This isn't a date...right?

[Mayson Carver]

Tilegnet: @hazel

Sted: Marmortrappen

Tid: Efter aftensmad

Årstal: December, 2053

Påklædning: Skoleuniform

____________________________

Mayson sad på det nederste trappetrin på marmortrappen og ventede på at Hazel skulle dukke op. Efter deres lidt akavede møde dagen i forvejen glædede han sig lidt til at vise hende at han faktisk ikke var helt så irriterende som hun nok havde fået indtryk af den forgående aften. I dag ville han hjælpe hende til bedre at kunne udnytte de mange stille steder Hogwarts havde at tilbyde.
Nørdet som han var når det kom til at gøre sit bedste angående hans pligter som vejleder, havde han endda lavet en mindre liste over de gode steder så han huskede at vise hende dem allesammen. Dette her skulle helt sikkert nok blive en god oplevelse.
Han skjulte et lille gab bag sin håndryg. Efter sin sene aftenvagt i går burde han nok være hoppet direkte i seng så snart han kom tilbage til slottet, men i stedet var han gået i gang med listen hvilket havde resulteret i at han var kommet alt for sent i seng og havde været fuldkommen ødelagt af træthed hele dagen.

Han lænede sig lidt tilbage så hans albuer hvilede på trinnet ovenover det han sad på hvilket næsten fik ham til at ligge ned på trappen. Hvor kunne han dog godt tage sig en lur lige nu, bare lige sådan et kvarters tid. Ikke at han var dum nok til at lukke øjnene her. Hvis Lucka og hans slæng kom forbi ville han sikkert bare vågne op med lyserød pels eller noget i den stil og den ydmygelse ville han gerne være foruden. 
Et lavmeldt suk undslap hans læber og han stirrede lidt åndsfraværende på sin halespids der vippede dovent fra side til side. Selvom han jo selv styrede det var det alligevel en smule hypnotiserende at se på, men igen var det nok fordi han var træt, nu måtte hun gerne snart komme for i det mindste var det lidt lettere at holde sig vågen hvis man bevægede sig rundt. 
Hans blik landede på ny på dobbeltdøren ind til storsalen. Skønt der stadigvæk kom larm derindefra fra de elever der stadigvæk ikke havde spist færdigt så var det da begyndt at tynde lidt ud. Måske han skulle gå ind og kigge om hun var stadigvæk var derinde, på den anden side ville han heller ikke virke desperat. Det var nok bedst bare at vente her.

[Deleted]

Hazel kom gående op fra Slytherins opholdsstue i krypten. Hun havde færdiggjort aftensmaden for længe siden, der var ikke ligefrem mange muligheder på Hogwarts for at træne, så hun skulle passe på hvad hun spiste, hvis hun ville blive ved med at se godt ud. Så måltiderne gik temmelig hurtigt for hende. Der var også den ekstra bonus ved det, at hun så havde ekstra tid til at slappe af, inden de næste timer, når det altså var morgenmad og frokost. Og selvfølgelig når hun ikke valgte at pjække fra timerne. Hun ledte efter Mayson, da han åbenbart ville på en eller anden form for date med hende, et sted hvor man kunne være alene på slottet. Hun forstod ikke rigtigt hvorfor han ville det, når han for det første slet ikke havde vist tegn på at blive påvirket af hendes flirten på nogen måde, og for det andet virkede han overhovedet ikke som typen, der ville lave noget som helst på første date. Men alligevel ville han være alene med hende. Det gjorde hende en anelse forvirret, men hun var også nysgerrig over, hvad der mon ville ske. Det var sjældent at fyre ikke havde en reaktion til, at hun flirtede, så det gjorde ham en anelse mere interessant i hendes øjne. Selvfølgelig fortjente han ikke al hendes tid, og hvis der ikke skete noget spændende på den 'date' - i mangel på bedre ord - ville hun nok også finde på en eller anden undskyldning, så hun kunne komme væk og lave noget langt mere interessant.
Hun fandt ham siddende på marmortrappen, og hun begyndte automatisk at gå med lidt mere svejende hofter - noget hun bare gjorde i nærheden af fyre hun eventuelt gerne ville have noget fra. Og hun ville jo gerne have, at han fortrød at have trukket de point fra Slytherin. "Hey," sagde hun, da hun nåede frem, mens hun lænede sig afslappet op ad gelænderet til trappen. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun så, da hun virkelig var nysgerrig.

[Mayson Carver]

Han nåede da heller ikke længere i sine overvejelser end at lade dem blive ved overvejelserne, da han hørte fodtrin nærme sig og de gule øjne blev rettet mod hende. Han lyste op i et lille smil og rejste sig hurtigt op fra sin ellers meget afslappede stilling. "Hey," hilste han tilbage med en underlig begejstring i sin stemme. Han rømmede sig lidt forundret over sig selv.
"Øhm faktisk så tænkte jeg at vi kunne starte med astronomitårnet?" Forslog han muntert. "Der kan godt nok være lidt koldt på denne tid af året, men der er en fantastisk udsigt - og jeg er ret sikker på at du kan se stjernerne derfra." Igen var det ikke fordi han forsøgte sig med et latterligt scoretrick, men hun havde selv sagt at hun ville være et sted hvor hun kunne se stjernerne så det var en mulighed på denne tid af året hvor solen gik så hurtigt ned.
Han bevægede sig op af trapperne i raske skridt og gik ud fra at hun fulgte efter. Der var jo nærmest en tidsplan inde i hans hoved om hvor lang tid det ca. ville komme til at tage som var han hendes tourguide.

Mayson skævede lidt mod hende som de gik, af en eller anden årsag følte han sig en lille smule underlig til mode i hendes selskab, ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men det var mærkeligt og det hele var fordi at Luke havde sendt ham et underligt blik da han sagde at han skulle vise Hazel rundt. Lidt et af de der sigende blikke han som Mayson følte han burde opfange et eller andet fra. Da han havde spurgt ind havde Luke bare slået lidt ud med hånden, grinet lidt for sig selv og undskyldt sig med at han skulle se på nogle lektier.
Stilheden var lidt overdøvende så Mayson besluttede at han måske skulle sige et eller andet. "Såh..hvordan er det at gå på Slytherin? Altså, er det et godt kollegium?" Et ynkeligt forsøg på noget smalltalk, men han vidste ikke helt hvas han ellers skulle spørge om.
Som de nåede foden af trappen der førte op i tårnet kiggede han endnu engang på hende. "Og så til den hårde del," jokede han lidt forsigtigt inden han begyndte at gå opad.

[Deleted]

Hazel kunne ikke holde et smil fra sine læber, da hun godt lagde mærke til begejstringen i hans stemme, da han hilste tilbage på hende. Hun svingede en anelse med sit hår, så det viftede blødt om hendes ansigt, før hun stoppede op foran ham på trappen. Hun hævede et øjenbryn, da han foreslog astronomi tårnet. Det lød som et temmelig dårligt sted til noget som helst andet end at have astronomi timer, på denne tid af året. Hun havde spenderet en del tid deroppe om sommeren, men selvfølgelig kun om natten, så hun ikke risikerede at blive forstyrret af andre. "Astronomitårnet? Tja, hvis det er det du synes," sagde hun bare, med et let skuldertræk. Hun rakte op og begyndte at sno en hårtot omkring sin finger, mens hendes blik vandrede op ad trapperne. Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt revet tilbage til ham igen, da han begyndte at gå op ad trapperne. Hurtigere end hun egentlig mente var acceptabelt. Hun rynkede brynene, men fulgte dog efter ham. Stilheden mellem dem havde hun ikke selv noget imod, det var sjældent at hun fandt noget akavet, så en simpel ting som stilhed mellem to mennesker, var ingenting i hendes øjne. Derfor drejede hun hovedet en anelse overrasket, da han stillede hende det spørgsmål, mest af alt fordi det virkede som et temmelig desperat forsøg på at starte en samtale. "Det er fint nok. Ligesom alle andre kollegier, går jeg ud fra," svarede hun. Man kunne godt høre, at hun undrede sig over, at han havde stillet det spørgsmål. "Jeg ved ikke engang hvilket kollegium du går på," konstaterede hun så, efter lidt mere stilhed, hvor hun kom i tanke om, at hun slet ikke vidste det. Hun havde godt hørt om ham på skolen, men enten havde hun ikke hørt hvilket kollegium han tilhørte, eller også havde det ikke været vigtigt nok til at hun huskede det. Den sidste mulighed var nok mest sandsynlig.
Da de nåede astronomitårnets trappe, vendte hun sig mod ham, endnu engang med et hævet øjenbryn og et 'er det virkelig det her du vil'-blik. Men han så virkelig ud til at mente det, så hun begyndte at gå opad sammen med ham. Omkring halvvejs oppe begyndte hun kraftigt at overveje, om hun bare skulle vende om, for hun var virkelig i tvivl om, om det her var det værd. Astronomitårnet var jo ikke noget specielt, og ikke ligefrem noget hemmeligt sted, eller noget i den dur. Og hvis det nu viste sig at han ikke turde være alene med hende alligevel, ville hele det her være spildt. Eller hvis han ikke ville give hende de fratagede point tilbage.

[Mayson Carver]

Nu blev Mayson ikke super irriteret af kulde så for ham var det ikke noget problem at stå i Astronomitårnet og bare nyde udsigten og han glemte nok også lidt at ikke alle holdt varmen helt så godt som han. Til aften var det i hvert fald ikke en tanke han var gået synderlig meget op i.
Han blinkede lidt forvirret. Hvis det var det han ville, han gjorde det jo for hende, for at vise hende alle de fede steder. Egentlig var det vel lidt sjovt at han som kun havde været på skolen i lidt over et halvt år allerede kendte de steder. På den anden side var det vel ikke så underligt eftersom han havde brugt meget af sin tid på at gemme sig fra de andre elever.
"Ehm ja. Okay." Svarede han en anelse forvirret. Han forstod hende slet slet ikke, men han havde også hørt et par gange at piger ikke var til at gøre sig kloge på og at de kunne være mystiske sommetider, hvilket han godt kunne nikke genkendelse til fra hans søster Raven.
Desværre kunne han godt fornemme at hans lidt desperate forsøg på at starte en samtale skinnede igennem. Han lyttede dog alligevel interesseret til hendes svar og derefter konstatering. Et lille smil gled atter over hans læber som tog han det som et tilbud om at lade samtalen køre lidt, "jeg er fra Hufflepuff," svarede han med en stolthed i stemmen som kun Hufflepufferne ville kunne sætte sig ind i. Nu var Hufflepuff jo ikke ligefrem det mest eftertragtede kollegium på skolen.

Han mødte hendes blik for foden af trappen, men var ikke helt sikker på hvordan han skulle tyde det. Det forvirrede ham fordi hun jo selv havde sagt ja til at han viste hende disse steder så hvorfor virkede det næsten som om at hun gjorde ham en tjeneste.
For nu valgte han at ignorerer hendes spørgende udtryk som de bevægede sig op af trapperne. "Bare vent til du ser det, vinternattehimlen kan virkelig være flot!" Forklarede han imens de steg højere og højere op og uden den fjerneste ide om at hun tænkte på at vende om.
Langt om længe nåede de toppen, han gik op i den fri luft og tog en dyb indånding også for lige at få styr på sin vejrtrækning igen. Han gik hen til rækværket og kiggede ud over de mørke plæner. Man kunne spotte enkelte mørke silhuetter dernede fra elever der var ude og gå den sidste aftenstur inden de skulle være tilbage på opholdstuerne, men de var selv godt skjult af at være så højt oppe og inde i bygningen. Udsigten var i hvert fald slående herfra og stjernehimlen stod helt klart.

[Deleted]

Hazel blev omtrent lige så forvirret, som han var, dog uden at hun vidste det. Han lød ikke ligefrem som om han var en fyr på vej til eventuelt at få noget på den dumme, han virkede mest af alt mere interesseret i det åndssvage astronomitårn, end hende. Hvilket hun overhovedet ikke forstod. Hun var vant til at fyrene kiggede længe efter hende og gav hende rigeligt med opmærksomhed, så hvis der var nogen der virkede uinteresseret i hende, forstod hun det aldrig. Selvom hun ikke ligefrem sagde det højt, kunne hun ikke se, hvordan nogen ikke kunne være interesserede i hende. "Okay?" spurgte hun, for at give ham en chance for at uddybe hvad han mente. Det var ham der havde inviteret hende til et alene sted på skolen, så hun forstod ikke, hvorfor han virkede så uinteresseret. Måske var det et desperat forsøg på at spille kostbar, men det ville ikke give meget mening, når hun nu frivilligt havde sagt ja og var gået med ham. Hun begyndte at spekulere på, om hun ikke havde givet nok udtryk for, at hun meget gerne ville have de fratrukkede point tilbage. Måske skulle hun bare flirte noget mere. "Hufflepuff? Ser man det," sagde hun og slog over i en mere sensuel stemmeføring. "Men hvis du først startede på skolen for nylig, hvordan fik du så tildelt et kollegium?" spurgte hun, fordi hun vidste det virkede at spille interesseret. Egentlig var hun komplet ligeglad med ham og hans kollegium, men hvis det gav hende plus point, så spurgte hun gerne ind til ham. Og han havde jo lagt ud med at spørge ind til hende. Hun måtte dog indrømme, at hun var en anelse nysgerrig omkring ham, men det var primært hans udseende. Dog havde hun på fornemmelsen, at det ikke lige var det en fremmed pige skulle snage i.
Hun sukkede dybt og traskede op ad trapperne efter ham, selvom det gik en anelse langsommere. Hun var ikke i dårlig form eller noget, det krævede sin del at holde den krop hun havde, især når man indtog en del kalorier via alkohol, som hun gjorde. Men astronomitårnet var så højt oppe og der var så mange trapper, at selv den mest trænede atlet nok ville puste, når de nåede toppen. Hun måtte også tage et par dybe vejrtrækninger da de nåede derop, før hun fik styr på sit åndedræt igen. Hendes hjerte bankede dog stadig en anelse hurtigere. "Det ved jeg godt, jeg har jo selv kigget på den, på mine nattevandringer," sagde hun og sendte ham et charmerende smil. Han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved hendes tidligere nattevandringer, så længe hun ikke brød reglerne i dette øjeblik.

[Mayson Carver]

Mayson var slet ikke med når det kom til ting som flirterier og kæresteriger. Måske var det også derfor at det på ingen måde var gået op for ham at hun havde en hel del andre forventninger end han havde. Selvfølgelig var hun en smuk pige, det kunne selv Mayson se, men han så hende bare ikke som værende potential flirtemateriale, men han anså jo ingen som værende potentielt flirtemateriale, ikke på grund af at han var "for fin" til den slags, men af den simple grund at han ikke forventede at nogen som helst skulle se på ham på den måde.
I det sekund hendes stemme slog om rettede han et lidt spørgende blik mod hende. Han sagde ingenting til at starte med fordi han i første omgang forsøgte at gennemskue hvorfor tonelejet havde ændret sig. Det var lidt mærkeligt, men det fik hans puls til at stige en lillebitte smule, men han slog det hen med at det nok skyldtes forvirringen.
Han forsøgte da også at se bort fra det som han svarede på hendes spørgsmål, "jeg øh," han tøvede kort fordi han kortvarrigt havde glemt hvad han ville sige, "øhm, jeg valgte selv efter en evaluering sammen med Rektor Crowe," forklarede han uden at fjerne blikket fra hende.

Alligevel måtte han bryde øjenkontakten med hende som de gik op af trapperne. "Nåh..ja selvfølgelig." Det var da klart at hun havde set en nattehimmel før og han følte sig pludselig lidt dum for at sige det med så stor begejstring. Det var først nu at han så op på hende på ny og blev fanget af det charmerende smil.
Han sank lidt forsigtigt og var ikke helt sikker på hvorfor han fik det lidt varmt, men de havde selvfølgelig også lige trasket op af utallige trapper. Han rømmde sig en smule og smilede så venligt til hende inden han igen løsrev sit blik fra hende.
"Altså heroppe kan du i hvert fald sagtens være og nyde det i fred og ro inden du skal tilbage til opholdsstuen." Sagde han og havde tydeligt skruet lidt ned for begejstringen i stemmen. "Jeg har været heroppe en del, der kommer sjældent folk herop i løbet af aftenen." Nu kunne han jo ikke vide om det ville ændre sig som årstiderne skiftede, men for nu havde man det pretty much for sig selv.
Han blev stående ved rækværket og kiggede ned over plænerne for foden af slottet, man kunne og så se søen herfra og det var i det store hele et ret fantastisk syn.

[Deleted]

Hazel havde aldrig hørt om en der selv fik lov til at vælge sit kollegium, men på den anden side, kendte hun heller ikke nogen der var startet på skolen på 6. årgang først. Det var højest sandsynligt sket før, men hun havde bare regnet med, at de ville skulle have fordelingshatten på alligevel, som alle de andre havde haft, for at få deres kollegium af vide. "Jeg går ud fra du havde hørt om Hufflepuff før, men hvordan kan det være du valgte det?" spurgte hun, en anelse mere oprigtigt nysgerrigt end før. Det var ikke ligefrem det mest populære kollegium, så hun forstod ikke lige hvorfor nogen ville vælge det frivilligt. Hun lagde godt mærke til, at han virkede til at blive en anelse nervøs over hendes flirten, og han så ud til at blive slået en anelse ud af den. Hun benyttede situationen til at sno en hårtot om fingeren, mens hun kiggede ned i et par øjeblikke og derefter løftede blikket til ham igen. "Ikke fordi der er noget galt med Hufflepuff," tilføjede hun så og smilede nærmest uskyldigt til ham. Det så i hvert fald ud til, at det måske kunne virke til hendes fordel, så længe han ikke blev alt for nervøs. Han virkede nemlig som typen der kunne blive det.
"Tja, der er en slags selskab jeg ikke ville sige nej til heroppe," sagde hun, en anelse kryptisk, for at se om han ville forstå hvad hun mente med det. Hun fulgte efter ham hen til rækværket og kastede et hurtigt, ligegyldigt blik over Hogwarts' område, som man kunne se det hele af herfra. Det var ikke fordi hun ikke brød sig om synet, men det var langt fra det hun var kommet herop for lige nu. "Så.. Der kommer vel heller ikke nogen herop nu?" spurgte hun og vendte sin opmærksomhed tilbage mod ham, mens hun igen tilbød ham et af sine charmerende smil. Hun bevægede sig tættere på ham, langsomt men sikkert, og håbede lidt på, at han snart ville tage over selv.

[Mayson Carver]

Han var glad for at den lidt akavede tavshed var blevet brudt ved at de omsider var begyndt at snakke lidt sammen eftersom Mayson stadigvæk havde virkelig svært ved at læse hende. Han kunne på ingen måde finde ud af hvad hun tænkte. Det var faktisk ufattelig frustrerende, men han måtte vel bare erkende at folk havde ret i at pigers tankegang var en mysterium.
Mundvigen gled op i et nyt forsigtigt smil. "Altså jeg fik hatten på hovedet og den sagde Hufflepuff, men fordi jeg jo startede så sent så fik jeg lov til at vælge om jeg ville følge det." Han trak let på skuldrene, "skal jeg være helt ærlig så er det nok også der jeg passer bedst ind." Han vidste at Hufflepuff stod for loyalitet hvilket nok passede langt bedre på ham end mod, ambitioner og viljen til at lære - han var ikke modigt, han havde ingen store ambitioner om hvad han skulle efter Hogwarts, eller han havede en ide om at han gerne ville være auror, men han ville ikke ofre alt for at blive det. Faktisk var han ikke sikker på at han ville orke at kæmpe for meget når han havde en ide om at det var en tabt sag på forhånd. Og viljen til at lære? Neeej, eller jo selvfølgelig ville han gerne lære, men der var andre ting han hellere ville end at sidde og læse bøger hele dagen.

Han sank en mindre klump og kunne mærke hjertet slå lidt hurtigere. Han anede ikke hvorfor, det var nok en blanding af måden hun snakkede og det blik hun sendte ham, han kunne ikke sætte en halespidst på hvad helt nøjagtig hun gjorde som gjorde ham så nervøs, men han havde det virkelig underligt, det var ikke den samme nervøsitet som han havde når han frygtede om folk ville kunne lide ham, det var noget andet og nyt.
Lidt desperat forsøgte han at slå følelsen lidt fra sig, bare så det hele ikke ville blive akavet igen. "Er der? Hvillken slags er så det?" Hans naive hjerne havde slet ikke opfattet i hvilken retning denne samtale var begyndt at lede, faktisk var han mere undrende fordi hun jo havde sagt at hun gerne ville have et sted hvor hun kunne være alene.
Måske hun mente at det kunne være hyggeligt med en ven, hvilket hun jo havde ret i, han var jo også selv ret social hvis han kunne slippe afsted med det. Han tog sig selv i bare at stirre på hende imens hendes blik vandrede ud over området nedenfor. Hvad var der galt med ham, han burde lige tage sig sammen. Han rømmede sig lidt og tog en dyb indånding, "nej, eller det er i hvert fald meget sjælden på denne tid. Men..det var vel også det der var pointen?" Igen var han usikker, var pointen med denne tur ikke at han skulle vise hende de steder hun kunne være alene? Forvirringen nåede nye højder, hvad var det der foregik?

[Deleted]

Hazel måtte bide sig en anelse i læben, for at holde et lille smil tilbage. Han virkede også som typen der ville være på Hufflepuff, måske lidt Ravenclaw også. Men alligevel virkede han en anelse for naiv til Ravenclaw, de skulle i hvert fald forestille at være klogere end det. Selvom det var lykkedes ham at trække point for hendes forseelse den anden dag, havde han virkelig ikke virket til at have nydt det, på samme måde som nogen af de andre regelryttere til vejledere. Han havde nærmest virket helt bekymret for, hvordan hun tænkte om ham efter det, hvilket var temmelig sært, hvis man spurgte hende. Hvis man ville have alle skulle kunne lide en, skulle man i hvert fald ikke være vejleder. "Der skal vel også være plads til Hufflepuffere," sagde hun, en anelse svævende, men med et lille smil om munden, det var ikke meningen hun ville fornærme ham. Det ville hun i hvert fald ikke komme langt med, hvis hun ville have nogen som helst chance for at få de point tilbage. Men hun kunne alligevel ikke få sig selv til at komplimentere ham for frivilligt at have valgt Hufflepuff. Så hellere have mistet de få point, i hvert fald. 

Hun hævede et øjenbryn, da han spurgte ind til hvad hun mente, hun kunne ikke rigtigt finde ud af, om han spillede dum, eller om han bare ville have hende til at sige det direkte. Han virkede bare ikke som typen, der gerne ville tale direkte om, at man kunne hooke op med nogen heroppe, og for det meste være i fred. Han virkede alt for fjumret til at ville høre den slags direkte. "Noget lidt mere.. privat selskab," fortsatte hun bare det kryptiske. Hvis han ikke forstod det, måtte han da virkelig være tung i optrækket, og så var der ikke meget hun kunne gøre. Hun kiggede på ham og smilede så lidt, da han spurgte om det ikke var pointen, at der ikke skulle komme nogen og forstyrre dem nu. Måske forstod han det alligevel. Hun nikkede, som hun langsomt begyndte at bevæge sig tættere på ham. "Jo, lige præcis," sagde hun, stadig med et smil på læberne, dog et langt mere sensuelt et nu. Det var nu eller aldrig, hvis hun ville have de point tilbage, og han havde jo ført hende op til et sted, hvor ingen ville komme og forstyrre dem, så det var vel det her han ville. Også selvom han åbenbart ikke rigtigt kunne finde ud af at give udtryk for det. Måske hun bare skulle hjælpe ham lidt på vej. Da hun var tæt nok på, rakte hun ud og lod sin hånd løbe op ad hans arm. Det føltes temmelig underligt, i stedet for hud var der et lag af pels, det havde hun godt nok aldrig oplevet før. Men hun nøjes med at holde de undrene tanker for sig selv, og fortrak ikke en mine, som hendes hånd fortsatte op ad hans arm og standsede ved hans skulder, hvor hun tog en anelse fat. "Godt vi ikke bliver forstyrret," halvt hviskede hun, mens hun kom endnu tættere på, så der kun var få centimeter mellem deres kroppe og hun kiggede op på ham. Derefter stillede hun sig på tæer, så hun kunne komme til ved hans læber, og hintede et kys, ved at læne sig ind mod hans ansigt.

[Mayson Carver]

Han så på hende med undren i blikket. "Kan du ikke lide Hufflepuff?" Spurgte han som hendes ord ikke ligefrem havde lydt til at være mega opbakkende omkring kollegiet. Hvis ikke hun kunne var der jo ikke så meget af gøre ved det, han havde hørt en del tale ned om hans kollegium, men for ham var loyalitet ikke en dårlig egenskab at besidde så han forstod ikke at alle andre syntes det var så latterligt.
Det var stadigvæk slet ikke gået op for ham hvad hun snakkede om. Det var simpelthen så mærkelig en måde hun opførte sig på. Han havde aldrig oplevet nogen piger være sådan omkring ham. Som om at hun hentyede til en hel masse han måske burde vide, men ikke havde den fjerneste ide om.
Stadigvæk var der kun forvirring at finde i hans ansigt, hvad mente hun med privat selskab? Sådan som i en hemmelig klub eller..der gik et par sekunder så var det som om at noget gik op for ham, mente hun som i snydeselskab? Altså sådan et sted hvor hun kunne sidde med nogen andre og skrive af efter hinanden? Han sank, han håbede ved den sødeste grød ikke at det var det hun havde tænkt sig at udnytte det til.

På den ene side havde han ikke lyst til at spørge om det var det hun mente, det ville være for pinligt hvis ikke det var det, så ville hun måske tage ham for en herre idiot der anklagede hende for noget hun ikke gjorde.
Han var stadigvæk ikke sikker på det, det kunne jo også sagtens være en form for lektieklub. Havde han nu tænkt sig bare en lille smule om ville han måske godt have kunne regnet ud at det ikke var helt det, men Maysons hjerne fungerede bare ikke hundrede procent på samme måde som almindelige teenagedrenge hjerner. Han var jo slet ikke vandt til at være omkring piger på samme måde som han havde været det sidste halve år.
"Godt så.." Sagde han bare, stadigvæk forvirret over hele hendes udstråling. Det var først som hendes hånd gled op langs hans arm at han mærkede en ugenkendelig varme sprede sig i kroppen med udspring fra hendes berøring. Han sank og kiggede på hende fuldkommen lost, han anede slet ikke hvad der foregik.
Hele kroppen begyndte pludselig at pulserer som det gik op for ham hvad der foregik, øjnene blev åbnet i halvvejs panik og halen slog voldsomme slag. Mente hun privat selskab som drenge-selskab og var det ham hun hentyede til? Det kunne godt være at han aldrig havde mærket særlig meget til sine drenge hormoner, men nu ramte de ham allesammen for fuld kraft. Han følte ikke han kunne få luft og alt i ham længtes efter at kysse hende som hun tydeligvis kom tættere på, dette her havde han aldrig oplevet før. Hjertet slog så hårdt at han frygtede at det ville springe ud af brystet på ham, men hans fornuft sagde ham at det ville være forkert af ham at udnytte situationen og det var derfor han meget modvilligt trak sig en smule tilbage. "Undskyld jeg..øh..det var ikke min mening at..." hvad pokker skulle han sige, "jeg troede at du mente du ville se stjernerne.." sagde han lidt fladt og slog næsten knude på sin hale, stemmen var meget lavmeldt og lød underlig hæs. Hvad var der galt med ham?!

[Deleted]

Hazel trak let på skulderen, med en lettere ligegyldig attitude. Hun var egentlig temmelig ligeglad, hvis hun fornærmede ham ved at fornærme hans kollegium, hvis det altså var det hun havde lyst til. Men hun var ikke typen der diskriminerede folk på grund af deres kollegier, også selvom hun havde en smule fordomme om dem, så var det ikke noget hun lod sig påvirke af, når hun talte med folk. Ja, hun mente at dem fra Hufflepuff generelt var alt for godtroende, naive og værst af alt, regelryttere. Hvilket han jo også var, i en eller anden grad, når han nu var blevet vejleder. Desuden havde hun ikke tænkt sig at gøre ham vred på hende, ved at fornærme hans kollegium direkte, for så var der en chance for, at han end ikke ville overveje at give hende pointene tilbage. "Jeg har ikke noget imod Hufflepuff," sagde hun så, med en mere blid stemmeføring, end hun tidligere havde brugt, for at understrege sine ord. Hun så på ham med et lille smil. "Det er dog ikke lige det kollegium jeg ville vælge, hvis jeg selv kunne vælge hvor jeg skulle gå," tilføjede hun så, for ikke at lyve alt for meget. Hun vidste godt, at hun helt sikkert ville vælge Slytherin, hvis hun selv kunne bestemme, så hatten havde valgt rigtigt for hende, dengang hun lige var startet på skolen.
Hun kunne ikke rigtigt forstå, at han overhovedet ikke reagerede, da hun kom tættere på ham. Han stod bare bomstille hele vejen igennem, han bevægede sig end ikke, da hun rørte ved hans arm, eller da hun var så tæt på hans ansigt som hun nærmest kunne komme, uden at klaske sit eget ansigt ind mod hans. Til sidst flyttede han dog på sig, men den helt forkerte vej. Hun rynkede panden, da han trak sig tilbage, og endnu mere, da han undskyldte. Hun modstod fristelsen til at rulle med øjnene ad hans undskyldning, så vag den var. Og han havde jo ikke gjort det, hvis han virkelig havde taget hende herop, for at se hvad hun kunne tilbyde ham for at få hendes point tilbage. Måske havde han skiftet mening, måske var hun alligevel kommet til at fornærme ham lidt for meget omkring det med Hufflepuff. Han kunne da i hvert fald umuligt have misforstået hendes flirten. Der var da ingen der var så langsomme i betrækket. "Virkelig?" spurgte hun og udstødte et lille grin. Hun rystede på hovedet og lagde armene over kors. "Troede du virkelig også, at jeg var ude den anden dag om natten, for at se på stjerner?" tilføjede hun så og hævede et øjenbryn. Hun viftede med hånden for at komme videre fra det spørgsmål, for ærligt tvivlede hun på, at svaret til det spørgsmål, ikke var 'ja'. "Jeg vil bare have mine point tilbage, og da du tilbød at vise mig nogle steder hvor vi kunne være alene, lå det lidt i kortene, at du ville have mig til at gøre noget for at få dem tilbage," forklarede hun med et let skuldertræk. Hun var på ingen måde flov over, at det ikke var gået som hun ville have det, hvis noget var hun bare uforstående for, hvorfor han ikke var interesseret. Og selvfølgelig ærgerlig over, at han nok ikke havde i sinde at give hende pointene tilbage. Men det ville hun heldigvis komme meget hurtigt over, ti point var aldrig noget der kunne mærkes for alvor.

[Mayson Carver]

Han troede på hende da hun sagde at hun ikke havde noget imod Hufflepuff, han var måske lidt naiv på det punkt, men hvad pokker. Igen havde han det med at tro på det bedste i folk. Han smilede lidt forsigtigt til hende. Det gjorde jo ikke noget at hun ikke var enig, han syntes helt klart at Hufflepuff var det bedste kollegium, men igen så han jo også loyalitet som værende en meget vigtigt del af livet. "Hvilket ville du så vælge?" Spurgte han lidt forsigtigt.
Den lille hyggelige snak blev dog hurtigt meget mærkelig og alting skete så hurtigt. Mayson kunne mærke en meget underlig ny følelse af uro sprede sig i hele kroppen, var det bare ham eller var her pludselig usigeligt varmt heroppe? Han fortrød næsten også at han trak sig væk fra hende for noget i ham havde lyst til at se hvor det endte, et kys var jo ikke forkert, men han var bare rædselsslagen fordi han aldrig havde prøvet den slags før. Hvad hvis han var dårlig til det og hvorfor forsøgte hun i det hele taget at kysse ham? Kunne hun måske godt lide ham? Det kunne da ikke passe hvad skulle hun dog se i ham når hun kunne få så mange andre?

"Jaah?" Han følte sig pludselig virkelig dum. Var det derfor hun havde opført sig så underligt omkring ham? Havde hun planlagt dette her fra starten af? Så mange ubesvarede spørgsmål væltede rundt i hovedet på ham og han kunne mærke at han gik en smule i panik over det.
Han rømmede sig lidt ikke helt sikker på om han turde stille det spørgsmål der lå og kæmpede for at komme ud. "Men..hvis ikke det var for stjernerne..hvad lavede du så?" Han så på hende. De forvirrede gule øjne afspejlede tydeligt at han slet ikke kunne samle sig lige nu. Hvorfor havde han stadigvæk lyst til at kysse hende? Han følte sig virkelig draget mod hende og det hyldede ham fuldkommen ud af den.
Denne gang mærkede han halsen blive helt tør, "så du troede at jeg fik dig herop for at du kunne kysse mig og jeg så ville give dig dine points tilbage?" Spurgte han chokeret. Hun kunne da ikke have tænkt mere end at kysse ham, kunne hun? Alting gav dog mere mening nu, det var derfor hun hele tiden spurgte om at blive forstyrret.
Han bed sig kort i underlæben, han blev nødt til at komme lidt væk lige nu for dette her var simpelthen så pinligt, hvor naiv havde han helt præcist været at tro at hun rent faktisk ville se på stjerner. Han mærkede sine kinder brænde og han var så flov at han dårligt kunne kigge på hende.
"Øhm..jeg tror jeg..øh går ned nu..jeg..øhm vi ses bare rundt omkring." Han anede ikke hvad han skulle sige som han langsomt bakkede hen til trappen og næsten væltede ned af de første trin fordi han havde så travlt med at komme afsted. Tænk at hun havde troet han ville udnytte sin magt for at få lov til at kysse på hende..og tænk at hun havde været villig til at kysse ham af alle drenge på skolen. En lille del af ham fortrød inderligt at han ikke havde haft mod til bare at modtage et enkelt kys, bare fordi han jo ikke var sikker på om chancen nogensinde ville byde sig igen.

// out