Here we are all alone

[Deleted]

@ezra

Det havde været alt for tidligt i Willow og Wyatts forhold til at flytte til flytte til Frankrig sammen. Det havde været fint i begyndelsen, men så snart regningerne var begyndt at komme og Willow brugte flere og flere timer på sit job, var de bare gledet fra hinanden. Det var begyndt at skændes mere end de var glade og de lavede aldrig noget sammen. Alt i alt var det ikke det fedeste forhold mere, og efter et særligt det sidste skænderi her havde været voldsomt og han var faktisk endt med at blive så sur at han havde slået hende. Nok havde det været med flad hånd, men fyren var jo dobbelt så stor som hende, og han havde slået så hårdt at hun havde et begyndende blåt øje allerede.

Hun havde en sportstaske med tøj over armen, som hun havde samlet i raseri, så hun anede ikke hvad der var i den. Hun havde heller ikke haft nogen anelse om hvor hun skulle tage hen, så hun var endt foran Ezras hoveddør. Hun skulle til at ringe på, da en anden fyr gik ud af opgangen og holdt døren for hende. Hun gik op ad trappen til fjerde sal og stoppede op foran hans dør. Hun samlede sig lidt og skyndte sig at banke på inden hun fortrød det. "Hej... Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg ellers skulle gå hen..." sagde hun nærmest undskyldende, da døren blev åbnet. 

[Deleted]

Klokken nærmede sig 22, Ezra sad iført sin blåstribede pyjamas i den lille topersoners sofa og så en eller anden fransk film. Det var i hvert fald hvad han forgav at lave, i virkeligheden sad han og halvsov. Fra tid til anden vippede hoved let bagover hvilket vækkede ham nok til at rette sig op, for kort tid efter at gentage den samme proces.
Denne gang var han dog faldet rigtigt i søvn, nakken bagover, høj snorken og savl på kinden - hele molevitten, da en høj banken vækkede ham op. Han så lidt forvirret rundt i den halvmørke stue ikke helt sikker på om det havde været en del af sin drøm eller om der faktisk var nogen som havde banket på. Der lød en ny banken og han sprang forvirret op. Han fik da aldrig gæster, hvem i alverden kunne det være? Og så på denne tid?

På vej ud mod døren stødte han sin storetå ind i reolen der fyldte lidt for meget i den snævre gang. Han bandede kort og humpede næsten på et ben hen for at få døren op. Håret stod ud til alle sider og hvis ikke det var afsløring nok til at han havde ligget og sovet, gjorde den våde kind eller de trætte øjne nok sagen klar for hvemend der stod på den anden side.
Overrasket – og ikke mindst forvirret – over at se Willow blev de blå øjne knebet en smule sammen i forundring. De to havde ikke rigtigt snakket sammen siden deres første møde hvor Ezra både havde fundet ud af at hun var kvinden han skulle giftes med OG at hun havde en kæreste, hvilket havde gjort situationen en anelse akavet. ”Ehm Willow?” Han tørrede hurtigt sin kind da det lidt for sent gik op for ham at den var fugtigt af savl. ”Hvad laver du her?” Hvordan vidste hun i det hele taget han boede her? Hans blik faldt på det hævede øje og sportstasken, ”hvad i alverden er der sket?” Brynene fløj i vejret og han så bekymret på hende som han flyttede sig for at lade hende træde ind i gangen. ”Kom ind,” opfordrede han og lukkede døren efter hende.

[Deleted]

Willow smilede, da hun så ham åbne døren i pyjamas. Han var rimelig kikset, alt taget i betragtning, med han var vel lidt nuttet i det outfit. Hun havde også godt set han havde lidt savl på kinden, men hun valgte at ignorere det. Hendes smil blegnede dog lidt, da han spurgte hvad hun lavede og hvad der var sket. "Jeg gik fra Wyatt..." sagde hun. Hun måtte dog holde en lille pause for at samle sig. Hun kunne ikke både tale, holde det nu anstrengte smil og undgå at bryde fuldstændig sammen. Det hjalp lidt at hun var oprigtigt glad for at se ham. De havde godt nok ikke rigtig snakket sammen siden deres første dag sammen, og måske var det hans syn, der spillede hende et pus, men han virkede som en fyr man kunne stole på.

"Nåh det..." mumlede hun og rørte forsigtigt ved huden omkring øjet. "Yeah, jeg var aldrig god til healing besværgelser..." forklarede hun sig. Willow var dygtig til biologi og planter, men besværgelser var ikke hendes stærke side. Slet ikke healing besværgelser. Hun trådte ind i hans lejlighed og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. "Vi har skændes meget..." sagde hun som om det var forklaring på det hele. "Han fik åbenbart bare nok her til aften..." Hun prøvede at få det til at lyde som en joke, men hun lød godt tør, da hun sagde det. Det var jo ikke særlig sjovt at have fået én på siden af hovedet af sin kæreste.

[Deleted]

Ezra var godt forvirret ovenpå alt dette her. Af alle personer hun kunne opsøge og så valgte hun at opsøge ham. Nu vidste han selvfølgelig ikke rigtigt om hun havde familie boende i Frankrig, men måske han bare var den der boede tættest på.
Munden gik let op i overraskelse. ”Gjorde du det?” Igen forvirring. Hvorfor var hun dog gået fra ham, havde han ikke alt det en kvinde søgte? Muskler, udseendet, penge, alt i alt hele pakken. Det var da i hvert fald det indtryk Ezra havde fået af ham den dag han havde hentet hende.

”Vent,” en kort pause hvor han lagde brikkerne sammen, ”er det ham der har gjort dette her?” Uden at tænke over det lod han er par blide, og ufattelig bløde, fingre stryge over hendes blålige hud. ”Hvad gjorde ham dog så sur?” Ezra fattede slet ikke at noget menneske kunne få sig selv til at gøre sådan mod en anden og da slet ikke en mand der slog en kvinde, det var fuldkommen forrykt. Mænd der slog kvinder var bare kujoner, han ville aldrig lægge hånd på hende hvis hun var hans det var helt sikkert.
”Skal jeg lave noget te eller noget?” Spurgte han lidt ud af det blå. Han tog lidt akavet hendes taske og bar den ind i stuen for hende, ”sæt dig bare,” opfordrede han med en håndbevægelse mod sofaen. ”Og du må undskylde rodet, jeg regnede ikke med at få gæster.” Han fjerende hurtigt lidt skrald og en gammel kaffekop fra bordet. Man var vel ikke ungkarl for ingenting. Der var lidt for meget støv på hylderne og stod en mindre opvask i vasken, men der var ikke direkte klamt eller noget. Møblerne passede ikke rigtigt sammen heller, sofaens betræk var en hæslig karrygul med mørkebrune firkanter på og sofabordet lignede noget der kunne være en oldemor værdig. ”Er der noget jeg kan byde på?” Spurgte han så igen og havde allerede spurgt om hun ville have te, han var bare lidt ved siden af sig selv lige nu.

[Deleted]

Hun nikkede bekræftende, da han spurgte. Hun var virkelig gået, og hun var ikke en af de piger der kom løbende dagen efter og fortrød. "Yeah..." sagde hun og fik lige røde kinder, da han lod fingrene glide over den begyndende blå hud omkring øjet. Det var så forsigtigt at hun dårligt kunne mærke det. "Det gjorde jeg," sagde hun med et skævt smil. Ikke fordi situationen var særlig sjov, det var bare så surrealistisk at det var sket, at hun nok ikke helt havde ladet det bundfalde sig. "Vi har ikke lavet andet end at skændes på det sidste... Og pludselig stod vi og råbte af hinanden... Og så havde jeg pludselig fået en lussing. Så pakkede jeg mine ting og skred," sagde hun. En meget forkortet udgave, men det var jo ikke ukorrekt.

"Nej-nej, det er mig der undskylder... Jeg mener, jeg dukker bare op ud af det blå... Det var ikke helt fair, men jeg vidste ikke helt hvad jeg ellers skulle." undskyldte hun. Det var jo også lidt fordi han havde haft det syn, ellers havde hun nok tjekket ind på et hotel eller bed and breakfast. "Nej, altså, hvis du var på vej i seng, så skal jeg ikke holde dig vågen. Hun kunne jo nok godt finde badeværelse og sådan selv. Så stor virkede hans lejlighed heller ikke til at være. "Men... Hvis du er god til healingsbesværgelser..." sagde hun med et skævt smil og hentydede til hendes øje.

[Deleted]

Ezra var så chokeret. Hvordan kunne Wyatt dog tillade sig selv at være sådan en stor idiot at slå sin kæreste? Den slags lå så langt fra Ezras natur, han kunne virkelig aldrig se sig selv blive voldelig på nogen som helst måde. Han havde altid været mere en pleaser end en leder type.
"Jeg troede ellers at I var glade for hinanden," mumlede han stadigvæk lidt opslugt af sine egne tanker. Han havde bare fået en eller anden ide om at de var sådan et rigtig perfekt par og at han - på trods for sit syn - aldrig ville have en chance hos en som hende fordi hun havde Wyatt.
Det gik op for ham at han havde stirret lidt for længe og han lod hurtigt hånden falde ned langs siden som han rømmede sig lidt, "så er det godt at du kom væk fra ham." Konkluderede han og sendte hende et forsigtigt smil, "er du okay?"

Hendes undskyldning fik ham til at smide begge hænder i vejret så han tabte et par papirstykker. "Hov," mumlede han og skyndte sig at bukke sig for at samle det op igen, "men altså du skal ikke undskylde, du er selvfølgelig velkommen." Kunne dette her alligevel være skæbnen? Det var underligt at tænke på, men det at hun havde valgt at opsøge ham af alle mennesker måtte da betyde et eller andet.
"Nej nej, jeg var ikke på vej i seng." Skyndte han sig at udbryde. Teknisk set var han jo faldet i søvn på sofaen så han havde jo ikke direkte været "på vej i seng". "Altså jeg kan sagtens lave te? Eller jeg kan rede op til dig, du kan sove i min seng hvis du vil så kan jeg bare sove på sofaen?" Tilbød han hende. "Healingsbesvæ...nåh! Ja det kan jeg..eller ikke en besværgelse, jeg har noget salve der tager smerten. Jeg har selv lavet den." Det sidste måtte han lige have med, han var jo ikke videnskabsmand for ingenting.
Efter at have smidt affaldet i hænderne ud, skyndte han sig ud på badeværelset og fandt salven som han bragte med tilbage til stuen og rakte til hende "værsgo," han smilede venligt.

[Deleted]

"Det var vi også... Men det var nok lidt for tidligt at flytte til Frankrig sammen. Men hey, hellere finde ud af det hurtigst muligt end at gå og spilde hinandens tid." sagde hun. Måske var det ikke den skarpeste logik, men hun havde lidt svært ved tanken. Hun vidste godt, at det var den rigtige beslutning at gå fra en fyr, der slog, men det var jo stadig en mand hun havde brugt meget af sin tid med. "Ikke rigtig... Men det skal jeg nok blive," sagde hun, da han spurgte om hun var okay. Hun stod jo til at skulle ordne alt det praktiske med lejlighed og flytning - og så skulle hun lige finde en lejlighed hun havde råd til. Ud over at hun lige var gået fra sin kæreste, der havde stukket hende historiens største lussing.

"Sofaen er helt fin, jeg vil ikke smide dig ud af din egen seng," sagde hun med et skævt smil. Det var jo det sidste hun ville. Hun dukkede op ud af ingenting, så han skulle da ikke hoppe og springe for at servicere hende. "Tak," sagde hun og tog imod den, da han kom ind med den. "Virkelig meget tak... For det hele," sagde hun. Nu hvor det værste adrenalinsus havde lagt sig, så dunkede øjet rimelig meget. Hun tog en lille smule af cremen og smurte forsigtigt på hvor det gjorde ondt. Hun kunne ikke helt lade være med at skære ansigt, mens hun gjorde det. Det var godt nok ømt. Smerten fortog sig dog rimelig hurtigt med hans salve. "Det er effektivt..." sagde hun imponeret og prikkede prøvede til huden omkring øjet. Det kunne mærkes, men det var på ingen mulig måde så ømt som før.

[Deleted]

Hans blik forblev dybsindigt og bekymret som hun snakkede. "Men det var da en lidt tragisk måde at finde ud af det på," mumlede han og bed sig let i den bløde underlæbe. "Men ja, så var han nok bare ikke den rette.." Han tav og kløede sig lidt akavet i det mørke krøllede hår, som erindringen fra hans syn atter slog ham. Det var måske ikke det aller smarteste at sige til hende i den givende situation, med den viden de begge havde lød det nok nærmere som et billigt scoretrick. "Altså jeg mente det ikke på den måde, der er sikkert mange andre søde fyre derude," den sidste sætning var sagt en hel del mere halvhjertet end den foregående, for ærlig talt havde han jo ikke lyst til at hun fandt alle mulige andre, han havde jo haft synet!
"Men ja selvfølgelig, altså du kan bare blive her så længe du har lyst, jeg skal nok prøve at blive lidt bedre til at rydde op imens," en mild rødmen spredte sig over hans kinder som han undskyldende lod blikket glide rundt i lejligheden der uden tvivl trængte til en kærlig hånd hvilket bare gjorde det endnu mere åndsvagt eftersom han jo var magiker og ville kunne gøre rent blot ved et sving med staven. Ikke at det var heeelt tilladt i så mugglerbefærdet en del af London.

Protesterende slog han hånden op foran sig da hun snakkede om at hun ville tage sofaen, "det gør du absolut ikke, jeg falder alligevel så tit i søvn på sofaen at den næsten kunne være min anden seng." Jokede han lidt akavet. Han havde virkelig aldrig været så god til den her slags. Igen havde han da haft kærester og sådan, men han var nok lidt sær når alt kom til alt.
Hendes taknemlighed kom næsten bag på ham fordi den lod til at være så oprigtig, han smilede svagt til hende. "Du behøver skam ikke takke mig, jeg hjælper gerne." sagde han roligt og stoppede hende uden at tænke helt over det ved at tage hendes hånd som hun gav sig til at trykke på den mørke hud omkring hendes øje.
Som hans handling gik op for ham slap han lynhurtigt hendes hånd igen og rømmede sig lidt akavet, "undskyld..det er bare..du burde ikke trykke på det, så bliver du bare mere øm når salvens virkning stopper." Informerede han lavmeldt. "Øhm ville du forresten have te?" Skiftede han hurtigt emne for at undgå den lidt akavede stemning han var ved at skabe.

[Deleted]

Willow nikkede. Ja, det havde ikke været den fedeste måde at finde ud af den slags, men da hellere nu end senere. Så spildte ingen af dem tiden, og de slap for at det eskalerede. Hun ville foretrække ikke at ende i en duel med en kæreste nogensinde. "Nej, tydeligvis ikke," medgav hun med et skævt smil. Hun rystede bare på hovedet, da han begyndte at rode sig ud i hele "der er flere fisk i havet"-konceptet. "Det er okay. Jeg har ikke så travlt," indrømmede hun. Det var da rart at vide, man kom hjem til nogen og hun hadede at sove alene, men hun ville ikke hoppe på den første og bedste fyr bare for at undgå at være alene.

"Du behøver virkelig ikke gøre det helt store bare fordi jeg er her," sagde hun. Det generede hende ikke synderligt og selv hvis det gjorde, var det jo hans hjem. Hun ville ikke trænge sig på, selvom det vel egentlig havde været meget at bede ham om at lade hende låne sofaen. Det virkede bare som om der var andre regler, når han havde set den få børn sammen en gang i fremtiden. Hun lod ham fjerne hånden fra øjet. "Yeah... Du har nok ret," medgav hun, men kunne alligevel ikke dy sig for lige at trykke endnu engang. Hun trykkede jo ikke hårdt, hun var bare fascineret. Hun havde jo heldigvis ikke haft brug for sådan noget salve før. "Nej tak... Et glas vand ville være helt fint," Hun var egentlig ret tørstig af at slæbe rundt på sin taske. Hun var gået i raseri, så hun havde overhovedet ikke overvejet at forhekse tasken, så den ikke vejede noget.

[Deleted]

Han kløede sig lidt i håret. Han var faktisk lidt lettet over at hun ikke havde travlt, det gjorde måske hans egen chance lidt bedre. Selvom han jo havde en ret stor feeling med at han ville vinde i sidste ende. Hvordan han nåede dertil meldte historien - eller rettere synet - ikke noget om så der måtte han vel bare prøve sig frem lige så stille og roligt.
Han smilede, han følte selv at han i den grad burde gøre noget han levede jo som en rigtig ungkarl og det var vel bedst at begynde at ændre den holdning en smule. Langsomt gav han sig til at rydde bordet lidt så de bedre kunne være der imens han fulgte hendes bevægelser som hun trykkede på mærket en sidste gang. Han kendte godt det med at man ikke kunne lade være. Hun var virkelig helt utrolig smuk, selv med det blå øje som han nu ellers hellere så hende foruden.

"Okay ja, jeg henter et glas til dig." Sagde han og forvandt hurtigt ud i køkkenet. Han rodede lidt i skabene og fandt et glas som han fyldte op med vand og tog med tilbage til stuen hvorpå han satte sig i sofaen og kiggede på hende med et blik der antydede at hun kunne sætte sig ved siden af ham.
De bekymrede blå øjne hvilede stadigvæk lidt på hende og han var ikke helt sikker på hvad han skulle sige og om han i det hele taget skulle sige noget. Hans blik faldt på hendes kuffert. "Så er det alle dine ting?" Spurgte han en smule undrende. Der kunne da ikke være alt hendes tøj i. Han havde en ide om at kvinder aldrig ville kunne begrænse sig til så lidt plads, men nu kunne den selvfølgelig være forhekset.

[Deleted]

Willow ville da ønske at alt flaskede sig efter Ezras syn. Han var jo en skøn fyr, ingen tvivl om det. Det virkede da til, at de kunne få en skøn fremtid sammen med bryllup og to unger. Det var vel hvad de fleste kvinder drømte om, men hun drømte lige så meget om en karriere. Hun ville så gerne stå for en eller anden milepæl i biologien, og det havde hun svært ved at se ske med mand og to små børn. Det kunne selvfølgelig komme, når hun blev ældre, men alligevel... Man kunne jo ikke få det hele.

"Tak," sagde hun, da han kom tilbage med glasset og dumpede ned på sofaen ved siden af ham. Hun kiggede hen mod tasken. Det var bestemt ikke alt hun ejede, men hun var alligevel så meget muggler, at hun havde klaret alt ved håndkraft, da hun pakkede. Tasken var ikke forhekset og det var hendes ting heller ikke. "Nej... Jeg tog bare lidt af det hele og stoppede ned i den," indrømmede hun. Hun havde jo bare skulle ud i en fart og tanken var slet ikke faldet på at pakke en taske med magi. Hun havde bare været så gal. "Jeg aner ikke, hvad jeg har pakket... Jeg tog bare det, der var øverst." indrømmede hun. Men så længe der var en t-shirt hun kunne sove i, så kunne hun vel hente resten imorgen.

[Deleted]

Ezra forsøgte virkelig ikke at tænke for meget over sit syn, han ville helst ikke blande det ind i denne situation fordi han jo ikke ønskede at hun skulle løbe skrigende væk igen. Det havde ikke ligefrem været nogen succes dengang han havde fortalt hende om det, hun havde i hvert fald ikke virket helt så begejstret over det som han.
Det var vel også fair nok, hun havde jo ikke se hvad han havde set og de havde da virkelig set lykkelige ud. Ezra drømte jo også om en familie skønt hans arbejde også var virkelig vigtigt for ham.

Han nikede kort til hendes ord. "Det er vel også svært at pakke i raseri." Sagde han tænksomt og smielde fordigtigt til hende. Især hvis ens eneste tanke var at komme ud af huset derhjemme. han forstod godt at det ikke kunne have været let for hende.
"Men altså bare rolig vi finder ud af det," nu manglede Ezra ikke noget når det kom til penge. Det kunne godt være at han ikke levede som en konge, men at have en multimillionær som far var da ikke helt uden frynsegoder, han vidste at han bare skulle spørge sin far, men på den anden side orkede han ikke at høre om "kravene" for at låne penge af ham. Hans far ville jo gerne have at Ezra arbejdede for ham, men ærligt ville Ezra hellere æde sine seler end at arbejde for sin far.

[Deleted]

Willow måtte nikke til hans kommentar om, at det var svært at pakke i raseri. Det kunne hun jo kun give ham ret i. "Yeah, jeg tog bare lidt af hvert," sagde hun med et skuldertræk. Havde hun ikke lige sagt det? Hun var nok bare træt. Hun var jo "dampet af" efter hele skænderiet med Wyatt og nu var hun vel egentlig bare ret udmattet - både fysisk og mentalt. Hun kørte en hånd gennem de lange blonde krøller, der bestemt ikke gjorde håret mindre uglet. "Jeg skal nok finde ud af noget andet imorgen, bare rolig. Jeg er ude, før du ved af det," lovede hun ham. Hun kunne jo ikke bare flytte ind på hans sofa. Det var ikke helt fair. De havde jo ikke snakket meget sammen, selvom de åbenbart ville få børn sammen i fremtiden.

Hun tog en tår af vandet og gik hen til sin taske. Hun fik rodet den lidt igennem. Okay, der var ingen tandbørste, men hun havde en kam. Hun havde også nogle t-shirts, som hun kunne sove i, men ingen natbukser. Det ville de nok overleve. Kontaktlinser havde hun også fået pakket og sokker. Det var vel en start. "Såå... Hva så nu?" spurgte hun med et træt smil. Han lignede jo altså en, der var på vej i seng, og han skulle jo ikke holde sig vågen for at snakke med hende. Måske hun bare skulle prøve at falde i søvn snart og komme over alle dagens events.

[Deleted]

Han smilede blot lidt til hende som hun gentog sig selv. "Altså det haster ikke," sagde han lidt for hurtigt og ude af stand til at lade ordene vælte ud af munden på sig selv. Han rømmede sig en smule og bed sig i læben. "Altså, jeg mener, du behøver ikke at stresse over det, jeg har plads nok," han skulle nok også huske at fjerne sit vasketøj og tørre boredet af efter sig, ting han ellers ikke var så god til i dagligdagen.
Blikket fulgte hende roligt som hun bevægede sig over for at hive sine ting op af tasken. Han var ikke helt sikker på hvad han skulle sige eller om han i det hele taget skulle sige noget som helst. Han ville jo ikke virke super desperat efter at få hende til at blive, men samtidig ville han heller ikke smide hende ud, for han ville jo gerne have hun blev. Det føltes lidt som skæbnen, og den slags havde han ellers aldrig troet på.

"Nu? Øhm det ved jeg ikke?" Sagde han og gled en hånd gennem håret. "Har du lyst til at sove? Eller se en film? Eller vi kan bestille noget mad..er du sulten?" Klokken var godt nok mange og han var egentlig ret sikker på at han allerede en gang havde spurgt om hun ville have noget at spise, men det kunne vel også være ligemeget.
Personligt var han virkelig træt, men han ville ikke misse chancen for at bonde lidt med hende, slet ikke når nu han vidste at hun var hans kommende kone. Det var stadigvæk lidt underligt at forstille sig, men han tog det nok en del mere afslappet end hende, hun var jo en catch for ham hvor omvendt sååh...kunne hun nok gøre det bedre, han var jo ret meget en nørd.

[Deleted]

Willow smilede, da han sagde, det ikke hastede. Hun havde haft helt ret i, at Ezra var en af de "gode drenge". Det var meget at håbe på, at han ville åbne sit hjem for hende bare fordi hun spurgte pænt - også selvom det måske var lidt anderledes mellem dem på grund af hans syn. Efter sådan en omgang som i dag, så virkede det nu ikke som så dårlig en ide at kende fremtiden og vide, at det hele nok skulle gå fint. "Tak," sagde hun endnu engang. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, så forhåbentlig udtrykte hendes ansigt de ord, hun ikke lige kunne finde.

"Det ved jeg faktisk ikke helt," sagde hun med et skævt smil. Det virkede så fladt bare at gå i seng, men hun var ret træt i hovedet efter den omgang. Hun var bare heller ikke sikker på hun kunne sove lige nu. Sulten var hun ikke, og en film ville hun nu altså nok falde i søvn til. "Måske vi bare skal gå i seng? Altså, med mindre du vil se et eller andet? Det er jo din stue," sagde hun med et skævt smil. Hvis han ville se noget, så var hun da frisk på det. Det var jo ham, der boede der.