Life as a Malfoy

[Deleted]

Dec. 2053 - Diagonalstræde - Kl. 17 - Nathair Malfoy

Leona bevægede sig ned gennem den travle bygade. Der var et mylder af mennesker som var ved at gøre klar til forberedelserne af det nye år. Det var ikke en tradition hun som sådan gik op i, jo det kunne da være hyggeligt nok, men nu var Malfoyfamilien jo ikke ligefrem kendt for at være dem der skabte fest og glade dage, de holdt sig ofte for sig selv.
Hendes far havde dog gjort et godt indtryk på troldmandsverden og havde fået rettet op på en del af de fejl der havde været fra hendes oldefar Lucius. Draco boede stadigvæk på herregården sammen med dem, selv han havde fået rettet op på en del så de ikke var helt så hadet som de havde været før i tiden, det gjorde dog ikke at de ikke stadigvæk modtog onde blikke fra tid til anden, det var svært at løbe fra rygterne, men sådan var det vel for alle familierne der havde lagt navn til i det store slag på begge sider.

Hun stoppede op foran uglevarehuset og kiggede på en pose uglesnacks med musesmag. Det var noget tid siden hun havde forkælet sin ugle Fergus så måske hun skulle købe en pose med, desuden var den op tilbud. Ikke at penge var noget problem for hende på nogen måde, men derfor var det altid rart at gøre en god handel!
Et par hekse passerede hende og hun hørte dem hviske hendes navn en smule ophidset. Hun kendte det tonefald, det tilhørte dem der var af den overbevisning at alle i Malfoyfamilien var dødsgardister og nu hjalp garden til at komme tilbage til magten. Hun sukkede. Som om en familie ikke kunne lære af sine fejl og det var så mange år siden nu. 

[Nathair Malfoy]

Nathair gik i sine egne tanker. Hans hætte på vinterkappen var trukket godt ned, så den gemte det blonde hår. Han elskede at være en Malfoy, ingen tvivl der, men nogengange kunne det godt blive for meget. Især når han gemte på den hemmelighed han gjorde, omkring sin sygdom. Heldigvis var der endnu ingen, ud over familien selvfølgelig, som kendte til den.
Han tog så også dagligt eliksir for at holde den i skak, og ligesom ved mugglernes medicin, så havde eliksirer jo ofte også bivirkninger. Han var dog ret god til, at skjule dem, da langt de fleste bivirkninger foregik inden i hans hoved, præcis ligesom hans sygdom gjorde.
Vinden blæste koldt mod hans kinder, som han passerede et par unge hekse, som kort tid før havde passet hans søster. Dog var det kun fordi han hørte sit efternavn blive nævnt, at han kiggede op, da han først antog det var ham de snakkede om. Han rullede derfor let med øjnene, og vendte blikket frem for sig igen. Det var først her, at han fik øje på sin tvillingesøster. Et smil brød hans læber, som han satte farten op, for at nå hen til hende. "Leona?" kaldte han og lagde armene om hende, som han nåede frem til hende i et kram.

[Deleted]

Leona nåede kun lige at gøre sit navn blive nævnt som et par stærke arme blev lagt omkring hende. Hun stivnede kort kom man vel kunne sige var en ret normal reaktion til hun i brøkdelen af et sekund efter fandt ud af at armene tilhørte Nathair. Et smil krøb over hendes læber og hun gengældte krammet.
"Hey dig," hilste hun med de kendetegnende gråblå øjne rettet mod ham. "Hvad bringer dig hertil?" Man skulle tro at de snakkede meget sammen hver dag eftersom de jo var søskende og boede sammen, men det var ikke tilfældet, i hvert fald ikke hver dag.
Malfoy herregården var stor og det var ikke altid at man nåede at informerer alle dens beboere om sine gøremål i løbet af dagen, men det var måske og ret godt, så føltes det ikke helt så crowded derhjemme og hun værnede meget om sit privatliv.
Ikke fordi hun var særlig hemmelighedsfuld og ikke ville snakke med de andre over middagsbordet, men hun var trods alt snart tyve og hun kunne godt lide at gøre nogen ting uden hele familien Malfoy var involveret.
Hun vendte atter blikket mod uglegodbidderne og smilede så imens hun let tappede sin hage med de lange fingernegle, "Jeg står her i den vigtige beslutning om jeg skal købe en eller to poser godbidder og med hvilken smag de skal være," hun så atter tilbage på ham, "du ved, et af livets store dilemmaer." Hun blottede de hvide tænder i endnu et smil.