Well, well.

[Luke Lynch]

Luke havde været så langt væk i kysset og den nydelse det havde sendt i gennem ham, da Olives hånd var gledet op i hans hår. Ingen tvivl om, at hun var en dejlig pige, og han på nogle punkter savnede hende, hvilket han da især kunne mærke, når de sad her. Han så dog overrasket på hende, da hun pludselig brød kysset, "Hvad er der galt, smukke?" spurgte han roligt, men vendte så blikket samme retning som hende, da det gik op for ham, at de ikke længere var alene.
Før han selv nåede at reagere, mærkede han hendes hånd og løb hurtigt med hende. Hvorfor var det lige, at hun løb? Hun var jo vejleder, hun måtte gerne være ude. Hun kunne ligeså godt have udleveret Luke på stedet. Han valgte dog ikke at pointere det for hende lige nu, men løb bare videre sammen med hende.
"Drej til højre.. Her," sagde han stille, og trak hende med sig ind til højre. Det var nok fordelen ved, at have været så meget på natterende som Luke havde. Han kendte mange gemmesteder og smutveje, i tilfælde af nogen skulle have den frækhed og passe deres vejleder job eller en professor skulle rende rundt og ødelægge al sjov.
Han stillede sig op af murren med ryggen, og lagde en arm indover hende, som et skævt smil meldte sig på hans læber. "Jeg kan åbenbart bare ikke få dig for mig selv mere," sagde han stille og blinkede til hende, mens han lettere forpustet hev lidt efter vejret. Han burde virkelig lægge de smøger på hylden.

[Deleted]

Hendes blik kastede sig hen over skulderen, det var jo ikke just fordi de ikke lavede lyd, når de løb hen over de hårde marmor klinker. Hendes frie hånd greb omkring staven og med et hurtigt sving over deres fødder, fik hun kastet besværgelse der gjorde fodtrin blev næsten lydløse. Det var først da hun stak staven tilbage i hylsteret, som hang på hendes venstre lår, at det gik op for hende at hun teknisk set ikke havde behøvet at løbe. Men grundet det de havde siddet og lavet - egentlig hele situationen. Så havde hun ikke tænkt klart og egentlig bare handlet på hendes instinkter. Som var at løbe åbenbart, siden hvornår var hun blevet så nem at skræmme? Hendes bryn rynkede sig, da svaret var rimelig tydeligt i hendes tanker.
Luke rev hende dog hurtigt ud af den tankestrøm, da hans stemme lød til højre for hende og derefter trak hende ned af en gang. Da de stoppede op, lagde hun lige som han, hendes ryg op af den kolde væg. Hendes lunger brændte lidt, det med at løbe var bestemt ikke hendes ting. Generelt var alt fysisk hårdt arbejde, virkelig ikke hendes ting. "Ha - ha" fik hun ud mellem hendes læber, da hun stadig hæv efter vejret. Armen han havde lagt indover hende, havde hun slet ikke kræfter til at skubbe væk. Og ende faktisk med at læne sig ind imod ham. "damn..." var det næste ord hun fik ud, hvorfor skulle hun også være typen der kunne proppe alt hun havde lyst til i munden - og aldrig tænke over hendes form? Lige nu, ville det faktisk være rare hvis hun faktisk skulle kæmpe lidt mere for det. Så kunne det være, at hun ikke gjorde sig så meget til grin, ved ikke en gang at spurte ned af gangen. Skulle hun brække sig? Oh, det føltes virkelig som om hun skulle til at dø.

[Luke Lynch]

Luke kunne ikke lade vær med at smile lidt for sig selv, da Olive lænede sig ind imod ham, det var nu rart, at mærke hende tæt på sig igen, selvom han aldrig ville indrømme, at han nok havde haft lidt flere følelser for hende dengang de havde flirtet rundt, end han havde haft for så mange andre af de tøser han flirtede rundt. Han løftede sin arm op over hendes hoved, og lagde sin hånd mod hendes skulder, som han klemte hende lidt ind til sig, hvortil et lettere flabet smil meldte sig på hans læber, "Nu? Her?" spurgte han, som hendes damn lød, hvilket han blinkede til hende.
Han grinte lidt, som han forsigtigt stak hovedet frem for, at se rundt om hjørnet, for at se om der var fri bane, mens han også stadig selv hæv lidt efter vejret, dog ikke fordi han ikke trænede, men fordi hans lunger hadede ham for at ødelægge dem med cigarret røg. "Jeg tror, der er fri bane," sagde han stille og trak hovedet tilbage igen, hvortil hans læber gled op i et nyt smil. "Hvorfor løb du egentlig? Du er vejleder, du må gerne være ude," spurgte han og så lidt på hende, som han med sin frie hånd, førte en af hendes blonde hårtotter om bag hendes ene øre.

OOG: Undskyld det sene svar, men jeg har ligget syg :S

[Deleted]

Hun sendte ham nogle smalle øjne, over hans kække svar tilbage. Som dog ikke nåede at have nogen stor effekt, da han havde ladet hoved glide rundt om hjørnet og kigge efter personen som hun havde hørt fodtrin af. Hendes hoved lagde sig imod væggens kolde flade, mens hun efterhånden fik styr på sin vejrtrækning. Måske hun faktisk burde begynde at lave en eller anden form for motion, hvilke var en tanke hun hurtigt skød i sænk. Hvornår skulle hun overhoved have tid til det, med alt hun skulle nå i forvejen? "Du ville ikke kunne håndterer det" fik hun svaret lidt for sent tilbage, som et kedeligt comeback imod hans evige flirtende tendenser. I starten havde det altid haft en effekt, men hun havde også hurtigt lært, at den tendens ikke kun havde været rettet imod hende. Hendes blå øjne betragtede ham, typen som der gerne ville have opmærksomheden men bestemt ikke havde tænkt sig at gøre meget mere ud af det.

Tankerne løb dog hurtigt over på noget andet, da han spurgte hvorfor hun havde løbet. Ja hvorfor egentlig? Hun nåede dog ikke at komme med et godt svar, før han havde stjålet hendes opmærksomhed, ved at føre en hårtot bag hendes ene øre. Hun tog en dyb indånding og løftet et øjenbryn, hvor efter hun trak på skuldrene. "Fordi så skulle jeg have opgivet dig.. Desuden" hun rev blikket væk og betragtede omgivelserne, hvor var de i det hele taget endt henne? "Instinkter.." hun fugtede læberne kort "Har ikke altid været kedelig vejleder type."

OOG; skal du slet ikke tænke på! Håber du har fået det bedre <3

[Luke Lynch]

Luke nåede ikke, at bemærke Olives smalle øjne, da hans blik allerede var vendt rundt hjørnet, for at tjekke om de var alene. Han vidste godt, at han ikke altid behandlede tøserne lige pænt, men han gjorde det som regel klart for dem, at han kun var ude efter en ting. Desværre for ham, så havde Olive startet ud som en sjov flirt, men var endt med, at ramme et eller andet i hans hjerte, hvilket han noget så inderligt hadede, for han havde en ret god idé om, at han ikke havde nogen chance hos hende igen.
Han vendte blikket en smule overrasket tilbage på hende, som hendes lidt sene comeback lød. Dog meldte der sig hurtigt et kækt smil på hans læber, "Try me," sagde han udfordrende, hvortil det kække smil, blev en del mere charmende og flirtende. Han smil voksede en smule, da han bemærkede hun betragtede ham, "Du overvejer så meget lige nu. Gør du ik?" spurgte han og stillede sig ind foran hende, med en hånd mod murren på hver side af hendes skuldre.

Han lod et par af sine fingre strejfe hendes kind, da han havde ført hårtotten om bag hendes øre, og smilede så til hende. Hvorfor havde hun sådanne en virkning på ham? Normalvis kunne han sagtens bare tage en afvisning og så aldrig gå tilbage til at prøve igen, men der var noget over Olive, som han ikke kunne se bort fra. Heller ikke selvom han havde været sammen med en del efter hende. "Og du ville selvfølgelig ikke kunne få dig selv til, at opgive mig. Det forstår jeg godt, jeg er ret dejlig," sagde han og blinkede til hende. Han lo let, da hun tilføjede, at det var et instinkt, hvilket fik ham til at nikke lidt. "Nej, det ved jeg skam godt du ikke altid har, smukke," sagde han roligt, og måtte modstå fristelsen til, at kysse hende, selvom det nærmest var umuligt for ham. Han sukkede lidt og lod sine arme glide ned af murren og førte dem så op i sit hår, for at lade dem køre igennem det et par gange, med blikket mod gulvet.

// Det har jeg, tak