Julebal [åben for alle]

[Deleted]

Ian havde brugt hele dagen siden frokost på at pynte op til jul i Storsalen. Han havde primært brugt magi, da det var en udfordring, der nok ville tage flere dage, at pynte hele Storsalen op kun på muggler manér, men hvor han kunne komme til, havde han også selv hængt ting op. Lys svævede som altid oppe under loftet, men denne gang var der både guld, hvide og sølvfarvede lys. Der var flere juletræer rundt omkring i salen, nogle var dækket af sne og havde pynt lavet af glas, mens andre var grønne og havde klassisk julepynt på. Der lå også snebunker rundt omkring, men sneen var magisk og var derfor hverken kold eller kunne smelte. Hele Storsalen havde en flot stemning over sig, og det var næsten som om, at salen glitrede.
Meningen var, at de skulle lægge ud med aftensmad, men han havde valgt, at der skulle være en masse små runde borde, i stedet for de fire langborde der normalt stod i Storsalen. Bordene stod i den ene ende af salen, mens der allerede var ryddet til et dansegulv i den anden ende. Nede ved de små borde, var der placeret et længere bord, hvor der var den mest udsøgte buffet på, tilberedt af skolens husalfer. Der var al den julemad hjertet kunne begære, samt lækre drikkevarer. 
Det var nu tid til at slå dørene op indtil Storsalen, så eleverne kunne komme ind. Ian - der var klædt i sit fineste gallatøj - tog plads på sin rektor stol ved lærernes langbord, der stod hvor det plejede, hvorefter han rettede sin stav mod dørene ind til Storsalen. De svingede elegant og lydløst op og Ian lagde sin stav fra sig ved siden af sig på bordet, mens han lænede sig tilbage og betragtede eleverne strømme ind i Storsalen. Det her skulle nok blive en god fest.

[Deleted]

Ada havde det lidt som om, at hun var blevet kastet ud i en storm og hvirvlet frem og tilbage, indtil hun havde fundet et spinkelt fodfæste i orkanens øje. Det var omtrent sådan, det føltes at blive ansat som professor og Overhoved midt i semestret. Hun havde haft lynende travlt de første par dage med at danne sig et overblik over, hvor slemt det så ud med undervisningen i Transferens og hvor bagud eleverne var på området, og så havde der været en kæmpe stabel papirarbejde på hendes nye skrivebord. For denne aften var kontorarbejdet dog udsat til fordel for juleballet, der skulle finde sted i Storsalen.
Det var svært at undgå at komme i julehumør, når man entrerede Storsalen. Men Ada gjorde nu sit bedste. Hun havde aldrig rigtig været typen, der kom i julehumør, men hun havde dog - hårdt prøvet - indset, at hun var nødt til at pynte opholdsstuen op en af dagene. Men nu gjaldt det julemiddagen. Som altid til fest havde Ada tonet farverne ned, og var derfor iført sort og sølv i stedet for sine sædvanlige pangfarver. De mørke lokker var sirligt sat op i en enkel frisure, og der var et, om ikke helt muntert, så i hvert fald behageligt glimt i dådyrøjnene, da hun begav sig op mellem de mange små runde borde for at nå lærernes langbord.
”Godaften, rektor Crowe,” hilste hun lavmælt og med et afdæmpet smil, da hun passerede chefen og indtog sin plads ved langbordet. Nogle enkelte elever havde ligeledes modtaget et nådigt smil på hendes vej gennem Storsalen, men ellers manglede Ada faktisk at hilse på overraskende mange – kolleger som elever.

[Samuel Roden]

Julen havde altid været en af Sams ynglingshøjtider. Eller det havde det i hvert fald været siden han var flyttet fra sin far og sammen med Scott og Chrissandra dengang. Det virkede som evigheder siden nu, der havde han jo kun været omtrent 12 år yngre. Tænk at tiden var gået så hurtigt. Nu havde han fået sin egen søn og denne uge var hans første uge tilbage på jobbet efter at have holdt nogle ugers barsel sammen med Serena og Hunter. Et svagt smil gled over hans læber ved tanken om de to derhjemme og et stik af savn blev skubbet i baggrunden, det kunne ikke være rigtigt at han savnede dem bare fordi han havde en lidt længere dag på arbejdet end normalt.
Han rystede svagt på hovedet af sig selv og sin sentimentale side inden han hængte det sidste julehjerte op på en af de hængende lysestager langs væggen. Modsat hans kollegaer havde han måtte pynte op på mugglermanér hvilket også tog lidt længere tid, men der lod ikke til at være nogen der brokkede sig over det.

Tilfreds med eget skaberværk trådte han et par skridt tilbage og betragtede det et øjeblik før han hørte dørene blive åbnet og derefter vendte opmærksomheden mod eleverne der begyndte at strømme ind i den oppyntede sal alle iført deres bedste gallaoutfits så det ud til. Han havde da også selv iført sig jakke og slips, en smule utraditionelt her på en magisk skole så det ud til, men det var nu okay, han var ikke længere så bange for at stikke ud.
Med rolige skidt bevægede han sig op til lærebordet for enden af rummet og smilede venligt mod rektor og det nye overhoved. "Godaften," hilste han med et høfligt og respektfuldt nik mod Ian og derefter mod Ada, "professor," hilste han. Han var efterhånden blevet ret vandt til den lidt formelle tone på skolen selvom det havde været en smule underligt for ham i starten.

[Deleted]

Orin selv havde for længe siden pyntet op til jul på hans kollegium. Det var egentlig ikke fordi det huede ham specielt meget, men et eller andet var godt at fordrive tiden med når hans hjerte stadig ikke var samlet efter hans kæreste var gået fra ham den sommer. Heller ikke hans hemmeligheder drev værket, men det var ikke fordi man kunne se det på ham. Ej heller han var en knust mand. Den slags svagheder brugte han ikke tid på at flage med. Orin havde trukket i troldmandsroben. En lidt tung rød farve, men den gjorde sit job med at skjule hans hemmelighed på hans arm og skjule hans knuste hjerte. Normalt var Orin typen der gik i jakkesæt, men nu var julebal noget ganske andet.
Han selv havde hjulpet til med at pynte op hvor han kunne og bevægede sig selv mod professorernes langbord som de andre. "Godaften" sagde han med et smil over sine læber til Ada, Sam og Ian og valgte bevidst at sætte sig på en side væk fra Sam. Mugglere på en magisk skole var skandaløs og hvis han skulle være ærlig så han mest af alt Sam død, men det viste han godt ikke ville ske den dag da han var den eneste af hans slags der ikke var spærret for med magi udelukkende fordi han var på slottet da besværgelsen blev lagt.