Two Peas in a Pod

[Nikki Elicia Adams]

Eeylops Uglevarehus

Middagstid

@anwyll

Nikki kom ind i Eeylops, for at købe nogle ting til sit daycare center. Hun var ved at løbe tør for foder til uglerne  og hun manglede nogle vitaminer. Hendes egen ugle kunne godt bruge flere, så hun skulle også købe til sit eget forbrug. Det havde været nogle hårde uger, da Jecko, hendes sneugle, havde været syg, men hun havde heldigvis kureret den, med hjælp fra sin onkel, som havde opfundet et mirakelmiddel mod den sygdom som Jecko havde haft. Det gjorde ondt at se dyr lide, men når det var hendes egen ugle, var det endnu værre. Han havde det rigtig godt nu og det var ikke grund til mere bekymring og slet ikke grund til at aflive ham, som hun først havde frygtet. Han var ved at være lidt gammel, men han holdte endnu. Heldigvis. 
Nikki kiggede lidt rundt og fandt nogle af de ting hun skulle bruge, men vitaminerne kunne hun dog ikke finde. Hun gik derfor op til kassen og stod og ventede på, at der ville komme en for at hjælpe hende. Hun var tit derinde, da det oftest var der hun købte vitaminer, men foder fik hun et andet sted fra, da hun fik det i sendninger. Dog havde det været forsinket på grund af vinteren og hun måtte derfor gøre noget andet.

[Deleted]

Det havde været en dag som de fleste andre i Eeylops Uglevarehus: der havde været nogle enkelte kunder, men det meste af tiden havde Anwyll brugt på pasning og pleje af dyrene og småærinder i butikken. Stedet havde aldrig været udpræget travlt, men det gjorde ham egentlig ikke noget. Det løb fint rundt, men han slap for at rende rundt i en blå tåge for at holde sammen på stedet. Den perfekte balance, i hvert fald i hans øjne.
Han befandt sig i baglokalet i færd med at skrive en bestillingsseddel, da han hørte klokken, som hang på indgangsdøren, ringe. Han gjorde sig hurtigt færdig og bevægede sig derefter ud i selve butikken, hvor en ung kvinde stod ved disken og ventede. Han smilede imødekommende, som han gik hen til hende. "Hvad kan jeg hjælpe med?"

[Nikki Elicia Adams]

Nikki behøvede heldigvis ikke, at vente længe, før der kom en mand ud for at hjælpe hende. Hun sendte ham et venligt smil. Hun synes ikke hun havde set ham før, så enten var det ikke ham der var der når hun var, eller også var han ny. Hun var der nu ikke så tit, men det var da den butik hun var mest i, i Diagonalstræde.
"Hej." Sagde hun, da han spurgte hvad han kunne hjælpe hende med. "Jeg leder efter vitaminer til ugler, men jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan finde dem." Sagde hun og skævede rundt i butikken. Det kunne jo være de lige pludselig dukkede op. Hun vendte igen blikket mod manden. "Jeg skal nok bruge en del, da jeg har et Daycare center, hvor der lige for tiden er ret mange ugler. Desuden skal jeg bruge nogle til min egen ugle, som lige har været syg." Fortalte hun, så han måske havde en idé om hvor meget hun skulle bruge og om det var muligt at finde frem, eller om hun blev nødt til at gå et andet sted hen. Hun var begyndt at overveje om hun ikke skulle lave en aftale med ejeren af dette sted, om at hun skulle bestille alle sine varer herfra, for så støttede hun denne butik og måske det faktisk kom til tiden. Det var ikke første gang det andet sted svigtede.

[Deleted]

Han nikkede lidt, mens hun fortalte. Han ville egentlig gerne spørge ind til hendes arbejde, da det lød utroligt interessant - alt, der handlede om dyr, var interessant for ham - men han havde for efterhånden længe siden lært, at det var mest hensigtsmæssigt at forholde sig professionel, når det kom til kunderne. Det var noget, hans forgænger havde gået meget op i, og Anwyll forsøgte for så vidt muligt at leve op til hans idealer, om ikke andet så for at holde på det faste klientel, som var blevet bygget op hen over årene. 
"Vitamer", gentog han lidt eftertænksomt og gik ned igennem rækkerne af reoler. "Ja, det kan da godt tænkes, at de er blevet gemt lidt væk. Hvilken type skal du bruge?" Han stoppede op, da han fandt den rigtige hylde, som ganske rigtigt var i det fjerneste hjørne af butikken. Han kiggede hurtigt tilbage på hende med et spørgende udtryk i ansigtet, hvorefter han fokuserede på de forskelligt farvede pakker, som pyntede hylderne.
"Vi har lidt forskellige slags at byde på... Vores mest solgte er dem, der hjælper på fjerdragtens sundhed og udstråling, men vi har også en god håndfuld, som hjælper til at forebygge mod sygdom. Her er nogen til immunforsvaret, nogen til fordøjelse, tarmflora, hjerte og lunger... Der er også nogen, som bare er lidt alt godt fra havet. De sætter ikke ind med noget specifikt, men de er gode til svagelige unger, som skal bruge et generelt styrkeboost", han kørte sin finger hen over pakkerne, mens han fortalte, og da han nåede til vejs ende, kiggede han op på hende. Normalvis ville han ikke smide så mange muligheder i hovedet på kunden, men når nu hun arbejdede indenfor faget, følte han sig rimelig sikker på, at hun på forhånd vidste, hvad hun var ude efter, og i så fald kunne det ikke skade at fremlægge alle muligheder. 

[Nikki Elicia Adams]

Nikki fulgte efter ham, som han gik ned gennem butikken. Hun synes selv hun havde været rundt, men da hun så hvor han endte, kunne hun godt se, at der var et hjørne hun havde overset. Hun trak på skuldrene og gik tættere på, så hun bedre kunne se hvad han fandt og høre hvad han fortalte om de forskellige vitaminer.
Hun stod lidt og tænkte sig om, inden hun besluttede sig hvilke hun skulle have.
"Hmm. Til Jecko, skal jeg nok have dem som hjælper på fjerdragten. Han er ved at være en smule gammel." Sagde hun med et lille smil. "Derudover skal han have nogen til sit immunforsvar, så han kan komme helt ovenpå igen. Til de andre, skal jeg have de samme og nogen mod fordøjelse." Hun stod og tænkte sig om. Havde hun nogen ugler, som havde brug for andet? "Jeg tror det var det." Sagde hun og kiggede hen på ham igen. "Fire pakker af hver, må være nok for denne gang." Sagde hun og tog nogle af de, så det ikke endte med at han skulle slæbe på dem.
"Derudover mangler jeg foder, men jeg ville høre om I måske ville lave en aftale med mig? Så jeg kan få leveret herfra to gange om måneden?" Spurgte hun ham, imesn hun prøvede at få styr på alle de vitaminer hun havde i sine hænder. Hun skulle nok have taget sig en kurv på vejen.