Do I Have To Cry For You?

[Deleted]

@joey - Joeys lejelighed - December 2053 - Omkring klokken 03:00

Lucas var på kanten til et mentalt breakdown. Faktisk ville nogen måske mene, at det var det som skete lige nu. Han var lettere beruset. Eller måske nærmere pløre fuld. Han sad på sine knæ foran Joeys hoveddør, hvor han havde siddet de sidste fem minutter efter en bytur, som var endt i et totalt kaos. "Joooooeeey?" kaldte han med munden helt mast sammen op af brevsprækken, som han holdt åben med sine fingre, før det gik op for ham, at det var den forkerte dør. "Hov," sagde han og gik videre til næste dør, som var den rette.
"Joooooeeeey! Du må ikke hade mig mere nu," beklagede han sin nød, mens et par tåre begyndte, at trille ned af hans kinder, og gråden kunne høres i hans stemme. Det lignede overhovedet ikke Lucas, at bryde sammen på den her måde, men alt gik bare galt for ham lige pt. Eller mere end det plejede at gøre.

"Please Joey! Jeg har mistet min ene sko, så jeg kan ikke komme hjem, vil du ikke nok lukke mig iiiind? Kom nu! Kom nuuuuu. Så er du rigtigt, rigtigt, rigtigt sød, med sukker på og enhjørninger og regnbuer," klynkede han og trak vejret ind i en dyb, overdramatisk indånding, kun for, at fylde sine lunger op med luft nok til, at hulke en del højere.
Han trykkede sine læber, endnu tættere mod brevsprækken, "Jooooey-hihihih, jeg elsker dig brormand og min fod fryser," pev han, og lod sig glide ned af døren og ned på maven at lægge, dog stadig foran Joeys hoveddør.

[Deleted]

Som alle andre normale mennesker lå Joey i sin seng og sov trygt og godt på dette ukristelige tidspunkt lykkelig uvidende om hans fulde bror der var i færd med at vække resten af opgangen med sin klynken. Det var først som han hørte nogen kalde ind af brevsprækken at han langsomt blev revet ud af den mystiske drøm der nok var blevet lidt påvirket af Lukas lyde eftersom Joey havde drømt noget med at han og Audrey havde fundet en herreløs hund som pludselig var blevet til Lucas midt i det hele.
En smule forvirret slog Joey øjnene op og kiggede nogle lange sekunder op i loftet usikker på om han rent faktiks havde hørt noget eller om det havde været en del af hans bizare drøm.
Natlampen på hans sengebord stod som altid tændt og oplyste soveværelset i et varmt skær. Han gned sine øjne og kiggede på den tomme sengeplads ved siden af sig. Audrey havde sovet hjemme ved sig selv til aften da hun havde en aftale med Kate tidligt den følgende morgen og det passede sådan set Joey helt fint ikke at møde Kate igen lige nu, eftersom sidste gang havde været ret så akavet.

Der var lyden igen. Joey satte sig op med lettere bankende hjerte. "Lucas?" Mumlede han lidt forvirret ud i rummet velvidende om at broderen ikke ville kunne høre det nedenunder.
Meget betænksomt stod Joey op og gik nedenunder og tændte lys som han bevægede sig igennem lejligheden. Jo tættere han kom på hoveddøren jo mere sikker var han på at det var Lucas.
Han sukkede dybt og himlede med øjnene som han hørte snøften og hulken på den anden side. Efter kort at overveje om han bare skulle ignorerer ham, besluttede han dog alligevel langsomt at lukke op med en ubehagelig fornemmelse af at han nok ville komme til at fortryde det. "For helvede Lucas, er du klar over hvad klokken er?" Hviskede han vredt i takt med at døren gled op. Det gik hurtigt op for ham at Lucas ikke var i øjenhøjde på den anden side og hans blik fladt ned til gulvet hvor han lå og rodede rundt. Joey forsøgte at finde en grimasse der matchede synet. "Hvad laver du dernede?" Mumlede han opgivende.

[Deleted]

Lucas lå stadig på maven, lige foran Joeys dør. Han var fuld og kunne slet ikke hænge sammen på nogen som helst måder. Han havde bare brug for, at noget i hans liv fungerede som det skulle, udover danseskolen, den kørte dog som altid godt. Men det var bare som om, at alt i hans privatliv forsvandt for øjnene af ham, og selvom han godt vidste, at han nok selv var skyld i ret meget af det, så havde han bare brug for sin bror lige nu.
Han lå med næsen mod gulvet i opgangen, da Joey åbnede døren, og drejede så hovedet, så det var kinden som var mod gulvet i stedet for, "Den var 22 da jeg tog hjemmefra, men så var jeg på en bar i nogle timer, og så en anden bar, og så var der en kvinde.. Er det morgen?" spurgte han og vendte blikket op mod Joey, med øjne som nok afslørede hvor fuld han faktisk var.

Han vendte blikket mod gulvet, da Joey spurgte hvad han lavede dernede. "Jeg ligger og dør," snøftede han, og fik med meget besvær sat sig op, "Og jeg har mistet min sko, Joey," sagde han trist og så op på sin bror, med en vibrerende underlæbe, som var han på renden til at bryde totalt sammen.
"Jeg er et forfærdeligt menneske! Tilgiv maaaarrrj," sagde han klynkende og kastede sig frem mod Joeys ben som han klyngrede sig til. Han havde været Kaya utro, men okay, chancen for, at hun også havde været ham utro var ret stor. Han havde afsløret overfor Dorran at han var hans far. Han havde mistet Isadora for good. Og Joey hadede ham og ville sikkert smække døren i hovedet på ham lige om lidt.

[Deleted]

Joey himlede opgivende med øjnene af ham. Han orkede virkelig ikke at inviterer ham ind, men han gad heller ikke have klager fra naboerne om at Lucas forstyrrede deres nattesøvn. ”Den er 3 Lucas.” Sade han gennem sammenbidte tænder. Hvad helvede var der galt med ham, han kunne sguda ikke bare komme rendende på denne tid stangstiv og regne med at alt ville blive tilgivet.
”Du er simpelthen så ynkelig. Rejs dig op!” Hidsede han og kiggede til hver side af døren som frygtede han at nogen skulle se ham.
Blikket blev dog fluks rettet tilbage mod ham som han beklagede sin nød over sin manglende sko. ”Hvordan kan du mangle din sko? Har du tabt den i et pokerspil eller hvad?” Det kunne da bedst ligne ham. Eller måske han havde solgt den til højest bydende efter at have bildt folk ind at han var Joey. Man kunne aldrig vide.

Selvom Lucas havde været en idiot på så mange punkter at Joey slet ikke kunne tælle det uanset hvor mange fingre han så besad, så var Lucas stadigvæk hans bror og han havde svært ved bare at smække døren i hovedet på ham skønt alt indeni ham bød ham at gøre det.
”Er du sød at slippe mine ben?” Mumlede han mere roligt, dog stadigvæk en anelse irriteret. ”Hør du kan få lov til at komme ind, men jeg nægter at høre på dit lort før du er ædru.” Sagde han i en streng tone efterfulgt af et opgivende suk. ”Rejs dig nu op,” han skubbede hoveddøren mere op så de begge kunne gå ind. Han orkede virkelig ikke dette her, men han orkede endnu mindre at høre på Lucas kravle rundt ude foran hans hoveddør hele natten...det måtte være en familiesvaghed for det var jo præcis sådan Joey selv havde været dengang han søgte tilgivelse hos Audrey.

[Deleted]

"Om dagen?!" spurgte Lucas overrasket, havde han virkelig været ude så længe? Han huskede da ikke, at det havde været nat eller at det var blevet dag igen. Men okay, så den anden side, så huskede han heller ikke, hvordan han var kommet hjem til Joey, så det var vel ikke så underligt.
"Ja jeg er! Jeg er et ynkeligt, foragteligt og nederen menneske," klynkede han sin nød og så op på Joey med våde øjne. Han kunne ikke engang huske, hvornår han sidst havde grædt foran nogen som helst, eller mens han havde været alene for den sags skyld. Det var generelt ikke noget som skete så tit.
"Jeg har tabt den og så var der nogle som tog den og løb med den," snøftede han og tørrede sine øjne, som han gjorde et forsøg på, at komme op og stå, men landede på maven igen, hvilket fik ham til at flæbe lidt. "Det var min ynglingssko, Joey," pev han og så op på sin bror. Han var ofte i byen, men det var meget sjældent, at han drak så meget som han havde gjort den her aften. Men alt gik bare galt for ham pt, og han kunne ikke overskue det mere.

Han åbnede øjnene og det var som om, at det først var nu, at det gik op for ham, at han holdt om Joeys ben, "Oh.. Ehm.. Ja, selvfølgelig.. Wow, godt det ikke er akavet hva?" sagde han som han slap Joeys ben og vendte rundt på gulvet, så han lå på ryggen. Det hele snurrede rundt for ham, og han kunne slet ikke finde ud af, hvad der var op eller ned. Han viftede lidt med begge hænder, "Så fuld er jeg heller ikke.. Uuh, gad vide om vores hænder også ligner hinanden? Har du nogensinde tænkt på det?" spurgte han som han lå og studerede sine hænder meget nøje.
Et stort smil meldte sig på Lucas' læber, da Joey sagde han kunne komme ind og at han skulle rejse sig. Han fik derfor rejst sig alt for hurtigt op og fortumlet, hvilket resulterede i, at han gik direkte ind i dørkarmen. "Av, hey se dig for.." mumlede han til dørkarmen og gik meget vaklende ind i lejligheden, hvor han var ved at spænde ben for sig selv. "Jeg har det ikke så godt.." mumlede han igen, og tog sig lidt til hovedet, som farven i hans kinder, som ellers var godt røde på grund af alkoholen, forlod hans kinder, og han blev helt bleg.

[Deleted]

Han så på ham med et opgivende blik, "ja, for jeg render da rundt i nattøj klokken 3 om eftermiddagen." Bed han sarkastisk og så ondt på sin bror. Helt ærligt, han kunne sket ikke overskue ham lige nu.
Joey kunne ikke andet end at nikke ja til Lucas selverkendelse. "Ja nu du siger det." Han havde da en god pointe, tænk at det havde taget ham så lang tid at indse selv.
Et nyt opgivende suk efterfulgt af endnu et øjenrul over Lucas ynkelighed. "Jeg er sikker på at du nok skal finde styrken til at klare dig igennem tabet." Svarede han med et hævet brynene og armene over kors. Nu måtte han da tage sig sammen for pokker. Den mand var simpelthen uforbederlig.

Lucas legede virkelig med Joey tålmodighed lige nu, han sukkede igen, denne gang endnu mere dramatisk end før. "Ja hvilket held." Endnu engang drev stemmen af sarkasme. Han kunne høre en dør blive åbnet et sted nedenunder og så på Lucas med lynende øjne, "ja det spørgsmål holder mig vågen om natten, tag dig nu sammen og rejs dig op Lucas!"
Da han omsider kom på benene og kom indenfor efter hans nærkamp med dørkarmen, lukkede Joey døren efter dem, lettet over at have ham væk fra opgangen. "Lucas hvis du knækker dig på mit gulv får du selv lov til at rydde det op igen! Gå ud på toilettet." Han førte frustreret en hånd gennem håret, for helvede hvor han dog ikke orkede det her.

[Deleted]

Lucas så på Joey, og lod sit blik glide ned af ham, før det gik op for ham, at Joey stod i nattøj. "Vækkede jeg dig?" spurgte han og holdt begge hænder oppe for sin mund og næse, som han så undskyldende på sin bror. Han kløede sig lidt i nakken, det havde vidst ikke været helt gennemtænkt dette her. Men på den anden side, hvornår havde Lucas sidst gjort noget som var det?
Meget pænt og elegant ignorerede Lucas fuldstændigt, at Joey gav ham ret i hans indrømmelse, som han sikkert ikke ville kunne huske i morgen alligevel, og hvis Joey skulle have den frækhed, at huske ham på det, så kunne han altid benægte.
"Du forstår ikke Joey, den sko mindede mig om dig. At miste den, er som at miste dig all over igen," klynkede han og så på ham med en blævrende underlæbe, for at understrege sin elendighed, med et par øjne som matchede den triste underlæbe.

"Det er fordi du er min lykkekanin.. Eller vent.." meget eftertænksomt satte han en finger på sin hage, "Fugl!" udbrød han så med et stolt smil på sine læber, "Min lykkefugl," rettede han sig selv og nikkede lidt for bestemt, hvilket gjorde ham virkelig rundt tosset. Det var sjældent han drak så meget, at han dårligt kunne stå eller gå, men det var virkelig der han var lige nu.
Han plejede at have ret godt styr på den mængde alkohol han indtog, men det var gået over gevind denne gang. Han tog ud efter Joeys ene hånd, for at få mysteriet opklaret, men fik fat i sin egen hånd i stedet for, og studerede den, hvorefter han sammenlignede den med sin anden hånd, stadig i den tro om, at den ene tilhørte Joey, "Mysteriet er opklaret min kære broder! De ligner hinanden," sagde han stolt og smilede stort til Joey.
Han viftede lidt med den ene hånd, "Nej, nej, slap nu af, jeg har styr på det," sagde han i en ikke særlig overbevisende tone, og mærkede et surt opstød, hvorefter han satte i løb ud mod toilettet alligevel, selvom det nok nærmere var en hurtigt kravlen hen over gulvet end det var direkte løb. Han nåede da også kun lige toilettet før hans maveindhold forlod hans mave. "Dorran ved jeg er hans far, og jeg er ikke nogen god far, han vil hellere have dig som far end mig," pev han ude fra toilettet, før han ved støtte fra kummen kom på benene.

[Deleted]

Joey modstod med nød og næppe lysten til at påfører Lucas usigelig smerte med sine bare næver, han havde lyst til at komme med en sarkastisk bemærkning om at han alligevel var oppe fordi han tilbad græskarmanden hver nat kl 3, men han havde en ide om at Lucas i sin fuldskab ikke ville være i stand til at fatte sarkasmen. "Ja Lucas, du vækkede mig." Svarede han derfor med påtvunget tålmodighed i stemmen imens han mentalt forsøgte at gennemgå hvad han nogensinde kunne have gjort der var så skrækkeligt at han skulle bøde for det med en bror som Lucas.
"Virkelig? Din gamle sure sko mindede dig om mig? Af en eller anden grund har jeg ikke lyst til at spørge videre ind til det." Han gnubbede opgivende sine tindinger og sukkede på nu imens han indvendigt talte langsomt til ti.

"Hvad? Det gir' jo ingen mening mand." Udbrød han og rystede på hovedet, han var simpelthen for træt til det her. Joey så bare til i tavshed som Lucas nærstuderede sine egne hænder. Han orkede ikke engang at påpege at det var hans egen hånd. "Hurra, så kan jeg sove trykt i nat, hvilket minder mig om AT JEG GERNE VIL I SENG!" Udbrød han og lod irriteret armene falde over kors.
Joey skulle til at komme med en kommentar, men nåede det ikke før Lucas sad og omfavnede hans toilet. "Hvad snakker du nu om?" Mumlede han lidt uforstående, men fortrød omgående, det nyttede ikke noget at opfordre ham til at snakke videre. "Hvad med at jeg bare finder en dyne og en pude til dig, og så snakker vi om det i morgen hvor du er ædru?" Forslog han lidt forhåbningsfuldt.

[Deleted]

Lucas slog begge hænder overrasket op foran sin mund, "Ooooh.. Undskyld bror," sagde han oprigtigt overrasket over, at han rent faktisk havde vækket Joey. Når han på et eller andet tidspunkt blev ædru, ville det jo nok give meget god mening, men det gjorde det altså ikke lige nu for hans fulde hjerne.
Han nikkede ivrigt, "Ja, for det var dem jeg fik af dig i julegave sidste år," beklagede han sig og skød underlæben overdrevet frem. På trods af at han manglede den ene sko, frøs hans fod slet ikke. Eller jo, det gjorde den, men han bemærkede ikke kulden mere, fordi alkoholen i hans krop holdt den og resten af hans krop varm, det føltes i hvert fald sådan.

Han nikkede igen, "Jo det gør. Du sagde det var dit held, og jeg sagde fordi du er min lykkekanin, som jeg rettededede til lykkefugl," forklarede han, hvilket fik det hele til, at give total meget mening i hans hoved. Lucas drak egentlig ikke ret tit, fordi han gik så meget op i, at holde sig i form og spise sundt, men nogengange knækkede filmen for ham, og det var nok lidt det som der var sket denne her aften.
"Vil du i seng? Er du træt?" spurgte han ude fra toilettet, stadig med hovedet nede i kummen. Han var slet ikke træt, eller jo lidt måske, men ikke så træt, at han ville i seng endnu. "Dorran.. Han hader mig, fordi jeg er hans far og det fortalte jeg ham, og nu hader ham mig," pev han uviden om, at hans sætning måske var en smule underlig.
Lucas nikkede lidt som han kom på benene, ved at støtte sig til håndvasken. Han vendte blikket mod spejlet, som han fik øje på sig selv i det, troede han selvfølgelig det ved Joey. Han løftede sin ene pegefinger mod spejlbilledet, "Jeg er ikke fuld.. Hvorfor bevæger du din mund samtidig med mig," spurgte han og gav sig til, at lave ansigter til spejlet, "Hold op Joey, det er ikke sjovt," protesteret han og vendte ryggen til spejlet, hvor han fik øje på den rigtige Joey, "Wow du er hurtigt," sagde han imponeret.

[Deleted]

Joey nedstirrede ham køligt, "mhmm," svarede han blot. Åh hvad han dog ikke ville give for at kunne slå Lucas i hovedet med en stegepande lige nu og ikke blive dømt det det. På den anden side var Lucas jo så fuld at han det var lige før Joey ville kunne bilde ham ind at han havde slået sig selv i hovedet med stegepanden.
I nogle djævelske sekunder overvejede han sine muligheder, så ville han da kunne sove og tage problemet op i morgen. Hvis Lucas i det hele taget kunne huske hvor han var når han vågnede i morgen.
"Hvor tragisk." Hans stemme dryppede af sarkasme og han kunne slet ikke overskue at snakke med Lucas om hans sko lige nu. Heller ikke om hans sko. Faktisk ville han bare gerne have lov til at sove.

Igen mærkede Joey sin tålmodighed ryge et hak ned på stigen og han havde mest af alt lyst til at genoptage planen med stegepanden, men i stedet endte han med at give Lucas et meget sigende øjenrul. "Bare. Stop." Mumlede han og tog sig lidt til hovedet, fuldemand snak var kun sjovt klokken bæ om natten hvis man selv var fuld.
"Ja Lucas, eftersom klokken er 3 om natten er jeg pænt træt." Svarede han mellem sammenbidte tænder. For helvede, hvordan kunne de i det hele taget være i familie med hinanden?!
Han sukkede atter dramatisk, "ja ja det er alt sammen vældig sørgeligt, lad os snakke om det i morgen." Selvom han ikke var meget for at indrømme det, så brød Joey sig faktisk ikke om at se Lucas på denne måde, men skulle de have noget fornuftigt ud af det blev de simpelthen nødt til at vente til i morgen hvor Lucas var mere ædru og Joey var mindre træt.
Da Joey kom tilbage til badeværelset efter et kort øjeblik stoppede han lidt op, stod Lucas og snakkede med sig selv i spejlet? "Hvem snakker du med?" Spurgte han undrende og rakte tingene frem mod sin bror. "Kan vi ikke nok bare gå i seng?" Han var næsten nået til et punkt hvor han ikke engang orkede at være sur længere.

[Deleted]

Lucas havde været fuld et par gange eller ti i sit liv, men aldrig så fuld som han var lige nu. Han drak som regel kun lige et par øller og så var det dét. Men han følte virkelig, at han havde ramt bunden. Joey var sur på ham, Dorran var sur på ham, han havde været Kaya utro og hun havde sikkert også været ham utro, selvom han ikke elskede hende som kæreste, så var hun stadig en del af hans liv som betød noget for ham.
Han stod i sin egen lille bobbel af fuldskab, hvilket gjorde han ikke hørte meget efter, hvad Joey sagde. Det var først da Joey spurgte hvem han snakkede med, at han vendte tilbage, hvortil han pegede på spejlet, som et lille barn der ville have en bamse fra øverste hylde. Læben blev tilmed skudt en smule ud. "Dig," svarede han og hikkede en enkelt gang, som hurtigt blev et flere, hvilket fik ham til, at skyde hovedet opgivende tilbage i et vral, "Og nu har jeg hikke," udbrød han klynkede.
Han vendte blikket mod Joey igen og nikkede så lidt, stadig med en blæverende underlæbe, som han tog imod tingene og gik hen til badekaret, hvor han med en del besvær kravlede op i, og lagde puden, derefter sig selv og kastede dynen henover sin krop. Der gik heller ikke mange sekunder, før han var gået ud som et lys, på trods af, at han stadig hikkede.

***TIME***

Næste morgen vågnede Lucas med en forfærdelig hovedpine. Det føltes som om, at hans hoved bogstaveligt talt var ved at eksplodere. Det gjorde det bestemt ikke bedre, da han åbnede øjnene. Hvor pokker var han henne? Han mærkede hvordan hele hans krop var øm, men især nakken. Han fik med lidt besvær rejst sig. Han havde i det mindste stadig tøj på. Han kunne intet huske fra dagen før, eller natten for den sags skyld.
Han så lidt rundt. Det her badeværelse virkede alt for bekendt. "Åh nej.." mumlede han lidt for sig selv og tog sig til hovedet, før han åbnede døren og kløede sig lidt i hovedbunden. "Ehm.. Joey?" kaldte han lidt usikkert på, om han skulle forvente en kæmpe sviner eller 'bare' en knytnæve i hovedet. Han bevægede sig lidt længere ind i lejligheden. Puha, han havde det virkelig skidt.

[Deleted]

Joey så til som Lucas begyndte at kravle ned i badekaret. "Lucas." Sagde han første gang i en rolig stemme. Det hidkaldte sig ikke broderens opmærksomhed. "Lucas," gentog han denne gang en kende højere, men stadigvæk uden respond. "Lu.." for sent. Han havde allerede lagt sig til rette og var faldet i søvn. Joey sukkede opgivende. "I det mindste brækker han sig da et sted der er nemt at gøre rent." Mumlede han for sig selv og rystede på hovedet.
Med tunge skridt forlod han badeværelset og bevægede sig op af trappen mod soveværelset, hvor var han dog bare helt ufattelig træt, han skulle bare op og sove lige nu.

TIME

Det havde været meningen at Joey ville have været ude og løbe til morgen, men grundet nattens begivenheder havde han ikke orket at stå op da uret ringede. I stedet havde han slukket det og vendt sig om på den anden side. Det lignede ellers normalt ikke ham at sove længe, men lige i dag følte han at han havde brug for det. Det bar den effekt Lucas havde på ham.
Han hørte godt Lucas kalde nedenunder, men han valgte at forsøge at sove fra det i håb om at han så bare ville være stille. Joey puttede sig ekstra godt ned under dynen og holdt stædigt øjnene lukket selvom han lå med ryggen til døren. Han lå i stilhed og lyttede efter om Lucas pludselig skulle få den dårlige ide at komme op ovenpå til ham.