So this is home

[Deleted]

Deres dreng skulle nok lære at vinke, men der var vist stadig et par måneder til han kunne gøre det helt selv - g så gik der endnu længere før det gik op for ham hvad han egentlig lavede. Da hun havde puttet Hunter tog hun et øjeblik for sig selv til at kigge på den ring, Sam havde givet hende. Den var smuk, men han vidste jo efterhånden også hvad hun kunne lige og hvad hun ikke kunne lide. Hun havde jo dårligt kigget på den før hun sagde ja. Det var jo ikke ringen, hun giftede sig med, men Sam - smykket var bare et symbol på det hele.

Serena nikkede, da han spurgte om Hunter sov. "Som en sten. Jeg nåede dårligt at lægge ham ned før han sov," fortalte hun og lagde en arm om Sam, mens hun kiggede på de ting, han havde pakket ud. Hun drejede hånden, så hun kunne kigge på ringen igen. "Du ved godt, du hænger på mig nu, ikke?" drillede hun - som om hus og baby ikke var nok i sig selv, så var ringen jo bare endnu et symbol på, at det skulle være de to for evigt. Lige sådan som hun foretrak det, men det afholdt hende jo ikke fra at fortælle Sam med jævne mellemrum at hun ikke var på vej væk lige forløbig.

[Samuel Roden]

Han kiggede lidt tilbage på de alt for mange flyttekasser. Det var sjovt som man aldrig syntes man havde noget særligt, da han havde kigget rundt i den lille lejlighed i Hogsmeade havde han tænkt at det ikke ville tage ham meget mere end et par timer at pakke sammen.
Hold da op hvor havde han taget fejl og nu hvor det hele skulle frem igen var det bare endnu værre. Han havde lidt en fornemmelse af de aldrig ville blive færdige. Scott havde godt nok tilbudt sin assistance, men ikke før den følgende dag da han var på arbejde i dag. Heldigt for Sam at han have fået lov til at låne bilen, det var lidt af en tillidserklæring.

Tankerne blev brudt som Serena kom ind til ham igen. Han smilede ved synet af hende, hun var bare så perfekt på alle tænkelige måder. Sam smilede ved tanken om Hunter der udmattet sov inden hovedet ramte puden. ”Det har også været en lang dag.” Kommenterede han med et let skuldertræk. ”selv for Hunter.” Selvom drengen jo tydeligvis var for lille til at hjælpe til havde det jo også været lidt af en omvæltning for ham med alle de nye indtryk.
Han lo kort og trak hende ind i sine arme så han kunne kigge ned på hende, ”er det et løfte?” Spurgte han som den blide latter gled over i et vedvarende smil.

[Deleted]

Serena havde jo den fordel, at hun bare kunne svinge sin stav og så gjorde tingene, som hun gerne ville have. Det gjorde indflytningen lidt nemmere, når det meste foregik med Hunter i armene. Hun havde nok ikke haft helt så meget med udpakning at gøre, som Sam havde, men så havde hun sørget for Hunter i stedet. Hun nikkede, da han sagde det havde været en lang dag. Selv for lille Hunter, der jo ellers ikke kunne prale af, at have pakket kasser ud. Alligevel var der jo foregået mange ting og hans middagslur havde ikke været så lang som den burde.

Man troede ikke det var muligt, men Serenas smil blev lidt større, da han trak hende ind til sig. Hun lod hænderne glide ned i Sams baglommer og vendte hovedet op mod ham, da han talte. "Det kan du tro!" sagde hun med et lille grin, da han spurgte om det var et løfte. De var unge og selvom Serena jo ikke ligefrem havde haft seriøse forhold før hun mødte Sam, så var hun helt sikker i sin sag. Hun kunne slet ikke forestille sig et liv uden Sam og Hunter. "Du ved godt, min mor skriver os op til alle bryllupsmagasinerne nu, ikke?" drillede hun. Det var lidt en overdrivelse, men hendes mor ville helt sikkert ikke snakke om meget andet end bryllup fra nu af og til de blev gift.

[Samuel Roden]

Han smilede bredt til hende da hun forsikrede ham om at hun ikke løb nogen steder. Han elskede hende så højt og selvom tingene måske var gået lidt hurtigt i starten så fortrød Sam ingenting. Han var da i hvert fald blevet mere sikker omkring en hel del ting, men han var selvfølgelig også blevet det ældre.
Sam bed sig en smule i underlæben, Serena havde nok ret. "Så må jeg vidst også hellere få fortalt det til min omgangskreds så de også kan få lidt at skulle have sagt inden din mor overtager planlægningen." Drillede han. Matilyn - Scotts mor - havde jo nærmest været som en mor for ham så hun ville nok elske at få lov til at være med til at planlægge nogle ting.

På en måde kunne man vel sige at Serena slap billigt med hensyn til svigerforældre. Luke, som var Sams far, havde Sam ingen kontakt med og ønskede heller ikke at have det og hans biologiske mor var død. Til gengæld havde han en god portion halvsøskende og xkærester af Scott som sikkert kunne være meget værre end en svigerfamilie, men Sam var ikke nervøs, desuden kendte Serena jo allerede Chrissandra så det var ikke noget problem og Alyxia havde jo også været forbi og hilse på Hunter nogle gange selvom Scott ikke vidste noget om det.
"Måske vil vi kunne holde brylluppet ude i haven hvis vi gør det til et sommerbryllup." Sagde han lidt tænksomt. Var det for hurtigt at begynde at planlægge når hun lige havde sagt ja? Nu var han jo typen der helst skulle planlægge og have styr på alt.

[Deleted]

De var nok begge to modnet en del i løbet af deres forhold. De havde jo heller ikke rigtig haft et valg, da Hunter pludselig havde været på vej. Uanset om de havde valgt at beholde ham eller ej, gjorde det noget ved forholdet at skulle tage den beslutning. Serena havde meget hurtigt besluttet sig for, at de skulle have am uanset om Sam var med på den eller ej - men heldigvis havde det jo været en glædelig nyhed for ham også.

Hun grinede lidt, da han sagde han nok også hellere måtte sprede nyheden. "Måske det kan vente til imorgen? Så kan vi bare slappe af og nyde det i dag?" foreslog Serena og gav ham endnu et kys. Det skulle nok gå fint selv hvis begge familier valgte at blande sig. Personligt havde hun ikke brug for noget stort hurlumhej og en marengskjole, men de kunne da godt holde en fin fest ude i haven med noget god mad iført noget pænt tøj, men det kunne for hendes skyld også godt bare foregå på rådhuset. "Det lyder som en god ide. Så skal vi ikke tænke over pladsen og det behøver ikke blive kæmpe stort," sagde hun med et lille smil. Selvfølgelig var Sam allerede igang med at planlægge alting allerede. "Men har du travlt?" drillede hun. Det var jo sommer lige om lidt. Det gjorde hende ikke noget, men hun kunne ikke lade være med at drille lidt. Det kunne jo være han bare gerne ville ave gjort det hele "officielt" i en fart.

[Samuel Roden]

Det at Sam var gået fra at være den lille usikre uskyldige dreng der nærmest var bange for sin egen skygge og som på ingen måder havde ville høre tale om at samleje var en god ting, til den mand han var i dag var nok en udvikling han aldrig selv havde turde tro eller håbe på.
Han havde altid set så meget op til Scott, men nu var han voksen, han havde sit eget liv, et helt normalt fast-forhold-baby-og-hus-liv. Det var så underligt for ham at have opnået alt dette, især fordi han altid havde troet at det var noget der skete for alle andre end ham.

Han smilede roligt og nikkede så til hendes forslag. "Det lyder som en god ide." Erklærede han sig enig og smilede varmt til hende. Han gengældte hendes kys og følte sig virkelig som den lykkeligste mand i verden.
Ærlig talt havde Sam aldrig rigtigt tænkt over hvordan han ville have sit bryllup, han havde nok ikke de store præferencer, men han vidste at Marilyn nok ikke ville accepterer en vielse på rådhuset, nu var der jo ikke de store udsigter til Scotts bryllup han lallede rundt som han altid havde gjort og crahede på sin venindes sofa, selvom Sam havde en eller anden fornemmelse af at der forgik et eller andet mellem dem. Men igen udsigten til at han skulle giftes var lidt langt væk så Marilyn ville helt sikkert ikke lade Sam holde et 10 personsers bryllup med vielse på rådhuset. "Vi får nok ikke lov til at gøre det alt for formelt," indrømmede han med et skævt smil selvom han faktisk ikke ville have noget imod at der ikke var for mange mennesker.
Spørgsmålet fik ham til at grine lidt og han rystede så på hovedet, "nej, jeg tænker ikke at du løber nogen vegne." Sagde han med et bredt smil.

[Deleted]

Serena havde heller aldrig regnet med, at den første fyr hun forelskede sig i, ville være ham hun giftede sig og fik børn med. Han var endda den eneste fyr, hun nogensinde var gået i seng med. Men her var de. Nok var de ikke gift endnu, men han havde jo lige været på knæ. I hendes øjne var det hele bare perfekt. Selvfølgelig var det hele meget tidligt, men hvorfor vente, når det føltes så rigtigt?
Hun havde slet ikke lyst til at fjerne armene fra ham og kunne stå her resten af aftenen, hvis det ikke var fordi de jo skulle have noget mad på et tidspunkt.

"Det er okay med mig," sagde hun. Hvordan og hvorledes brylluppet endte med at være, var hun sikker på, det nok skulle blive godt. Bare det var ham, der stod for enden af kirkegulvet, så kunne hun vist ikke klage. Hendes familie ville jo nok også gerne være der, måske quidditchholdet, men mange venner havde hun ikke. Hun havde få tætte venner og mange bekendte, men brylluppet foretrak hun helt sikkert blev for de nærmeste - sådan en fest med 200 gæster var uoverskueligt. "Jeg løber ingen steder..." startede hun før hun fik et skævt smil på læben. "Jeg kunne selvfølgelig løbe op i seng?" foreslog hun og gav ham et kys mere.

[Samuel Roden]

Sam fattede slet ikke hvordal hele hans liv kunne falde så perfekt på plads. Serena, Hunter, huset, alting. Det var bare det bedste der var sket for ham og han kunne slet ikke se sig selv lykkeligere på nogen anden måde. Måske ville nogen, nok Scott især, mene at det var tidligt at kaste sig ud i ægteskab, men Sam følte sig ret sikker i sin sag.
Nu skulle der så bare planlægges med bryllup og alt det, men Sam havde heldigvis ikke travlt, blev det ikke til sommer så var det sikkert også fint nok så måtte de blive den kommende vinter, det betød jo i det store hele ikke noget, det vigtigste var at de havde hinanden og ikke hvad de kaldte sig.

Han lo kort af hendes kommentar med at løbe op i sengen. "Ikke hvis jeg når at fange dig inden." Grinede han stort, det var virkelig bare den perfekte familieidyl. Nu hvor Hunter sov kunne de også få lidt tid til bare at nyde at være sammen og fejre dagens begivenheder.
Sam rettede igen blikket mod hende, "så betyder det at vi venter med at bestille maden eller?" Spurgte han ind med et lidt smørret smil. Og ham der ellers altid havde været så uskyldig.