Back To Cold Waters...

[Ezekiel Amardeus]

Han sukkede let. Det lød hårdt at sige at hun ikke gav sig nok, men det var jo det der var problemet. Det var ikke nok for ham at hun bare delte seng med ham, han ville have lov til at holde om hende og vise hende frem som sin kæreste. Han gad ikke bare være en bolleven som det han havde med Vanessa lige nu. "Men det er ikke nok for mig at vi bare sover sammen." Indrømmede han stille. "Jeg siger ikke at det er noget der skal ske fra den ene dag til den anden, men jeg vil gerne kunne holde om dig og lave ting sammen, gå ud og spise eller snakke om vores fremtid, den slags." Han bed sig let i læben, det var så svært fordi de var så forskellige omkring hvad det perfekte forhold indebar.
"For at få tankerne væk fra dig, og fordi jeg ikke troede at vi ville se hinanden igen." Sagde han ærligt.

Han så alvorligt på hende, "jeg kan ikke leve med det forhold vi havde før." Svarede han ligeud. Det var jo derfor han var gået. Han ville ikke være i et forhold hvor han var forelsket og håbede på at blive den perfekte familie hvis ikke hun ville det samme. Han nægtede at være forelsket alene igen. Det var nemt med Vanessa for der var de enige om at der slet ikke var følelser indblandet.
"Jeg har også ændret mig for dig." Påpegede han roligt. Han ville jo ikke have haft rummet hvis ikke det var for hende. For ham var det bare en hobby om man så kunne sige og sådan ville han gerne have at det skulle forsætte, det skulle ikke være roden til forholdet.

[Deleted]

Ashleen anede ikke hvad hun skulle sige, hun var slet ikke sikker på at hun orkede bare at kaste sig tilbage i armene på ham, der var jo ingen der sagde at der var noget som helst der ville blive ændret: "Jeg ved ikke... Jeg er itvivl Zeke..." sagde hun roligt: "Ikke om at jeg gerne vil være sammen med dig, men om jeg kan gøre alt det som du gerne vil have" sagde hun roligt. Hun anede slet ikke hvordan hun skulle formulerer sig lige nu, hun havde det bare svært med det hele.
Hun trak på skuldrende, men blev stående tæt på ham, det var frustrerende når ens følelser og ens hoved ikke talte samme sprog, hun havde ikke været ude for det i så stor grad før.

"Jeg har svært ved at accepterer at du giver Vanessa det der var alt jeg havde brug for af dig, om ikke andet bare indtil jeg var... Ja, jeg havde fået det bedre med det hele" sagde hun og trådte et skridt væk fra ham. Hun var utrolig skuffet over det: "Så det kan godt være du ændrede dig, men det er jo ikke kun for mig... Det du har lært mig har ingen andre set, men du kan ikke sige det samme og det skuffer mig" sagde hun ærligt.
"Jeg tror måske det er bedst jeg går... Du kan jo snakke med Alecander om at adopterer barnet" sagde hun i en rolig stemme og trådte længere væk fra ham, måske var det bare bedst hun tog afsted.

[Ezekiel Amardeus]

Han nikkede roligt og sukkede. "Det er også okay, jeg vil bare være sikker på at hvis der skulle bliver noget mellem os igen så har vi ligesom afstemt forventningerne." Det var jo vigtigt om de ville det samme eller ej, hvis det ikke kunne de jo ligeså godt få det afklaret. Han lagde ikke skjul på at han da var lidt trist over at vide at han gerne vil give sig for hende, men hun var så usikker på at gøre det for ham.
Det sværeste var nok at hun ikke bare kunne finde ud af hvad hun følte for ham, han forstod ikke hvorfor det var så svært for hende bare at mærke efter, men selvfølgelig hvis hun havde været vandt til at lukke ned for følelserne så måtte det jo være overvældende, men stadigvæk.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige," stønnede han lidt opgivende. Han kunne jo ikke rigtigt forklare hende på andre måder end det han havde gjort. "Det virkede jo bare som om at du ikke var interesseret i at komme videre end det og hvad så hvis vi bare kørte på rummet og du så besluttede at du ikke ville videre end det? Så ville vi jo alligevel ende med at gå fra hinanden igen..hvis man kan gå fra hinanden når man ikke er sammen." Det var ikke for at provokerer det var simpelthen fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle sige om det.
Igen var han lidt tør for ord, "men jeg regnede jo ikke med at se dig igen og jeg kunne bare ikke overskue flere skuffelser, først Anna og så dig." Han tøvede og kunne godt høre at det lød forkert, "ikke at du var en skuffelse, men det var en skuffelse at miste dig," forsøgte han at uddybe lidt. "Alec anbefalede mig at prøve det for en stund og jeg tror bare jeg havde brug for ikke at have mine følelser blandet ind i det." Sagde han stille. "Det vil jeg aldrig kunne gøre med dig, for mine følelser er der allerede, det samme med Anna." Han trak let på skuldrene. "Men Anna kunne jeg slet ikke have i rummet som jeg kunne med dig, og Vanessa kan jeg kun have i rummet, så det vi havde var unikt fordi det var begge dele og det var det jeg elskede ved det, selvom jeg gerne vil have mere af det andet også ville jeg jo ikke nødvendigvis sætte ned på rummet." Han var ikke helt sikker på om det overhovedet gav mening. "Ash, hold nu op.." Han kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at briste om igen ved tanken om at hun gik uden de havde løst det.

[Deleted]

Ashleen nikkede, ja ja det var jo også fint at afstemme forventningerne, men hun var stadig ikke sikker på at hun var i stand til at leve op til det, der var så mange helt utroligt specielle ting ved Zeke og da også ved hende. Hun var bare ikke vant til den form for ømhed, som Zeke så desperat søgte.
"Vi var jo sammen Zeke, du har bare så utroligt meget brug for at sætte dybere ord på det" sagde hun i en rolig stemme, hun var ikke sur på ham og hun bebrejdede ham ikke, de var bare ikke enige på det punkt og det var svært for hende helt at opretholde en god facade.

"Og det var derfor jeg ikke ønskede du fik følelser for mig Zeke, fordi at det påvirker hvordan man har dte i rummet" sagde hun, det var jo en ærlig sag og hun havde jo nævnt det overfor ham flere gange, det var jo derfor hun havde ønsket de skulle holde afstand i starten.
[b}"Hey Zeke.. Jeg er ikke sur"[/b] sagde hun i en rolig stemme som han sagde hun skulle holde op: "Men jeg kan ikke være den person du gerne vil have jeg er lige nu, jeg har lige brug for lidt afstand" sagde hun og gik roligt i mod pejsen, for at tage hjem.

//Out