Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 10:13:39 GMT
tid sted omgivelser og vejr bliver beskrevet i trådenTråden er forbehold til @rowan En fugl fløj forbi det gamle gotiske vinduer, som trods den lange leve alder så ud til at være i ganske god stand, solens stråler angav at dagen kun lige var gået i gang.
Timen var gået langsomt, trods at forvandling altid havde været en af hendes yndlings fag, havde Olive svært ved at finde sig selv i humør til at engagerer sig. Hvilket ville vise sig at være dagen største fejltagelse hun kunne have begået, da det skulle vise sig at Professor Pendareva havde besluttet sig for at sætte folk sammen i grupper om en opgave, som hun slet ikke havde hørt efter hvad egentlig var.
"Olive, høre du efter?" de grønne øjne flyttede sig hurtigt væk fra vinduet, og betragtede læren med uvidende øjne, som blev mødt af et suk. "Gruppe arbejde omkring de fire grene inde for forvandling" Olive nikkede lige så stille, mens hænderne greb sig nervøst mellem hinanden, og dette betød sikkert hun allerede havde fået tildelt en partner, ikke? "Sieger er din partner for denne opgave." Olive nåede lige at rejse sig op i stolen for at protesterer, men fik et ganske bestemt blik tilbage. Langsomt satte hun sig ned igen, da det var tydeligt at dette ikke var en kamp hun kunne vinde. Men hvorfor lige, hun drejede hoved for at kigge over på hendes partner for projektet, ham?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 11:18:03 GMT
Ligesom aldrig de andre undervisnings timer, hvor det foregik på tavlen, var Rowan tanker alle mulige andre steder. [/i]Hvornår var den næste Quidditch kamp… ville de mon vinde? Jo selvfølgelig.[/b] Han så næsten drømmende ud i luften, mens professoren fortsatte sin lektion. For en tid havde Rowan lænet sit hovedet på sin hånd, og i samme øjeblik som en af ’vennerne’ skubbede hånden væk, så hovedet landede hårdt mod disken, blev hans efternavn nævnt. ”Huh?” lød det bøvet fra ham, som han så i retningen af Olive som kiggede mod ham. Det var dog ikke kun hende som kiggede i hans retning. Også alle de andre havde hørt smældet, og gloede på det røde mærke, som disken havde efterladt i Rowan pande. Lidt forlegen tog han sig til stedet og så spørgende op på læreren. Hvad var det nu han skulle? ”I har to dage til at lave opgaven. Kom i gang” lød det utålmodigt fra læreren som kiggede ekstra hårdt på Rowan, fordi han tydeligvis ikke havde hørt noget som helst af hvad timen havde handlet om. Lige så stille fik Rowan pakket sine ting sammen, og så endnu en gang i retningen af Olive. Alle i klassen, vidste at han var ret useriøs i timerne, lavede ikke sine lektier og bare var en pain in the ass, at arbejde med. ”Olive, ikke?” hilste han, og virkede for en gang skyld selv en smule initiativ tagende. Måske kunne han få hende til at lave hele opgaven, og han så selv slap for eftersidning.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 13:06:11 GMT
Hun himlede med øjnene og lagde armene over kors, dette var simpelthen ikke noget hun kunne spille sin tid på. Kort overvejede hun at sige hun nok skulle lave hele opgaven, men så igen. Hun tog en dyb indånding, og løsnede den højre arm for at lade fingrende glide igennem det lidt uglede hår. At bruge tiden på at fremstå præsentabel var ikke just det, som der havde været hendes første prioritet længe. Hvilket var endnu en grund til, at hun var nød til at tage sig sammen. Både som elev, men også som vejleder. Derfor var hun nød til at bide i det sure æble, og sørger for at Rowan deltog lig så meget i projektet som hun selv gjorde. En lille krusning formede sig hen over læberne, en afskygning af et smil, dog ikke uden at fjerne det lidt hovmodige udtryk i øjnene. Tænk at hun virkelig var endt sammen med sådan en simpelton som ham.
"Jo" svarede hun tilbage, og begyndte at samle sine bøger sammen lige som de andre elever gjorde. Timen var ved at være over, og hun var sikker på at professoren ville give dem lov til at gå i biblioteket for at finde relevante bøger. Desuden var hun sikker på at næste lektion først startede om en times tid. "Så skal vi komme afsted?" ganske kontant rejste hun sig op og svang bylten med bøger hen over ryggen og betragtede ham afventede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 15:09:13 GMT
Rowan var ikke i tvivl om at hans partner, i mindre grad var tilfreds med sammensætningen. Måske var hun ikke så let at løbe om hjørner med som han troede. ”Efter Dem” sagde han, og lavede en gestus mod døren. For et øjeblik, lød hans stemme næsten galant, men det var alt sammen bare for sjov. Rowan lod Olive gå først ud, og fulgte med hende, hvorend hun ville hen. Dette sted viste sig at være biblioteket, hvilket gav mening. ”Har du nogensinde undret dig over, hvorfor Ravenclaws opholdstue ikke er lige uden for biblioteket?” sagde han, ud i luften. Han havde selvfølgelig aldrig selv været i den nævnte opholdstue, men han vidste at den var i et af tårnene, ligesom hans eget kolligie. Af og til kunne man overveje hvorfor Rowan ikke var kommet i Slytherin, grundet hans måde at få andre til at lave sine ting på, men det var også her hans problem kom. For at manipuler overlagt med mennesker, duede han ikke til. De fleste fik bare ondt af ham, eller gav op, men Rowan var bare spændt på hvor lang tid at Olive ville holde. Da de kom ind til alle bøgerne, spredte der sig en duft af støv og gammelt pergament. Ikke noget som Rowan selv var vild med, for det betød lektier, og hvorfor overhovedet bruge sin tid på at læse bøger for sjov. Hans første instinkt var dog alligevel at gå hen til afdelingen om Quidditch’s historie. Om det så betød at Olive stod tilbage, tænkte han ikke meget over.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 17:02:16 GMT
Da hun vente ryggen til ham, kunne hun ikke forhindre øjnene i at himle lidt. Der var et eller andet over ham, som bare ikke befandt sig godt hos hende. Som om at der var en facade over hans galente tale måde, eller generelle opførsel. Men da hun havde taget en dyb indånding, prøvede hun at huske sig selv på, at man aldrig skulle dømme en person på dens opførsel eller udseende. Der kunne være så meget andet der stak bag, lige som man aldrig skulle bedømme en bog på dens omslag.
Der blev ikke snakket mens de begav sig ned af de lange korridorer, det var derfor at Olive ikke med det samme kom med et tilbage svar på hans spørgsmål. Ordene blev ikke opfanget med det samme, og hun skulle lige til at bede ham om at gentage det, før at sætningen begyndte at give mening. Et lille fnys blandet med grin, forlod hendes næse, så bare fordi man var fra Ravenclaw, var det ensbetydende med at man elskede at befinde sig i biblioteket? Men rigtigt nok, så snart hun kiggede rundt, kunne hun allerede genkende mange af ansigterne fra dem, som hun så dagligt når hun befandt sig i opholdsrummet. Hun bed hurtigt tand for tunge, og lod bemærkningen glide ubesvaret til side.
Hun gik den stik modsatte vej, da bøgerne til deres opgaver ikke befandt sig i samme retning som Rowan var gået. Det var først da hun havde taget den første bog ned fra hyllen, at hun lagde mærke til at hans tilstedeværelse ikke var bag hende. Hvor var han nu endt henne? Hoved gled ud fra reolen mens hun spejdede blandt eleverne, var han allerede løbet væk? Det skulle simpelthen være løgn! Men før vreden nåede at sætte sig, fandt hun ham dog over ved afdelingen om Quidditchs historie. Igen måtte hun himle med øjnene, mens hun med hurtige skridt bevægede sig til ham. Hun stod ikke mange meter væk fra ham, med den tunge bøg i armene før hun rømmede sig. "lige så interessant som Qudditchs historie kan være, så er det desværre ikke det vi skal skrive om'' hun gav ham et anstrengt smil ''Så måske vi kunne finde over til den afdeling hvor bøgerne vi skal bruge faktisk befinder sig?'' hun hævede øjenbrynene, næsten i forventning om at han ville protesterer.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 19:02:02 GMT
En given bog, var taget ud af hylden, og allerede fanget Rowans nysgerrighed. Den var fyldt med bevægende billeder af kendte Quidditch spillere. Alt hans koncentration blev suget til af emnet, og han lagde ikke mærke til Olive, før hun var helt henne ved ham. ”Jo vist” mumlede han og puttede bogen tilbage i reolen. Da han gjorde dette, blev selv samme bog nærmest spyttet ud igen. Rowan prøvede igen at skubbe den ind og denne gang holdt han den fast, så den ikke kunne hoppe ud. For et øjeblik, skete der ingenting, og Rowan slap da også sit tag, bare for at få kastet den tilbage i hovedet. ”Ikke flere buler tak…” opbrød han, og lod bogen ligge på gulvet. Den eneste forklaring han kunne finde på, var at biblioteket hadet ham, selvom det reelt bare var fordi han havde sat bogen tilbage det forkerte sted. ”Jeg skal nok komme nu, hvad var det nu ville skulle lave?” spurgte han dumt, før han kiggede surt tilbage på reolen, og små bandede for sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 19:28:49 GMT
Det, havde faktisk været nemmere end hun havde regnet med, måske ville det slet ikke blive så slemt som hun havde regnet med? Men før hun nåede at udtrykke dette, i så mange ord, fløj bøgen han havde prøvet at sætte i ud igen. Det første udtryk hendes ansigt gjorde sig i, var stor forbavselse, for derefter at fordreje sig i et der morede sig noget så frygteligt. Og da han fik den i hoved, så kunne Olive ikke holde sig tilbage. En krystal klar latter forlod hendes læber, et lille grynt forlod til sidst hendes næse da hun prøvede at stoppe med at le. Han begyndte efterhånden lidt at minde omkring hende selv for nogle år tilbage, og kort kom i tanke om hvordan hun havde komme til at forvandle en af rustningerne på gangen til et talende omvandrende et af slagsen. Hvilket mange ville have tænkt nok var super fedt, set bort fra at i samme process var den også blevet farvet pink og havde været stik hamrende tosset på hende. Latteren døde dog først helt hen, da der blev tysset på hende og hun smilede ganske flovt rundt. Det havde været længe siden hun havde grinet på den måde.
Olive pressede bogen hun havde i hænderne imod Rowans brystkasse, i den forhåbning at han ville forstå at han skulle holde den for hende. "Hold den lige en gang" hun bøjede sig derefter ned og samlede bøgen op som han havde fat i, hun betragtede kort nummeret, for derefter at kigge op på hylerne. Hurtigt havde hun fundet den rigtige plads og lod bogen glide lige så stille ind på plads. "Bedre, du ved hvordan bøgerne kan være hvis man ikke stiller dem korrekt på plads." hun tog den anden bogen fra ham igen og blinkede med det ene øje, inden hun vente rundt på hælen og spankuleret tilbage til hvor hun var kommet fra. I den forhåbning om at han nu denne gang ville følge med, velvidende at hun ikke havde svaret på hans spørgsmål endnu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 20:05:24 GMT
Rowan blev helt glad selv, da han hørte Olive grine. Først havde han ikke fundet situationen underholdene, men nu kunne han godt se det sjove i det og lo med hende. Det var dog prikken over i’et at hun fragav et grynt, før de blev bedt om at være stille. Smilet forblev dog på Rowans læber, og han tog imod bogen, og lod som om at han fik en mavepumper samtidig. ”Du kan godt glemme det… bogen…” Mere nåede han ikke at sige, før Olive, havde fået sat bogen på plads, uden at den hoppede ud. ”Det er jo magi” sagde han drilsk og lod hende tage bogen tilbage. Måske var hun ikke så tør, som hun havde virket til at starte med. Det var dog tit svært at finde ud af de der Ravenclaws, for selvom de generelt gik mere op i lektier end andre, så var der vel også andre ting der interesserede dem. Denne gang fulgte Rowan med hen hvor bøgerne, de skulle bruge til deres opgave, var. ”Forvandling… right… og noget med nogle grene?” Hans finger strejfede nogle af de nærmeste bogrygge. Emnet lød bekendt, men havde de haft lært noget om det i dag? Rowan huskede det hvert fald ikke og tog bare en tilfældig bog ud, uden at vide hvor relevant den var. En tilfældig side blev slået op, og for et øjeblik, var Rowan stille. Dette øjeblik var dog kort, før han så op mod Olive. ”Vidste du at man kan lave en hammer om til en måtte, men man kan ikke lave måtten tilbage til en hammer?" Informationen havde han tydeligvis lige fundet fra bogen, og hurtigt fløj hans blik ned i bogen igen, for at finde mere lignende fakta.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 20:29:01 GMT
Hun nikkede da han begyndte at tale om deres opgave, så noget havde han da fået med, storslået, et nul til sports fyren. "Vi skal skrive en rapport omkring de fire grene i forvandling.'' som hun snakkede hæv hun flere bøger de kunne bruge ud, og lod dem hvile under højre arm. Hun skulle lige til at snakke videre da han pludselig fortalte hende en ganske, ubrugelig information i manges øjne. Det ene øjenbryn gled op i panden, mens det andet havde dalet lidt tættere på øjet. "Ja, min far" hun stoppede kort og tog en dyb indånding, da hun mærkede trykket for brystet, hans forsvinding tog stadig hårdt på hende. "Min far prøvede mange af de teorier af, lad os sige han var lidt af en tosset videnskabelig magiker'' hun tog endnu en bog ud af reolen. "Men rapporten skal handle om de fire grene, altså forvandling, forsvinding, alteration og tilbageforvandling." mumlede hun, og stod nu med så mange bøger, at hun lignede noget der snart ville knække sammen. Dette måtte vel også være nok bøger for nu "Så det jo ikke så svært!'' hun smilede til ham, og satte usikkert afsted hen imod nogle af de nærmeste borde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 21:09:02 GMT
Meget kunne man sige om Rowan, men at se når noget gik nogle på, så var han generelt opmærksom. Da Olive havde nævnt sin far, kunne man se at noget løb igennem hende. Måske var han død eller noget værre. Det var dog ikke det rigtige tidspunkt at spørge, så Rowan lod det ligge for nu. Da hun forklarede hvad emnet gik ud på, knipsede Rowan med fingrende og fik lys i øjnene. ”DET kan jeg huske noget om!” sagde han glad og hev en af bøgerne hun havde under armen, til sig. ”Menneske transformation… Det er sådan noget med en animagus, right? Men det skal vi vel egentlig ikke lære om endnu?” Det kom bag på Rowan selv at han havde fattet så meget. Hans synes selv, at kunne ændre på sit udseende var mega spændende, og havde nok lyttet i den time. Han bladrede lidt videre, og satte sig, uden at fokusere særlig meget på Olive. ”Det er jo bare molapyk de skriver, de der gamle tosser!” Irriteret, lagde han bogen fra sig. Allerede havde Rowan mistet fokusset, fordi det ikke længere var noget der interesserede ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 21:24:22 GMT
Hun var lige ved at tabe alle bøgerne hun havde et fast greb på, da han valgte at hive en ud af stakken. Men formåede at kaste dem på bordet, der var et enkelt skridt væk fra hende. Hvad fanden foregik der i hans hoved, der måtte virkelig være noget af et hamster på hjul kørende med fuldfart, sådan som han kunne skifte fra det ene til det andet. Dog valgte hun ikke at kommenterer på det, og satte sig ned og begyndte at hive pergament papir og fjerpen frem. Ganske nydeligt blev de lagt frem for sig, men lige som hun skulle til at åbne sin egen bog op og begynde at læse. Var der igen noget galt og Rowan lagde bogen han havde læst i fra sig. Olive sukkede dybt, hun måtte tage den tidligere indstilling til sig igen, dette ville blive et komplet helvede hvis han ikke tog sig sammen og gav det en chance!
"Hvad er det du ikke kan forstå?" fik hun dog tålmodigt frem, og rykkede sig tættere på ham, og åbnede bogen så de kunne læse det sammen. "Hvis du giver op så hurtigt, så kommer du hellere aldrig til at forstå hvad det er de forklare" igen var hendes stemme i et toneleje, der var meget kontrolleret. Han virkede ikke som typen der ville reagere særlig godt, hvis hun begyndte at råbe af ham. Selvfølgelig kunne hun ikke garanterer, at hun ville være lige så civiliseret hvis han fortsatte med samme attitude. Men det var vel, forhåbentlig et forsøg værd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 21:57:29 GMT
Normalt havde folk allerede nu givet op, på at samarbejde med Rowan, men af en eller anden grund, hang Olive stadig ved. Måske var det stædighed, eller måske var hun selv ved at give op. Rowan havde fjernet sig fra den forvirrende bog, men blev stiv i kroppen, da hun satte sig ned ved siden af ham. En nervøs latter kom fra ham, men der var egentlig ikke noget at grine af. ”Det hele” indrømmede Rowan, som hadet at folk pegede ud at han ikke forstod ting. Det var dog ikke det samme med Olive, for hun virkede ikke nedladende eller utålmodig, tværtimod! Der blev taget en dyb indånding, som han så ned på siden, hun havde slået op på. Skiftning – transformation. Overfladisk skimtede Rowan sidens indhold og følte en mærkelig ro i sin krop. Det var som om at tålmodigheden fra Olive, gav ham selv fokus. ”Så man kan skifte en genstand ud med noget andet? Et håndtag til en bamse?” prøvede han, men lød ikke overbevidst om at det var rigtigt det han sagde.
//Du må gerne springe frem hvis det er. Hvis hun altså forbliver tålmodig med ham, så skal han nok holde nogenlunde fokus
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 10, 2017 22:11:06 GMT
Det reelle svar som han kom med, gjorde at spændingen i nakken forsvandt, og hun en dyb indånding gjorde at hun ikke længere følte sig irritabel. Hvis han kunne være så ærlig, så kunne det bestemt ikke være slemt at have ham som partner. Hun havde intet imod folk som havde problemer med at følge med, hun havde dog noget imod hvis man ikke gjorde en indsats og hellere ville ride på andres skuldre igennem skolegangen. Det var ikke fair for dem man red på, eller en selv for man ville alligevel ende med at have problemer til de afsluttende prøver. Et smil formede sig hen over læberne, og hun nikkede blidt "Bestemt, det er vitterligt kun din fantasi der sætter grænser, der er ingen der siger at det skal være kedeligt!'' det var tydeligt der lå en passion gemt bag ordene, dette var virkelig noget hun brændte for. Hvilket havde gjort at hun igennem fjerde år havde brugt meget tid på at lave forskellige forvandlinger, der dog desværre typisk havde endt i store fiaskoer.
Tiden flød ud i et, og pludselig kiggede hun op på uret og gispede højt. Hun var så sent på den! Fordi at Rowan havde vist sig faktisk at kunne høre efter hvad hun havde sagt, med undtagelse af nogle sidespring i ny og næ, havde hun begyndt at nydt at sidde og diskuterer tingene med ham. "Åh nej, jeg kommer for sent til magiske dyrs pasning og pleje!" hun rejste sig op og begyndte at skrabe bøger og pergamenter til sig. "Super god indsats i dag, måske vi skulle kigge på det efter aftensmad?" i hendes hoved, var det meget bedre at få det færdig gjort så hurtigt som muligt, så man havde styr på sine lektier og ikke pludselig stod og lavede det hele i sidste øjeblik.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 11, 2017 8:00:50 GMT
Normalt var det med lektier noget der føltes som en evighed, men i dag gik tiden hurtigt. Om det var Olives forkærlighed for faget, var ikke helt til at sige, men det hjalp da helt bestemt. Normalt var de fleste professorer monotome i deres undervisning, men sådan var det ikke nu. Det var mest Olive der snakkede, og af og til kom Rowan da også med et par input. Åh, ja det giver mening” Det kom helt bag på ham, da tiden var gået. Rowan huskede ikke hvornår han nogensinde havde brugt så meget tid og energi, på noget så kedsommeligt som lektier. ”Okay. Jeg har Magiens historie.” Der var en strejf af skuffelse i hans stemme, nu var det lige blevet spændende. Han tog sin egen taske og så ned mens Olive pakkede sine ting sammen. Det var egentlig hende der havde styret showet. Efter aftensmad? Der er Quidditch træning” svarede han undskyldende. Først kløede han sig i de brune lokker, før han trådte et skridt væk. ”Men bagefter. Klokken 20.00? Det skal nok ikke være her igen, for jeg kan først nå i bad senere. Måske storsalen?” forslog han? Rowan der foreslog lektielæsning, var noget der kun skete i et parallelt univers, vad skete der lige?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 11, 2017 10:43:03 GMT
"Jo, ja.. super!" kom der fra hende, da hun halvt hørte efter, og halvt pakkede tingene sammen i en kæmpe fart. Egentlig burde de sætte bøgerne på plads, men hun kunne altid komme tilbage og gøre det, når hun havde bedre tid. Ja sådan måtte det blive! "Ses efter aftensmaden så!" kom der fra hende, som hun klemte hans arm venskabeligt og drejede rundt på hælen, og kom så i tanke om det ikke var aftensmaden, men efter hans træning træning og i storsalen "Jeg mener efter 20! Ses i storsalen!" råbte hun over i skulderen, mens hun halvt løb ind i en person og sprintede ud af døren, i sådan en fart at hun ikke var sikker på at han havde hørt hvad hun havde råbt.
Dagen var gået ganske hurtigt, og af en eller anden grund havde hun haft nemt til en smil størstedelen af dagen, hvilket også var noget af et under. Hun havde efter aftensmaden brugt tid på at finde de bøger de skulle bruger og låne dem fra biblioteket, så de kunne sidde i ro og fred den sidste halvanden time inden de skulle bevæge sig tilbage til deres opholdsstuer. Men ud fra det arbejde som de allerede havde lavet, var hun ganske sikker på de kunne nå det på den korte tid. Som altid var hun alt for tidligt på den, og valgte at sætte sig ved et bord og skriblede forskellige nye besværgelser ned i hendes notesbog.
Desuden var der også andre lektier der skulle tages hånd om, så den halve time der var tilbage inden klokken slog mødetidspunktet gik ganske hurtigt. Ikke at hun lagde mærke til det, da hun var komplet opslugt af bogen omkring historien bag Hogwarts. De få folk som der havde opholdt sig i salen, var så småt ved at tynde ud, og før hun viste af det sad hun ganske alene henne ved langbordet med ryggen mød pejsen.
|
|
|