Post by Deleted on Jun 29, 2015 12:35:47 GMT
Han rystede på hovedet af hende og rullede med øjnene. Hvor var hun dog bare super egoistisk kun at se hans fejl i alt dette her. "Jamen så det det jo godt at din ryg er fri og jeg er den eneste idiot her, du må sove fantastisk om natten." Kommenterede han tørt og lod igen blikket glide ud af vinduet. Han vidste jo godt at hun ikke havde gjort det for at ramme ham, men han havde jo heller ikke gjort det andet for at ramme hende. Heller ikke selvom det havde været lavt og egoistisk hvilket han gerne ville skrive under på.
Han sendte hende et lynende blik. "Ja nemlig, for det er den type fyr jeg er," snerrede han "og vi ser lige bort fra at hvis det var for at få en til at holde mig varm om natten kunne jeg spørge hvem som helst af fanpigerne og de ville sikkert stille sig i kø for at få lov." Det var ikke for at fremhæve sig selv, men det var jo rigtigt.
"Det ved jeg ikke, ville du have tilgivet en fyr der gik i seng med din bedste veninde fordi hun havde udgivet sig for at være dig?" Vendte han spørgsmålet rundt og så atter på hende. "Jeg ville så gerne fortryde at jeg sagde ja, men det gør jeg ikke, for havde jeg sagt nej havde jeg aldrig lært dig at kende, jeg har aldrig været så glad og levende som jeg var sammen med dig, det føltes ægte, men jeg er da ked af at du ikke havde det på samme måde, for hvis du havde ville du hjælpe med at finde en løsning så vi kan gå tilbage i stedet for at flygte." De var stoppet og døren i Joeys side blev åbnet, men han var så trist at han dårligt kunne finde smilet frem som han stod ud af bilen.
Han sendte hende et lynende blik. "Ja nemlig, for det er den type fyr jeg er," snerrede han "og vi ser lige bort fra at hvis det var for at få en til at holde mig varm om natten kunne jeg spørge hvem som helst af fanpigerne og de ville sikkert stille sig i kø for at få lov." Det var ikke for at fremhæve sig selv, men det var jo rigtigt.
"Det ved jeg ikke, ville du have tilgivet en fyr der gik i seng med din bedste veninde fordi hun havde udgivet sig for at være dig?" Vendte han spørgsmålet rundt og så atter på hende. "Jeg ville så gerne fortryde at jeg sagde ja, men det gør jeg ikke, for havde jeg sagt nej havde jeg aldrig lært dig at kende, jeg har aldrig været så glad og levende som jeg var sammen med dig, det føltes ægte, men jeg er da ked af at du ikke havde det på samme måde, for hvis du havde ville du hjælpe med at finde en løsning så vi kan gå tilbage i stedet for at flygte." De var stoppet og døren i Joeys side blev åbnet, men han var så trist at han dårligt kunne finde smilet frem som han stod ud af bilen.
