You got to be kidding me.

[Deleted]

Olive forsvandt hurtigt, mens Rowan bare daskede hen til sin time, hvor han selvfølgelig kom for sent.
Efter aftensmaden, var det hen til banen, hvor der blev klædt om og steget op på kosten. Træningen gik med et sammenstød, så Rowan faldt ned på jorden, som var våd og mudderet. Men ud over at være beskidt, var der ikke andre mén efter faldet. Ansigtet var tæt på mere brunt end normalt og hans hår havde fået et par græsgrønne totter.
Klædt i sin quidditch dragt, kom Rowan ind i storsalen, med et par af sine holdkammerater. Deres stemmer gav genlyd i rummet, og flere af dem jokede omkring barnlige ting. ”Hvis jeg ikke laver den her opgave så slår Pendareva mig ihjel” forsikrede han dem om. Det var ikke helt sandheden, men de synes jo ikke at det var sejt at være seriøs med sine lektier.
Møgbeskidt, satte Rowan sig ved siden af Olive og fandt sin egen bog frem, selvom de bøger hun havde fundet nok var mere brugbare. Ud af lommen tog han også et krøllet beskidt papir, hvor intention var at skrive noter, selvom han ikke havde nogen fjerpen.
”Hey, hvor grundigt skal vi beskrive den første gren?” spurgte han interesseret og lænede sig lidt hen mod hende, for at se hvad hun var i gang med.

[Deleted]

Hun lagde slet ikke mærke til de nyankommende, ret højt råbende personer. Nej når først Olive havde fundet der interesserede hende, var det utrolig svært at hive hende tilbage til jorden blandt de levende.
Så det var først en stemme snakkede til hende, ikke få meter væk, at hun forskrækket hæv hoved imod hans retning. Forbavselsen ændrede sig dog hurtigt til forargelse, til et mordende et af slagsen. Var han seriøst kommet direkte fra træning? Et smil havde svært ved ikke at brede sig og skabe nogle dybe fuger i kinderne. "Så grundigt man nu kan" svarede hun tilbage, og lod blikket glide fra hans beskidte ansigt ned til det sammenkrøllede papir han var ved at prøve at glatte ud. Hun fandt et af sine egne pergamenter frem og en ekstra fjerpen "Her" hun lagde det foran ham, og lagde de ikke relevante ting hun havde foran sig væk.

"Men jeg har allerede fået beskrevet det meste af de to første emner, og nogle stikord til det sidste, så det vel umiddelbart bare at finde lidt ekstra fylde også er det vidst også fint" hun bladrede lidt rundt i nogle af bøgerne og fandt det information de nu skulle bruge. "Men hvis jeg kender vores professor ret, så kommer der sikkert en ekstra test eller noget mundtligt, når vi har afleveret opgave" mumlede hun en smule fraværende, mens den venstre hånd hurtigt skriblede løs på det blanke pergament papir.

[Deleted]

Rowan tog imod fjerpennen og startede med de simpleste ting på sit eget papir; navn og dato. Han mærkede igen en frustration i overfladen, fordi han ikke vidste hvad han skulle skrive.
”Så du har skrevet om det og det… men mangler…” han kiggede ned på bogen Olive læste i og prøvede at skabe sammenhæng. ”At få ting til at transformere tilbage, er da ikke noget vi skal vide om? Eller er du ved et af underemnerne.”
Da hun nævnte en test, blev han helt bleg i hovedet. Fandtes der noget værre? ”Nah, sikkert ikke…” forsikrede han, mest bare sig selv for. Olive ville jo være klar hvis de fik en pludselig test.
Rowan lod Olive fortsætte med at bestemme hvad de skulle, for det var lidt overskueligt for ham selv. Hvis hun bad ham om at kigge efter i en af bøgerne vil han endda gøre det. Måske havde han bare en god dag.
//evt out?

[Deleted]

Hun prøvede sit bedste at få ham involveret, selvom det var svært når hun så tit gjorde ting alene. Og egentlig helst ville gøre ting alene. Men hun fandt en ro frem når han sad ved siden af hende, måske var det også det at lave noget så mundanet som at lave lektier sammen med nogen der gjorde hele verden føltes normal igen. Så i stedet for at himle med øjnene og sukke irriteret over, at hun ikke følte han fandt den samme interesse frem som hun selv havde. Hjalp hun ham så godt hun kunne, stoppede op og udpegede ting han spurgte om skulle han have spørgsmål.
Da opgaven var færdig, eller så godt som smilede hun træt til ham. "Tror det fint, jeg skal nok renskrive resten og få afleveret det til professoren" lige så stille begyndte hun at samle sine ting sammen. Og da det var gjort rejste hun sig op og fremdrog en hånd for at sige farvel. "Du er klogere end du tror, du skal bare tro noget mere på dig selv" hun begyndte lige så stille at gå imod de store døre der førte ud til de mange korridorer. Dog stoppede hun op og vente sig imod ham og gav ham et helt igennem oprigtigt smil hun åbnede munden for at sige noget, men ombestemte sig i sidste øjeblik. "Vi ses lige pludseligt" og med det forsvandt hun ud i de mørke gange.

//out