Post by Deleted on Dec 28, 2016 16:28:08 GMT
Dec. 2053 - Diagonalstræde - Kl. 17 - Nathair Malfoy
Leona bevægede sig ned gennem den travle bygade. Der var et mylder af mennesker som var ved at gøre klar til forberedelserne af det nye år. Det var ikke en tradition hun som sådan gik op i, jo det kunne da være hyggeligt nok, men nu var Malfoyfamilien jo ikke ligefrem kendt for at være dem der skabte fest og glade dage, de holdt sig ofte for sig selv.
Hendes far havde dog gjort et godt indtryk på troldmandsverden og havde fået rettet op på en del af de fejl der havde været fra hendes oldefar Lucius. Draco boede stadigvæk på herregården sammen med dem, selv han havde fået rettet op på en del så de ikke var helt så hadet som de havde været før i tiden, det gjorde dog ikke at de ikke stadigvæk modtog onde blikke fra tid til anden, det var svært at løbe fra rygterne, men sådan var det vel for alle familierne der havde lagt navn til i det store slag på begge sider.
Hun stoppede op foran uglevarehuset og kiggede på en pose uglesnacks med musesmag. Det var noget tid siden hun havde forkælet sin ugle Fergus så måske hun skulle købe en pose med, desuden var den op tilbud. Ikke at penge var noget problem for hende på nogen måde, men derfor var det altid rart at gøre en god handel!
Et par hekse passerede hende og hun hørte dem hviske hendes navn en smule ophidset. Hun kendte det tonefald, det tilhørte dem der var af den overbevisning at alle i Malfoyfamilien var dødsgardister og nu hjalp garden til at komme tilbage til magten. Hun sukkede. Som om en familie ikke kunne lære af sine fejl og det var så mange år siden nu.