Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 5, 2017 23:21:59 GMT
"Du ved godt jeg er eftertragtet," sagde Hazel og lo en anelse, mens hun lod en hånd glide gennem sit hår, samtidig med hun trådte vande. Hun lagde slet ikke skjul på, at hun elskede at få opmærksomhed og ofte ville gøre stort set alt for at få det. Hvorfor nogen ville skjule hvad de gerne ville have var hende en gåde, for så fik man jo sjældent det man var ude efter. Og hun vidste godt, at der var mange der holdt af at give hende opmærksomhed. Det meste af den positive opmærksomhed fik hun fra fyre der gerne ville være sammen med hende, mens piger enten så op til hende og ville være som hende, eller ikke brød sig om hende. Men så længe de talte om hende eller bare tænkte på hende, var hun tilfreds. Hun smilede til Luke og bed sig i læben, mens hendes blik gled ned for at stoppe ved hans læber. Han kyssede ret godt, men det kom langt fra bag på hende, hun vidste godt at han havde enormt meget erfaring, og derfor vidste præcis hvordan han skulle bruge sine læber. "Overhovedet ikke," sagde hun og trak let på skulderen, mens hun kiggede ham i øjnene igen. Hun nikkede som svar på hans spørgsmål, da hun faktisk også kunne mærke, at det var blevet koldere. Og hun havde virkelig ikke lyst til at blive herude meget længere, for så ville det jo ende med at besværgelsen mistede sin virkning helt, og så ville de nok ret hurtigt fryse så meget, at de knapt nok ville kunne svømme tilbage. Hurtigt kyssede hun ham på kinden, før hun gav slip på ham og begyndte at svømme tilbage til bredden. Hun rejste sig op, da hun kunne nå bunden og gik resten af vejen ind. Tilbage på land fandt hun sin stav frem og gav sig til at tørre sig selv, så hun kunne hoppe i tøjet igen.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Feb 12, 2017 18:21:16 GMT
"Og noget så kostbar," svarede Luke og blinkede til Hazel, med et morende smil på læberne. Han havde intet imod, at give en pige lidt ekstra opmærksomhed, hvis det betød, at der faldt noget godt af til ham i den anden ende. Han havde ikke følelser for Hazel, hun var en dejlig veninde og han stolede nok mere på hende, end han stolede på nogen af sine andre veninder. Det var ikke fordi han havde følelser for hende, andre end dem man normalvis havde for sine venner og veninder, men han gad godt i bukserne på hende, hvis han fik lov. Han ville dog aldrig presse hende eller tvinge hende til noget. Teknisk set, så vidste han jo ikke om hun var jomfru, ikke at han mistænkte det, men man kunne blive overrasket. Han smilede charmende, "Hvorfor brokker du dig så?" spurgte han og blinkede til hende. Han kunne også godt mærke kulden begyndte, at melde sig og ville faktisk også gerne snart op, ellers kunne det godt være vis del af ham, ville ende med at fryse af, og så ville han ærligt talt ikke vide, hvad han skulle stille op med sit liv, hvis han mistede sit såkaldte tredje ben. Han smilede lidt da hun kyssede hans kind og så efter hende, da hun begyndte at svømme mod bredden, før han svømmede efter hende. "Hvad er planen så nu?" spurgte han roligt som de var kommet op på land, hvor han også fandt sin stav frem for at bruge den til, at tørre og varme sig en smule med, før han trak sine boksers på, og vendte sig mod hende, for at afvente hendes svar.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 13, 2017 16:49:46 GMT
Hazel rystede på hovedet med et smil, hvorefter hun bare trak på skulderen. "Ja, men det er også langt sjovere end at give efter med det samme," sagde hun og blinkede til ham. Hun vidste egentlig ikke om han ville være sammen med hende, kysset før gav hende en idé om, at han nok gerne ville, ligesom at hun vidste han generelt godt kunne lide at være sammen med piger. Men måske ville han helst ikke være sammen med dem han var venner med. På den anden side tænkte hun, at han nok var hamrende ligeglad. På det punkt var han meget ligesom hende, vidste hun. "Det gør jeg da heller ikke!" sagde hun og grinede lidt. Hun kunne bestemt ikke finde på at brokke sig over, at han kyssede hende, han var ret lækker, så det havde hun på ingen måde noget imod. Hun var ikke den der sagde nej til at have det lidt sjovt med lækre fyre. "Du er god til at kysse, hvorfor skulle jeg brokke mig?" tilføjede hun og smilede en anelse uskyldigt, mens hun gjorde store øjne. Det var et look hun var god til, det der uskyldige noget, så hun brugte godt af det. Hun var i gang med at klæde sig på, da han også kom op ad vandet, og hun havde nået at få sine bukser og sin bh på, da han spurgte hende hvad planen så var nu. Hun trak let på skulderen, hvorefter hun hurtigt trak sin t-shirt over hovedet, efterfulgt af hendes jakke, så hun ikke ville begynde at fryse, da besværgelsen virkelig var ved at tage af nu. "Jeg kan da tænke på en ting eller to vi kan lave," sagde hun i et afslappet tonefald. Hun gik hen til ham og stoppede lidt foran ham, mens hun kiggede op på ham med et glimt i øjet og et smil på læberne. "Jeg har lidt alkohol på værelset, er du frisk på det?" spurgte hun, mens hun lod sin hånd hvile på hans brystkasse.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Feb 24, 2017 13:52:52 GMT
Luke lo let, "Arha, så det er pointen med tøsers ustyrlige lyst til, at damne op med vores hjerner. Noteret," svarede han morende og blinkede tilbage til hende. Luke var fuldstændig ligeglad med, at hygge sig lidt med sine veninder, så længe de var enige om, at det var det eneste det var. Han var ikke interesseret i, at ødelægge venskaber på bekostning af, at få noget på den dumme. Så fandt han hellere en tilfældig tøs. Han holdt morende to fingre oppe, "Lidt gør du," sagde han og grinte, før han trak sine bukserne på, dog stod han stadig i bar overkrop. "Oh Prinsesse, det var kun toppen af isbjerget. Det ved jeg da så sandelig heller ikke," sagde han og blinkede kækt til hende. Han vidste jo godt, at han kyssede godt, men derfor var det da altid rart at blive bekræftet i det. Han vidste jo godt, at pigerne snakkede sammen, når de havde været sammen med en fyr, og hvis de nu lagde et godt ord ind for ham, så var det jo bestemt ikke skidt for ham. Han så en smule længelsesfuldt på hende, da hun tog sin t-shirt og jakke på. Det var virkelig koldt, men det havde altså været et dejligt syn. Han samlede sin skjorte op fra jorden, og vendte så blikket mod hende. "Jeg lytter," sagde han med et smil på læberne, da han da gerne ville vide, hvad hun havde af ideer. Han beholdt sin skjorte i hånden, da hun kom tættere på ham, og et skævt smil meldte sig på hans læber. "Alkohol er altid godt," sagde han og mærkede hendes hånd mod sin brystkasse, hvilket fik et skævt smil frem på hans læber. "Indrøm nu bare, at du godt ku mig, Argent" sagde han og smilede charmende til hende, hvorefter han lade sine hænder mod hendes hofter, og trak hende tættere på sig og gav hende lidt tid til, at svare, før han placerede et par blidt kys mod hendes hals, selvom han faktisk frøs en del, som han stadig stod i bar overkrop.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 25, 2017 21:32:18 GMT
Hazel kunne ikke lade være med at grine. "Ja, og jeg kan kun sige, at det er det samme for jer. Fyre er altså langt mere komplicerede, end de vil indrømme," sagde hun, med et hævet øjenbryn. Hun havde dog ikke alt for meget erfaring med komplicerede fyre, for hun var typen der droppede folk temmelig hurtigt, hvis de blev for komplicerede for hendes smag. Det var ikke noget hun brød sig om, og hvorfor bruge tid og kræfter på sådan noget? Hvis man godt kunne lide en anden person, seksuelt eller venskabeligt, så var det simpelt, længere var den ikke i hendes hoved. Hun rullede med øjnene og så på ham med et smil. "Jeg lover at jeg ikke brokker mig," sagde hun, mens hun lagde en hånd på sin brystkasse og kiggede på ham med store, nøddebrune øjne. Hun kunne dog ikke lade være med at grine lidt igen, da han gav udtryk for, at der var mere hvor det kys var kommet fra. "Mmh, jeg tror skam på dig," sagde hun og nikkede en anelse. Hun pakkede sin jakke godt omkring sig, da hun var begyndt at fryse igen, og hun ville gerne tilbage til slottet og varmen så hurtigt som muligt. Da hun lagde sin hånd mod hans brystkasse, mærkede hun godt gåsehuden under hans fingre, og hun vidste han frøs. Hun åbnede munden for at sige, at de skulle skynde sig op til slottet, men hun nåede ikke langt, før hun smilede over hans ord. "Tja, måske," sagde hun stille, hvorefter hun lukkede øjnene, da hans læber var på hendes hals. Hun løftede den ene arm og lod sine fingre glide gennem hans hår et par gange, men hun måtte sige til sig selv, at hun skulle stoppe det. Hun trak sig tilbage og smilede til ham. "Luke, få nu dit tøj på, inden du bliver syg. Jeg har ikke lyst til at du nyser mig i munden," sagde hun og ventede på, at han blev færdig med at klæde sig på, så de kunne gå tilbage mod slottet.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Feb 28, 2017 18:06:07 GMT
Luke måtte slippe en latter, "Gu' er vi ej. Har du hørt om bøf-og-blowjob-dag? Hvis I tøser bare gør hver dag til, bøf-og-blowjob-dag, så er vi drenge virkelig nemme, at have med at gøre," sagde han morende og blinkede kækt til Hazel. Ingen tvivl om, at hun var en utrolig køn pige og hendes selvtillid fejlede bestemt heller ikke noget, hvilket var lige præcis sådan noget som Luke fandt virkelig tiltrækkende. Et smil meldte sig på hans læber, "Godt, så hold kæft og kys mig igen," sagde han med et kækt glimt i øjet, han gik gerne hele vejen med hende, og han skulle nok behandle hende som en prinsesse hele vejen igennem, hvis det var det. Han vidste jo teknisk set ikke om hun var jomfru, selvom han nok måtte indrømme, at det ville komme meget bag på ham, hvis hun var. Han mærkede stadig hendes hånd mod sin brystkasse. Hendes fingre var kølige mod hans blottet hud, men ikke nær så kolde som vinden var. Det holdt ham dog ikke tilbage. Han forsatte sine kys mod hendes hals, da han mærkede hendes hånd i hans hår, mens han lod sine hænder glide om på lænden af hende, og trak hende en smule mere ind til sig. Han mærkede dog, at hun trak væk igen, hvilket fik ham til at slippe hende og stoppe sine kys. Han ville ikke presse hende til noget hun ikke ville. "Jeg syntes hellere du skulle se, at få noget tøj af.. Men fair nok," mumlede han en smule skuffet, som han trak sin skjorte på, og knappede den, før han tog sin jakke på også. "Skal vi gå?" spurgte han roligt, da han var klar.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 2, 2017 20:35:05 GMT
Hazel rystede på hovedet, mens hun grinede. Hun var måske en anelse tilbøjelig til at give ham ret i det udsagn, han lige var kommet med. "Så du siger I kun er komplicerede, fordi I ikke får kød og orgasmer hver dag?" spurgte hun med et hævet øjenbryn. Hun måtte bide sig i læben for ikke at falde ind i et grineanfald, for hun måtte virke en anelse mere seriøs end det lige nu, da hun rent faktisk gerne ville have svar på det spørgsmål, selvom hun egentlig godt selv lidt kunne regne det ud. Alle var jo fuldstændig afslappede efter orgasmer, så mon ikke begge køn ville være langt mindre komplicerede, hvis de stort set altid var i den afslappede tilstand. "Okay, okay, Lynch," grinede hun, hvorefter hun gav ham et hurtigt kys igen. Det var dybere end et tantekys, men varede ikke specielt længe, for hun orkede virkelig ikke at være uden for længere, det var det alt for koldt til. Tanken om et varmt, øde og halvmørkt klasselokale, eller måske endda de bløde, grønne stole foran pejsen i deres forhåbentlig tomme opholdsstue var meget attraktiv lige nu. Bare alt der indebar varme, faktisk, og var indendørs. Nok var natten smuk, men det var ikke ligefrem fordi hun var ude på at stirre på stjerner med Luke, eller noget andet pladder romantisk fis, den slags var hun slet ikke til. Det var kun noget hun gjorde alene. Ingen skulle se hendes følsomme side, hvis det stod til hende. Hun smilede til ham, da han så noget slukøret ud over, at hun havde trukket sig tilbage. "Se nu ikke så skuffet ud. Det er alt for koldt til den slags herude," sagde hun i et muntert tonefald. Hun nikkede, da han spurgte om hun var klar til at gå, hvorefter hun begyndte at gå op mod slottet og regnede med, at han fulgte efter. "Du kender mig efter jeg har fået alkohol indenbors: jeg bliver langt mere.. medgørlig," sagde hun en anelse drilsk, og så på ham med et glimt i øjet. Hun havde bestemt ikke fået nok af ham, men hun nægtede simpelthen at redde sig en omgang influenza eller blærebetændelse, fordi han insisterede på at pille tøjet af hende udenfor, midt i decemberkulden. Det var langt mere behageligt at være indenfor i varmen, og så havde hun desuden også ret meget lyst til en god omgang hyggedruk, hvilket der ikke var adgang til udenfor.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Mar 6, 2017 16:25:14 GMT
Et lidt eftertænksomt blik stod skrevet over hele Lukes ansigt, før hans læber gled op i et lettere flabet smil, "Ja, det er faktisk præcis det jeg siger," svarede han så og blinkede til hende. Det var da ganske enkelt og lige til, hvis man spurgte ham. Luke havde aldrig været forelsket som sådan, men nu havde han heller ikke travlt overhovedet. Han havde haft kærester og han havde da været glad for dem, men så heller ikke mere end det. Han smilede lidt, da hun overgav sig og kyssede ham, hvortil han gengældte det ganske roligt. Han havde ikke noget imod at kysse lidt på sine veninder, så længe de var enige om, at det var det eneste de var. Luke var på ingen måder til romantik, han kunne sagtens sidde og glo på stjerne med en tøs, hvis han vel og mærket vidste, at der faldt noget godt af til ham i sidste ende. Han trak let på smilebåndet, som han stak den ene hånd i lommen på sin jakke, og lod den anden finde vej omkring hende, ved at lægge sin hånd på hendes skulder, "Hey, jeg vil ikke presse dig til noget.. Det ved du godt.. Ik?" spurgte han roligt og vendte blikket mod hende og begyndte at gå mod slottet. Han rynkede mildt på panden, "Jeg vil sgu da ikke udnytte dig, når du er fuld?" sagde han, dog i en ganske rolig tone. Meget kunne man sige om Luke, og ja han kunne være en røv, men der var alligevel grænser. Han ville aldrig være sammen med nogen, uden de selv var hundrede procent med på det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2017 19:33:16 GMT
"Det tænkte jeg nok," sagde Hazel og grinede lidt igen. Hun var glad for, at Luke var så ukompliceret som han var. På det punkt, og på mange andre, var de helt ens. Hun var glad for at have ham som ven, også selvom de aldrig rigtigt åbnede sig op for hinanden. Det havde hun ikke brug for. Hvad hun havde brug for, var præcis en som Luke, der var ukompliceret og ikke pressede hende for at tale om følelser, eller noget i den stil. For det havde hun virkelig ikke lyst til. Hun nikkede, da han spurgte om hun vidste, at han ikke ville presse hende til noget. "Det ved jeg godt. Jeg gør aldrig noget jeg ikke har lyst til heller," sagde hun med et let skuldertræk. Hun var overbevist om, at hun ikke kunne blive presset til at gøre noget, som hun ikke selv havde lyst til. Professorerne kunne ikke få hende til at tage til alle timerne og lave de dertilhørende lektier, og dem og vejlederne kunne ikke få hende til at overholde reglerne, selvom de forsøgte, ved at trække point fra hende og give hende eftersidninger. Hun var dog ligeglad. Hun rystede på hovedet og puffede en anelse til ham. "Jeg skal ikke være fuld, Lynch. Bare.. løsne lidt op. Og det er desuden mit eget valg, ikke dit. Du udnytter mig på ingen måde," sagde hun i et stædigt tonefald. Det hele var under hendes egen kontrol, hun brød sig ikke om ikke at have kontrol over sig selv, og drak sig derfor sjældent fuldstændig fra sans og samling. Selvom hun ret godt kunne lide effekten af alkohol, var hun påpasselig med at drikke alt for meget, og mente derfor, at hun sagtens kunne sige til og fra. "Jeg giver dig også tilladelse i komplet ædru tilstand," tilføjede hun og kiggede på ham, mens de gik op mod slottet.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Mar 7, 2017 22:21:43 GMT
Et smil meldte sig på Lukes læber, "Jamen, hvorfor spørger du så?" spurgte han morende, han syntes da selv det var ret meget lige til, men nu var han måske også bare en typisk teenage dreng, i hvert fald på ret mange punkter. Andre punkter var han alt andet end en typisk teenager. Han var typen, som ikke gav mere end han forventede selv at få i retur. Generelt havde han bare ikke rigtigt ret mange forventninger til nogen overhovedet. Han var blevet skuffet alt for mange gange i sit liv i forvejen til, at han ville lade flere få chancen. Han grinte let, "Se dét, tror jeg gerne," sagde han morende, han havde en ret god idé om, at ingen ville kunne presse eller tvinge Hazel til noget som helst. Han havde jo også selv sine grænser, men hans var nok lidt mere en prik i det fjerne, da han ikke kunne stå tilbage for noget. Han gjorde mange ting uden at tænke over konsekvenser, hvilket nok var en af grundene til, at det havde været en god ting for ham, at blive venner med Mayson. En som kunne holde Luke lidt på rette køl, og som Luke kunne presse lidt. De to var nok som nat og dag. Ham hævede lidt det ene øjenbryn, mens hans blik hvilede på hende. Hans læber gled dog op i et lille smil, da hun puffede til ham, "Sig mig.. Du er ikke jomfru.. vel?" spurgte han, ikke at han ville lade sig stoppe af den grund, men det ville bare være meget rart, at vide. Han ville trods alt gerne kunne tage hensyn hvis hun var. Så stor en røv var han trods alt ikke. Han nikkede lidt, "Men der er forskel på, at give mig tilladelse til, at kysse på dig og på at give mig lov til, at kneppe dig," svarede han ganske roligt, som snakkede de om vejret. Han var ganske afslappet omkring både samleje og alkohol. Som de kom indenfor på slottet, lukkede han dørene efter dem, før han lagde armen om hende igen, og begyndte at gå mod deres opholdsstue, i håb om, at alle andre elever sov på den her tid.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 12, 2017 21:49:33 GMT
Hazel smilede også. "Jeg skulle jo bare være sikker," sagde hun, meget enkelt. Det meste omkring hende var enkelt, der var ikke noget fnidder med hende, for sådan kunne hun bedst lide det. Det og så at være så direkte og ærlig som muligt. Hun grinede lidt af, at han godt troede på, at ingen kunne få hende til at gøre som hun ikke havde lyst til, det gjorde hende tilfreds, at folk godt vidste det om hende. Hvis folk tænkte på hende, var hun tilfreds, faktisk, hun mente selv at hun var temmelig nem at tilfredsstille på den måde. "Godt," sagde hun og lagde slet ikke skjul på, at hun var tilfreds med det. Det næste spørgsmål han stillede hende fik hende dog til at blive temmelig overrasket. Hun vendte sig lidt for at kigge på ham, med begge øjenbryn i vejret, så hun tydeligt udtrykte, at hun var overrasket. "Spørger du seriøst om det? Nej, det er jeg virkelig ikke," sagde hun og kunne så ikke lade være med at grine lidt. Hun tog den ene hånd op foran sin mund for at få det til at stoppe, men det tog alligevel et par øjeblikke, før hun genvandt fatningen. "Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at spørge dig, for jeg tænkte egentlig jeg vidste det, men når du nu spurgte mig: er du jomfru?" spurgte hun tilbage, måske bare for at give ham lidt tilbage af den overraskede følelse. Det var længe siden hun havde mistet sin mødom, hun huskede knapt nok hvornår det var, men det var fordi det intet betød for hende. Det havde været en ligegyldig ting der bare skulle overstås. Hun hævede et øjenbryn og smilede lidt til ham. "Sikke et sprog du bruger, Lynch," kommenterede hun, hvorefter hun trak på skulderen. "Jeg skal nok sige stop, hvis der er noget jeg ikke har lyst til," tilføjede hun så, med en helt rolig stemme. De trådte ind på opholdsstuen sammen, efter at have givet kodeordet. Ilden i pejsen var ved at dø ud, og hun kunne se, at der ikke var andre mennesker. Det var vist også temmelig sent, hun var ikke sikker på præcis hvor sent, men de var taget ud mens der kun var få tilbage i opholdsstuen, så der var ikke en stor chance for, at nogen havde set dem. "Øjeblik," sagde hun til Luke, hvorefter hun kyssede ham på kinden og forsvandt så op ad trapperne til pigernes sovesal. Kort tid efter kom hun tilbage med to flasker stærk sprut i hænderne, og et glimtrende smil på læberne.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Mar 24, 2017 0:55:23 GMT
Luke så lidt på Hazel og nikkede så blot lidt. Han ville nok aldrig blive klog på tøser, men det var også okay, han vidste hvad han ville have fra dem og så var den ligesom ikke rigtigt længere end det. Og så længe Hazel selv havde samme holdning som Luke selv havde, så kunne han ærligt talt ikke se noget problem i det her. Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Man kan sgu da aldrig vide, du kunne godt være en af de narrefisse-tøser," svarede han og grinte let, han kunne dog ikke helt se Hazel som jomfru for sig heller. Men okay, på den anden side, så vidste han af bitter erfaring, at der desværre var alt for mange tøser, som lagde op til en hel masse, og så ikke ville alligevel når det kom til stykket, fordi de enten var bange for, at det ville gøre ondt, eller for at blive gravide. Han spærrede øjnene op da hun vendte hans spørgsmål mod ham selv, "Ligner jeg en jomfru? Smukke, jeg har ikke været jomfru siden jeg var 13," svarede han roligt og blinkede kækt til hende. Han vidste godt, at han havde været tidligt ude, men det var han bestemt glad for, den dag i dag, for det gjorde, at han allerede nu med sine kun 16 år, havde tre års erfaring. Han grinte let, "Oh undskyld, skulle jeg sige elskskov?" spurgte han og satte en hånd for brystkassen, der hvor hans hjerte var bag, før han grinte let igen og rystede på hovedet. Han havde aldrig haft et pænt sprog, kun i nærheden af sin mor. Han nikkede lidt, "Og jeg skal nok stoppe, hvis du siger stop," lovede han ganske roligt, selvom han vidste med sig selv, at han ville blive godt muggen, hvis hun først lagde op til noget, og så stoppede midt i det hele, men sådan var det vel med alle drenge og mænd. Han fulgte med ind i opholdstuen, og nikkede blot lidt til hendes 'øjeblik' og smilede skævt, da hun kyssede hans kind. Han smed sig på en af sofaerne, efter at have fulgt hende med blikket til hun havde været ude af syne. Han vendte blikket mod pejsen, hvor ilden var ved at gå ud, hvilket fik ham til at mumle lidt for sig selv, før han rejste sig igen, for at smide lidt brænde ind. Han vendte blikket mod Hazel da hun kom tilbage, og grinte let, "Det er sgu da godt vi har fri imorgen, huh?" sagde han og satte sig tilbage på sofaen, denne gang dog, så hun også kunne være der.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2017 23:19:32 GMT
Hazel grinede en anelse og rystede så på hovedet. "Tror du seriøst selv på, at jeg nogensinde kunne finde på at være sådan? Du kender mig, Lynch," sagde hun og blinkede til ham. Hun brød sig selv ikke om den slags, men heldigvis var det heldigvis sjældent, at der var meget drama omkring fyre. De fleste på hendes alder var bare klar på det meste, uden nødvendigvis at ville binde sig, og hun takkede teenagehormoner for sjældent at skulle hænge på en fyr mere end højest nødvendigt. "Jeg tænkte det nok, du er alt for arrogant til at være jomfru," sagde hun og grinede lidt igen, mens hun rystede på hovedet, for at lade ham vide, at det var en joke. Javist var han arrogant, men det regnede med at hun vidste, og hun var det desuden også selv, så hun havde absolut intet imod det. Han behandlede hende ordentligt, og hun kunne ikke bede om mere fra deres venskab. Det var sjældent at hun var helt sød ved alle, men hun så ingen grund til at behandle Luke dårligt, fordi de havde det så godt i selskab med hinanden, syntes hun. Hun så på ham med et tilfreds blik og nikkede så. "Ja, elskov, det lyder jo langt bedre," sagde hun, med en forfinet stemme, hvorefter hun rynkede på næsen og grinede lidt. "Du ved godt jeg kun driller, du kan sige hvad du vil," tilføjede hun så, og kiggede på ham med et smil. Hun klemte hans arm blidt. "Det tænkte jeg nok," sagde hun, men det gjorde hende alligevel glad. Ingen skulle have lov til at gøre noget ved hende, som hun ikke havde lyst til, men at han lovede han ikke ville, var nu alligevel rart. Hun havde dog på ingen måde i sinde at sige stop til ham, på noget tidspunkt. Hun smilede og trak på skulderen, mens hun rakte ham den ene flaske sprut og satte sig i sofaen ved siden af ham. "Det er det, ja, men det er da også ligemeget. Vi ville nok ikke være dukket op alligevel," sagde hun med et skuldertræk, før hun begyndte at åbne sin flaske. Hun tøvede ikke et øjeblik, før hun tog en stor tår, hvorefter hun kiggede på ham med et flirtende blik. Hun holdt blikket på ham i nogle øjeblikke, til hun var sikker på han havde set hendes blik, hvorefter hun kiggede ned og bed sig i læben. Hun tog så endnu en tår af flasken.
|
|
|
Luke Lynch
•
Magiker
Posts: 171
Likes: 5
Gender: Male
Fødselsdag: 28.05.2037
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Celia Conner
Oprindelse: Wales
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Medarbejder
|
Post by Luke Lynch on Apr 6, 2017 16:28:07 GMT
Luke måtte slippe et grin, mens han nikkede, "Øh ja? Og præcis fordi jeg kender dig," svarede han morende og blinkede tilbage til hende. Han kunne godt se for sig, at Hazel var en af de tøser, som trak den langt nok til, at fyrene nærmest tiggede hende om mere, men så stoppede, bare fordi hun kunne. "Arrogant? What? Jeg er sgu da ikke arrogant, jeg ved bare jeg er bedre end alle andre," sagde han og hævede og sank sine øjenbryn et par gange. Ja, okay, han var nok ret arrogant overfor mange, men ikke overfor sine venner eller veninder. Nok nærmere mod folk han ikke kendte. Det var nogengange som om, at ham og Hazel var hinandens udgave af det modsatte køn. Måske det var derfor de havde et så godt venskab. Han stak tunge ud og satte en finger mod munden, som var han ved at fremprovokere at kaste op, for at vise hende hans mening om ordet 'elskskov'. Det lød altså værre end bare at sige hvad det var. "Bare rolig, smukke, det ved jeg godt," grinte han og blinkede til hende. Han mærkede klemmet mod sin arm og smilede så skævt til hende, "Men jeg tør ikke love, at jeg ikke bliver sur," tilføjede han så og grinte, for at lade hende vide det var for sjov. Selvfølgelig ville han stoppe, hvis hun sagde stop, og han ville nok ikke blive direkte sur over det, men han indrømmede gerne, at han nok ville blive irriteret, især fordi hun selv havde lagt op. Han tog imod flasken hun rakte ham og skruede låget af, for at smage på sagerne, mens hun satte sig ved siden af ham. Han lænede sig tilbage i sofaen og smed benene op på bordet foran sofaen, før han løftede den ene arm, som tegn på at hun var velkommen til, at sætte sig op af ham. Han nikkede lidt med et anerkendende blik, "True, men så kommer der i det mindste ikke noget og leder efter os.. Desuden går min onkel amok, hvis jeg får flere eftersidninger," sagde han og skar en grimasse. Han boede ikke hos sine forældre, da hans far var død, eller det troede han, og hans mor var almindelig muggler som var på et sindssyge hospital. Det var dog ikke noget han nogensinde havde fortalt til andre end Mayson. Han vendte blikket mod hende, og blev mødt af hendes flirtende blik, "Hva' så prinsesse? Overvejer du stadig?" spurgte han en kende flabet og blinkede flirtende til hende.
|
|
|