Catch me once...

[Deleted]

Mayson Carver

Hazel var netop blevet færdig med at bade i søen sammen med Luke. Hun havde egentlig gerne ville følges med ham, men hendes fornuft havde overvundet, og hun havde sendt ham tilbage til slottet først, for det var nemmere for vejlederne og professorerne at fange dem, hvis de var to sammen og skulle bekymre sig om hinanden. Og selvom hun tit var på nattevandring, fik hun stort set aldrig eftersidninger eller andre straffe for det, både fordi hun sjældent blev fanget, men også fordi at når hun endelig gjorde, var hun temmelig god til at smigre sig ud af en straf. Hun havde tørret sig med sin stav, da hun kom op ad vandet, hvor de selvfølgelig havde brugt en besværgelse så de ikke frøs, for det var temmelig koldt. Og nu skyndte hun sig at klæde sig på, for selvom hun ikke kunne se nogen i nærheden overhovedet, ville det ikke ligefrem være optimalt at blive snuppet i nattevandring, uden noget tøj på overhovedet. Hun fik lukket sin kappe og begyndte at gå op mod slottet, hun glædede sig egentlig til at putte sig ned i sin varme seng.

[Mayson Carver]

Mayson var på vej ned mod søen. Det var ham der var på runde til aften og skulle checke op på at eleverne var krøbet til køjs. Dette her var sidste runde inden han havde fri så han glædede sig sådan set til at komme ind og sove eftersom han skulle tidligt op igen i morgen.
Et gab sneg sig ind op ham og han skjulte det bag sin håndryg som han nærmede sig søen. Han brød sig egentlig ikke så meget om at være hernede alene når det var mørkt, ikke efter han havde mødt den skumle mand sammen med Samantha for noget tid siden, men nu var han jo heller ikke Gryffindor elev så det var vel okay at han ikke var helt så modig.
I det samme hørte han lyden af fodtrin. Han stoppede op og lyttede. Nu var han så heldig at eftersom han ikke gik med sko og hans fødder var dækket i den samme korte bløde blå pels som resten af hans krop var han næsten lydløs når han bevægede sig rundt og hans mørke fremtoning gjorde ham meget svær at se i mørket.

Han fik øje på skikkelsen der kom nærmere i hans retning og han rettede sig op. Lige da han var startet på skolen havde han været så bange for at folk bemærkede ham så han altid sneg sig rundt og krøb sammen hver gang folk nærmede sig, men nu var han vejleder så tingene var anderledes nu. Desuden havde de fleste på skolen jo set ham og vidste hvordan han så ud så han var heller ikke så bange for at skræmme livet af dem mere, dog var han stadigvæk lidt for høflig til sit eget bedste - som Luke sagde det.
Han rettede ryggen en smule halen hævede sig lidt bag ham, en smule anspændt som han altid var når han skulle til at være myndig. Eller prøve på det.
Ind til videre havde han kun busted mindreårige elever og de havde det med at respekterer vejlederne eftersom de ikke ville være skyld i at få trukket point fra deres kollegier, han havde i hvert fald ikke haft nogen problemer med dem indtil videre. Personen han kunne se bedre nu lod til at være fra en af de ældre årgange, måske endda hans egen eller 7.
Han besluttede sig for at det var på tide at give sin tilstedeværelse til kende, "undskyld mig," begyndte han i en rolig tone som brystet blev skudt frem, ikke at personen ville være i stand til at se vejlederemblemet i mørket, men det var blevet en vane for ham. "Hvad laver De udenfor sovesalen på denne tid?" Spurgte han og betragtede personen inden han svingede en enkelt gang med sin stav imens han mumlede lumos hvorefter lys sprang frem fra spidsen som havde han tændt en lommelygte.

[Deleted]

Hazel havde egentlig aldrig brudt sig om at følge regler. Men siden hendes storebror var kommet i koma for noget tid siden, var hun blevet mere ligeglad med alt. Især efter han vågnede igen og ingenting huskede om sin familie. Så for ikke at blive slået helt ud, havde hun bygget vægge op omkring sit hjerte, der holdt alle ude. Derfor var det heller ikke så slemt som det normalt ville have været, da hun hørte en stemme lige pludselig. Hun havde slet ikke set nogen i nærheden overhovedet, så hun forstod ikke rigtigt hvor den stemme kom fra. Det var altså lige indtil hun fik øje på et par lysende øjne lidt fra hende. Hun rynkede panden en anelse, selvom hun var ligeglad betød det jo ikke, at hun ville fanges på fersk gerning og få fratrukket point fra Slytherin, eller få en eftersidning. Pointene var hun egentlig lidt mere ligeglad med, det var jo ikke hende som sådan det gik ud over. Det så dog ikke ud til at være en professor der havde talt til hende. "Ja?" svarede hun, da personen havde undskyldt sig selv. Hendes øjenbryn gled ret langt op i panden på hende, da hun hørte, at vedkommende kaldte hende for 'De'. Hvem gjorde dog det? Hun havde ikke engang været udsat for, at professorerne gjorde det. Lidt efter blev hun blændet en smule, da vedkommende tændte et lys med sin stav, og hun måtte skærme sig for øjnene en smule, før de vænnede sig til det pludselige lys. Hun glemte et øjeblik alt om, at hun var blevet tiltalt som 'De', da hun opdagede, at personen foran hende var blå. Havde han maling på? Det var en anelse mystisk. Det var så sådan cirka der hun kom i tanke om, at hun godt havde hørt om den her blå fyr, der rendte rundt på skolen. Men hun havde aldrig selv set ham - før nu. Hun blinkede et par gange. "Du behøver ikke kalde mig 'De'", sagde hun med sin mest kælne stemme. Selvom han var blå, kunne han vel stadig smigres. Hun smilede strålende til ham og kiggede så ned på sine fødder, mens hun bed sig i læben. Hendes hår var stadig fugtigt, og hun børstede en tot af det om bag sit øre.

[Mayson Carver]

Mayson havde altid lært at man tiltalte folk man ikke kendte på denne måde, så det slog ham slet ikke at det virkede mærkeligt når det var en anden elev han snakkede med. Han blev dog en smule forvirret over at det eneste hun kommenterede var at han ikke behøvede at kalde hende De. Hans kinder brændte let under den blå pels hvilket heldigvis gjorde rødmen umuligt at se i mørket. Ikke at han som sådan rødmede når det var, han blev nærmere mørkere.
"Okaay.." Sagde han en smule usikker på hendes tonefald. "Men altså alle elever skal være på deres sovesale nu." Forsøgte han igen at trumfe sin pointe igennem.
Staven var nu rettet mod hende og fra det blålige skær den kastede kunne han se at hendes hår så vådt ud. Han rynkede lidt overrasket på næsen. "Hvorfor er du våd?" Stemmen var undrende. Hun havde vel ikke været nede og bade? Han turde slet ikke tænke på hvor koldt vandet måtte være.
Han sænkede sin stav en smule og kunne konstaterer at resten af hendes tøj var tørt. Han holdt den nede så han ikke blændede hende. De gule øjne betragtede hende opmærksomt.

Tanken om manden han havde set hernede et par måneder forinden lå stadigvæk i baghovedet og han tippede hovedet lidt på skrå, "er der andre hernede med dig?" Spurgte han så. Han levede sig meget godt ind i rollen som vejleder selvom det var lidt grænseoverskridende for ham at skulle spille autoritær eftersom det på ingen måde lå til hans natur.
Halen svingede bag ham som en vagtsom kat. Han bemærkede den aldrig rigtigt, den havde næsten sit eget liv og kendte man ham rigtigt godt ville man kunne aflæse ham ret tydeligt på den. Hvis han var glad eller spændt svingede den i store bløde buer, hvis han var skræmt var det i mindre mere mekaniske buer og var han sur var den mere anstrengt og stiv i bevægelserne sommetider endda med rejste børster.
Det var nu det gik op for ham at hun vidst nok var en af Slytherinpigerne. Kunne det passe hun hed Hannah eller sådan noget ligende? Han havde i hvert fald set en del drenge - inklussiv Luke - sende hende sultne blikke.
Mayson tænkte aldrig rigtigt i de baner, jo han kunne synes en pige var sød, som Sam, Laine og Sarah, men når man så ud som han gik man ikke helt ud fra at nogen nogensinde ville kigge i hans retning, så han lagde aldrig særlig meget eftertanke i det.

[Deleted]

Hazel så en anelse forundret ud et øjeblik over, at han ikke først svarede på hendes flirten. Det var ikke ligefrem noget hun var vant til, men det ville selvfølgelig ikke stoppe hende fra at blive ved med at forsøge at snige sig uden om straf. "Det ved jeg godt, men natten er så smuk. Og vi får aldrig lov til at se den," sagde hun med blød stemme, før hun kiggede op på himlen med et smil. Hun hentydede til stjernerne, der lyste klart på himlen, da der ikke var mange skyer denne nat. Det var faktisk noget hun mente, natten var utrolig smuk herude midt i ingenting i Skotland, og hun var ærgerlig over, at en af skolens åndssvage regler forbød dem at opleve det. "Det er der jo ikke noget galt i," tilføjede hun og kiggede op på ham med et uskyldigt, men stadig flirtende blik. Der var en del hun ville gøre, for at undgå straf, og hun havde ikke mange skrupler. Selv hvis hun skulle gøre mere uetiske ting, for at slippe for en eftersidning, ville hun gøre det. Men hvis det kun var point der var på spil, kunne han trække dem som han ville, hvis hendes almindelige flirten ikke virkede. Hun så forundret ud et øjeblik da han spurgte, hvorfor hun var våd. Hun havde da tørret sig, og hun havde jo været i vandet uden tøj på. Men det gik op for hende hvad han mente, og hun førte automatisk en hånd op til sit fugtige hår, der i øjeblik klæbede sig til hendes hals. "Jeg tog en dukkert i søen," indrømmede hun, da hun vurderede at det nok var bedst at fortælle ham her sandheden. Hun opdagede hans hale, da der var noget der bevægede sig uden for hendes syn. Først kunne hun ikke finde ud af hvad det var, men da han i forvejen var blå, ville det ikke være så mærkeligt, hvis han oven i hatten også havde en hale. Hun rynkede panden en anelse, da han spurgte om der var andre dernede. Hun var ikke typen til at sladre, så hun ville ikke fortælle ham om Luke, hvis han ikke var blevet taget. Det kunne jo snildt være, at han havde formået at snige sig uden om ham her, som hun gættede på var vejleder, siden han gik så meget op i hvad hun lavede herude midt om natten. "Nej, der er ingen andre end mig," sagde hun og bed sig en anelse i læben, mens hun fortsat så på ham med flirtende øjne. Hvis han havde fanget Luke og fortalte hende det, ville hun bare benægte, at hun havde været sammen med ham hernede i første omgang.

[Mayson Carver]

Han forstod godt lidt hvad hun mente som han også lod blikket vandre op i den mørke nattehimmel. Det var virkelig en flot nat. Stjerne lyste over dem i tusindvis, lyset fra slottet var så langt væk at det ikke ødelagde nattehimlen. Han vendte atter blikket mod hende. "Men derfor er det stadigvæk ikke tilladt at gå ud så sent." Han brød sig ikke om at straffe sine medstuderende, han havde allerede skaffet sig en del fjender på skolen, men det betød jo ikke at det var i orden. Reglerne var der jo af en grund.
En anden tanke slog ham, "desuden er der vel god tid til at kigge på himlen, solen går jo allerede ned ved 16-tiden." Påmindede han hende ret stolt over at være kommet frem til den pointe alene.
Han var godt klar over at eleverne kunne have alverdens undskyldninger for at være ude, men han bar sit vejlederemblem med stolthed og ville gerne understrege. Han ville ikke skuffe professor Harmin der havde ment at han ville kunne bære den opgave.
Mayson betragtede hende en smule, hun mente tydeligvis ikke selv at hun havde gjort noget forkert. Han rømmede sig lidt. "Det er stadigvæk et brud på reglerne," kommenterede han inden hans bryn formede sig i en undrende rynken, hvorfor kiggede hun sådan på ham? Han slog det væk, for alt han vidste kunne det jo bare være hendes normale blik, men der var bare et eller andet ved det.

"Du hvad?" De gule øjne blev spærret helt op sammen med hans mund, "det kan du da ikke," begyndte han selvom hun jo sådan set allerede havde gjort det, "det er da for koldt på denne årstid! Du kunne have fået krampe og så ville der ikke have været nogen til at hjælpe dig," han løftede den ene af de tre fingre som ville svare til at være pegefingeren, af hende. Det var jo farligt. Ikke at han selv havde været bedre når det kom til den slags, han havde trods alt rendt rundt alene i den forbudte skov inden han blev elev på skolen.
Han rystede let på hovedet af hende og lod så hånden glide gennem sit mørke hår. "Vi må hellere få dig tilbage til slottet mumlede han, og 10 point fra Slytherin." Det var det højeste han havde trukket fra nogen og han havde næsten lidt dårlig samvittighed over det, men det nyttede jo ikke noget at hun tog bad i søen så sent og slet ikke når de var så koldt. Han tænkte slet ikke over at man selvfølgelig kunne bruge besværgelser mod kulden. "Du er..Hannah ik?" Spurgte han så ind. Hans tone havde været blidt og venlig hele vejen igennem selv da han prøvede at belærer hende om badning alene.

[Deleted]

Hazel bemærkede godt, at han i et øjeblik så ud til at være tilbøjelig til at give hende ret, da han kiggede op mod stjernerne selv. Hun trak afslappet på skulderen, da han sagde, at det stadig ikke var tilladt at gå på nattevandring. "Det er jo ikke ligefrem fordi vi kommer til skade af det, vel?" spurgte hun, i samme uskyldige tone som før. Egentlig var det rigtigt nok, der var ikke nogen decideret grund til den regel, så længe de var indenfor slottets nærmeste område og ellers holdt sig væk fra skoven, ville de ikke være i fare. Og så var der vel intet galt i at ødelægge sin døgnrytme, hvis det var det man nu engang havde lyst til. Hun kunne i hvert fald ikke se noget som helst positivt ved den regel. Hvilket hun heller ikke kunne ved så mange andre regler. Hun hævede et øjenbryn og så en anelse overrasket ud i et kort øjeblik over, at han stod der og kom med en løsning. "Det er ikke det samme. Man er ikke helt alene herude klokken 16," argumenterede hun, med et lille snert af stædighed i hendes stemme, der nu havde sneget sig ind. Og det var virkelig ikke det samme, natten var bare anderledes stille, og det var det ikke, selvom det blev mørkt tidligt. Der var bare noget helt specielt over at være ude ved søen midt om natten, når der ikke var andre mennesker. Hun måtte stoppe sig selv fra at rulle med øjnene ad hans kommentar om, at det uanset hvad var et brud på reglerne. Det irritererede hende grænseløst, at vejlederne var sådan nogle regelryttere. Havde de virkelig ikke bedre ting at tage sig til, end at rende rundt og rette på andre folk? Åbenbart ikke, for ellers var de ikke blevet vejledere.
Hun så forundret på ham, da han så helt forarget ud over, at hun havde taget en dukkert i søen, og lyttede til hans opsang med et lille smil på læberne og hovedet en anelse på skrå. Man skulle tro han kunne regne ud, at man sagtens kunne bruge en besværgelse til det, han gik jo på skolen og havde været magiker lige så længe som enhver anden på hans årgang. "Jeg brugte da en besværgelse, så jeg ikke mærkede kulden," forklarede hun, da han så ud til at være færdig med at give hende en reprimande, for at bade i en iskold sø. Hun brød sig ikke specielt om kulde, så hun kunne aldrig finde på at bade i søen bare sådan uden videre. Dog kunne hun ikke stoppe sig selv fra at rulle med øjnene, da han alligevel valgte at trække point fra Slytherin. Det var ikke fordi det var forfærdeligt, det var bare irriterende, at hendes flirten ikke virkede på ham. Måske gik han for meget op i reglerne, eller måske var han slet ikke til piger. Hun begyndte at gå op mod slottet, men hun gik langsomt, da hun på ingen måde havde travlt. Hun skævede til ham, da han kaldte hende Hannah. "Hazel," rettede hun ham bare, mens hun fortsat gik.

[Mayson Carver]

Han forsøgte virkelig ikke at virke bedrevidende især fordi han igen ikke var særlig god til at være den autoritære type. Han havde jo heller ikke sagt ja til jobbet som vejleder for at lege politibetjent, men fordi han gerne ville hjælpe eleverne og guide dem. "Det kunne man måske, hvem ved hvad der lurer på denne tid af natten." Besvarede han stille.
Det havde trods alt lykkedes for ham at snige sig ind på skolens område før han blev elev og det samme med Samanthas bror så skolen var ikke helt beskyttet for udvekommende. "Man ved jo aldrig hvem der kunne snige sig ind på skolen." Sagde han og kiggede sig let over skulderen.
Han rystede på hovedet, "nej netop, det er jo også det der er pointen." Kommenterede han. Han forstod nok bare heller ikke hvor nogen ønskede at være alene hvis de kunne være sammen med andre. Han havde været alene stort set hele sit liv, lige bortset fra selskabet af hans mor og søster selvfølgelig, men hvis han kunne ville han da gerne være omringet af venner hele tiden. Det kunne måske også godt være fordi han aldrig havde prøvet det og tanken i sig selv muligvis lød rarer end den egentlig var.

Mayson mærkede varmen skyde op i kinderne på ny da hun snakkede om besværgelsen. Den tanke havde desværre ikke lige slået ham hvilket bare fik ham til at fremstå en smile dum lige nu, "nåh..ja..selvfølgelig.." mumlede han lidt akavet og rømmede sig så igen, "men alligevel." han havde ikke noget bedre at tilføje så derfor lod den sætning til at kunne redde det meste.
Han bemærkede godt at hun gik lidt langsomt at han forsøgte ikke at pointerer noget, men bare lade hende tage sin tid, mest fordi han ikke ville virke sur eller urimelig. Det betød jo utrolig meget for ham hvordan andre så på ham.
"Hazel, undskyld." Sagde han stille og svingede en smule ukomfortable med halen igen. "Så du går på 6. årgang ik?" Han var ret sikker på at de havde nogen timer sammen, han sad altid nede bagi og forsøgte altid at være så lidt bemærket som muligt, plus det ikke var så tit de havde timer sammen, men lige nu var det heller ikke det det hele drejede sig om, faktisk forsøgte han bare at starte en samtale, det tog jo alligevel lidt tid at gå op til slottet og det ville da være super akavet bare at gå og glo ud i luften.
Det gik pludselig op for ham at han ikke havde præsenteret sig, "jeg hedder forresten Mayson.." Han tav, det virkede faktisk også lidt mærkeligt at præsenterer sig når hun ikke havde spurgt og den eneste grund til at han havde fået hendes navn var fordi han bare havde husket forkert. "Altså jeg tænkte bare, hvis du gerne ville vide det." Han kunne have slået knude på sin hale af forlegenhed, hvor var det dog dumt sagt!

[Deleted]

Hazel sendte ham endnu et forundret blik, med et hævet øjenbryn. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af, om han prøvede at skræmme hende til aldrig at gå ud på nattevandring igen, eller hvad der foregik. Måske var han bare utroligt paranoid. Men det var en anelse sært. "I alle de år jeg har været her, er jeg aldrig stødt på noget farligt," sagde hun og trak så på skulderen. Hvis han forsøgte at skræmme hende, lykkedes det i hvert fald ikke. Hun ville ikke stoppe med at tage på nattevandring, bare fordi han påstod der kunne komme farlige folk eller væsner ind på skolens område. Hun vidste godt de var i skoven, men ikke nede ved søen. I hvert fald ikke så tæt inde ved bredden som hende og Luke havde været. "Da ikke hvis man gerne vil være alene," sagde hun og kunne ikke lade være med at grine en lille smule. Hun selv kunne godt lide at være omgivet af folk det meste af tiden, men om natten nød hun altså også at være alene, når hun gik på nattevandring. Ikke at det gjorde hende noget at få selskab en gang i mellem.
Endnu engang måtte hun grine lidt af ham. Det var måske lidt tarveligt, når han nu havde glemt, at man kunne bruge magi til den slags, og han måske var flov over det, men hun kunne ikke lade være. "Alligevel hvad? Der er jo intet galt i at bade i søen," sagde hun og så igen på ham med et hævet øjenbryn. Han så ikke ud til at være alt for komfortabel med at være autoritær, som nogle af de andre vejledere gik lidt for meget op i. Han virkede temmelig usikker, hvilket hun gættede på skyldtes hans udseende. "Jo, 6. årgang," svarede hun bare, da han spurgte. Hun fandt det en anelse sært, at han så gerne ville smalltalke, på deres vej tilbage til slottet. Hun smilede og bed sig lidt i læben, da han sagde hvad han selv hed, og derefter fandt ud af, at det måske var lidt underligt, at han præsenterede sig. Hun var ikke ligefrem venner med nogle af de andre vejledere, ikke engang på god talefod med dem. Både fordi hun ikke havde lyst, men de heller ikke selv ville associeres med folk der brød reglerne. Men han var åbenbart ligeglad. "Jeg ville sige det var hyggeligt at møde dig, Mayson. Men du har lige trukket point fra mit kollegium, hvilket jeg godt kunne have undværet," sagde hun i et muntert tonefald, mens hun svingede en anelse med håret, mens de gik.

[Mayson Carver]

Igen havde hun jo en ret god pointe og han skulle jo virkelig ikke snakke for højt eftersom han havde løbet gennem Den Forbudte Skov helt alene hver eneste gang han ville se Hogwarts. Men tænk hvis han havde været en eller anden psykopat, så havde han da kunne nå at skade mange elever på nattevandring for han havde da mødt et par stykker på sine små udflugter.
Det var heldigvis fortid nu, nu var han endelig en del af det. "Jeg stødte faktisk på en fremmede mand nede ved søen på et tidspunkt, han ledte godt nok bare efter sin søster, men han kunne jo have været en eller anden farlig en." Han gjorde en lidt stor armbevægelse og sukkede så lidt. Måske var det en lidt dum regel, skolen var vel sikret så farlige væsner ikke kunne komme ind uden de var der af en eller anden årsag som da den trehovedet hund vogtede over De Vises Sten og sådanne særlige lejligheder. Ik? Han blev pludselig lidt i tvivl og det løb ham lidt koldt ned af ryggen.
"I bund og grund er det nok også bare for at sikre sig at alle elever - og professorer - får deres nattesøvn." Konkluderede han så med et skuldertræk. Det var nok den mest logiske grund. Hvis eleverne var oppe skulle der også være professorer til at holde øje med dem og det var nok ikke så fedt når man skulle tidligt op og undervise dagen efter.

Han vidste ikke helt hvad han skulle svare hende der for ja, det kunne da godt være rart lige at have bare lidt tid for sig selv sommetider også selvom det ikke var noget han rigtigt foretrak. "Men Hogwarts er et stort sted, der er da mange steder man kan være alene?" Han havde allerede fundet et par stykker hvor der næsten ingen elever kom.
"Nej ikke hvis man er nogen stykker så man kan holde øje med hinanden, altså når det er dag." Han var løbet tør for argumenter og det kunne nok også høres på de lidt vandede forklaringer han kom med.
Hendes kommentar fik hans lidt prøvende smil til at dale en lille smule, "nåh..ja selvfølgelig." Svarede han en smule slukøret. Selvom hun lød munter blev han altid lidt ramt hvis folk afviste ham. Nu virkede hun godt nok ikke mega afvisende, men han havde stadigvæk lidt svært ved hundrede procent at læse folk.
Halen sank også en smule så den kun lige var løftet over jorden så han ikke bare slæbte den efter sig. "Altså hvis det er nogen trøst så slipper du med pointfratrækkelsen?" Sagde han lidt forhåbningsfuld. Ikke at han havde tænkt sig at vække en professor for at fortælle hun havde været på nattevandring, det var jo normalt at det bare gav nogle strafpoint, men han håbede alligevel at det ville gøre det en lille smule bedre at understrege.

[Deleted]

"En fremmed mand?" spurgte Hazel med en forundret stemme. Det lød virkelig som om han var paranoid, den mand kunne jo sagtens have været en eller anden der havde en aftale på skolen, med en af professorerne eller rektor, eller noget i den stil. Eller det kunne være en eller anden der arbejdede på skolen, som han ikke kendte. Det lød virkelig også som om han forsøgte at skræmme hende, men hun var virkelig ligeglad. Desuden var hun også i stand til at forsvare sig selv rimelig godt, hvis noget skulle ske. Det var bare ikke logisk for hende, at farlige fremmede kunne snige sig ind på skolen, alle og enhver vidste jo, at der var besværgelser og den slags der beskyttede hele området. Med undtagelse af skoven, måske. "Hvis det er weekend er det vel ligemeget," sagde hun med et skuldertræk. Egentlig var det også ligemeget for hende i hverdagene, hun valgte selv hvornår hun ville sove og hvornår hun hellere ville lave andre ting. Hun brød sig virkelig ikke om, at folk prøvede at bestemme over hende og presse regler ned over hende. Hun rystede en anelse på hovedet, så hendes fugtige hår dansede omkring hende, hvorefter hun så på ham med et skævt smil. "Det er stadig ikke det samme som at gå alene ned til søen, for at tage en dukkert, midt om natten," sagde hun bare. Han forstod åbenbart slet ikke hvad hun talte om. Det var jo ikke bare fordi hun ville være alene med Luke hun havde valgt at tage ned til søen, det var også natten og atmosfæren omkring det, der havde gjort det. Man kunne jo ikke finde det andre steder på skolen, så det var ikke så enkelt som han gerne ville gøre det til. Hun smilede fortsat, da han blev ved med at tale for den åndssvage regel mod nattevandring. "Der er jo heller ikke noget galt med det om natten, når man er alene. Der er bare nogen der synes det er en god idé med en regel mod noget der ikke behøver være en regel imod," sagde hun, med endnu et skuldertræk. Det var egentlig ret dumt at fortsætte med at tale om de ting med ham, for han havde tydeligvis nogle andre meninger om det end hende, og han ville højest sandsynligt ikke ændre dem, bare fordi hun talte imod reglerne. Han var jo ikke blevet vejleder for ingenting, han var jo åbenbart en person der gik utroligt meget op i reglerne på skolen, og synes de var utrolig fornuftige. Hun lagde nakken lidt tilbage og grinede igen af hvad han sagde, hvorefter hun så på ham og rystede på hovedet. "Det trøster ikke, Mayson. Men det at du ikke er en nar omkring det gør det lidt bedre," sagde hun og sendte et af sine mere charmerende smil i hans retning.

[Mayson Carver]

Mayson skar en mindre grimasse og nikkede så. Han kunne godt mærke at hele situationen blev en smule akavet, men hun havde jo heller ikke været der, det havde altså været lidt underligt. Han anede jo ikke hvem manden var, godt nok sagde han at han var bror til Sam, men det kunne enhver jo komme og sige.
Han sukkede dramatisk som hun igen prøvede at komme med et modargument, "hør jeg laver ikke reglerne, jeg håndhæver dem bare og du har brudt dem." Forsøgte han at skære det lidt ud eftersom han var ved at blive lidt træt af den del af samtalen, hovedsageligt fordi han var ved at løbe tør for argumenter.
"Neej? Men hvem ville også bade alene i søen? Der er jo en kæmpeblæksptutte," desværre han havde en ret god ide om at det argument heller ikke ville stoppe hende, for den var hun sikkert også ligeglad med som hun lod til at være med alle de andre ting han også havde sagt. "Desuden, hvorfor skal det være om natten? Du kan vel gøre det om dagen, jeg tror heller ikke at der er mange mennesker dernede kl 7." Ryggen blev rettet en smule som han selv mente at det var et ret stærkt argument.

"Men hvis hvad så hvis reglen ikke var der og en elev kom til skade en aften hvor professorerne lå og sov? Så ville de skulle stå til ansvar og det er jo svært når de ikke kan være oppe 24 timer i døgnet. Plus der er helt sikkert nogle elever der ikke ville kunne styre det så ville de ikke få noget ud af skolen fordi de har rendt rundt hele natten." Igen syntes han selv at han havde en ret god pointe, men igen havde han jo heller aldrig følt noget behov til bare at være sig selv på den måde, det havde han været alt for mange år og det at man måske gerne ville være alene med en pige - eller en dreng i hendes tilfælde - strejfede ham slet ikke.
Han mod sank først en smule da hun sagde at det ikke trøstede hende, men da hun så smilede og tilføjede at han i det mindste ikke var en nar, mærkede han alligevel varmen skyde op i kinderne.
"Altså hvis du har lyst kan jeg sagtens vise dig nogle gode alenesteder på et tidspunkt?" Han mente det naturligvis hundrede procent uskyldigt selvom det hurtigt kunne misforstås, han flashede atter de hvide tænder. Han ville bare gerne hjælpe eftersom han havde sneget sig en del rundt på skolen uden at blive opdaget, godt nok mest efter mørkets frembud, men han var nu ret sikker på at en del af stederne heller ikke blev brugt så meget om dagen.

[Deleted]

Hazel smilede en smule, da han sagde, at han jo bare håndhævede reglerne og sørgede for, at andre ikke brød dem. "Det gør dig stadig lige så slem, som dem der har lavet dem," sagde hun, med en stemme som om hun informerede ham om noget meget forfærdeligt om ham selv, som han ikke vidste i forvejen. Smilet forsvandt ikke fra hendes ansigt, da han talte videre. "Da ikke inde ved bredden, fjolle," sagde hun. Hun havde helt opgivet flirteriet, for han så ikke ud til at reagere på det overhovedet. Hverken med interesse eller med afsky, hvilket hun på ingen måde forstod, men der var ikke andet at gøre, end at komme videre. "Det troede jeg at jeg havde prøvet at forklare dig," sagde hun og så på ham med et hævet øjenbryn, men stadig med et smil på læberne. Et suk undslap hendes læber, da han blev ved med at argumentere for den åndssvage regel. "Der er endnu ingen der er kommet til fare, mens de har været på nattevandring. Og tro mig, det sker oftere, end når I fanger folk i det," informerede hun ham om. Hun kunne simpelthen ikke forstå, at nogen kæmpede så meget for en regel om, om man måtte gå rundt hvor man ville om natten, eller ej. Folk der var bange for de kom i fare, eller bare gerne ville sove, skulle jo heller ikke tvinges til at gå på nattevandring. Men hvis der ikke var en regel mod det, ville folk som Hazel og Luke slippe for straf for bare at have det sjovt. 
Hun stoppede op midt i at de gik og stirrede forundret på ham. Før havde han slet ikke reageret på hendes flirten, men nu hentydede han til, at han ville vise hende et sted hvor de to kunne være alene? Det forvirrede hende en anelse, men hun besluttede at gå med på den. "Hvis det er det du virkelig vil, så skal du da være velkommen," sagde hun og brugte sin flirtende stemme igen, mens hun begyndte at gå igen. Hun rakte ud og lagde en hånd på hans arm. "Men så skal det også være et sted, hvor der er garanti for, at ingen andre dukker op," tilføjede hun, hvorefter hun blinkede til ham og slap hans arm igen. Måske ville han fortryde og give hende pointene tilbage igen. Det var det værd at prøve, i hvert fald.

[Mayson Carver]

Han mærkede at det gik ham en smule på at han ikke kunne overbevise hende om at han bare var budbringeren og det ikke var så slemt som dem der havde lavet reglerne, men selvfølgelig kunne han jo ikke styre hvad hun mente om ham - desværre. "Det er jeg da ked af at du synes." Sagde han blot med en tone som gjorde det tydeligt at han mente det.
Dem der lavede reglerne var jo heller ikke "slemme" i Maysons øjne, det var jo en nødvendighed, men igen på den anden side kunne han også godt sætte sig ind i det med at man ikke altid var så god til at overholde dem. Igen havde han jo været lige så slem før han begyndte på skolen. Måske endda værre. Nu, hvis ikke han kunne sove, holdt han sig til at blive på opholdsstuen, det var trods alt tilladt.
Han lavede en mild grimasse og sukkede tungt velvidende om at de nok ikke ville blive enige på det plan. "Jeg tror vidst vi tænker ret forskelligt der," indrømmede han. Problemet var jo at han også selv var temmelig eventyrlysten så han var heller ikke sikker på at han ville holde sin fornuft for evigt, men nu lå der jo også bare det i det at han kunne miste sit vejlederemblem hvis ikke han spillede efter reglerne og det ville han ikke risikerer nu hvor han endelig havde fået det.

Som hun stoppede op gjorde han det samme og vendte sig mod hende en anelse forvirret over hendes pludselige reaktion. Igen havde han ikke den fjerneste ide om at det lød som et billigt scoretrick, for ham var det bare en venlig anmodning. Han kendte skolens kroge ret godt og hvis hun gerne ville have et sted hvor hun kunne sidde alene var han ret sikker på at han kunne finde det til hende.
"Øh..det jeg vil?" Spurgte han uforstående og rynkede brynene lidt, "er det ikke det du vil?" Igen havde han ikke den fjerneste anelse om at han langsomt, men sikkert, bevægede sig ud hvor han ikke kunne bunde. Nu gjorde hun det der mærkelige med stemmen igen og han stirrede lidt forvirret på hendes hånd der pludselig hvilede på hans arm. "Ja selvfølgelig," sagde han blot uden at flytte blikket fra hendes hånd som tryllebandt hendes berøring ham til at stirre på det. Han løsrev sig da hun atter slap ham og han mærkede et skævt smil snige sig op på hans læber som hun blinkede til ham. Han begyndte atter at gå som hun gjorde det samme. "Altså jeg har fritime på lørdag mellem 12 og 14. Måske vi kunne mødes der?" Spurgte han ind. Havde hans hjerne ikke været helt så uskyldig indrettet ville han nok have set at det virkede som om han forsøgte at få en fræk aftale i hus, men værende ham var det eneste han så bare en mulighed for at hjælpe hende til at få ro og fred.

[Deleted]

Hazel hævede overrasket et øjenbryn og så en anelse forundret på ham. "Er du?" spurgte hun, en anelse forvirret, hvilket tydeligt kunne høres på hendes stemme. Hvorfor han ikke bare var ligeglad hvad andre mente om ham og hans forhold til hans elskede regler, var en fremmed tanke for hende. Især fordi de lige havde mødt hinanden, og også fordi andre vejledere virkede ikke til at tage det så tungt, hvis folk de fangede og straffede var irriterede på dem, og udtrykte det til dem. Det undrede hende, at han så ud til at mene det, når han sagde at det gjorde ham ked af det. Det var temmelig underligt. "Det må du nok sige," sagde hun til gengæld, i et muntert tonefald. Hun var egentlig ligeglad med, at han ikke kunne forstå hvor tåbelige de regler var, det var hans eget problem. Men det betød selvfølgelig ikke, at hun ikke kunne forsøge at overbevise ham om, at hun altså havde ret. Men nu havde han lukket den del af samtalen, så det ville hun også skubbe væk. Det så ikke ud til, at han kunne overbevises om noget som helst. Det kunne vejledere jo sjældent, ellers var de ikke blevet vejledere. 
Endnu engang måtte hun hæve et øjenbryn, som han gav udtryk for, at han troede hun ville være alene med ham. Det var jo ikke ligefrem derfor hun havde flirtet med ham, da han havde fanget hende, men hvis det at de var alene sammen kunne få ham til at revurdere de point han havde taget fra Slytherin, så hvorfor ikke? Desuden behøvede der jo ikke ske noget, han var åbenbart en anelse langsom til at reagere på flirteriet. "Altså.. jo, det kunne jeg godt overtales til," sagde hun og bed sig i læben, mens hun kiggede intenst på ham, hvorefter hun slog sit blik ned. Hun lagde slet ikke mærke til, hvor forvirret han så ud til at være. Hun så dog op igen, da han begyndte at tale videre om det og hun smilede et af sine mest charmerende smil til ham. "Det er en aftale. Hvor skal vi så mødes?" spurgte hun med den bedste uskyldige tone hun kunne mønstre.