You, Me And Some Cake

[Deleted]

Malvina nikkede lidt, uden helt at vide hvad hun skulle sige. Hun havde altid været utroligt meget imod mobberi, men der var selvfølgelig også forskel på at drille og mobbe. Hun mente der skulle være plads til alle, uanset hvor de kom fra, hvad sprog de snakkede, hvad hudfarve de havde eller hvad blod de havde for den sags skyld. Det var nok en af årsagerne til, at hun var blevet smidt ud af McKenzie familien. Det var jo ikke normalt i den familie. De var nærmere en langrække af dødsgardister og det var mere hende selv og Lawson som var mere åbne omkring andre end fuldblod. Hun var ligeglad med om hendes familie ikke gad hende på det grundlag. "Well, hvis du ikke selv siger noget til dem, så er der nok ingen som gør," sagde hun selvom det måske var hårde ord, så var det jo også sandt. Man kunne ikke forvente at verden eller samfundet ville redde en. Det havde hun selv lært på den hårde måde.
"Aldrig?" spurgte hun overrasket og så på ham. Okay han slog hende ikke som typen som drak sig fuld hver dag eller hver weekend, men ligefrem aldrig? Det var jo heller ikke fordi hun selv drak hver dag, men hun drak meget, hun elskede at være fuld, så hvorfor ikke bare gøre det? Hun var jo en voksen kvinde og hun var ikke afhængig af nogen og der var ikke nogen som var afhængig af hende. Hun tog nok livet ret meget som det kom til hende, og levede hverdag som var det hendes sidste.
Det var som sådan ikke kun fordi hun var på arbejde, at hun ikke viste nogle følelser omkring hans afsløring af Megans død. Det var mere fordi at sorg var en følelse og hun var ikke god til at vise følelser eller bare det at snakke om dem. "Obduktion?! Du skar i hende? Hvad fanden bilder du dig ind?!" udbrød hun og så alvorligt på ham. Det var nok først nu det gik op for hende at det ikke bare var fuldemandssnak, men han rent faktisk mente det. Hun græd ikke. Der var kun alvor at spotte i hendes øjne og resten af hendes mimik. Havde hun ikke været på arbejde, var hun gået, men hun havde brug for pengene.

[Deleted]

Han bed sig en anelse i læben ved hendes ord om, at hvis han ikke selv sagde noget til dem, så var der ingen der gjorde. Han havde sagt noget til dem, men det betød ikke at de stoppede. Han var så heller ikke så god til at opfange hvornår det var en joke og hvornår det var noget de mente. "Jeg har sagt noget," svarede han kortfattet og trak en anelse på skulder. Hvad mere kunne han gøre end at sige fra? Han var på ingen måde typen, som blev vred, dermed ikke sagt det var umuligt for ham at blive det. Det lå bare ikke rigtigt til hans personlighed. Han fandt sig nok også bare i for meget, når det kom til stykket. 
Han rystede på hovedet. Aldrig. Han havde aldrig haft et behov for at prøve at være fuld. Selvfølgelig havde han prøvet at drikke - det var på ingen måde det han sagde. Han havde bare aldrig drukket nok til at kunne mærke virkningen fra alkoholen lige så meget som han kunne lige nu. Han kunne godt lide det, samtidig med det var en ubehagelig stikkende følelse. Han mistede sine hæmninger og sin kontrol, hvilket på en og samme tid var sjovt men også ubehageligt. Han kunne føle ambivalensen i hele sin krop. "Narj, det er først nu!" svarede han i et grin og betragtede hende med de blide hasselbrune øjne. Han havde et pænt smil, når han rent faktisk valgte at smile. 
Han bed sig i kinden ved hendes udbrød. "Rolig nu," bad han med en blid stemme og så ned på gulvet med et blik, der sagde han var ked af det. Han var generelt meget følsom. Han lod sit blik glide op på hende igen med samme blide blik fra tidligere. "Jeg skar ikke hende. Ser du, jeg har været med til at udvikle magi, som kan determinere hvordan folk dør, hvilken slags magi der er tale om, hvilken stav... hvem det eventuelt kan være... Alle sådanne nogle ting. Faktisk rigtig spændende... Så... Altså, jeg undersøgte hende, fordi jeg skulle se hvad der var sket med hende og sådan noget," forklarede han i en lang talestrøm, hvor det egentlig var ret utroligt at han overhovedet fik stoppede sig selv. Ordene gled da også hurtigt over hans mund, da han samtidig var ivrig for at fortælle at han ikke havde ødelagt hendes krop, men også for at vise fascinationen ved det. Hans stemme var dog forsat rolig, og der var ingen skælven at spore. "Så.. altså.. ja." afsluttede han uden at vide hvad han skulle svare til hvad han bildte sig ind. Det var jo trods alt hans arbejde. Samtidig var han jo også fuld, så han opfattede ikke rigtigt hvad det var han sagde. Han havde dog et kortvarigt seriøst blik i sine øjne. 

[Deleted]

Malvina rynkede lidt på brynene, "Noget andet end bare at lade dem drille videre?" spurgte hun, hun var nok så meget imod mobning som man overhovedet kunne være, måske fordi hun selv vidste hvordan det var at stå udenfor og blive set ned på, dog ikke af sine venner eller veninder, men af sin familie, hvilket måske endda næsten var værre. Hun havde haft det fint med Megan da de havde været mindre, men de havde aldrig været super tætte, da de allerede fra helt små havde haft nogle helt forskellige syn på hvor skabet skulle stå. Megan havde været den typiske rigmandsdatter, hvor i mod Malvina havde været meget mere nede på jorden, hvilket nok havde gjort at hun havde været mindre opmærksomhedskrævende og dermed ikke var blevet set og hørt ligeså meget som Megan.
Godt nok slog Jeston hende ikke som typen der drak hver weekend, men hun blev alligevel overrasket over, at det var første gang han var så fuld, for så meget syntes hun da heller ikke han havde drukket, men nu vidste hun jo selvfølgelig heller ikke hvor meget han havde drukket før han var kommet her, eller om han havde drukket noget mens hun havde været på scenen. "Well, der er en første gang for alting," svarede hun og blinkede flirtende til ham da han smilede til hende. Han havde en eller anden charme over sig, som hun ikke helt kunne sætte en finger på.
Malvina vidste slet ikke hvordan hun skulle håndtere nyheden omkring hendes tvilling. Hun havde ikke set eller snakket med Megan siden de var gået ud af skolen, men hun havde nok bare regnet med, at Megan levede i luksus som hun altid havde gjort og levede af farmands pengepung eller måske havde fået sig et job indenfor ministeriet. Hendes blik var stadig uden følelser, som hun satte hænderne i siderne på sig selv med blikket direkte på ham, som hun overvejede sit næste træk meget grundigt, udelukket fordi hun var på arbejde og dermed ikke kunne tillade sig hvad som helst. Hun satte sig ned i hug ved siden af ham, "Jeg syntes vi skal gå en tur ind ved siden af," sagde hun med en sensuel undertone, i tilfælde af at nogen skulle høre dem. Selvom det kun var en stripklub som havde de også et par one-on-one-rum, så hvis hun kunne få ham derind, så kunne de bedre snakke uden nogen ville glo mærkeligt på dem.

[Deleted]

Han så lidt på hende med et undrende blik. "Jeg har pointeret, at de driller mig," pointerede han med et at skyde læben lidt frem i smil, der var uvidende. Han havde ikke decideret sagt de skulle stoppe, men pointerede overfor dem at det ikke var lige sjovt. Han forstod sig ikke særlig godt på humor og det var heller ikke altid han opfangede jokes. Han var på mange måder bare virkelig akavet - og det var netop det, som havde gjort ham til et sjovt mål. Hans søskende havde også drillet ham, og det havde han heller aldrig helt forstået sig på. 
Jeston havde aldrig været særlig social anlagt - og det var oftest i sociale sammenhænge, man lærte at drikke. Han havde altid været fordybet i sine studier og var også startet så tidligt at han allerede nu besad 2 uddannelser og overvejede at gå i gang med den tredje for at kunne gøre sig selv endnu klogere og bedre til sit arbejde. Det havde derfor nok aldrig været naturligt for ham at få mange venner og han havde altid haft for travlt til at folk ville spørge ham og var han blevet spurgt havde han sagt nej. De sjældne gange han var kommet med, havde han drukket en genstand og så var han taget hjem igen eller måske en mere, og så havde han været snalret. Han var jo også en høj og spinkel mand, så der skulle ikke meget til før alkoholen ramte ham. Men ja, i dag havde han drukket 4 eller var det 5 glas whisky og han var blevet decideret fuld for første gang i hans efterhånden lidt over 20 årige liv. "Det her havde jeg ikke regnet med," svarede han med et blidt smil over sine læber, da han trods alt godt kunne smile og alkoholen gjorde det nemmere for at socialisere, sådan da. Det var nok mere at alkoholen havde vænt ham til hans omgivelser i forhold til hende. Han blev dog alligevel lidt betuttet ved det flirtende blink til ham. 
Han forstod godt det kunne være en svær besked. Det var også derfor han rent faktisk prøvede at aflæse hendes reaktion og holde øje med, hvordan hendes humør var. Hans eget humør fulgte lidt af alt bare hans omgivelser, som det oftest var når man var stang stiv, hvilket var helt tydeligt på ham han var. Hans kinder var forsat helt rødmosset. Han betragtede hende som hun stod og tænkte og vippede sin fod i takten til musikken, indtil han så hende i hovedhøjde nede på hug. Han fik et paf blik i øjnene som hun sensuelt hviskede til ham og kunne mærke hvordan han blev nervøs igen og den tilvænning han lige havde fået, forsvandt. Samtidig var det som om han blev lidt mere... fuld uden det var sandheden. Han havde jo ikke drukket mere og vandet havde efterhånden gjort ham lidt mere ædru "..V..VVV..Ved siden af....fff?" stammede han og rejste sig op, da han alligevel gerne vil gøre som hun bad om ovenpå den dårlige besked han havde givet ham.

[Deleted]

Malvina nikkede lidt, "Ja, det hørte jeg godt, men hvis du ikke siger stop og mener det, så stopper de nok heller ikke," svarede hun velvidne om, at det langt fra var så nemt som hun nok fik det til at lyde. Det var jo ikke fordi hun selv var blevet direkte mobbet, hun havde ikke været ligeså populær som Megan havde, men hun havde haft venner omkring sig, selvom hun nok aldrig havde været den som man lagde mest mærke til, ikke foruden når hun havde brudt reglerne, så havde alle sjovt nok bemærket det og pointeret overfor hende, hvor langt ude hun var og hvor meget hun tilsvinede McKenzies familienavn, hvilket bare havde gjort det endnu sjovere og været med til at få hende derud hvor hun var den dag i dag. Stripper for sin onkel.
Hun havde været fuld utallige gange, hun havde dog aldrig taget stoffer, selvom hun flere gange var blevet tilbudt det, men lige på det punkt var hun nok en smule fornuftig, det skulle hun trods alt være på et eller andet punkt og hun ville ikke have ødelagt sin hjerne, selvom alkohol nok ikke var meget bedre. "Du vender dig nok til det en dag," sagde hun og smilede til ham, da hun var ret sikker på, at det nok ikke ville blive sidste gang han drak, men alle skulle jo starte et sted og så længe han selv kunne finde hjem så gik det nok alt sammen. Ikke at hun ville have noget imod at følge ham hjem, hvis det gik helt galt for ham, men hun vidste af gode grunde ikke hvor han boede, så hvis det endelig kom dertil, så skulle han jo helst selv kunne finde vej.
Hun rejste sig op da han gjorde, men svarede ham ikke. Hun tog blot hans hånd, både for at være sikker på at han fulgte med, men også for at være sikker på at han kunne gå ovenpå al den alkohol, og begyndte at gå mod et af rummene. Hun vendte et skilt på en dør, så der kom til at stå 'optaget' i stedet for 'ledig'. Hun trak ham med ind og lukkede så døren efter dem, hvortil hun vendte rundt på de høje hæle så hun stod med fronten mod ham. "Hvornår døde hun?" spurgte hun direkte, og den sensuelle undertone var forsvundet fra hendes toneleje igen. Hun vidste ingen ting. Ingen havde fortalt hende at hendes tvilling var død. Måske hun havde burde kunne mærke det? Men nej, selvom mange mente at tvillinger havde et helt særligt bånd mellem dem som gjorde, at de altid kunne mærke hinanden uanset, hvor mange kilometer der end måtte være i mellem dem.

[Deleted]

Han så på hende med et kortvarigt undrende blik. "Jeg mente det," påpegede han med en blid stemme. En blid stemme, som bare nærmest var et kendetegn for ham, ja, altså foruden hans hjemsøgende akavethed. Han var virkelig ikke særlig god i sociale situationer, og det blev egentlig ikke spor bedre af at han var fuld. Tværtimod, for nu mistede han også de fleste af sine hæmninger og kunne synes den dans, der var her var ganske tiltrækkende, selvom han stadig ville kigge væk ligeså snart de blev nøgne. Ikke, at han ikke havde set en nøgen kvinde før, for det havde han mange gange. Han havde bare ikke set nøgenhed i det han ville kalde en seksuel situation. Strip kunne vel godt gå i den kategori, ikke? Han kunne ikke en gang mindes, at han havde været seksuelt opstemt over hverken kvinder eller mænd, men han havde været meget forddybet i studier og arbejde, så tiden til at tænke på den slags havde så heller ikke rigtigt eksisteret. Han så ned i gulvet ved hendes ord om at han nok skulle vænne sig til det. Hvor gammel troede hun, at han var? Okay, han var klar over de havde fået etableret at de begge kendte Megan - hende af ganske åbenlyse grunde, og at de var omtrent lige gamle, men havde han ikke rigtigt drukket nu, hvad skulle han så vænne sig til? Han havde ikke planlagt at skulle være deciderede fuld igen, da det virkelig ikke var hans kop te at hikke og miste kontrol. Jeston var sikker på, at han stadig kunne magi på det her stadie i hans fuldskab, men sandheden var, at det nok ikke ville gå godt. At skulle finde hans eget hjem ville med sandsynlighed gå bedre, men han havde trods alt tid til at sober op lige nu. Han gik dog en smule vaklende og prøvede samtidig at holde fast i væggen. 
Han holdt hendes hånd, som han bevægede sig hjælpeløst og forsvarsløst  mod det rum, hun havde snakket om. Hendes hænder var behagelige at have fat i. Som han tænkte over det og forsvandt ind i en verden, hvor det var det han tænkte på, vågnede han brat op ved lyden af hendes hæle der vendte rundt. Han havde ikke en gang opdaget, at de var kommet ind i lokalet. Han sank hårdt den mængde spyt, der ved nervøsitet havde dannet sig i hans hals. Hans adamsæble bevægede sig tydeligt ved den, som han derefter så på hende med et alvorligt blik. Noget inde i ham var glad for hun ikke længere snakkede sensuelt til ham, selvom det nu alligevel havde været behageligt mod hans øre. "Det er..uhm.." begyndte han, mens han talte med de klaverlange fingre. "6 år siden," svarede han eftertænksomt og med den fløjlsbløde blide stemme, mens han stillede sig op af væggen i lokalet. Han ville ikke spørge hende, om hun kunne mærke noget, da han ikke havde gjort helt op med sig selv om det var en teori han stolede på. 

[Deleted]

Malvina trak lidt på den ene skulder, "Åbenbart var det bare ikke tydeligt nok for dem, så," sagde hun roligt og lænede sig lidt op af bardisken. Hun var så meget imod mobning, som nogen overhovedet kunne være, måske netop fordi hun var så meget imod alt hvad McKenzie familien stod for og Megan havde været alt for god til det med, at udstille folk, mobbe dem, gøre det helt og aldeles til grin foran andre mennesker. Mens Malvina nok bare havde passet sig selv og lavet alt muligt andet, måske endda værre lort, men det var i det mindste ikke gået udover andre end hende selv.
Hendes blik hvilede afventende på ham. Hun studerede en hver lille detalje, både hans mimik, kropsprog og de ord som forlod hans læber. Hans adamsæble som bevægede sig, når han sank og snakkede. Hans blik som blev alvorligt, præcist ligesom hendes eget. De lange fingre, mens han talte. Men med et var det som om at alt blev sort for hendes øjne, som filmen knækkede. Godt nok var hun god til at skjule alle tænklige følelser, men havde hendes tvilling været død i seks år? "Seks år?" spurgte hun og trådte et skridt væk fra ham og satte sig på kanten af den store dobbeltseng som var i lokalet. Hun nægtede at lade sig knække helt. Megan skulle ikke have den glæde at se sin søster ramme bunden, selvom hun ikke var der mere til, at se det. "Hvad skete der? Var hun syg eller hvad?" spurgte hun og lod de blå øjne hvile på ham, den selv samme blå farve som Megan havde, og deres mor for den sags skyld.

[Deleted]

Han trak lidt på skulderen. "Nej, det var det nok ikke," svarede han med en mørk stemme. Han var ikke dum, han vidste jo godt han var et nemt offer og han vidste også, at han ikke var god til alt det med at være social. Det havde han aldrig været og han foretrak også sit eget selskab end alle andres. Han havde altid været offeret og det var han også, da han gik på Durmstrang. Det gjorde ham dog ikke noget for han havde klaret sig igennem det trods evige ar på sjælen efter det. Børn og teenagere var onde. 
Han så på hende, som hun trådte et skridt væk fra ham. Han betragtede, hvordan hendes bagdel ramte sengen og hun lignede en, der lige havde set et spørgelse fra fortiden. Det var vel også det han havde med. Et spørgelse fra fortiden. En, hun måske ikke tænkte på eller, måske gjorde hun, men hun tydeligvis manglede en information om. Han blev stående, hvor han var. Han brød sig ikke om at være al for tæt på andre og han havde som egentlig heller ikke en grund til at sætte sig ved siden af hende. Et kort sekund føltes han nærmest ædru, men det gik nok op for ham, han havde været stille for længe da hun nåede, at spørge ham hvad der var sket, inden hans hjerne overhovedet havde opfattet, hun havde spurgt om det virkelig var seks år. På det punkt kunne han for alvor mærke alkoholen. "Ja, seks år," medgav han som han legede med sine fingre ved at presse på dem alle sammen med sin tommelfinger. "Uhm, hun blev øhm, dræbt, da Ministeriet blev stormet..." forklarede han, mens hans trykkede sin tommelfinger ind mod sine fingre i en hurtigere bevægelse, da han tydeligvis ikke brød sig om, at snakke om det, omvendt syntes han også, at hun fortjente svar. 

[Deleted]

Malvina rystede lidt på hovedet, "Så må du jo gøre det mere klart for dem," sagde hun roligt. Hun var egentlig ret afslappet omkring langt det meste. Det eneste der rigtigt kunne bringe hendes pis i kog, var hendes familie. Hun hadede dem alle sammen. Undtal Lawson selvfølgelig, men han var ligeså meget et udskud af den familie som hun selv var, selvom han ikke var en McKenzie.
Selvom Malvina ikke kunne lide Megan, betød det ikke at hun ikke blev ramt og noget inden i hende gjorde ondt. Hun havde i så mange år været vant til, at lukke af for følelser. Hun var stort set altid smilende, men det var nok mest fordi hendes job krævede det af hende. Hun kunne jo ikke stå og se sur ud på scenen eller i baren. Hun lod en hånd glide i gennem det sort-farvet hår. Var det virkelig seks år siden, at hendes tvilling var død? Og hun i al den tid havde at Megan levede det søde rigmandsdatter liv. Men nej, hun var åbenbart ikke i live mere. "Dræbt?! For helvede, blev hun dødsgardist alligevel? Så var hun kræftdæleme også selv uden om det," sagde hun og rystede på hovedet, i samme øjeblik bankede det på døren, hvilket meget hurtigt fik hende til at spring op fra sengen, og tage fat i Jeston, for at smide ham på sengen i stedet for, så det lignede de lavede det, som rummet egentlig var beregnet til. "Kom ind," sagde hun roligt, som hun tog fat om hans håndled for at placere hans hånd på hendes ene bryst, før hun vendte blikket mod døren, hvor hendes ene kollega kom til syne, "Mal, du er på om fem," informerede kollegaen og lukkede døren igen. Hun slap hans hånd igen og rejste sig fra ham, så hun ikke sad henover ham mere. Hun tog en postkasse rød læbestift frem fra sin taste, og skrev sit nummer på hans håndflade, "Vi er ikke færdige med at snakke," sagde hun og forlod så rummet, for at gøre sig klar til, at gå på scenen igen, selvom hendes tanker var helt andre steder, så havde hun stadig et arbejde som skulle passes.

//OUT