Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 22, 2017 10:18:58 GMT
"Aha." Var hans bedste respons på den udtalelse. Han var slet ikke i tvivl om at nogen folk kunne fornemme den slags ting. At de var "ekstra modtagelige" overfor den slags. Han slog tanken ud af hovedet for i bund og grund var det jo komplet ligegyldigt. "Måske," svarede han i et lidt ligegyldigt tonefald, "men jeg har en ret god ide om at du har tænkt dig at informerer mig om det?" Et bryn blev skudt i vejret og han smilede afmålt til hende. Igen var det ikke fordi han interesserede sig synderlig meget for andre, men han havde ikke bedre ting at tage sig til denne eftermiddag så man kunne jo ligeså godt tage imod den underholdning man kunne få og lige nu var det i form af en snak med hende.
Han stirrede intenst på hende i nogle lange sekunder og modstod lidt tanken til at undslippe en lidt sarkastisk latter. "Virkelig? Tja nu har der ikke været det største udvalg hverken her eller i Azkaban, så det er nok ikke lige den slags jeg spekulerer mest på." Forklarede han. Ja han var da en mand, men siden alt det med Athene havde han faktisk ikke haft nogen i sit liv, ej heller havde han haft lysten til det, men det var jo heller ikke det man tænkte mest på i et fængsel omgivet af dementorer. Han bemærkede dog hendes glædesudtryk dale en smule og han rømmede sig, "og hvem er så den heldige i dit liv for tiden?" Spurgte han ind igen uden viderlig interesse, men fordi det var federe at føre en samtale end bare at stirre ud i luften.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2017 21:05:31 GMT
Bia selv var sikker på at hun kunne, men det var så nok også bare hende. Hun var meget blå øjet på nogle punkter. Det vidste hun dog ikke, men det var ofte det som forekom. ”Jeg kan ikke vide hvorfra De kender min familie sir. Vi er fuldblodsmagikere og de fleste kender os for bl.a. have højt intelligente væsner i familien og har været i de magiske aviser flere gange" sagde hun ganske roligt. Hun kunne jo ikke vide præcis hvorfra han kendte til hendes familie. Det kunne også være fordi hun kom fra en familie af mugglersympatisør. Det kunne hun jo sådan set ikke vide. Hun var ikke tankelæser. Hun nikkede let til om hun virkelig mente det. ”Nej det kan jeg godt se, men man kunne jo aldrig vide om nogen ventede på Dem hjemme” sagde hun med et varmt smil over sine læber som virkelig blot forsvandt ved hans næste ord. Hun rystede ganske let på hovedet til om der var nogen heldig i hendes liv. Hun lagde slet ikke mærke til hans manglende interesse i hende lige nu. Det skær en anelse i hjertet at tænke på sin eks flirt. For han var jo ikke andet og han ville aldrig blive andet. Hun slog sit blik op for at kigge mod Isiah. ”Det vil jeg altså ikke kede Dem med. Så spændende er det heller ikke at høre på” sagde hun stille og fremtvang et ganske let smil. Desuden ville hun heller ikke være den lille lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 29, 2017 17:41:06 GMT
Han trak let på skuldrene. Han var først begyndt at læse aviser efter han kom ud fra Azkaban, det var ikke ligefrem en luksus man havde derinde. "Hmm, pas." Svarede han blot. Han rettede lidt på sig så han bedre kunne betragte hende lidt. "Nej, som sagt har jeg ikke den store lyst til at møde dem der skulle vente mig." Han bed sig let i underlæben og trak atter på skuldrene. Det lød dog som om at han havde ramt et ømt punkt som han begyndte at snakke om hendes kærlighedsliv og som altid blev han straks opsat på at grave dybere. Sørgelige som det måske lød, havde han det med at få det lidt bedre med sig selv når han kunne høre om andres elendighed. Det var nok igen den mere egoistiske del af ham der spillede ind der.
"Det vil skam ikke kede mig for så ville jeg ikke have spurgt." Kommenterede han bedrevidende. "Desuden havde vi en aftale om at besvare hinandens spørgsmål." Hans toneleje var kækt nu og det var ret tydeligt at han var temmelig tilfreds med sig selv. Han rettede sig yderligere op og rømmede sig en smule, "så fortæl mig, hvem den heldige er, medmindre.." han tøvede lidt, "medmindre der selvfølgelig ikke er nogen?" Brynene blev igen skudt i vejret. Hans spørgsmål havde ingen betydning for ham som person eftersom de jo ikke havde noget med hinanden at gøre, men derfor kunne han jo godt underholde sig selv lidt især når han kunne se at det var noget der gik hende på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 29, 2017 20:37:39 GMT
Isiah havde bestemt ramt et ganske ømt punkt da han var begyndt at snakke om hendes kærlighedsliv eller mangel på samme. Hun var selv skyld i det. Hun kunne lade være med at gøre det så nemt for ham. Ligesom hun kunne lade være med at vise at det faktisk var et ømt punkt han havde ramt, men hvis der var noget hun havde svært ved at skjule så var det når noget gjorde ondt på hende. Hun vidste godt at nogen havde det bedre når de hørte på andres smerte, men hun regnede bestemt ikke med at Isiah var en af den slags. Han virkede alt for sød og venlig til den slags. At det så nok bare var hendes indre der spillede hende et puds var straks noget andet.
Hun nikkede ganske let da hun godt selv kunne se at han havde ret i lige netop de ord. Det gav jo sådan set god mening hvis hun skulle være ærlig. ”Det er så sandt nok. Det kan jeg ikke argumentere imod” sagde hun stille og bed sig selv ganske let i læben. Lige nu ville hun lidt ønske at hun aldrig havde lavet den aftale for det betød hun var nød til at besvare hans spørgsmål. Hun rystede ganske let på hovedet til om der var en heldig. ”Ikke længere nej. Den sidste fyr jeg kunne li mente ik vi skulle være kærester fordi jeg gik på skolen et år længere end ham så det der med fyrer på min egen alder har jeg lettere opgivet igen” sagde hun stille og havde virkelig ondt i hjertet over at sige det. En følelse som virkelig var nem at se hos hende. Hvis han kunne li at se andres smerte så var det her bestemt en god mulighed for det. Bia var virkelig ude et sted hvor hun var sårbar, men det var også fordi Cleon faktisk var den eneste hvor der havde været en chance for noget mere og så var det aldrig sket. ”Så når De kommer ud hvad skal der så sker når De ingen familie har at vende tilbage til?” spurgte hun med et svagt smil der var en anelse påklistret i et forsøg på at hive sig selv op igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 5, 2017 17:06:35 GMT
Han rystede blot på hovedet for at understrege at det havde hun så evigt ret i. De havde lavet en aftale og en aftal var en aftale. Ikke at han var et dydsmønster til at overholde aftaler på nogen måde, men han gik meget op i at andre gjorde det - hvis det altså kom ham selv til gode. I nogle lange sekunder stirrede han bare blankt på hende hvorefter næsten blev krummet let sammen i et lidt forvrænget udtryk, "så fordi det gik galt én gang har du simpelthen besluttet at det er alderen der spiller ind? Det kunne ikke bare være fordi han var en idiot?" Isiah trak let på skuldrene ligeglad med sin direkthed. Her var han måske igen lidt dobbeltmoralsk for han havde jo også kun haft en enkelt forelskelse i sit liv og den lå ved Athene. Han havde altid kun set hende og da hun blev slået ihjel havde han også opgivet alt håb om nogensinde at finde kærlighed.
Igen fulgte et skuldertræk og han så på hende med et roligt blik, "aner det ikke, først og fremmest bliver det nok at få lov til at komme og gå som det passer en. Bare nyde at have noget privatliv." Forklarede han. Han havde ikke tænkt sig at fremlægge hele sin masterplan foran en ung tøs han ikke engang kendte. Som tingene så ud lige nu havde han også kun en svag ide om hvad han godt kunne tænke sig at gøre når han kom ud, men der var lang vej fra at have en lille ide om hvad man godt kunne tænke sig og så rent faktisk have en plan.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 13, 2017 17:12:04 GMT
Hun regnede nu heller ikke med han var nogen form for dydsmønster, men så længe hun kunne holde ham til hans aftale så var det kun en fordel. Hun regnede med at selvom han ikke var et dydsmønster så var han stadig en mand der holdte sine aftaler og især fordi han sikkert ikke havde så meget andet at lave lige nu end at blive underholdt af hende. Hun rystede ganske let på hovedet. ”Nej det tror jeg ikke. Jeg har før været med en mand der var ældre end mig selv og han var meget bedre for mig” sagde hun med et ganske let smil mens hun nikkede let. At det så havde været fordi hun altså også kun havde været 13 år og han havde været mindst 10 år ældre og det var kommet i medierne og det kunne være at det var det som han havde læst i sin tid. Det var trods alt en ret så almen kendt blandt de fleste. Hun følte virkelig at det med fyrer på hendes egen alder slet ikke gik og hun ville ønske at hun ikke havde gjort det, men holdt sig til mænd med år på banen. De var desuden også langt mere charmerende og vidste hvad kvinder havde behov for at høre.
”Det forstår jeg udmærket godt. Det må også være rart at komme ud herfra igen. Jeg håber bestemt De snart kommer ud herfra” sagde hun med et venligt smil over sine læber. Hun regnede så heller ikke med at få en detaljeret plan over hvad han ville. ”Hvis De nogensinde vil forsætte denne leg når De kommer ud må De endelige sige til. De er en ganske interessant herre” sagde hun med et varmt smil selvom hun godt kunne forstå hvis han ikke ville det og havde bedre ting at tage sig til når han kom fri end at høre på en 18 årige tøs.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2017 17:42:38 GMT
Isiah trak lidt på skuldrene. Personligt var han ikke overbevist om at man kunne afgøre det over en enkelt situation, men nu skulle han jo nok ikke snakke for højt eftersom han ikke havde været været forelsket i andre end Athene. Nu var han ikke typen der troede på alt det pjat med den eneste ene og sådan noget, men han havde været forelsket i Athene lige så langt tilbage som han kunne huske og han følte stadigvæk ikke at han var kommet sig over hende skønt det var så mange år siden hun blev slået ihjel. Det ville han nok til evig tid bebrejde sig selv for. Havde det ikke været for ham havde Alexander måske været ligeglad med hende. At tro på skæbnen var noget pjat, for hvis det var sandt, hvorfor skulle Athene så lade livet? Og da han slog Megan ihjel - en dødsgardist, så var hun blevet hængende for at gøre hans liv til et levende helvede. Ja han havde da også gjort ting han ikke længere var stolt af, men hvorfor skulle Athene bøde for det.
Han vendte atter tilbage til virkeligheden som hun atter snakkede. "Ja, det skal nok blive godt." Svarede han lidt monotomt. Han havde jo ikke noget mål eller noget, som tingene var nu tog han bare en dag af gangen og håbede på det bedste. Han forventede ikke at han nogensinde ville få et roligt liv og inderst inde vidste han heller ikke om han ønskede det mere. Et liv med kone børn og den slags, det var bare ikke ham. Han havde en søn, men ikke en han på noget tidspunkt havde været interesseret i. Et lidt spørgende blik blev sendt til hende. "Forsætte legen?" Spurgte han og så på hende med et lidt undrende blik, "men hvad skulle det hjælpe i henhold til din uddannelse?" Han var ikke typen der fik venner og den slags, slet ikke en ung pige som hende, han havde det fint med kun at bekymre sig om sig selv. "Jeg tror du kan finde langt mere interessante typer herinde," endte han så med at sige og strakte sig lidt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 1, 2017 17:31:02 GMT
Bianca var typen der troede på eventyr. Ikke at hun troede på den eneste ene eller skæbnen, men hun troede bestemt på eventyr. Hun var sikker på at mange ting skete pga. ting der ellers var sket og var sikker på at man ofte stod for enden af en sti der førte to veje og så måtte man som menneske selv vælge en sti. At man selv havde en indflydelse på tingene til en vis grad og så på samme tid at man havde en mulighed for hele tiden at opleve nye ting. Generelt så havde Bianca bare en virkelig positiv indstilling til livet, men det var sikkert også fordi hun ikke havde oplevet noget slemt. Det var også derfor det kunne lykkes hende at holde den der stil som hun havde. Den skreg jo ud af naivitet. Hun nikkede ganske let til det næste han sagde da hun ellers ikke vidste hvad hun skulle sige. ”Intet, men jeg synes bestemt De er interessant” sagde hun ganske roligt og vidste godt det måske lidt dumt, men det var sådan hun havde det. Det var ikke fordi der længere var noget studie i det, men hun kunne godt li at snakke med ham og fandt ham som person ganske interessant. Desuden elskede hun at prøve på at forstå mennesker og især en som ham der virkede som om han var lidt ligeglad med det hele. Desuden var hun ikke helt så bange for ham som hun sikkert burde være det. Hun rystede ganske let på hovedet. Det var jo ikke fordi hun ville være venner eller noget, men han virkede blot ganske interessant. ”Efter den tid på det her gudsforladte sted må der da være noget derude udover at få sig en stav du ønsker. Cafébesøg eller sådan et eller andet” foreslog hun ganske roligt og bed sig selv ganske let i læben.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 9, 2017 18:55:47 GMT
Han rynkede undrende brynene som hun sagde at han var interessant. Det virkede meget mærkeligt for ham og han var ikke helt sikker på hvordan han skulle håndterer det. Skulle han påpege at han var meget ældre end hende? Det ville dog bare komme ud meget akavet hvis altså ikke at det har hentydende fra hendes synsvinkel. Derfor valgte han blot at rømme sig en anelse og fugte læberne lidt, "jeg tror ikke helt jeg er med." Erklærede han undrende. Han skulle i hvert fald ikke rodet ud i noget med så ung en pige, han havde rigeligt med problemer at tænke på også selvom hun da var uden tvivl var køn. Langsomt rystede han på hovedet, "nej, bare min tryllestav og måske en ildwhisky så vil jeg være godt tilfreds." Han glædede sig allerede til at smage den brændende væske på tungen.
Afslappet rejste han sig fra bænken. Han kunne mærke ryggen var blevet lidt øm af bare at sidde der. Pudsigt nok syntes han at han havde været den der havde stillet de fleste spørgsmål så om han overhovedet havde været til nogen som helst hjælp anede han ikke. Nu var han sådan set også temmelig ligeglad eftersom han ikke rigtigt var typen der bekymrede sig synderligt meget om andre end sig selv. Der var engang hvor han også havde bekymret sig om familien og garden, men at holde af folk gav bare en flere svagheder hvor man kunne blive ramt. Det havde han lært på den hårde måde med Athene og det havde han på ingen måde tænkt sig at gentage.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 20, 2017 21:36:50 GMT
Bianca vidste jo godt at han var meget ældre end hende. Det var bare som om det ikke lige var det som rørte hende. Heller ikke det faktum at han havde været i fængsel og det næppe var en som ham som hun burde hænge ud med. Det var jo ikke fordi hun var dum så hun vidste jo godt lidt om hvordan det sikkert ville se ud fra hans side af. Hun lagde sit hoved en anelse på sned og sendte ham et varmt smil. ”Du ved. En date?” foreslog hun med et smil og nikkede ganske let for sig selv inden hun rettede sit hoved op. ”Og nej din alder betyder intet for mig” skyndte hun at tilføje blot for at han ikke skulle afvise hende på det grundlag. Så ville hun faktisk heller have en anden grund hvis det endelig var. At han så ikke ville fordi han ville synes hun var for ung eller noget i den stil var fair nok, men at om hun havde lagt mærke til deres aldersforskel skulle ikke stoppe hende. Det var helt sikkert. At han havde stillet flest spørgsmål gjorde hende bestemt intet. Det var jo ikke fordi chancen ikke havde været til stede. Hun havde bare ikke grebet den ordentlig og det var sådan set ikke hans skyld. Der havde været rig mulighed for det. Alt hun ønskede var at vide om han ville ud på en date og ellers skulle hun i hvert fald ikke bruge tid på at fortryde hun ikke havde prøvet. Hun selv rejste sig op da hun regnede med snart at skulle gå. Det var ikke fordi der var mere i det efter hendes sidste spørgsmål og slet ikke hvis han sagde nej.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2017 21:33:54 GMT
Han gjorde store øjne og stirrede meget vantro på hende i nogle meget lange sekunder. Tog hun pis på ham for i så fald var hun da virkelig god til at holde masken. En tvivlsom og lettere usikker latter undslap ham kort, "en date?" Gentog han som for at være sikker på han havde hørt rigtigt. Med hendes næste ord kunne han godt se at hun havde ment det ret seriøst. Latteren forstummede omgående og igen tog han sig selv i at sidde og stirre meget akavet på hende i nogle lange sekunder. "Hør her prinsesse, jeg gør mig ikke i dates." Endte han. Han havde aldrig i sit liv været på date så at begynde nu virkede lidt ligegyldigt. Blikket hvilede vagtsomt på hende i nogle lange sekunder, "men sig mig endelig, hvorfor i alverden ville du dog gå på date med en mand der var dobbelt så gammel som dig samt dømt for mord?" Det havde da vagt hans nysgerrighed.
Han mente ikke selv at han havde udstrålet nogen som helst form for lokkende fremgang, det var nok derfor at det kom så meget bag på ham. Hans store kærlighed var død og det eneste han var efterladt tilbage med var en kone der ønskede ham død og borte samt spøgelset af en snotunge han havde dræbt. Dating var virkelig ikke særlig opprioriteret lige nu. "Du burde nok hellere finde en på din egen alder." Konkluderede han roligt. En lille del af ham var måske en smule fristet på det simple grundlag af det var alt for længe siden han havde været sammen med en kvinde, men hun var så ung, det fungerede slet ikke for ham, hun kunne jo være hans datter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2017 19:57:21 GMT
Hun nikkede ganske let til hans ord da det mest af alt lød som om at han ikke helt havde hørt hvad det var hun havde sagt og derfor var blevet en anelse usikker på hvad det var hun havde sagt og det var sådan set også fint nok. Nok var der ikke meget larm, men derfor kunne man stadig godt høre forkert eller tro man gjorde det og hun var jo også godt klar over at han var en del ældre end hende selv. Hun lod med vilje være med at reagere på at blive kaldt prinsesse da hun godt selv vidste at hun kunne være det og især nu hvor hun havde lyserødt og hvidt på. At hun så godt kunne lide at være det behøvede han jo ikke vide og derfor så hun det heller ikke som en fornærmelse selvom hun nok egentlig burde da langt de fleste mente ordet prinsesse ganske negativt om en kvinde som hende. ”For det første er alder bare et tal Isiah. For det andet så er det din fortid. Det betyder jo ikke at man kan ændre sig. Jeg går ikke ind for at dømme folk for deres fortid” forklarede hun ganske let med et varmt smil over sine læber og vidste godt at det måske var en lidt naiv holdning til verden, men det var sådan hun var. Lige den her del stod hun så også bare ved. ”Og fyrer på min egen alder siger mig intet. Det har jeg vist allerede sagt. Selvfølgelig er du velkommen til at sige nej, men jeg mente det skam ganske seriøst” sagde hun med sit varme smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 4, 2017 18:00:23 GMT
Isiah gloede igen på hende i nogle lange sekunder. Hvem i alverden troppede op på et sted for prøveløsladte magikere og flirtede rundt med dem? Det lød jo nærmest som starten på en dårlig kærlighedsroman. Brynene formede sig i en let rynken som hun belærte ham om at alder bare var et tal. "Det kan skam være et ret betydningsfuldt tal." Kommenterede han nærmest retorisk som han stod halvvejs i sin egen verden og funderede over om hun mon havde udset sig dette her fra starten, om det med spørgsmålende kun havde været en indledning til det hun egentlig gerne ville, eller om hun bare havde tænkt at nogle af hans signaler havde betyder noget andet? Han var i hvert fald en kende forvirret over det. Der var da ingen tvivl om at han ville synes det kunne være rart at være sammen med en kvinde igen, men på den anden side så var han virkelig ikke til kuvøseguf. Det havde han aldrig været.
"At jeg kan ændre mig betyder jo ikke at jeg har gjort det? Det kunne jo være spil fra galleriet, måske er jeg en sindsyg massemorder og voldtægtsmand der bare venter på at få chancen til at slå til igen." Han sendte hende et snedigt smil. Teknisk set kunne hun jo ikke vide det. Hovedet blev tippet let på skrå og han betragtede hende på ny. "Men altså jeg er dobbelt så gammel som dig. Er du bare mest til gamle mænd eller?" Hans tonefald var ikke hånligt, mere nysgerrig fordi han faktisk fandt det lidt interessant, det var jo nogle unge piger der søgte til meget ældre mænd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 14, 2017 20:55:12 GMT
Bia vidste godt hun ikke var den mest normale her i verden og det havde egentlig heller ikke været hendes mening med det her besøg, men Isiah var en ganske spændende person og derfor var det ligesom sket af sig selv at hun var begyndt at ligge an på ham. Det var jo ikke fordi det var noget hun som sådan havde direkte planlagt. Hun rystede ganske let på hovedet. ”Nej det synes jeg ikke, men det er også bare min holdning til tingene. Det betyder jo ikke at den er endegyldig” sagde hun med et ganske let smil over sine læber og nikkede let for sig selv da det trods alt var sandt. ”Det er kun hvis den ene part har et problem med det. Ellers er det fint så længe begge parter er myndige” tilføjede hun da hun virkelig ikke kunne se det store problem i det, men det var jo også hende. Desuden følte hun ikke selv hun var kuvøseguf. Hun var myndig så det var ikke fordi der var noget ulovligt og desuden var det jo kun en date. Hvis det ikke gik godt så var der jo ingen der sagde at det skulle forsætte. ”Og det har De så ganske ret i, men jeg er også en stor pige. Jeg tror jeg har oplevet mit nok til at tage chancer i livet” sagde hun med et ganske let bestemt nik da hun trods alt havde været med ikke mindre end to voksne mænd der havde været pædofil af at være sammen med hende, men det havde da ikke stoppet dem. ”Min første gang var en mand der var dobbelt så gammel som mig så man kan vel godt sige jeg foretrækker det” sagde hun stille og bed sig ganske let i læben da det ikke var så nemt at indrømme og slet ikke at sige hendes først gang havde været en fra hendes egen familie.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 30, 2017 0:10:14 GMT
Han måtte erkende at han ikke helt kunne finde ud af om han fandt det en smule tilsmigrende at hun lade an på ham eller om han bare fandt det foruroligende. Måske lidt af begge dele. Han rejste sig op fra sin plads på bænken og så ned på hende. Isiah sendte hende et sigende og lettere underholdt blik, ”der er nok et par auror der er uenige med dig der.” Svarede han før hun kom til den del med at så længe begge parter var myndige. Det var sådan set rigtigt nok, men det gjorde det vel stadigvæk en anelse creepy. Han havde en søn og niecer der var på alder med hende. Ældre måske endda. Ikke fordi at Isiah brugte meget tid på at tænke på sin familie, men lige i dette sammenhæng gjorde det alligevel en forskel for ham. ”Det kan godt være at det gør det lovligt, men jeg ville nok finde det lidt underligt.” Indrømmede han med et hævet bryn.
Den eneste grund til at han i et splitsekund måske havde overvejet det var fordi at det var længe siden, men på den anden side var han ret sikker på at han ikke ville kunne tænde på så ung en pige. Bare tanken om at han havde været på hendes alder da hun blev født var nok til at give ham en smule kuldegysninger. Hun var virkelig naiv, ikke fordi han havde tænkt sig at gøre hende noget, men der var da sikkert andre ude i verden der godt kunne tænke sig at udnytte den side af hende. ”Du burde passe bedre på dig selv end bare at tro på det bedste i alle.” Informerede han med et hævet bryn rettet mod hende. Han stirrede på hende i lange sekunder ved hendes indrømmelse. ”Virkelig? Det må jeg nok sige.” Det var da lidt interessant at tænke på. ”Jeg beklager stump, det er ikke lige min stil, men smigrende tilbud.” Han blinkede kækt til hende.
|
|
|