I never.. [Åbent]

[Deleted]

Åbent emne for de lystende!

D. 3 oktober 2053 (kl. 16:42)

Storsalen, Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, Skotland

_________________________

Storsalen var langt fra fyldt ud med elever. Der var måske omkring 25 til stede, spredt omkring ved de fire lange borde. For de fleste stod den enten på lektielæsning eller afslappet og stille eftermiddags hygge. Madelaine have siddet ved Gryffindor-bordet og tegnet diverse ting og sager på de bevægende billeder i den nye udgave af Magical News, og hun havde endda nær endt med at give den berygtede dødsgardist et spektakulært overskæg, da hun genkendte ansigtet som manden, der skulle forestille at have gjort hendes mor gravid med hende 16 år siden. Hvad derom allermest bag på den unge løve var, af hun var nået til sladderspalterne. De små saftige historier, der kun sjældne gange var sande. Det var ikke et sted hun ville forestille sig at finde noget skrevet om en som Ace Key. Hun fortrød også hurtigt at ende ud med at læse den igennem, nu hvor den havde fanget hendes opmærksomhed. Den korte artikel gav hende lyst til at kaste op. Hvem havde tænkt at det var okay at skrive? Alt kan i hvert fald kun være bedre end at være hos sin stedfar.

Det var ikke med en tøvende bevægelse, at hun lagde sin fjerpen fra sig og tog fat i siden og rev den ud ad avisen, men det blev gjort yderst diskret for ikke at skabe for meget larm. Dog måtte hun indse bagefter at det at rulle siden sammen til en kugle, skabte mindst lige så meget støj, som hun havde forsøg at undgå. Men det syntes ikke at have fanget særlig meget opmærksomhed. Lyden af sider der blev vendt og pergament der skramlede, samt små snak hist og her, var med til at skærme. Papirskuglen blev roligt lagt på det nærmeste lille fad af guld, der før havde været fyldt ud med vindruer - vindruer der nu lå solidt i hendes mave - hvorpå hun skubbede fadet ind for at stå foran sig nær midten af bordet. Med et par koncentrerede øjne rettet mod den sammenkrøllede sladderside knipsede hun bestemt og med ét lettede den fra fadet. Ligeledes ved en rolig dirigering med sin finger begyndte den at dreje roligt og yndefuldt rundt om sig selv. Så som en finale på hendes små stav-frie besværgelser formede hun få sprogtegn inden hun skilte læber ad for at hviske: "Incendio." Straks brød papirskuglen op i orange flammer og små askestykker faldt allerede ned på fadet under. Flammerne lagde sig hurtigt igen men kuglen forblev brændende, svævende og mere eller mindre intakt. Hun rev endnu en side ud ad avisen og fodrede den til den glødende ildkugle, som slugte den for at blive bare en lille smule større. Det var i sandhed det eneste den form for journalistik var godt for.