Don't Need Butterflies, When You Give Me The Whole Damn Zoo

[Deleted]

Ray forstod sig stadig ikke på den der slags, men det var sikkert også fordi han faktisk selv måtte vælge sin fremtid. Han bestemte selv hvad han ville være og lige nu læste han altså på universitet ved siden af sit bartender job. Han vidste ikke hvad han ville når han var færdig på uni, men det gjorde ham ikke noget at have den slags usikkerhed i hans liv så længe alt andet kørte. ”Og det betyder at jeg er sammen med nogen som ikke er dig?” spurgte han med en ganske skæv grimasse og et lille let suk da det nok var det sidste som han var. Han havde lavet den slags fejl før og han ville bestemt ikke lave den igen. Slet ikke med Charlie. Han ville jo ikke miste ham. ”Skat jeg har min hånd når jeg ikke har dig. Det er mere end rigeligt” sagde han med et ganske let nik der var en anelse stille, men ik desto mindre så var det sådan han havde det. Han havde det fint med sin hånd når Charlie ikke var der. Han elskede ham for højt og så jo ham så meget som han kunne. Han vidste også godt han havde været utro før, men det betød ikke at han gjorde det igen for han havde jo virkelig lært af det. Det ville jo være som at sige at Charlie ville være ham utro bare fordi de ikke så hinanden så tit og det ville han aldrig beskylde ham for at være. Han bemærkede hvordan Charlie begyndte at fugte sine læber og kunne ikke lade være med at smile en smule for sig selv. ”Så fordi jeg måske skal have barn med en eks så føler du at du er mindre værd?” spurgte han ganske stille og var egentlig ikke helt så sikker på om han faktisk gerne ville have det af vide om det var sådan det hæng sammen. Ray ville gøre alt for at beholde Charlie i sit liv. Det var han slet ikke i tvivl om.

Ray havde det så også ganske fint med at Charlie ikke lære mærke til hans tåre. Det var rart blot at kunne sidde og græde i fred da han ikke brød sig om ikke at være den stærke når Charlie var så ung som han var. Han kunne bare ikke holde det tilbage. ”Selvfølgelig må du det. Det er jo mig som vil have du bliver” sagde han stille og bed sig ganske let i læben i håb om hans stille tåre ville stoppe af det, men det gjorde bare ikke tingene bedre og det var som om de ikke ville stoppe. Det tog ham noget tid før det gik op for ham at Charlie havde opdaget hans tåre og mærkde hvordan han lagde sine hænder på hans kind og bed sig stadig en smule i læben. Han smilede igennem sine tåre da han mærkede han forsøgte at fjerne dem inden smilet gik ligeså hurtigt væk som det var kommet. ”Undskyld” sagde han stille til at han ikke måtte græde og lagde sine arme om sin kæreste for at hive ham så langt indtil sig som han kunne. ”Fordi jeg er så bange for at miste dig som noget kan være. Du har ingen idé om hvor meget jeg elsker dig” sagde han stille og tørrede Charlies tåre væk så godt som han kunne. ”Nu skal du da ikke også græde” sagde han stille og kyssede hans kind ganske blidt.

[Deleted]

"Neej, det var bare måden du startede samtalen ud på, Ray.." svarede Charlie i et mildt suk og førte en hånd i gennem sit hår og kløede sig lidt i nakken, som hans blik gled mod gulvet igen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han kunne jo heller ikke finde på, at være Ray utro og slet ikke bare fordi de ikke så hinanden hver dag. Han spærrede øjnene op og vendte blikket direkte mod sin kæreste, "Det var bare SÅ ondt sagt, det der," sagde han overrasket og mærkede hvordan han måtte kæmpe mod de indre billeder for hans nethinde, som Ray havde sat igang. Selvfølgelig var det helt okay med Charlie, at Ray gjorde det, især hvis det betød, at han så ikke var ham utro. Charlie gjorde det jo også selv, selvom han bare ikke lige indrømmede det lige nu.
Han sukkede lidt, mens han rystede lidt på hovedet, "Nej, Ray. Fordi jeg ikke er dum. Vi havde kendt hinanden i 14 dage, da blev kærester, hvis din eks-kæreste er gravid med dit barn, betyder det, at der ikke gik meget mere end en måned, fra at hun gik fra dig og til vi to blev kærester. Er jeg bare en eller anden trøstebamse for dig, eller hvad?" spurgte han og så på Ray, med blanke øjne. Han var virkelig på randen til at græde.

Han nikkede lidt til, at han måtte låne Rays ugle, han skulle selvfølgelig også bruge noget papir og en fjerpen og blæk. Han ville gerne blive og sove, selvom han slet ikke kunne finde rundt inden i sig selv lige nu og han havde bare brug for, at slappe af i sit hoved og lige vende sig til tanken, om at hans kæreste måske skulle være far.
Charlie prøvede stadig, at fjerne alle Rays tårer, mens han selv kæmpede mod sine egne, mens han rettede sig lidt bedre op på knæene, selvom det betød, at han blev en smule højere end Ray. Hvorfor sad de overhovedet stadig på gulvet? Han rystede lidt på hovedet, "Det var ikke sådan ment.. Du skal ikke undskylde," sagde han før han mærkede Rays arme trække Charlie indtil ham, hvilket bragte ham ud af balance, så han væltede forover ind over Ray, hvilket fik et stille, kort grin frem over hans læber, som dog hurtigt forsvandt igen, "Du mister mig ikke, prins, der skal mere end en eks-kæreste og en mulig baby til, at skræmme mig væk," sagde han selv stille, som han holdt sin vægt oppe med en hånd mod gulvet på hver side af Rays hoved. "Jeg græder ikke. Det er mine øjne som sveder," forsvarede han sig og tog imod kindkysset, før han sendte ham et lille smil.

[Deleted]

”Fordi jeg ikke ville trække det ud så du misforstod det og så gør du det alligevel” sagde han med en ganske skæv grimasse over sine læber da han virkelig følte han havde gjort sit for at Charlie ikke skulle misforstå det og så gjorde han det alligevel. Hvad havde så pointen været i at prøve på at gøre det så godt som muligt når det alligevel backfired? Ray kunne dog ikke lade være med at grine en smule for sig selv da Charlie spærrede sine øjne helt op og sagde at det var ondt inden han bed sig selv ganske let i læben da det var svært at stoppe med at grine over det. Det var så måske også meget positivt i lige den her sammenhæng at der var noget som han kunne grine af kunne man så sige. ”Fordi jeg indrømmer overfor dig at jeg dater min højre hånd når jeg ik ser dig?” spurgte han ganske drillende og begyndte at lege med sin egen tunge for at lave den helt rund inden han stoppede med det igen. Ray regnede så også med at Charlie selv gjorde det når de ikke så hinanden. Mest af alt fordi Charlie trods alt ikke havde besvær med at gøre sig selv tilfreds som nogle andre typer kunne have det. Ray mistede dog hurtigt humøret igen ved det næste og slog omgående sit blik ned kort inden han vendte blikket mod Charlie og rystede voldsomt på hurtigt. ”Ihhh. Nej du er jo ej. Det har jeg lige sagt. Jeg ville aldrig..” sagde han og rystede atter på hovedet så det var lige før han blev helt svimmel af det. ”Nej Charlie. Jeg er tryghedsnarkomen. Det er altså ikke særlig rart at være. Jeg ville aldrig starte et forhold hvis jeg ikke var glad for dig” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben og forsøgte at fange hans blik.


Ray vidste så også godt at han var nød til at låne noget at skrive med og på. Det lå ligesom i det og han skulle også nok finde det om lidt da han gerne ville beholde ham der natten over så de kunne få rettet deres tråde ud. Selvom han egentlig gerne ville være far så ville han faktisk også lidt håbe det var Dylan der var faderen eftersom det var ham som var Ravens kæreste og ikke ham. Han bemærkede godt at Charlie rettede sig op på sine knæ og gjorde alt for ligesom ikke at flytte stilling selv, men blot gjorde plads til at Charlie kunne være i mellem hans ben når han sad sådan. ”Jo jeg skal så” sagde han en anelse stædigt ud i mellem sine tåre da han følte sig egoistisk for at græde når det var ham som var den ældste. Han mærkede Charlie faldt ned over ham og knugede ham blot tættere indtil sig og nærmest klemte ham da han var bange for han gik. Ubevidst dog, men det var stadig til stede. ”Er du sikker?” spurgte han stille og kunne blot mærke hans tåre stadig gled ned over hans kinder. I det mindste fik han det ikke i munden nu, men derimod i hans hår da de trods alt løb nedad. ”Ihh ja hva de gør” sagde han stille og strøg ham blidt over kinden. Hans egne tåre stillende en smule af, men ville ikke stoppe fordi nu havde han fået Charlie til at græde. Han vendte dem om på siden og kyssede Charlie blidt på panden. ”Jeg elsker dig så højt Charlie. Der findes ikke det som jeg ikke vil gøre” hviskede han ganske blidt mens hans stille tåre trillede og føltes som om de ingen ende ville tage.

[Deleted]

Charlie førte en hånd i gennem sit hår, "Jeg har jo sagt undskyld.. Jeg stoler på dig, Ray," sagde han stille og bed sig svagt i læben, det var da også først her, at han kunne mærke, at han havde bidt lidt for hårdt i den tidligere, da Ray havde stoppet ham. Han sad et par øjeblikke, mens han mentalt stadig prøvede at få billederne ud af sit hoved, men da det endelig var ved at lykkes ham, var Ray færdig med at grine, og hans ord om, at han datede sin højre hånd, når Charlie ikke var, ramte Charlies trommehinder. "Ej, nu stopper du, ellers begynder jeg også bare, at fortælle dig om mine dates med min venstre hånd," lo han kærligt, da han selv trods alt var venstre håndet og når Ray kunne indrømme det, så kunne Charlie bestemt også.
Han lagde en hånd mod hver af Rays kinder, for at få ham til, at stoppe med at ryste på hovedet. "Okay, okay, jeg.. Jeg tror dig Ray," sagde han roligt og aede blidt hans kinder, før han slap ham igen. "Jeg ved godt du har brug for rammer, men jeg er stadig kun 15 Ray, du må ikke forvente for meget af mig. Du er min første kæreste, jeg er virkelig bange for, at gøre noget forkert," indrømmede han og bed sig lidt i læben.

Charlie vidste slet ikke hvad han skulle håbe på. Dylan var et helt nyt navn, som først var kommet på banen denne dag, Collin havde han hørt lidt om, men han brød sig bestemt ikke om det han havde hørt. Han ville jo gerne have sin kæreste for sig selv, lidt egoist var han nok på det punkt, og han var selv på ingen måder klar til, at skulle lege papfar eller noget som helst i den dur. Han mærkede godt, at Ray rykkede på sig for, at gøre plads til Charlie. Han rystede dog blot lidt på hovedet. "Aarh, luft tak," sagde han med et lille smil på læberne, da Ray klemte ham indtil sig, mens han stadig prøvede at holde sin vægt oppe, for ikke at mase Ray, selvom han ikke ligefrem var den største i verden. Han nikkede lidt, "Ja, helt sikker," sagde han og tørrede et par mere af Rays tåre væk, selvom det var lidt svært, at følge med dem. Han rømmede sig lidt og trak så på den ene skulder. Han hadede at græde, han følte sig utrolig svag når han gjorde det. Han lod sig vende med rundt, så de kom om og ligge på siden. Han lagde den ene hånd under sit hoved, da gulvet trods alt var ret hårdt at ligge på, den anden hånd, lod han glide fra Rays kind og ned langs hans side, for at lade den hvile mod hans hofte. Han smilede lidt ved kysset på sin pande. "Jeg elsker også dig, Ray, og jeg er glad for, at du er ærlig overfor mig. Bare du er dig selv, så forlanger jeg ikke mere," sagde han stille og lænede sig lidt frem mod Ray for at fange hans læber i et blidt kys. "Jeg har fortalt min mor, at jeg har fået en kæreste, eller hun læste det i den der artikel som du også viste mig.. Altså jeg har ikke sagt, at det er dig, eller at du er en fyr, men.. Ja.." sagde han stadig i en stille stemme.

[Deleted]

Ray bed sig ganske let i læben og slog blikket en anelse ned i mens. Han vidste jo godt at Charlie havde sagt undskyld og det gjorde også en del, men det ændrede ikke på at han virkelig hadede sig selv for at Charlie havde misforstået ham alligevel når han havde gjort. Det betød ikke at han ikke nok skulle leve med hvad der var sket, men lige nu hadede han lidt sig selv for at Charlie havde misforstået det. ”Du fortæller da bare” sagde han med et ganske let grin og nikkede ganske let for sig selv da han bestemt ikke havde noget imod tanken om at Charlie pillede ved sig selv når de ikke var sammen. Faktisk synes han at tanken var en smule fræk da han regnede med at Charlie tænkte på ham i mens og det gjorde ham en anelse stolt og glad indeni kunne han mærke. Det havde også fået Ray til at se op igen og lettet noget af stemningen i mellem dem. Han mærkede hånden over kinden og skulle lige til at fange den for at holde den imod sin kind, men nåede det ikke som Charlie træk sin hånd til sig igen. ”Det er ikke fordi jeg har behov for rammer. Jeg er bare virkelig glad for tryghed. Jeg har før oplevet forfærdelige kærester” sagde han stille og let undskyldende for at han havde det sådan der. Det var jo ikke fordi han så Charlie som en der ville være skrækkelig, men han blev bare nemt bange for at miste sin kæreste. Det var jo ikke noget han brød sig om at det var sådan. Han skulle på nogle punkter helst bare passes på og det følte han at Charlie godt kunne.


Ray sagde ingenting til det næste og nikkede blot let. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige til at Charlie var glad for at han havde gjort mere plads til ham. Ray var heller ikke helt hundred procent klar til at lege far, men det var bare det man måtte tage med når man havde været sammen med en pige. Så var den ikke længere. Ray kunne ikke lade være med at smile ud igennem sine tåre da Charlie sagde at han var helt sikker på at Ray ikke bare sådan lige ville miste ham. Det var trods alt dejligt at vide. Han elskede trods alt Charlie virkelig højt. Ray var lige nu lidt ligeglad med hvor hårdt gulvet var for han havde ikke lyst til at forlade det før han følte der var helt styr på deres forhold igen. Ray lod sine læber fange hans og tog sig selv i at falde ned igen på gulvet så det gav et mindre dunk da han virkelig kunne mærke de sommerfugle som Charlie vækkede i ham. ”Det er et skridt i den rigtige retning” sagde han med et smil som han drejede sit hoved mod Charlie og var virkelig lykkelig lige nu. Han var sikker på at intet kunne ødelægge denne lykke som han havde med Charlie.

[Deleted]

Charlie tog blidt fat om Rays hage, da han vendte blikket væk, og placerede så et kort, blidt kys på hans læber og smilede så lidt til ham, selvom der stadig kørte en masse tanker rundt i den 15-årige unge dreng, men han ville ikke kører mere rundt i det nu. Ikke fordi han var konfliktsky overhovedet, men fordi han gerne ville skåne Ray og han var ikke interesseret i, at de skulle blive uvenner for alvor.
"Oh virkelig? Så du vil gerne hører om, hvordan jeg i badet lukker mine øjne og forestiller mig, at min hånd er din?" spurgte han drillende tilbage som svar. Han vidste dog godt selv, at han skulle passe lidt på med, hvad han sagde, da han trods alt ikke ønskede, at tænde hverken Ray eller sig selv lige nu. Han var bare glad for, at stemningen var blevet bedre mellem dem igen og så kunne han ikke lade vær med, at drikke, når han selv lagde op.
Han rettede sig lidt op, "Men det kan du ikke straffe mig for, Ray, det er ikke fair. Men jeg er ked af, at du har haft den oplevelse," sagde han og prøvede, at være så voksen omkring det, som han overhovedet kunne, selvom det ikke lige var det nemmeste i verden.
Han sendte Ray et roligt smil tilbage, da han smilede i gennem sine tåre, før han lod sin ene tommelfinger stryge langs de våde baner som hans tåre havde lavet. "Ikke græde, skat," sagde han stille, og bemærkede dårligt nok selv denne gang, at han kaldte Ray for skat. Han ville gå i gennem ild og vand for Ray, så hvis han skulle være far, så måtte de jo tage det med og finde ud af det, på en eller anden måde. Ikke at Charlie havde nogen som helst idé om, hvordan, men noget skulle de nok finde ud af. Han slap kysset, da det lille dunk lød, "Pas på hovedet," sagde han med et lille smil. Han nikkede lidt, "Ja.. Hun er bare skide nysgerrig nu," sagde han i et lille suk, før han satte sig op, "Jeg må hellere sende den ugle til skolen," sagde han og rejste sig fra gulvet, før han rakte en hånd ned til Ray, for at hjælpe ham op også.

[Deleted]

Han mærkede taget i hagen og lod ham fange sine læber. Han gengældte hans kys uden så meget som at tøve et enkelt sekund. Det var trods alt hans kæreste. Han regnede så heller ikke med at Charlie var konfliktsky, men nogle gange skulle man slutte en diskussion på en eller anden måde og et kys var en udmærket måde at gøre det på. At Charlie så ikke havde en chance for at vide det var sådan var så straks noget andet. Sådan var det når man ikke havde haft en kæreste før. ”Den historie vil jeg faktisk gerne høre noget mere til” sagde han med et varmt smil over sine læber og selvom det gjorde ham let elektrisk havde han så ikke tænkt sig at blive tændt af det lige her og lige nu. Det kunne altid vente til senere når nu Charlie alligevel skulle sove der, men lige nu var det lidt for tideligt hvis han skulle være ærlig. ”Jeg forsøger ikke at straffe dig. Trygheds narkoman er skam en diagnose dear. Jeg kan ikke bare sådan lige slippe af med det” sagde han med et ganske skævt smil da han ikke vidste hvordan han ellers skulle forklare det. Det var jo ikke fordi han nød det og slet ikke det der med rammer. Det var slet ikke ham. Han mærkede hans fingre over sin kind. Charlie var virkelig noget af det dejligeste hvis han skulle være ærlig. ”Jeg passer på” sagde han med et ganske let grin og ømmede sit hoved ganske kort for ligesom at sige det ikke var mere end det. Han var jo bare nyforelsket i Charlie lige nu. ”Og så tager du det i dit tempo” forsikrede han Charlie om med et smil og var virkelig glad for han havde kaldt ham for skat igen. Han lod sig hive op og stå og nikkede let. ”Ja især nu du kalder mig skat” sagde han ganske drillende, men kærligt og gik ud for at finde sin ugle. De fik skrevet et brev og Ray var blot lykkelig over hans dejlige kæreste ville blive og overnatte alligevel.


//Out