Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 21, 2016 19:57:32 GMT
Lucas' Lejlighed Kl. 21.30
Det var lørdag aften, første gang at Lucas havde haft Penelope selv en dag... En gang skulle jo være den første og egentligt var hun ganske tryg ved at Penelope havde været ved ham. Isadora havde afleveret den lille pige omkring klokken ni den morgen, og havde aftalt med Lucas at hente hende igen klokken halv syv inden hun faldt i søvn. Nu var klokken halv ti, og det var først nu at Isadora var nået frem og nu bankede på hans dør. Det gik ikke specielt godt med Williams, Isadora var gul og blå henover det ene kæbeben og på sine overarme. Han var virkeligt ikke en særlig festlig fyr når det kom til stykket.
Isadora plejede da heller ikke at lade sig tryne af nogen, men det var anderledes denne gang og hun følte ikke helt at hun havde kræfterne til bare sådan at sige fra, tænk nu hvis det kunne ende me dat gå udover Penelope? Ja eller Allison, hun anede jo ikke om William var helt sindsyg. Isadora bankede på og afventede så, hun ivdste godt det ikke var helt fair at komme så sent, me hun havde ikke helt sluppet afsted før.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 21, 2016 21:34:20 GMT
Lucas havde egentlig haft ret godt styr på Penelope hele dagen, eller det havde han hvis han selv skulle sige det. Det var nok mest bleskift-nødsituationerne som var gået mindre godt. Han var så bange for, at den lille pige ville knække, hvis han fik stramt bleen for meget, hvilket blot havde medført en anden nødsituation senere på dagen, så det havde han da lært af. Han havde gået og kigget på klokken det sidste lange stykke tid, da Isadora stadig ikke var dukket op. Han måtte nok indrømme, at han efterhånden var ret bekymret. Bare hun ikke var stukket af, for at lade ham være alenefar, det ville han da aldrig kunne håndtere eller kunne tilgive hende for. Han havde lagt den lille pige ind i Allisons seng, hun var jo alligevel på Hogwarts, så hun skulle jo ikke bruge den. Penelope sov trygt og godt, mens Love lå på gulvet foran sengen som en rigtigt vagthund, da det pludseligt bankede på døren. Han mærkede sit hjerte slå et ekstra slag. Det var godt nok på tide. Helt ærligt, hvad havde hun tænkt sig? Han var faktisk ret sur på hende. Eller det var han lige indtil, han åbnede døren, og hans blik faldt på Isadora. "Isa? Hvad pokker har du lavet?" spurgte han overrasket, og trak hende indenfor, og lukkede døren efter hende, før han ganske blidt lagde en hånd på hendes hage, for at undersøge hendes kæbe, "Kom," sagde han i en blid stemme og gik mod køkkenet, hvor han fandt en førstehjælp kasse frem. "Sid," sagde han og trak en af barstolene ud til hende, som han klappede på den. "Hvem har gjort det?" spurgte han og mærkede vreden sprede sig i hele hans krop.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 22, 2016 19:25:01 GMT
Isadora havde ikke tænkt så meget på Lucas de seneste par uger, men hun havde jo naturligvis også haft hænderne fulde. Udover et barn, så var alt det her med William ikke ligefrem dte letteste og Isadora havde ingen idé om hvordan hun nogensinde skulle komme ud af det på en god måde. "hva mig? Nåh ikke noget, jeg har bare været uheldig" sagde hun i et smil og kiggede i mod Lucas. Det havde været svært at komme sig over ham, men det gik bedre og egentligt havde hun det ganske godt efterhånden hvis hun selv skulle sige det, sådan... Ja på det punkt ihvertfald.
"Lucas det er ingenting virkeligt..." sagde hun og smilede, som hun satte sig på en af stolene: "Hvor er Penelope?" spurgte hun og ømmede sig let ved hans berøring som hun trak på skuldrende ved hans spørgsmål. "William og mig var bare lidt uenige" sagde un som om det var ingenting,d et var jo heller ikke noget særligt og hun havde ikke lyst til at gøre en helt masse ud af det, slet ikke når hun endnu ikke selv vidste hvad hun skulle gøre ved det. Hun var nok bare ikke vant til at sidde i denne her situation.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 25, 2016 19:18:02 GMT
Lucas hævede lidt det ene øjenbryn, da Isadora slog det hen som ingenting. "Uheldig er når man køber et skrabelod og ikke vinder noget. Det der," sagde han og pegede mod hendes kæbe, "Det er ikke bare at være uheldig," sagde han og sukkede lidt, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige det, han kunne bare mærke at det mere og mere var vreden i ham som talte end det var fornuften. Han så bekymret på hende, da hun satte sig på stolen, "Jeg ved godt det er dig, som er sygeplejersken, men må jeg ikke godt få lov til at kigge?" bad han, han havde da flere gange taget sig af forstuvet ankeler og diverse andre små skade i forbindelse med dans, så han ville bare gerne være sikker på, at der ikke var sket noget værre end det blå-gule mærke.
Han rynkede lidt på panden, da hun ømmede sig, "Hun sover i Allisons seng," svarede han, selvom han godt vidste det ikke var optimalt, at en så lille pige lå i en seng uden trammer for, men han havde ikke rigtigt vidst hvad han ellers skulle gøre, desuden lå Love derinde, så han var sikker på, at der ikke ville ske noget. Han spærrede øjnene op, da hun fortalte hende og William havde været uenige. "Slog han dig?!" udbrød han "Den damning svans!" hævede han stemmen og blev virkelig hidsig inden i. "Hvordan kan du sige det er ingenting?" spurgte han og lagde armene omkring hende i et kram, som han blidt aede hendes hår. For pokker det gjorde ondt indeni ham, at se hende sådan. Ham William skulle virkelig ikke ønske sig, at møde Lucas. Nok var Lucas ikke voldlig af sig, overhovedet, selv dengang med Tyler, havde han jo bare ladet Tyler komme ud med sin vrede, men når nogen rørte dem som HAN holdt af, så flippede han skråt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 25, 2016 21:31:11 GMT
Isadora var egentligt glad for at se ham, selvom hun følte at hun var kommet sig over ham, så ville hun altid have et svagt punkt for Lucas, de to var jo på mange punkter perfekt for hinanden, selvom Isadora nok nu ønskede sig at finde en familie. "Lucas, der er ingenting brækket... Man kan ikke brække øjet" sagde hun og forsøgte lidt at få ham til at droppe emnet, nok mest fordi hun ikke helt vidste hvordan hun skulle forklarer ham det anyway, hun ville helst ikke ende med at gøre itngene værre end de allerede var.
"Lucas... Jeg har ikke lyst til at gøre et stort nummer ud af det" sagde hun i en rolig stemme, som han begyndte at hidse sig op: "Jeg har det ikke super godt for tiden i forvejen og jeg har ikke brug for flere problemer i mit liv" sagde hun. Isadora havde svært ved at passe sit arbejde, og følte sig bare ude af balance. Hun følte sig ikke så selvsikker som hun så ofte før havde gjort, hun følte sig meget mere usikker efter brudet med Lucas, og hun havd eikke lyst til at risikerer noget for hverken Allison eller Penelope, og William var ikke nem når han blev vred.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 26, 2016 16:31:05 GMT
Lucas var kommet sig over Isadora, ihvertfald så godt som det var ham menneskeligt muligt. Han var kærester med Kaya, selvom det heller ikke gik super godt, men det havde han jo forudset før det overhovedet var begyndt, og de havde også haft lagt nogle 'planer' så at sige, for hvis det ville gå galt mellem dem, så deres professionelle arbejde ikke skulle blive påvirket. "Nej, men nu er det så også din kæbe jeg kigger på," sagde han en smule mere hårdt end hvad der var meningen, hvilket overhovedet ikke var fair, da det langt fra var hende som han var sur på, det var jo William, som Lucas havde lyst til, at slå til plukfisk, selvom han aldrig havde mødt manden, hvilket nok var meget godt.
"Det er lidt for sent, syntes du ik?" spurgte han og prøvede virkelig at hidse sig selv ned igen, men det var svært. Han slap hende fra krammet igen, og så lidt på hende, mens han rystede på hovedet. "Hvad fanden sker der Isa? Flere problemer? Hvad snakker du om?" spurgte han og fandt et glas frem fra et af skabene, hvori han hældte noget koldt vand i, og rakte til hende. Han sukkede lidt og lod en hånd glide i gennem sit korte hår. Han havde lyst til, at tilbyde hende, at blive og sove, men han kunne ikke få sig selv til det, eller jo, hvis hun sov inde hos Penelope i Allisons seng, men det ville han heller ikke ligefrem tilbyde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 26, 2016 19:05:35 GMT
Isadora kiggede i mod ham, åh gud hvor hun savnede ham, det kunne hun virkeligt mærke, men hun viste også godt at dte ikke gik og at de nu bare var nødt til at gøre tingene på denne her måde. Desuden havde de jo bedre styr på tingene nu. Penelope så sin far, Allison kunne se sin far og der var ikke nogen hemmeligheder længere. "Lucas, det er okay... Du behøver ikke bekymre dig, jeg har styr på det" sagde hun i en rolig stemme, hun følte da ihvertfald at hun havde styr på det, eller om ikke andet forsøgte at holde sammen på stumperne lige nu, og det galt vel også for noget.
"Tak..." sagde hun og tog i mod vandet: "Lucas, det er ingenting.. Jeg skal lige have styr på det her med... William, så skal det nok blive godt igen" sagde hun, William var jo en sød fyr, men hun var ikke helt sikke rpå hvad han ville sige hvis hun forlod ham. For nu ville hun bare gerne have Penelope med hjem, i det mindste boede hende og William ikke sammen, men han brugte alligevel utrolgit meget tid i hendes lejlighed, hvilket også godt kunne være lidt for meget efter alt det her var startet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 28, 2016 14:49:37 GMT
Lucas var alt andet end rolig lige nu. "Okay?! Isadora hvad fanden foregår der i dit smukke hoved? Det er alt andet end okay," sagde han dog var hans stemme blevet mere rolig, til trods for, at han ikke var. Han havde mest af alt lyst til, at finde William og lærer ham en ting eller to om, hvordan man behandlede en kvinde. Godt nok var Lucas ikke selv lige sød ved kvinderne, men han kunne aldrig drømme om, at slå på en kvinde. Han havde aldrig været en voldlig type, og han ville heller aldrig blive det. Han havde kun været i slåskamp meget få gange, og det havde primært været i sine unge dage, med Joey for sjov.
Han nikkede lidt, som hun takkede for vandet. "Ih ja, det kan jeg se.." mumlede han og bed sig lidt i læben, han ville jo ikke snakke grimt om hendes kæreste, ligesom hun heller ikke snakkede grimt om Kaya. "Jeg ved godt, jeg ikke skal blande mig Isa, men helt ærligt, gå dog fra ham, du er mere værd end det," sagde han og rystede lidt på hovedet. Han lod en hånd glide i gennem sit kort hår og sukkede så. "Bliv i det mindste og sov til i morgen," bad han så, selvom han ikke brød sig om, at sove sammen med nogen, men han brød sig endnu mindre om, tanken om, at hun tog alene hjem med Penelope som i forvejen sov.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 31, 2016 22:14:24 GMT
Isadora kiggede på Lucas, og kunne tydeligt mærke at hun ikke rigtigt havde noget godt svar. Det korte svar var vel bare at hun ikke havde det godt for tiden, hun anede ikke hvordan hun skulle holde styr på sit liv og hun følte sig mere magtesløs end nogensinde før. Hun sukkede og rystede så på hovedet da han spurgte hende hvad der foregik i hendes hoved. Hun kunne ikke rigtigt sige noget, nok mest fordi hun ikke selv vidste hvad der foregik. Hun kunne ikke blive sammen med William, men hun kunne heller ikke finde modet til at gå fra ham.
"Jeg ved ikke om jeg tør gå fra ham..” sagde hun i en afdæmpet stemme, det var jo ligesom det der var hele problemet, og det der gjorde at hun ikke anede hvad hun skulle stille op eller hvordan hun skulle gøre det. Som han tilbød hende at blive, nikkede hun langsomt: "Fint... Penelope sover jo alligevel" sagde hun i en rolig stemme, dog var hun ret sikker på at William ikke ville sætte pris på at opdage at hun sov ved sin x kærester, faktisk var hun rimeligt sikker på at det på alle mulige måder kun kunne ende med at give ballade.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 5, 2017 15:42:15 GMT
Lucas lagde sine hænder mod Isadoras kinder, som han strøg blidt med sine tommelfingre, mens han prøvede at fange hendes øjne med sine egne. "Isa, se på mig," bad han i en næsten hæs stemme. Godt nok var han selv en røv overfor kvinder, men han kunne aldrig drømme om, at slå en. Det gjorde man bare ikke! Selv ikke hvis man var homo. "Om du tør? Slår han dig tit eller hvad?" spurgte han overrasket, hvorfor havde hun ikke sagt noget? Vidste hun ikke, hvor meget hun betød for Lucas? Hvis der skete hende noget, ville ikke mindre end to børn stå uden deres mor, selvfølgelig ville Lucas tage dem til sig, men han ville ikke ane hvad han så skulle gøre derfra.
Han nikkede lidt, og lagde så armene om hende, og holdt hende tæt indtil sig. "For fanden smukke," mumlede han i et suk og kyssede hendes pande, før han roligt slap hende igen. Det var meget sjældent, at han bekymrede sig for andre end sig selv, men lige Isadora, var han faktisk virkelig bekymret for, hvilket tydeligt stod skrevet i hans øjne, som hvilede på hende. "Jeg.. Jeg finder lige en ekstra dyne og noget sengetøj," informerede han og forsvandt ind i soveværelset. Hun kunne altid sove i sengen, så kunne han selv tage sofaen, de havde trods alt begge kærester på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 5, 2017 19:20:15 GMT
Isadora kiggede på ham da han bad hende om det, hun var rimeligt øm i det højre øje der jo også var en smule hævet og ganske blåt. Hun vidste godt det var dumt, måske hun burde have dækket det lidt bedre med make up. "Lucas.. Du behøver ikke være bekymret, jeg er voksen, jeg har styr på det" sagde hun utroligt halvhjertet, nok mest fordi hun godt selv kunne høre hvor snot dumt det lød: "Nej for tit er det ikke sagde hun en smule henkastet, hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.
Hun sukkede som han kyssede hendes pande, som altid var Lucas så sød og dejlig. Hun var så ked af at det ikke kunne gå imellem dem, men hun var begyndt at forsøge at accepterer det. Det gik ikke imellem dem, men hun holde virkeligt af ham og det var svært. "Tak" sagde hun i en rolig stemme, det var mærkelgit ikke at skulle sove ved siden af ham, egentligt havde hun heler ikke lyst til at ligge alene, men hun ville heller ikke være pylret og Isadora havde altid forsøgt at være en stærk kvinde, og det havde hun skam også tænkt sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 7, 2017 22:24:47 GMT
Lucas kunne mærke vreden i sin krop. Ikke at han var den mindste smule sur på Isadora, men han var i den grad på William, selvom han aldrig havde mødt manden, men en hver der lagde sig ud med Isadora, lagde sig helt automatisk også ud med Lucas. Hun ville altid have en særlig plads i hans hjerte, uanset om han ville indrømme det eller ej. "Du er mere værd end det, Isa. Det kan godt være jeg ikke er den sødeste ved kvinder altid, men kun en svans slår en kvinde," sagde han en smule hårdt, selvom det stadig ikke ar rettet mod hende. Han kunne bare ikke stå på sidelinjen og se til, mens hun blev slået på af sin kæreste.
"Tit eller ej, det burde slet ikke ske i første omgang," mumlede han og kløede sig lidt i nakken. Han rejste sig og gik mod soveværelset for, at finde en ekstra dyne frem til hende, samt noget sengetøj. Han holdt jo også virkelig meget af hende, men han fungerede ikke som kæreste, det havde han jo bevist gang på gang, og han ønskede ikke at såre hende, mere end han allerede havde gjort. Han kom tilbage ud i køkkenet, og rystede så lidt på hovedet, "Du ved jeg altid vil være her for dig, uanset hvor meget vi end kan skændes og være uenige, så er jeg her stadig for dig," sagde han og sendte hende et lille smil, "Men gå ind i seng, så kan vi snakke videre i morgen. Vil du låne en t-shirt eller noget, at sove i?" spurgte han roligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 11, 2017 20:30:25 GMT
Isadora smilede da Lucas sagde hun var mere værd end det, hun holde virkeligt af ham og selvom de måske aldrig ville finde rigtigt sammen igen, så ville han altid have en kæmpe del af hendes hjerte:"Du er sød Lucas... Og jeg ved godt du aldrig ville slå nogen" sagde hun i et smil. Ja, Lucas var da ikke altid den sødeste og det vidste hun godt, men på en eller anden mærkelig måde så var de alligevel endt sammen og det havde været en af de bedste tider i sit liv: "Nej det ved jeg godt" sagde hun, som var hun et barn der skammede sig over at have gjort noget forkert, hun havde bare ikke overskud til så meget for tiden.
"Det ved jeg godt, det er også pænt af dig" sagde hun og endte med at fat fat omkring ham og sænke sig ind i mod hans brystkasse i et kram, han var virkelgit en dejlig fyr og hun vidste godt at det måske var en fejl at slippe ham, men det havde nok været bedst for dem begge to. "Ja meget gerne" mumlede hun i mod ham, inden hun slap ham, da han spurgte om hun ville have en t-shirt. Det var helt underligt at skulle sove ved ham igen, det plejede jo at foregå i et lidt andet tempo og med en smule mindre tøj på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 21, 2017 15:18:23 GMT
Lucas trak lidt på den ene skulder, "Det ved jeg nu ikke om jeg er," svarede han i et suk og vendte blikket i mod ham. "Hvorfor finder du dig i, at han slår dig? Det ligner dig slet ikke," spurgte han med en mild panderynken. Han kunne slet ikke forstå, hvordan hun bare kunne finde sig i det. Det var jo ikke den Isadora han kendte. Han tog blidt fat i hendes hage, for at fange hendes øjenkontakt. "Hvorfor gør du det her mod dig selv, smukke?" spurgte han stille og aede hendes kæbe med sin tommelfinger. Hvorfor gik hun ikke bare fra William? Hvorfor lod hun det bare stå til? Han kunne slet ikke sætte sig ind i det, på nogen som helst måder.
Et stille suk lød fra ham, da han mærkede hendes armene omkring sig, før han lagde sine arme omkring hende også, og holdt hende lidt ind til sig, som han aede hende over håret. "For pokker, kvinde.." mumlede han stille i et suk og lagde sin kind mod hendes hårbund, efter at have placeret et kort kys selv samme sted. Han slap hende roligt igen og nikkede så. De eneste hunkøn som havde sovet hos ham før, var hans hund Love og Allison. Han duede ikke til, at sove sammen med nogen, han fik angst og klaustrofobi af det, uanset hvor stor sengen så end var. Han gik mod sit soveværelse og fandt en t-shirt, som hun kunne låne og sove i. Han fandt også en ekstra dyne og pude, som han lagde på sengen, før han gik ind i stuen og gav hende t-shirten. "Vil du sove med min dyne eller gæstedynen?" spurgte han og kløede sig lidt i nakken. Det var underligt for ham, at det var sådan her, at tingene foregik mellem dem nu. To voksne mennesker som havde to børn sammen og skulle have tingene til, at fungere. Det var underligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 29, 2017 20:51:20 GMT
Isadora havde overhovedet ikke noget fornuftigt at sige om situationen og alligevel så prøvede hun at finde ud af hvorfor præcist det var at hun handlede som hun gjorde, når hun nu oftest var så fornuftig. "Jeg ved det ikke Lucas, fordi jeg er bange... Usikker... jeg har altså ikke nogen til at gribe mig, og jeg har et barn nu" sagde hun, hvis hun pludseligt stod på røven, så havde hun jo ikke noget familie der sådan lige unne tage hende ind. "Jeg gør det ikke i mod mig selv jeg gør det fordi at jeg ikke magter mere drama i mit liv lige nu" sagde hun og tog roligt fat omkring hans hånd for at stoppe hans aende bevægelse, og hun rystede så forsigtigt på hovedet, det gik ikke.
"Det bestemmer du, jeg er ikke sikker på jeg får sovet så meget alligevel" sagde hun i et smil, hun havde en helt masse ting hun burde tænke igennem, også omkring William og hvad der mon ville ske hvis hun endte med at sætte ham stolen for døren. Isadora havde aldrig troet hun ville ende i et voldeligt forhold, men man kunne jo blive overrasket og det måtte man da på alle mulige måder sige at hun var blevet.
|
|
|