Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 28, 2016 14:24:32 GMT
Spike og Nikkis lejlighed Omkring kl. 13 December 2053
Spike stod i køkkenet og var ved at lave en stor portion frokost bestående af to store sandwiches som han glædede sig til at sætte tænderne i inden han skulle igang med rengøringen som han havde lovet Nikki at han ville tage inden hun kom hjem. Han havde haft fri i dag så det var dejligt at kunne nyde dagen og rigtigt lave en hel masse ingenting, hvilket han normalvis ikke var god til, men lige i dag var det alligevel dejligt at have muligheden for det. Aurora var her heller ikke lige nu, hun var ikke meget for at gå for langt væk fordi hun stadigvæk frygtede at Gale ville få fat i hende, men hun var blevet bedre og bedre. Spike havde stadigvæk virkelig ondt af hende og han gjorde virkelig alt hvad han kunne for at hjælpe hende, han hade sågar overvejet at snakke med hende om om han skulle prøve at undersøge om de måske manglede et par hænde til lette opgaver på Skt. Mungos bare for at hun kunne begynde at tjene lidt penge. Ikke at han krævede hun skulle betale eller noget, men det var måske bare godt for hende at få troen på sig selv tilbage. Han smurte sine sandwiches færdige og gik ind i stuen. Hans dyne og pude lå stadigvæk på sofaen eftersom Aurora mere eller mindre havde overtaget hans værelse lige pt. Det gjorde ham nu ikke noget og han håbede heller ikke at det gik Nikki for meget på, hun lod dog til at være okay med det. Selvom Spike var glad for at bo sammen med Nikki og var glad for at hjælpe Aurora, så var det alligevel også dejligt at have hjemmet lidt for sig selv. Det kunne godt være lidt hårdt at være ene hane i hønsegården.
|
|
|
Scarlett Lidia Adams
•
Fuser
Posts: 86
Likes: 0
Gender: Female
Fødselsdag: 12.09.2027
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Ingen magi
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Wicklow, Irland
Bosat: Norge
Skole: Anden skole
Arbejdsplads: Decorus Academy
Stilling: Rektor
C-box navn: Dumle
|
Post by Scarlett Lidia Adams on Dec 30, 2016 21:45:57 GMT
Scarlett stod udenfor Nikki og Spike's dør og stirrede på den. Hun havde i over et år, kæmpede med sin frygt for at tale med de to igen. Hun havde kæmpet for at få mod til at sige undskyld og hun havde endda flere gange stået foran deres dør, men hun havde aldrig turde banke på. Hun var nu kommet lidt tættere på, men det var virkelig svært. Siden Nikki havde fået sit brev fra Hogwarts og Scarlett ikke havde, havde hun jo hadet Nikki som var det hendes skyld. Hun havde også skubbet Spike væk, da hun følte han altid holdt hånden over Nikki. Det havde han nu også god grund til og det vidste Scarlett jo godt. Det var ikke Nikki's skyld. Scarlett savnede sine søskende og hun ville gøre alt for at få dem tilbage, selvom hun vidste det nok krævede hårdt arbejde. Hun bankede på døren og hun fik lyst til at græde. Hun havde aldrig før banket på og det gik pludselig op for hende hvor nervøs hun var. På den ene arm bar hun det armbånd som hende og Nikki havde købt sammen, dengang de var uadskillige. Hun havde set Nikki nogle gange, uden at Nikki havde set hende, og der havde hun ikke set Nikki have det på. Nikki havde begravet det på Hogwarts, så Scarlett var en del af skolen, men det vidste Scarlett ikke i og med at hun ikke havde talt rigtigt med Nikki i rigtig mange år. Hun stirrede stadig på døren og prøvede at finde et lille smil frem, hvis døren nu skulle åbne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 12, 2017 22:15:31 GMT
Spike skulle lige til at sætte tænderne i sin sandwich da der lød en svag banken på døren. Han stoppede sit foretagende og kiggede undrende mod døren. Nikki havde jo selv nøgle, men det kunne jo sådan set også være Aurora. Han kastede endnu et længselsfuldt blik på sin sandwich og besluttede sig for lige at tage en hurtig bid. Den smagte lige så godt som han havde håbet på og han forsøgte at tygge af munden inden han nåede døren. Uden at kigge hvem det var trak han døren op og stirrede i nogle lange øjeblikke på kvinden på den anden side. Selvfølgelig ved første øjekast troede han at det var Nikki, men han blev hurtigt klar over at det var Scarlett, han havde en eller anden sans for at skelne de to fra hinanden, men det var nok fordi han havde kendt dem i så mange år.
Han fik hurtigt slugt biden helt, "Scarlett?" Der var tydelig overraskelse i hans blik. Naturligvis var han glad for at se hende efter al den tid, men på den anden side var det også lidt akavet fordi han ikke helt vidste hvordan han skulle gebejde sig omkring hende. Skulle han give hende et kram? Efter en hurtig overvejelse besluttede han sig for at han måske skulle inviterer hende indenfor, det ville i hvert fald nok være det bedste bud at lægge ud med. "Kom indenfor." Sagde han og håbede bare ikke at Nikki kom tidligere hjem for han var ikke helt sikker på om det ville være en god ting med de to i samme rum.
|
|
|
Scarlett Lidia Adams
•
Fuser
Posts: 86
Likes: 0
Gender: Female
Fødselsdag: 12.09.2027
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Ingen magi
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Wicklow, Irland
Bosat: Norge
Skole: Anden skole
Arbejdsplads: Decorus Academy
Stilling: Rektor
C-box navn: Dumle
|
Post by Scarlett Lidia Adams on Jan 28, 2017 14:09:14 GMT
Scarlett gned sine hænder mod hinanden og panikkede en smule, da døren gik op. Hun håbede det ville være Spike, for det med Nikki var stadig sværere. Da hun så Spike, bankede hendes hjerte hurtigere og hun bed sig i læben, "Hej Spike." Sagde hun og prøvede sig frem med et smil, men det var som om det ikke rigtigt ville komme frem. Hun stod og trippede lidt og vidste ikke hvad hun skulle sige. Det var tydeligt, at han havde det på samme måde. Det dette mon en god idé? Skulle hun undskylde for at forstyrre og så bare smutte igen? Det var fristende, men hun blev stående. Hun måtte ikke give op nu, når hun var kommet så langt. Da han bød hende indenfor, blev hun en smule lettet.
Hun gik ind i lejligheden, som hun aldrig havde været i før, selvom de vidst havde boet der længe. Hun kiggede rundt, men opgav hurtigt, da hun ikke kunne koncentrere sig om det. "Du må undskylde jeg kommer brasende, men der er noget jeg gerne vil tale med dig om." Sagde hun og følte, at hun lød meget formel, uden at det helt var meningen. Dog havde de ikke opført sig som søskende overfor hinanden i mange år og han var som fremmede for hende nu. Hun betragtede ham og hun fik lyst til at græde, fordi hun havde savnet ham så meget. Hun gjorde det dog ikke. "Er Nikki hjemme?" Spurgte hun lidt forsigtigt, da hun frygtede at svaret ville være ja.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 1, 2017 10:50:07 GMT
Spike betragtede hende lidt. Det var super mærkeligt at stå overfor hende igen på denne måde, især når det kom sådan helt ud af det blå. Han havde selvfølgelig savnet hende, hun var jo hans søster, men han havde taget afstand til hende efter alt det der var sket. Det var ikke noget som han var stolt over, det var ligesom bare sket med tiden uden han egentlig havde bemærket det. Dog kunne han godt mærke at han blev påmindet om det nu hvor de atter stod over for hinanden. "Er du gravid?" Ordene fløj bare ud af ham som var det den mest logiske grund til at hun kom og besøgte ham. Han fortrød dog hurtigt og rystede på hovedet af sig selv. "Undskyld, det kom ud forkert." Mumlede han og gik tilbage til sofaen hvor han satte sig og stirrede lidt længselsfuldt på sin mad.
"Undskyld rodet, jeg har lige lavet frokost, vil du have en sandwich?" Han kunne hurtigt lave en til hvis hun var interesseret. "Ehm nej, Nikki er på arbejde." Forklarede han sandfærdigt og fugtede sine læber med tungespidsen. "Vil u have en kop te?" Hvor var det sørgeligt når det bedste bud på en samtale fra hans side var at tilbyde hende sandwich og te. "Hvad bringer ellers sig forbi? Har du det godt?" Spurgte han lidt akavet for at indlede en reel samtale.
|
|
|
Scarlett Lidia Adams
•
Fuser
Posts: 86
Likes: 0
Gender: Female
Fødselsdag: 12.09.2027
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Ingen magi
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Wicklow, Irland
Bosat: Norge
Skole: Anden skole
Arbejdsplads: Decorus Academy
Stilling: Rektor
C-box navn: Dumle
|
Post by Scarlett Lidia Adams on Feb 5, 2017 0:52:06 GMT
Scarlett ønskede mere end noget andet, at give Spike et stort knus, men hun turde ikke. Hun havde ødelagt så meget imellem dem, at det nok ville være for mærkeligt. Hun forstod også godt ham, hvis han havde taget afstand til hende, for hun havde ikke været særlig sød. Hun havde gjort så meget for at ødelægge ting for Nikki. Hun huskede engang til familiemiddag hvor hun havde fortalt Spike, at Nikki havde kysset med Darius, fordi det havde hun læst i Nikkis dagbog. Derudover havde hun været grunden til, at hverken Nikki eller Spike måtte talt om Hogwarts derhjemme og hun vidste at de rigtig gerne ville, da de selvfølgelig havde oplevet en masse spændende ting. Kun deres onkler lod til at være ligeglad med at hun selv ville blive ked af det, for de ville gerne høre om det. Hun bebrejdrede dem slet ikke, for de gjorde det ikke for at være ond ved Scarlett. Da Spike pludselig spurgte hende om hun var gravid, rystede hun voldsomt med hovedet. "Nej Spike!" Sagde hun og stirrede forundret på ham. Lidt efter gav det faktisk mening for hende, hvorfor han havde spurgt. Hun havde ikke opsøgt ham før. Hun satte sig ned i en stol og stirrede på hans sandwich. Hun var da en smule sulten, men hun kunne slet ikke spise lige nu. "Nej tak. Men spis du endelig." Sagde hun, da hun godt kunne se hans længselsfulde blik. "Jeg behøver heller ikke the." Hun foldede sine hænder og prøvede at holde dem i ro.
Da han så endelig spurgte hende om hvorfor hun var der, kunne hun mærke hvordan hårerne rejste sig på hende og hun bed sig i læben. "Jeg... Undskyld Spike. For alt." Sagde hun med rystende stemme. Det var meget sværere end hun havde regnet med. "Jeg kom for at undskylde. Som du måske lige hørte." Hun førte en hånd igennem sit hår og prøvede at kigge på ham, men hendes blik flakkede. "Jeg er virkelig ked af alt det jeg har udsat dig for. Dig og Nikki. Jeg var bare så ked af det og det gør mig så ondt, at jeg lod det gå ud over jer." Sagde hun hurtigt, da hun meget gerne ville have det overstået.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 12, 2017 18:48:34 GMT
Det var virkelig svært at læse hende, men det havde det altid været. Han havde altid haft lettere ved at læse Nikki, men de havde jo også gået meget mere op af hinanden. Som hun afslog at hun var gravid kunne han ikke lade være med at smile lidt forsigtigt til hende, "undskyld undskyld, man kan jo aldrig vide," han skar en mild grimasse. Sandheden var jo at han slet ikke anede hvad der havde foregået i hendes liv i al den tid de ikke havde snakket sammen, i realiteten kunne hun jo sådan set både være blevet gift og havde fået børn. På den anden side så ville deres forældre nok havde sladret. Han så lidt tøvende på hende, men tog så alligevel en bid, han var bare virkelig sulten. "Altså det kan da godt være du ikke behøver noget, men jeg vil da gerne lave det alligevel hvis du har lyst til det," sagde han roligt. Han forventede da at hun kom fordi hun havde lyst til at være her og hun var trods alt hans søster og han elskede hende stadigvæk selvom de havde haft deres uoverensstemmelser.
Han kunne ikke skjule sin overraskelse da hun begyndte at undskylde. "Øh," han så næsten uforstående ud. Det var jo ikke fordi han ikke ville tage imod hendes undskyldning, den kom bare lidt ud af det blå. "Det... er okay." Sagde han tøvende da det gik op for ham at hun ikke lavede numre, men virkelig lod til at mene det. "Scarlett er du okay?" Han kunne mærke at han var ved at blive oprigtig bekymret for hende. Var der noget galt eller havde hun bare tænkt at det måtte være på tide at få rettet trådene ud. Han satsede på det sidste, men det var stadigvæk overraskende for ham for han havde ikke regnet med at hun nogensinde ville komme og undskylde.
|
|
|
Scarlett Lidia Adams
•
Fuser
Posts: 86
Likes: 0
Gender: Female
Fødselsdag: 12.09.2027
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Ingen magi
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Wicklow, Irland
Bosat: Norge
Skole: Anden skole
Arbejdsplads: Decorus Academy
Stilling: Rektor
C-box navn: Dumle
|
Post by Scarlett Lidia Adams on Feb 27, 2017 21:43:50 GMT
Scarlett vidste godt, at Spike ikke anede hvad der foregik i hendes liv, men det kom alligevel bag på hende, at det var hans første tanke. "Det er rigtigt nok, men nej." Sagde hun bestemt og rystede på hovedet. Hun havde da været sammen med mænd før, men gravid var hun ikke blevet. Det var nok også meget godt, for de mænd havde ikke været værd at samle på. Hun sendte ham et lille smil, da han endnu engang tilbød hende noget. Hun var dog sikker på, at hun ikke kunne få noget ned, om det så var mad eller drikke.. Hun var alt for nervøs til noget som helst. "Ellers tak." Sagde hun og rystede på hovedet. Hun havde virkelig savnet ham. Hun havde ikke haft en rigtig samtale med ham, siden hun var 12 eller 13 og det havde nok højst sandsynligt været et skænderi omkring hendes opførsel overfor Nikki.
Det var utroligt nervepirrende at sidde der foran ham og åbne op for alt det, hun havde lukket ned i alle de år. Selvom hun altid gerne havde ville tale med Spike og Nikki, så havde hun været for stolt og dum. "Hvordan kan du sige det er okay?" Spurgte hun forundret og kiggede på ham som om han havde tabt småkagerne. Hun kunne slet ikke forstå, hvorfor han ikke skældte hende ud eller i det mindste sagde, at det ikke var okay. For intet af dette var okay. Da han spurgte hende om hun var okay, blev hun endnu mere forundret. Hvorfor var han så sød overfor hende? Hun fortjente det slet ikke, efter alt det hun havde gjort overfor dem og alt det hun havde trukket dem igennem. "Nej. Eller jo, det er jeg vel. Jeg ville bare så gerne...sige undskyld...jeg.." Hun pustede ud og holdt sig til hovedet. "Jeg savner jer." Hun turde ikke kigge på ham og nu begyndte tårerne for alvor at titte frem. "Jeg har været så gemen overfor jer." Hun rystede og havde lyst til at gå, for han kunne jo umuligt tilgive hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 9, 2017 12:20:43 GMT
Måske det havde været en lidt dristig anklage at hun skulle være gravid, men igen kunne han jo ikke vide det, det var så mange år siden at de havde snakket sammen og han anede intet om hendes motivation til at dukke uanmeldt op på denne måde. Selvom Spike i mange år havde været ufattelig bitter på Scarlett, var det fortid nu. Han huskede selvfølgelig godt visse situationer hvor han mente hun havde været uretfærdig, men han havde jo droppet at tænke for meget over det længere, men i stedet fokuserer på andre ting i livet. Han nikkede blot som hun igen afslog at få noget. Han kunne i hvert fald godt drikke en kop te, men for nu holdt han sig lidt tilbage for lige at høre hvad hun havde på hjertet.
Da hun spurgte ind til hvordan han kunne være okay med det, trak han bare let på skuldrene, "jeg tror bare at stoppede med at være sur for en del år siden, jeg fik ikke rigtigt noget ud af det anyway." Han smilede svagt til hende. "Det er så længe siden, jeg går ud fra at siden du er her har du i sinde at ændre din indstilling til tingene?" Han hævede et bryn af hende. Han gik ikke ud fra at hun var kommet bare for at brokke sig over gamle dage i hvert fald. Som hun undskyldte kunne han se tårerne forme sig i endes mørke øjne inden de løb ned over hendes kinder. Et strejf af medlidenhed gled over hans blik inden han lænede sig lidt frem mod hende og fangede hende i et varmt kram. "Pyt nu med det. Lad os hellere fokuserer på fremtiden." Sagde han i et roligt toneleje. Selvfølgelig krævede det også at hun snakkede med Nikki igen, men det kunne de eventuelt snakke om lidt senere. Han slap hende igen. "Nu går jeg ud og laver os noget te." Konkluderede han ligeglad med at hun havde afslået drikkelse for under 2 minutter siden. Han rejste sig fra sofaen og forsvandt kort ud i køkkenet. Måske der omsider kunne falde lidt ro på det hele.
// OUT
|
|
|