev taget i hånden, løftet og svunget let i retningen af det høje fuldmandsspejl, der dog ikke viste en refleksion af rummet eller personen der stod foran det, men i stedet en af entreen i et hyggeligt hus. Roligt faldt det tildækkende tæppe, der havde været trukket til side, ned over transfereringsspejlet og skjulte hendes hjem. I modsætning til andre ansatte på skolen, så boede hun stadig i sit ydmyg hjem i Somerset. Og så faldt hendes blik atter tilbage på sin kollega og staven blev ubekymret lagt fra sig igen.

”Hvad bringer dig så til mit domæne denne fine aften?” spurgte hun med en lille kæk overdramatisk tone, mens det imødekommende smil endnu en gang fandt sin vej frem på hendes læber. Hun havde absolut intet imod Orin. Selvfølgelig kunne han virke til at komme lidt for tæt på en gang imellem, men det havde aldrig været noget, der blev lagt mere i. For af hvad hun vidste, var han stadig en ganske respektabel mand.