Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 26, 2015 18:42:05 GMT
@joey
Lørdag eftermiddag, der var kun en time til Joey's koncert startede atter engang. Audrey havde virkeligt regnet med at dette her show skulle blive en drøm der gik op opfyldelse, hun troede at hun skulle ud og høre en masse fed musik imens hun hyggede sig med en mand hun ikke kun så meget op til, men som hun jo også havde fået følelser for. Dog var det ikke sådan tingene havde været. De havde været afsted i næsten en måned, og selvom Audrey de fleste aftener havde set koncerten, så var det slet ikke med den samme glæde som dengang hun havde stået nede blandt publikum og set ham som noget helt specielt, egentligt så hun ham mest som et røvhul for tiden, og det gjorde ondt, fordi at hun oprigtigt var blevet forelsket i ham. Lige nu stod Audrey foran sit hotel værelse og ventede på at Joey ville komme. Pressen ventede nedneunder og skulle som altid spørge om en helt masse inden han skulle på scenen, og Audrey var som altid tvangsindlagt. Hun havde i dag en rød kjole på, ganske pæn men ikke alt for udfordrende, det var der jo alligevel ingen grund til. Denne gang var det Manchester, en ny by, nye fans, og nye mennesker. Audrey følte sig ikke engang sej over at gå backstage, faktisk så følte hun sig bare en smule dum.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 26, 2015 19:39:35 GMT
Joey var lige blevet færdig med at gøre sig klar til aftenens koncert. Han humør sank for hver dag der gik og selvom han lagde al sin energi i ikke at lade det vise når han var på scenen vidste han godt at dem der var vandt til at omgås ham kunne se at han ikke gav den så meget som han havde gjort før i tiden. Han troede virkelig at denne her tur med Audrey ville få hende til at skifte mening og indse at han følelser var ægte, men i stedet var alt bare blevet værre. De sås kun sammen for pressen, resten af tiden holdt hun sig så langt fra ham som hun overhovedet kunne.
Det var faktisk ufattelig hårdt at lege lykkeligt par med hende når hun bagefter bare sendte ham et ondt blik og forsvandt. Han sukkede og gik hen mod hendes dør. Han var iført sorte bukser, en hvid skjorte med en vest udover og naturligvis hans hat. Han fik øje på Audrey og gik helt op til hende. "Er du klar?" Spurgte han i en træt stemme og så på hende. Hun var så smuk og han hadede tanken om at hun ikke længere var hans, og endnu mere tanken om at når turneen sluttede ville hun sikkert ende sammen med en anden sød fyr og leve lykkeligt til sine dagens ende -agtigt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 26, 2015 20:15:42 GMT
Audrey havde det forfærdeligt fordi at hun virkeligt godt kunne lide Joey, hun havde aldrig før været så forelsket i nogen som hun var i ham, og det var netop derfor at det gjorde så helt forfærdeligt ondt at han faktisk bare havde udnyttet hende. Hun ville gerne tro på ham og bare kaste sig tilbage i hendes arme, men det kunne hun bare ikke, det gjorde alt for ondt at tænke på at han måske bare ville holde hende for nar og skride når han var færdig med at udnytte hende på tournéen. Hun kiggede ned af gangen som hun så ham komme gående, hun anede aldrig hvad hun skulle sige til ham, hele situationen virkede bare så akavet.
"Så klar som man kan blive" sagde hun i en tør stemme og smilede ganske kort til ham, men det faldt lige så hurtigt igen og et suk kom frem på hendes læber, som hun kiggede i mod trappen, hun kunne høre de mange pressefolk snakke nedenunder. "Another day at the office" sagde hun for at minde ham om at det her var business, og hun lod så sin hånd glide ind i hans og flettede sine fingre imellem hans, dog langt mere mekanisk end romantisk: "Lad os få det overstået..." sagde hun blot og mærkede hvor ondt ordene gjorde, men det var smertefuldt at besvare de mange spørgsmål fra pressen når hun vidste det hele var bygget på en løgn.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 27, 2015 21:00:55 GMT
Joey hadede inderligt at tingene var blevet på denne måde mellem dem. Stod det til ham så trak han hende ind i sine arme og kyssede hende som var der ingen "i morgen." Han savede at være sammen med hende, bare at få lov til at holde hende ind til sig og vide at hun faktisk nød det, og ikke bare gjorde det for pengene. Smilet gengældte han svagt, det nåede aldrig hans øjne som bar tydeligt præg af hvor meget han hadede situationen. De havde mistet den gniste der ellers altid legede i dem, det gjorde simpelthen bare ondt.
Han nikkede blot til hendes ord og flettede sine fingre sammen med hans som hendes som hun tilbød det. Han vidste at hun ikke mente noget med det, men han kunne ikke lade være med at prøve at forstille sig at det var ægte. Han sukkede uden at vide hvad han skulle sige. Han ville så gerne kysse hende, men han vidste at det var forbudt område nu, han havde ødelagt det for sig selv. Som de gik frem mod trappen så han kort på hende. Hun ville ikke tage imod hans undskyldninger, han havde jo forsøgt flere gange, nu måtte han vel bare nyde den tid de havde sammen. "Jeg kan nu ret godt lide det," mumlede han stille inden de kom frem til hvor pressen kunne begynde at tage billeder. Han fandt smilet frem skønt det ikke lå ham særlig naturligt for tiden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 27, 2015 21:34:44 GMT
Audrey kiggede advarende på ham ved hans ord, han skulle ikke prøve på noget som helst, for hun ville nok ikke ligefrem sætte pris på det anyhow. Som de gik ned af trappen, havde hun stadig fat omkring hendes hånd, også selvom hun egentligt mest havde lyst til at slippe den. Som de kom nedenunder stod pressen ganske klar og begyndte straks at tage billeder, hvilket fik Audrey til at smile stort, ikke at det var ægte, men hun gjorde da alt for at få det til at se ægte ud. Audrey gjorde ikke dette her på grund af de penge som Mitch ville give hende, hun gjorde det fordi at hun ikke ville ende på forsiden af alle aviser som pigen der havde knaldet hans bror, hendes familie ville være ødelagt forevigt.
"Joey.... Herover... Hvordan er det at være på tourné uden Isadora?" spurgte en journalist hurtigt, som de nåede ned af trappen. Isadora havde jo alle år været en fastdel af crewet og havde været med på scenen ved flere lejligheder, og naturligvis så elskede hun også pressen. Spørgsmålet sagde Audrey intet til, det havde jo ikke noget med hende at gøre alligevel, men hun ville da gerne vide om han savnede hende: "Hvordan har din musik ændret sig det sidste år?" fløj det ud af en anden journalist, de forsøge ikke at snakke i munden på hinanden, men det var tydeligt at alle havde mange spørgsmål.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 11:59:38 GMT
Han ignorerede hendes advarende blik, men blev enig med sig selv om at han måske lige skulle skrue en smule ned for charmen så hun ikke endte med at gøre et eller andet der ville stille ham i dårligt lys overfor pressen. Som de bevægede sig ned af trappen, kunne han dog alligevel ikke modstå chancen for at slippe hendes hånd og i stedet vikle den ene arm omkring hendes slanke skikkelse. Det føltes langt bedre, fordi han så var en smule tættere på hende. Han smilede mod de mange folk og trak Audrey med det sidste stykke hen til mængden.
Blitzerne fra kameraene blændede en smule og bag pressefolkene kunne man se en kødrand af fans der stod med næserne tryggede flade mod vinduet og ventede på at de skulle forbi dem til lemosinen der holdt for enden af den røde løber. "Det er skam helt okay," begyndte han som svar på spørgsmålet. "Selvfølgelig er det underligt eftersom hun altid har været der, men Audrey er helt fantastisk sød og støttende, så jeg tænker ikke så meget over det." Svarede han færdigt og smielede til Audrey. Han var ikke interesseret i at hun skulle blive stillet i dårligt lys. "Jeg fortryder ikke at det er Audrey og ikke Isadora der er ved min side." Den sidste tilføjelse var komplet ærlig, og det håbede han at hun fangede skønt det var tvivlsomt. Han nåede ikke at svare på det andet spørgsmål før en ny slog til, "Audrey, hvordan er det at være på turne med en af de mest eftertragtede mænd i Storbritannien? Kan du lide dit nye liv?" Han holdt mikrofonen frem mod hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 18:15:48 GMT
Audrey lagde ikke så meget i Joey's søde svar, hun stolede overhovedet ikke på at han talte sandt, og hun stod derfor bare og smilede til ham som han svarede, helt falsk, og alligevel så sødt så pressen troede på at det var ganske sandt. Det spørgsmål der kom til hende, smilede hun blot over, hun havde fået alverdens mærkelige spørgsmål den sidste måneds tid: "Det er utroligt spændende... Men jeg gør jo ikke dette her fordi at jeg skal eller fordi at Joey er... Joey... Jeg gør det fordi jeg elsker ham" sagde hun i et kærligt smil og kiggede i mod Joey men øjne der lyste, det gjorde ondt på hende at stå og sige sådan nogen ting, især fordi hun på ingen måde mente dem, men derfor var hun jo stadig forelsket.
"Hvad siger din familie til at i er sammen?" spurgte en ny journalist, og Audrey smilede blot i mod hende: "De er bare glade for at jeg har fundet en god og ærlig fyr" sagde hun og lagde tryk på ærlig som en lille hentydning til Joey, faktisk havde hun mest af alt bare lyst til at slå ham, selvom det nu var rart at stå og flette fingre med ham, hun ville bare ønske det var ægte. "Må vi ikke få et kys?" spurgte en ny journalist og det fik dem alle til at rette kameraene direkte i mod dem, og det fik Audrey til at gøre store øjne og stirre på Joey, som forventede hun at han skulle svare, det kunne de da ikke mene?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 18:47:25 GMT
Han hadede at han kunne se på hende hun ikke mente det. Eller det bildte han sig selv ind at han kunne. Hun var så fantastisk og han ville bare så gerne være sammen med hende, han ville gøre alt for at vinde hende tilbage. Eller tæt på alt i hvert fald. Han smilede ved hendes ord selvom det ikke var specielt glædestrålende. Hvor ville han dog ønske at hun mente det. Det næste spørgsmål fik ham til at kigge nysgerrigt på hende Alligevel mærkede han hvor vred og såret han blev over hendes kommentar. "Og jeg er bare glad for at jeg har fundet en kæreste der ikke går i seng med min bror," sagde han med et drilsk smil som var det en joke, nogen af pressefolkene lo og han nåede lige at sende hende et kort blik. Det var trods alt ikke alt han fandt sig i.
Da de bad om et kys lo han varmt. "Jeg ville da aldrig kunne sige nej til en undskyldning for at kysse hende, jeg mener, har I set hende?" Jokede han videre, pressen elskede det tydeligvis. I en let bevægelse trak han hende ind i sine arme og kiggede ned på hende med et lidt triumferende glimt i øjet. Okay han pressede nok citronen lidt nu, men han havde jo allerede mistet hende så hvorfor ikke bare nyde de få øjeblikke han kunne få om så det var ægte eller ej. Han sænkede sig ned og trykkede sine læber mod hendes.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 19:22:17 GMT
Hans sidste sætning, ramte hende så hårdt at hendes smil øjeblikkeligt falmede et kort øjeblik, som hun stod og stirrede på ham, og et øjeblik stoppede verden helt. Det gjorde ondt på hende, fordi at hun ikke havde gået i seng med Lucas med vilje, hun havde troet at han var Joey og hun havde følt sig så klam i mange uger efter, og følte sig stadig klam ved tanken om at hun faktisk havde været sammen med ham, så at få den i hovedet, ramte plet og det kunne hun ikke skjule. Hun gjorde et forsøg på at smile ud til pressen igen, men det blev halvhjertet og hun havde inderligt lyst til at slå ham. Hun stod bare og kunne ikke rigtigt sige til noget, men forsøgte at grine med på den dårlige joke.
Som de spurgte om et kys, blev Audrey en smule bleg, men endte med at lade Joey ligge en arm om hende: "Hurtigt..." mumlede hun, det skulle være et kort kys hvis hun ikke skulle kaste ham igenne væggen. Hun gengældte kysset ganske kort, og dog ikke særligt lidenskabeligt, inden hun kort slap ham igen: "Jeg tror det var det for i dag" annoncerede Audrey i et smil, og kunne se de mange fotografer stå og kigge på deres kameraer for at se om de havde fået et godt billede af kysset, hun havde faktisk bare lyst til at være lidt selv nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 19:58:47 GMT
I det sekund han så hendes udtryk fortrød han at han havde sagt det. Han havde ramt hende og selvom det havde været pointen, så havde han de virkelig dårligt med det nu. Men for fanden hun var ikke helt uskyldig i dette her. Hun havde været sammen med Lucas! Hun burde have vidst det ikke var ham! Han var bare parat til at glemme det og tilgive, problemet var bare at hun ikke ville tilgive ham for det han havde gjort. Han var ret sikkert på at hun måtte kunne se hvor meget han fortrød at have sagt det, for han blev pludselig meget stille. Men igen var hun jo nok ligeglad.
Han sukkede ved hendes mumlen og lod som om at han ikke hørte det, han ville i hvert fald nyde det så længe det varede, hvilket desværre ikke var særlig længe til hans store ærgrelse. Dog lod han hende glide ud af hans arme, det skulle jo ikke se ud som om at han tvang hende. "Nå, vi må videre folkens." Annoncerede Joey og vinkede kort hvoefter han fangede hendes hånd og trak hende med ud af dørene hvor fansne omgående begyndte at skrige og vifte med deres blokke og kuglepenne kun tilbageholdt at et lavt gitter der forhinderede dem i at kaste sig ud på den røde løber. Joey slap atter hendes hånd for at skrive et par autografter på vej ned mod lemosinen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 20:32:51 GMT
Audrey kiggede på ham, som hans smil også falmede. Forhelved hvor hun savnede det de to havde haft sammen, men hvordan kunne hun dog nogensinde stole på at han ikke bare udnyttede hende? Hun var så ked af alt det der var sket. Hun hadede sig selv for det med Lucas og havde tænkt situationerne igennem en million gange for at se om hun kunne have gættet det var Lucas, men det ene der sprang hende i øjnene var hans opførsel da de havde været i seng sammen, og der var det jo trods alt allerede for sent. Som de kom udenfor og de mange fans skreg, smilede Audrey til dem, det var underligt for hende at nogen også ville have hende autograf og hun skrev da også et par enkelte men forsøgte bare at komme hurtigt ned til limosinen.
Som de kom ind, satte hun sig i den anden ende og da døren smækkede, kiggede hun på ham med et hårdt blik: "Slip mig!" sagde hun og trak sin hånd til sig med det samme: "Hvad fanden bilder du dig ind at stå derinde og snakke om Lucas..." snærrede hun og mærkede sit bryst snørre sig sammen, hun fik lyst til bare at græde igen. "Du ved udemærket godt jeg ikke var dig utro" sagde hun og kiggede ned af sig selv, den kommentar havde virkeligt såret hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 23:03:13 GMT
De bevægede sig mod den ventende bil og Joey kastede et blik i retning af hende fra tid til anden for at se hende skrive autografer til de skrigende fans. Synet fik ham til at smile lidt som en nyforelsket skoledreng. Sandheden var jo også at han var dybt forelsket i hende og det gjorde så ondt ikke at kunne udtrykke det ordentlig, han ville jo give hende hele verden hvis bare hun ville give ham en chance til. Han smilede til en fan og satte hovedet sammen med en anden fan så hun kunne tage en selfie med ham. Han var ikke så sart hvad det angår han forgudede hans fans, uden dem ville der trods alt ikke være en ham. Eller jo det ville der nok, men ikke en lige så elsket og rig en af slagsen.
Hans satte sig ind i bilen og smilede til døren blev lukket i. Et overrasket udtryk gled over hans ansigt som hun flåede sig fri. "Jeg stillede dig ikke i dårligt lys Audrey, og du starede selv." Sagde han lidt hårdere end ment. Det gjorde bare så ondt. "Og jo du var mig utro! Måske ikke med vilje, men det ændre ikke fakta." Slog han fast, "ville du måske ikke blive sur og skuffet hvis en eller anden tøs tog polyjuice eliksir og gik i seng med mig? Især hvis jeg bagefter sagde at jeg ikke kunne mærke forskel!" Han kunne mærke han blev mere og mere vred som han snakkede, de havde jo heller ikke talt ud om det, for hun havde ikke givet ham chancen fordi hun havde været sådan efter ham med hvor dårligt et menneske han havde været. "Det kan godt være at du ikke tror det og ikke vil høre det, men du sårede mig lige så dybt som jeg sårede dig." Slog han fast og vendte blikket ud af vinduet. Han ville ikke råbe af hende og han ville ikke sidde og bryde sammen foran hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2015 23:09:12 GMT
Audrey var rasende og hun havde det forfærdeligt, hun ville ønske at hun aldrig havde mødt ham på denne her måde, det ville have været meget nemmere hvis hun også bare kunne være en af de krigende fans: "Jeg var ikke utro Joey! Jeg blev narret... Du kan vel kalde det en form for psykisk voldtægt, og tak for hele tiden at minde mig om det" snærrede hun. Audrey havde aldrig nogensinde været ude for noget så krænkende som den oplevelse med Lucas og hun ønskede aldrig nogensinde at se den mand igen, bare tanken om at hun havde været sammen med hende, gav så meget kvalme at hun havde lyst til at kaste op: "Selvfølgelig kunne jeg godt mærke forskel, Joey! Men ikke da vi snakkede, så godt kender vi jo ikke engang hinanden og der var iNTET der signalerede han ikke var dig" sagde hun og tørrede en tåre væk inden den overhovedet kom, hvordan kunne han sidde og sige at det var hendes skyld?
"Forskellen var at du vidste du sårede mig!" sagde hun og mærkede sin mave snørre sig sammen: "Tror du virkeligt at jeg var sammen med Lucas bevidst?" spurgte hun og kiggede hårdt i mod ham, hun var så vred og ked af det over at han tog det sådan her. "Men fint, hvis du tror jeg er en eller anden billig rundetrunte.. Så whatever, jeg er snart skredet anyway" sagde hun i en vred og såret stemme, og kiggede ligesom ham ud af vinduet for at undgå hans blik, det gjorde fysisk ondt indeni hende at tale om de her ting.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 29, 2015 0:14:50 GMT
Det han blev mest sur over var at hun ikke engang mente at han havde ret til at være såret over at hun havde været sammen med Lucas. Det var trods alt anden gang at broderen stjal hans pige og nej det var nok ikke fair at lade det få ud over hende, men det gjorde bare så ondt at vide at hun ikke engang kunne kende ham. "Kald det hvad du vil." Mumlede han trist til mode og uden at se på hende, det gjorde alt for ondt. Da hun sagde at kun kunne mærke forskel rettede han et skarpt blik mod hende. "Så det du siger er at Lucas let kunne gå for at være mig, han var bare lidt anderledes i sengen, men ikke nok til man stiller spørgsmålstegn ved det? Super! Måske det var sådan Isadora startede sin affære med ham, jeg mener hvis han er så god til at spille mig, hvad skal I så bruge mig til ik?" Han vidste at det ikke var retfærdigt, men han var bare så såret.
"Jeg har sagt undskyld så mange gange Audrey, og jeg har prøvet at fortælle dig at mine følelser for dig er ægte, at sidde med dig på denne her måde tager livet af mig!" Hidsede han og blinkede et par gange for ikke også selv at begynde at tude som et lille barn. Han tog en dybindånding, "desuden har jeg aldrig sagt at du var en billig rundetrunte, jeg stoler på dig når du siger at du ikke vidste det," sukkede han som han fik sig selv under kontrol, "jeg ville bare ønske at du ville vise mig den samme tillid." Han lod igen blikket glide mod den tonede rude. "Desuden, hvis ikke det passsede hvad i alverden skulle jeg håbe på at opnå nu? Du har sagt ja til at blive her hele turneen igennem og vi har været i seng sammen. Gjorde jeg det for de ting ville det vel være meningsløst at blive ved med at forsøge?" Han så lidt diskret tilbage på hende som bilen svingede ned i parkeringskælderen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 29, 2015 12:08:24 GMT
Audrey hadede denne her situation: "Ja! For mig der kun en gang har været i seng med en fyr, vil nemlig stoppe min kæreste som jeg er super forelsket i bare fordi det føltes en smule underligt! For jeg har jo kæmpe meget erfaring" snærrede hun tilbage, hvordan kunne han overhovedet være det her bekendt: "Du er fandeme en idiot ved du godt det?" sagde hun, der var ikke særligt langt fra kærlighed til had, og lige nu følte hun oprigtigt at hun hadede ham, fordi at det sårede hende så meget, hvilket naturligvis fordi at hun ikke var over ham. Det var svært at komme sig over en hun havde været så forelsket i, ha havde jo trods alt været hendes første kæreste.
"Du håbede vel på at jeg gad smide tøjet for dig så du havde noget at lege med på tournéen" sagde hun i en såret stemme, hun vidste godt at det var lave skyts, men som ham var hun bare så helt utroligt såret og hun følte slet ikke at hun kunne tænke klart. "Ville du seriøst stole på en der havde peget tilfældigt på dig, for at få sin karriere op at stå igen? Men du fik jo hvad du ville have" sagde hun roligt, hun var jo med og hun smilede så pænt til pressen som hun overhovedet kunne selvom det var svært, hun levede i et sandt helved lige for tiden.
|
|
|