Well, well.

[Deleted]

emnet er forbeholdt til Luke Lynch

Igen havde hun trukket det korte strå og havde endt med en natte patruljering. Ellers også var hun bare for god af sig, og endte altid med at tilføje sig de dage hvor ingen af de andre havde mulighed for det. Hun undertrykte et gab, mens hun slændrede halvhjertet hen over det fine gulv i korridorene. 
Hun stoppede dog op, da hun nu havde vandret rundt i tyve minutter, og lod sig falde ned på en bænk der gav hende udsigt over den indre gårdhave. Månen skinnede fra en skyfri himmel, og oplyste det store dynger af sne som der var kommet de sidste par dage. Graderne var styrtdykkede, og havde for i nat ramt omkring fjorten. Hvilket kunne ses på den hvide rim der kom ud fra næse og mund, når hun trak vejret. Og mærkes på hendes næse og igennem vanterne. Men som altid følte hun sig nu ganske godt tilpas, Olive havde altid haft et bedre forhold til vinter og kulde end hun havde til sommerperioden. Efter et stykke tid, måtte hun dog indse at hun nok ikke kunne blive siddende, og rejste sig lige så stille op. Hun børstede nederdelen på hendes uniform bedre på plads, og rykkede lidt rundt på kappen så den sad behageligt. Vejleder emblemet skinnede i lyset, som hun krydsede igennem sneen og over på den anden side. 

[Luke Lynch]

Luke havde rendte ofte rundt om aftenen og natten alene. Ikke fordi han ikke havde nogen venner, men fordi han havde så meget, at slås med i sit privatliv. Det havde dog hjulpet ham lidt, at være blevet venner med Mayson, og han som den eneste nu kendte sandheden om Lukes familiesituation. Han havde et par sort-grå-ternet natbukser på og en tank-top, ud over den havde han en sort hættetrøje. Hætten havde han trukket godt op om hovedet, så det afblegede hår skjult mere eller mindre.
Han listede roligt og så lydløst som det overhovedet var ham muligt, afsted ned af gangene, for at komme udenfor. Han vidste jo godt, at rygning på skolens område var forbudt, og i bund og grund kunne medføre en bortvisning, hvis han blev opdaget af en professor eller rektoren. Men han havde et fast sted, hvor han plejede at sætte sig. Han havde derfor sine smøger og en lighter i mavelommen på sin trøje.
Men som han nåede frem, opdagede han der allerede sad en. Han stoppede derfor brat op på stedet, som var han blevet ramt af en lammer. Dog som det gik op for ham, hvem det var, begyndte hans muskler at slappe af igen og et lettere kækt smil meldte sig på hans læber, som han gik mod Olive. Han fløjtede en smule provokerende efter hende, hvorefter han lod sig dumpe ned ved siden af hende, "Burde du ikke lægge i din seng?" spurgte han og blinkede til hende. Han havde egentlig ikke rigtigt noget til overs for hende mere, men det betød ikke, at han ikke kunne snakke med hende, nu hvor hun havde invaderede hans rygespot.

[Deleted]

Som hun skulle gøre sig klar til at gå, var der pludselig en der fløjtede af hende. Forvirret over hun slet ikke havde hørt, at nogen havde bevæget sig tæt nok ind på hende at de kunne se hende. Begyndte hun at kigge rundt, stadig med bagtanken af at hun havde hørt forkert. Men rigtigt nok, da hun kiggede til højre for sig kom en skikkelse gående imod hende. Var personen komplet idiot? En hver elev, ville da skynde sig væk hvis de så en vejleder. Og hun var ret sikker på dette var en elev, siden at en professor aldrig ville fløjte af hende. I hvert fald ikke på den facon som denne havde gjort.
Da personen satte sig ned ved siden af hende og lyset faldt således, at hun faktisk kunne se hvem det var. Faldt der en stram grimasse hen over hendes ansigt. Virkelig, ham? Af alle mennesker, så skulle hun blive belemret af ham. Med alt der foregik i hendes liv lige nu, med rygterne der gik omkring hende. Folk der kastede flere spydige bemærkninger efter hende, end hvad de plejede. En fyr hjemme i London, som der brugte hendes lejlighed som han ønskede det når han var få skæv og høj på stoffer til at finde andre steder at overnatte. En fyr på Hogwarts, som kunne lide hende men ikke ville ses offentlig med hende? Et irriteret suk forlod endelig hendes læber, da alle tanker havde fået lov til at tomle rundt.
"Luke" kom der tørt fra hende, mens hun vente sig så hun kunne betragte ham bedre. "Er det ikke mig der burde stille dig det spørgsmål? Eller har du mistet endnu flere hjerneceller siden vi sidst sås" tydeligt refererede hun til, at hun kunne straffe ham for at rende rundt uden for udgangsforbudet.

[Luke Lynch]

Luke var ikke typen som rendte med sladder. Faktisk var han fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænkte og mente om hvem. Han dannede sine egne indtryk af folk, og så kunne han enten lide dem eller ej. Han verden var nok ret sort og hvid på det punkt. Et lettere flabet smil meldte sig på hans læber, som han skubbede hætten ned fra sit hår, "Du kan huske mit navn. Jeg er beæret. Hvad var det nu dit var igen?" spurgte han drillende og blinkede til hende, hvorefter et stort smil meldte sig på hans læber, da hun vendte blikket mod ham. Bare fordi han havde en eller anden vane med, at jo mere han kunne pisse folk af, jo sjovere var hans dag.
"Arh," sagde han og vendte blikket frem for sig, for at nyde udsigten lidt, "Nej, nej, jeg havde bare lige glemt, at du jo er blevet vejleder. Fin på den, regler, kedelig, alt det der, du ved," svarede han og vendte blikket tilbage på hende, med et mildt skuldertræk. Han vidste skam udmærket godt, at hun ikke brød sig om ham mere, han gjorde sådan set heller ikke med hende, men han mente ikke selv, at han havde givet hende nogen direkte grund til, at hade ham, selvom han nok ikke havde været helt vildt sød ved hende. Han stak hænderne ind i lommen på sin hættetrøje og så så på hende igen, "Nåh? Har du ikke tænkt dig, at trække point fra mig? Eller virker min charme stadig på dig?" spurgte han med et charmende smil legende på sine læber, før han blinkede til hende igen, ganske kækt og grinte roligt. Han så aldrig nogen grund til, at stikke af, fra vejlederne, hvis de først havde set ham, så var han bosted og så kunne han ligeså godt krybe til korset.

[Deleted]

Hun blev stående med armene over kors og betragtede ham. Hun var faktisk slet ikke i humør, til at træde ind i vejlederrollen. Hun var træt og i virkelig dårlig humør. Og han gjorde det bestemt ikke bedre, ved at være så flabet over for hende. Men et eller andet sted, ville det bare være for nemt at trække point fra ham. Især fordi han ville være ligeglad, en hver med hans formåen med at rode sig ud i problemer - ville være ligeglad med hvor mange point der blev taget fra dem. Kort havde hun lidt ondt af hans hus, hun kunne ikke forestille sig at han bidrog særlig meget til at få bragt pokalen i hus, når de nærmede sig slutningen af året. "Jaja, den er god med dig" hun trippede lidt med foden og kunne godt mærke kulden der bed omkring hendes ben. Hvorfor blev hun i det hele taget stående? Hendes øjne blev en smule smallere, da han begyndte at sige hun var kedelig og fin på den. Mundvigen blev trukket til side og skabte en utrolig irriteret, næsten formærket udtryk i hendes ansigt.
Det ændrede sig dog hurtigt, da han igen fyrede en flabet kommentar afsted. Et lille smil bredte sig hen over hendes læber, mens hun kiggede ham køligt ind i øjnene. Så han troede han charmerende smil, stadig virkede på hende? Okay, så måske gjorde det - men det var ikke pointen her! "Lad mig se" hun løsnede armene og kiggede tænkene op i luften, inden hun igen rettede dem imod ham. "Nej, det tror jeg ikke den gør" hun trådte et skridt tættere på, totalt løgn. Han havde jo forhelvede også et smil, der kunne gøre en hver blød i knæene. "Lige nu er jeg mere interesseret i, hvorfor du i det hele taget er ude af din seng"

[Luke Lynch]

Luke så lidt på Olive stadig med et skævt smil legende på sine læber. "Ja, jeg er ret god," vendte han hendes ord, han hørte nok bare det, som han gerne ville høre. Han vidste ikke hvad der skete i hendes liv, et sted var han faktisk også ret ligeglad. Eller. Det ville han i hvert fald gerne være. Han havde selv en del at slås med i sin hverdag, men det var faktisk kun Mayson som kendte sandheden om Lukes familie situation, og sådan skulle det helst forblive. "Pas på du ikke også får rynker," sagde han med et drilsk glimt i øjet.
Han rettede ryggen en smule, og lod sine hænder glide ned i lommen på hans trøje, hvori hans smøger stadig lå, for hun ikke skulle opdage dem, mens han blik hvilede afventende på hende, da hun kom tættere på. "Arh come on, Olive, du kan da ikke mene min charme slet ingen virkning har på dig mere?" spurgte han roligt og lod sin ene hånd fører en af hendes blonde hårtotter om bag hendes ene øre, hvorefter han lod sine ru fingre glide ned af hendes kindben, mens det charmende smil stadig spillede på hans læber. Kunne han charme sig ud af det her, så gjorde han det. Han trak let på den ene skulder, "Jeg kunne bare ikke sove. Er det noget du vil hjælpe mig med, måske?" spurgte han, selvom det var delvis løgn. Han var jo kommet ud for, at ryge, men det kunne han jo ikke rigtigt når hun var der.

[Deleted]

Hun var så tæt på at række tunge af ham. Men formåede i sidste øjeblik at holde lysten tilbage, selvom en lille del ønskede hun kunne gøre som hun ønskede. Der var så mange gange, hvor folk alligevel ikke lyttede til man var vejleder. Så hvad var egentlig idéen med at have denne titel, nå skolens elever alligevel bare gjorde som det passede dem. Hendes øjne betragtede hænderne der gled ned i hans trøje, da hun havde nævnt hvad han lavede her ude. Var der ikke også noget med, at han godt kunne lide lidt røg en gang imellem?
Men hun nåede ikke særlig langt med den tanke, for da hendes blik havde været fokuseret på hvad hun troede han havde gang i at gemme. Var hans fingre pludselig ved hendes hår og førte en tot bag hendes øre. Gåsehuden bredte sig kort, ned af nakken da hans fingre gled ned af hendes kind. Og hun måtte kort prøve at finde ud af, om hun slet ikke brød sig om det, eller hvad der lige var sket der. "Nej" prøvede hun igen, uden den store overbevisning i stemmen mens hendes hånd greb ham omkring håndledet.

hun lænede sig ned imod ham, så deres ansigter ikke var særlig langt væk fra hinanden. To kunne lege den leg.
"Vi kan bytte, du render rundt i gangen og sørger for ingen andre er ude af deres senge, også går jeg tilbage og får noget søvn?" hendes øjne blev en smule smalle, mens hun indgående kiggede på ham - han duftede også af røg. "Er du sikker på, det er det eneste du ville her til aften?"

[Luke Lynch]

Luke vidste godt selv, at han kunne være noget så charmende, hvis han virkelig ville, men han vidste også godt, at han nok var lidt på dybt vand når det kom til Olive. Han havde ikke følelser for hende som sådan, men han vidste inderst inde godt, at hun var et svagt punkt for ham, og det ville hun nok altid være.
Han havde røget i lidt over et år efterhånden, og havde ingen planer om at stoppe, selvom han godt kendte til konsekvenserne, både fra skolens side, men bestemt også fra hans mors og hans adoptivforældre som også var hans onkel og tante. De ville gå amok, de var i forvejen sure over, at han havde så mange tatoveringer som han var alt for ung til overhovedet at have lovligt.
Han smilede lidt da hun sagde nej. "Det var en skam.. Jeg savner dig ellers," sagde han, men stoppede med at sige mere, da han mærkede hendes hånd omkring sit håndled og lod hende fjerne hans hånd, dog med et lettere skuffet blik.

Han blinkede kækt til hende, "Alt for dig smukke, det ved du da," sagde han og mærkede en irriterende lyst til at kysse hende, når hendes læber var lige der for næsen af ham. For pokker hvor var hun dog uretfærdig lige nu. Han sukkede lidt og lod sin frie hånd glide i gennem sit afbleget hår, mens han slog blikket lidt ned mod jorden, "Du kender jo godt svaret, Olive, vil du virkelig have mig til, at sige det højt?" spurgte han og trak smøgpakken frem fra sin lomme og rystede den lidt, før han lagde den tilbage igen. Han kunne nu virkelig godt bruge den smøg.

[Deleted]

Hun mærkede hjertet der slog et ekstra slag, det at få at vide nogen savnede hende. Slog hårde end hun lige havde regnet med, hvilket hun fandt tåbeligt bag efter. Hun kunne ikke forestille sig, at han faktisk havde savnet hende. For det havde han ikke, vel?
Dette fik hende også til at lade de blå øjne, betragte ham noget mere indgående. Som prøvede hun at lede efter svaret i hans ansigt, talte han sandt eller prøvede han bare at komme ud af kløerne på en vejleder? Hun blev til sidst enig, at det var det sidste. Hun slap hans håndled, da han blinkede kækt til hende. Nu var hun overbevidst, han prøvede bare at smigre sig ind så hun ville lade ham gå. Men sådan fungerede det ikke!
Det næste udtryk der overkom ham, havde hun dog ikke regnet med. Og igen tog han hende, som et dyr der blev taget af lugter i mørket. Afventene på, hvorfor han pludselig havde trukket sig mere tilbage og ikke længere kiggede hende ind i øjnene, trak hun sig lidt tilbage fra hans ansigt.

Blikket faldt på pakken, han rystede og hun opfangede næsten ikke at det var en pakke smøger før han havde lagt den væk igen. Af alle de dumme ting, han kunne finde på at gøre! "Prøver du at få dig selv suspenderet?!" hvæsede hun, og var faktisk lidt overrasket at det mere lød som oprigtig bekymring. Hvorfor skulle hun bekymre sig om han ville blive smidt ud eller ej? "giv mig pakken" hun rakte hånden ud foran ham og lavede der til en bevægelse med sine fingre, for at understrege han skulle aflevere smøgerne.

[Luke Lynch]

Luke stod lidt uden helt at vide hvad han skulle sige, hvilket ellers ikke lignede ham. Han plejede altid at vide præcis, hvad han skulle sige og hvordan. Om ikke andet så bare en eller anden kæk bemærkning. Men lige nu var hans hoved tomt. På mange punkter savnede han Olive. Men der var også mange punkter hvor han ikke gjorde. Han var bedst til at være single, også selvom de to aldrig havde været kærester, men bare flirtet, så var hun alligevel et lidt blødt punkt for ham, hvilket han virkelig hadede, for der var ingen som skulle have den form for magt over ham. Han havde aldrig været forelsket og det var han fast besluttet på, at han heller ikke skulle. Måske en dag når han var gradueret og var blevet voksen, men i en alder af 16 år, så skulle alt bare være sjov og ballade, selvom det nok ikke helt var tilfældet med Olive.
Han vendte blikket tilbage på hende og sendte hende et nyt charmende smil, eller prøvede på det om ikke andet, hvor godt det så lykkes for ham, måtte kun hun vide. Han mærkede hun slap hans håndled igen, og stak derfor sine hænder i lommen. Hun skulle ikke have lov til at friste ham på den måde, mens hans blik stadig var mod jorden.

Han fnøs lidt og rystede så på hovedet. "Havde jeg prøvet på det, så havde jeg røget i storsalen," svarede han med et mildt skulder træk, som han vendte smøgpakken i den ene hånd i lommen.
Hans blik blev dog meget overrasket, da hun bad om pakken. Han så skeptisk på hende, "Og risikere du bliver taget med dem? No damning way hon'," sagde han og rystede på hovedet. Det kunne godt være hun var vejleder, men det gjorde ikke, at professorerne nødvendigvis ville tro på hende, hvis hun sagde hun havde taget dem fra en elev, og hvis hun endelig blev taget med dem på sig, så ville hun jo bare risikere, at blive smidt ud på grund af det, eller blive bedt om at stikke ham. Hvor den her bekymring kom fra, vidste han ikke, men han brød sig ærligt talt ikke om det. "Desuden, tror du vil ikke helt seriøst, at det her er min eneste pakke? Jeg har flere deroppe.." indrømmede han blankt.

[Deleted]

Lige som hun var blevet overrasket over hendes egen bekymring, kunne hun hellere ikke holde forundringen tilbage, da han ikke ville give hende pakken. Især fordi at han forklarede det med, at han ikke ville risikerer at hun blev taget med dem? Den følelse forduftede dog hurtigt, da han fik sagt at det ikke var hans eneste pakke. Havde han totalt mistede forstanden, eller var han bare fuldstændig ligeglad nu?
Hendes mund åbnede sig lidt, da hun prøvede at finde et eller andet at sige. Men hans attitude havde totalt overvældet hende.
Og i stedet for at blive sur, så blev hun faktisk oprigtig bekymret. Hendes blå øjne betragtede ham indgående, hvor efter hun rakte ud efter hans ansigt for at lægge hånden imod hans kind. Men så kom hun i tanke om, at den slags gjorde de ikke længere. Hendes hånd lukkede sig sammen og trak sig væk. "Hvad er det lige der foregår med dig?" spurgte hun så, og lod sig endelig synke ned i bænke ved siden af ham. Hvor hun før havde været irriteret og måske vred, synes de store øjne at være fyldt med bekymring. "Før i tiden plejede du at være uansvarlig og lave narrestreger.. men det her" hun slog ned imod pakken "det er jo desideret dumt, du kunne komme i så mange problemer hvis du var taget af alle andre end" mig, men hun nåede aldrig at sige det, før hun vente sit blik væk fra ham. Det her var dumt! Hun kunne ikke lade gamle følelser kvæle hende, sådan fungerede det ikke længere. Hun kunne ikke bare, han kunne ikke bare!

Hun sukkede dybt, og lod begge hænder køre hen over ansigtet og op i håret. Det her var seriøst noget af det sidste hun havde brug for!

[Luke Lynch]

Luke havde egentlig altid været ret egoistisk på rigtigt mange punkter, men han var samtidig også en af de venner, som altid havde andres ryg, uanset hvor dårligt lys det så end på måtte sætte ham selv i. Han ville ikke have, at Olive skulle sætte sin vejlederstillig på spil på grund af ham og hans dårlige vaner. Der skete så mange ting i hans liv, at han dårligt kunne finde hoved eller hale i tingene, han var bare træt og opgivende. Selvfølgelig lavdede han stadig narrestreger, sjov og ballade fra tid til anden, især med de andre i gruppen.
Han vendte blikket mod hende, da han mærkede hendes hånd mod sin kind. En varm følelse spredte sig fra hans kind og hans blik blev pludselig ret ømt. Men ligeså hurtigt varmen var kommet, forsvandt den igen, da hun fjernede sin hånd, som et blik som var en smule skuffet meldte sig i hans øjne. "Hvad mener du? Der foregår ikke noget?" spurgte han og betragtede hende lidt. For pokker hvor var hun uretfærdig smuk.
Han rynkede lidt på panden, "Før i tiden? Åh, hold da op. Det er smøger, ikke stoffer.." mumlede han velvidne om, at hun havde ret. Han plejede bare at rende rundt og lave sjov. Nu var han tatoveret, røg dagligt, og de små uskyldige sjovheder, var blevet langt mere overgrænsen, som foreksempel bade i søen, rende rundt i Den Forbudte Skov, udnyttede de piger han kunne komme til. Han havde lukket af for sine følelser på rigtigt mange punkter. Et skævt smil meldte sig på hans læber, "End dig?" spurgte han, selvom det skæve smil forsvandt, da hun vendte blikket væk. Han tog blidt fat i hendes hage, for at tvinge hende til, at se på ham, "Come on, Olive. Snak med mig. Hvad er der galt?" spurgte han roligt, han tvivlede virkelig på, at det var på grund af ham, at hun så så opgivende ud.
Der var den igen. Den der irriterende lyst til, at kysse hende, var vendt tilbage i ham. Hun sad lige der, han havde stadig blidt fat om hendes hage, som han aede blidt med sin tommelfinger. Han lænede sig lidt mod hende, uden helt at vide om det ville koste ham en lussing eller et verbalt møgfald, kyssede han hendes læber.

[Deleted]

Yeah right, den udtalelse troede hun slet ikke på. Der var et eller andet der stak under, men hun skulle være den sidste til, at prøve at tvinge nogen til at fortælle hvad der var galt. Hvor mange gange havde folk ikke spurgt hende, hvor hun bare havde givet det et skulder træk efterfulgt af et smil. Nogle gange også ordene, der er intet galt. Men som hun sad der, ved siden af ham var det som om at hele verden trykkede ned på hendes skulder. Siden hvornår var det også blevet så svært? Femteårgang havde hun rendt rundt på gangene, med en pink rustning efter sig fordi hun havde kastet en forkert besværgelse over den. Hun havde fået Ravenclaws opholdsstues møbler, til at flyve rundt og angribe dem der var fanget i midten. Dog ikke med vilje! Men kærlighed, drenge og det, at man pludselig skulle være voksen. Det var ikke noget hun kendte til og pludselig, så var den der bare og nu fyldte den alt for meget.

Hun lod modvilligt sit hoved rette sig tilbage imod ham, da hans fingre havde fanget hendes hage. Uden helt at skænke det en tanke, greb hendes tænder fat i noget af underlæben. Hun blev fanget af hans øjne og ordene omkring hvad der var galt, de samme ord som hun havde spurgt ham. Mundvigen hæv op og skabte et skævt smil, men før hun nåede at gøre ret meget andet end at gøre antegn på at snakke. Havde han lænet sig ind imod hende og fanget hendes læber med hans. Hun gispede i overraskelse, mens hendes øjne stirrede på ham. En milion følelser eksploderede i hende, tanker som der råbte at dette var ikke okay! Hun trak sig også hurtigt væk, det her var virkelig en dårlig idé! Men hun kunne hellere ikke glemme følelsen der havde skudt igennem hende, den hungren hun havde efter at føle sig værdsat og tæt på andre. Især når hun hele tiden følte sig alene, gjorde hun skubbede alle rationelle tanker overbord. I en kort stund, sad hun bare og stirrede dumt på ham. Men så reagerede kroppen egentlig lidt af sig selv; hendes hånd skød frem, men i stedet for at give ham en lussing, som hun nok burde have gjort. Greb den i stedet fat omkring hans nakke og hæv ham ind i et nyt kys.

[Luke Lynch]

Luke vidste godt, at han nok ikke var helt fair heller. Han havde altid været virkelig dårlig til, at fortælle sine følelser og til at fortælle folk hvad de virkelig betød for ham. Han var meget bedre til bare at fjolle rundt med, hvem end der lige var inden for rækkevidde. Han havde aldrig været forelsket, og det ville han heller ikke påstå, at han var i Olive, men hun havde før slået benene væk under ham, og hvis hun virkelig ville, så var han ikke i tvivl om, at hun ville kunne gøre det igen. Han vidste ikke, hvad det var ved hende, men hun var ikke som alle andre.
Han vidste godt, at det ikke var okay, at han kyssede hende, men hun var så lokkende at se på og han kunne ikke dy sig. Han slap dog hurtigt hendes hage, da hun trak sig fra ham, og slap dermed også kysset. Man kunne nærmest se i hele hans ansigt, at han godt vidste, at han var gået over stregen. Han bed sig lidt i læben, som hun bare stirrede på ham. Skulle han sige noget? Sige undskyld måske? Han nåede da også lige at klemme øjnene hårdt sammen, da hendes hånd nærmede sig ham, og indstillede sig selv mentalt på, at han ville få en lussing.
Overraskende nok var det bare ikke det som skete. Han mærkede hendes hånd mod sin nakke og kort efter hendes bløde læber mod sine egne. Overrasket spærrede han øjnene op, men var ikke længe om, at lade dem glide i igen, og gengælde hendes kys. Han lagde en hånd mod hendes ene lår og aede hende ganske blidt derpå, før han lod den glide op af hendes lår og til hendes hofte, hvor han trak hende lidt tættere på sig.

[Deleted]

Det her var en af de kys, hvor man dagen efter ville komme i tanke om det og mentalt slå sig selv i hoved. Men hans læber imod hende, varmen fra ham der sneg sig ind på hende, trods kulden der bed i fingrene. Det fik hende til at glemme alt, selv hvis det bare var for en lille stund. Så var det præcis dét hun havde brug for; eller i hvert fald hvad hendes krop mente. Med øjnene lukket i den her gang, levede hun sig mere ind i kysset.
Hånden der lagde sig på hendes lår, fik det til at brede sig varmt fra berøringen. Det hjalp hellere ikke, da han lod den glide op af benet, der var beklædt med nogle strømpebukser, da hun synes det var alt for koldt kun at rende rundt i nederdel og knæ strømper. Hun kunne dog ikke holde et lille gisp tilbage, da hans hånd lagde sig på hendes hofte og trak hende tættere på sig. Igen begyndte nogle af faresignalerne at lyse i baghoved, hvis hun fortsatte meget længere, ville hun nok have svært ved at stoppe. Men de tanker blev igen skubbet væk, da hendes hånd der havde ligget på hans nakke, lige så stille lod fingrene glide op i hans hår. Sådan havde det nok foresat, hvis fodtrin ikke havde nået hendes øregang. En lære? Hendes anden vejleder der også gik patrulje?!

Hun spærrede øjnene op, kiggede over skulderen det så ikke ud til, at personen var nået inde for deres synsfelt. "Shit" hvæsede hun hæst og valgte at gøre det mest rationelle hun kunne komme i tanke om. Flygte! Hun greb Lukes hånd, mens hun allerede var på vej op på sine ben. Der gik hellere ikke mange sekunder efter, hun var kommet på fødderne, at hun prøvede at trække ham med sig for at komme væk inden de blev opdaget.