Starting to hate school

[Deleted]

@samuel2
September 2053

---

Philip var ikke lige fremme glad for at være kommet tilbage på skolen dette år hvis han skulle være ærlig. Nok var han glad for at skole og bedre at kunne træne sin højtelsket quidditch og nok hjælp det at have Tobias at snakke med om det der med at være til fyrer, men det var bare stadig ikke super fedt at være tilbage på skolen og være bedste ven med den fyr som han var vild med. Philip gik en anelse i sine egne tanker efter han havde hoppet ud af uniformen og overvejede lidt om han skulle træne, men han kunne ikke komme til at træne quidditch da det var Slytherin der havde banen den dag og derude på eftermiddagen som det var nu. Alle havde fri fra deres timer og der var stadig noget tid til aftensmaden. Philip støtte da også ind i et par personer som han gik i sin egen verden og var i sit sædvanlige 'jeg er sports-idiot'-humør der kun var blevet værre at hans balance i afstand og det at være tæt på Charlie Brown hele tiden. "Seriøst. Kan man ikke være tilbage i skole uden at opholdsstuen skal være fyldt til randen eller hvad?" spurgte han irriteret en ældre elev og var lige nu ligeglad med om det var en der var et eller to år ældre end ham selv. 

Outfit

[Deleted]

Outfit

Samuel ar glad for at være tilbage på skolen. I ferierne var der lidt pladsmangel i hjemmet, da Gary havde en del plejebørn efterhånden. Det gjorde ham dog ikke noget, men han følte alligevel en enorm frihed ved at være på Hogwarts. Der var mange elever, men der var alligevel masser af plads til dem alle sammen. Det var hans sidste år på skolen og det gjorde ham lidt trist, da han elskede stedet, men han ville sørge for at få det bedste ud af det. Han glædede sig utroligt meget til Quidditch sæsonen begyndte igen og han ville så gerne slutte af med et brag og få pokalen hjem til Gryffindor hans sidste år som anfører.

Der var rigtig mange elever i opholdsstuen på dette tidspunkt og 1. års elever var nysgerrige omkring alt derinde. Samuel ville gerne ud derfra for at få lidt luft, men han nåede ikke langt før han stødte sammen med en af de yngre elever. Han genkendte straks drengen bag sig, som snerrede ad ham. Samuel grinede en smule af Philip, som han havde spillet quidditch med før og skulle igen i denne sæson.
"Øh nej. Det er sådan her hvert år. Det burde du vide nu, Philip." Sagde han og trak på skuldrene. Samuel havde vænnet sig til det og det kunne ærlig talt ikke irritere ham.

[Deleted]

Philip så let op da han fandt ud af det var hans anføre han var stødt ind i. Det var da også bare typisk hans held. Han sukkede ganske lavt og rystede let på hovedet. "Nej ikke rigtig. Nu er jeg så heller ikke ligeså gammel som dig vel?" sagde han en anelse mere roligt. Philip var trods alt kun 15 år og selvom det kun var to år yngre så var han stadig bare ikke Van til at der skulle være så fyldt. Det ville sige en del af ham vidste det godt. Det var bare fordi alt irriterede ham grusomt ovenpå hans sommerferie. Og det gjorde det ikke bedre at han var bedre til at være ude på quiditchbanen i stedet for indenfor og læse i sine bøger. "Jeg forstår ikke hvordan du er begyndt at kunne leve med der er så fyldt. Det er jo lige til at føle sig kvalt af" sagde han med et ryst på hovedet. Han kunne ikke komme hurtigt nok væk fra den skole. Det var bare problematisk i hans alder.

[Deleted]

Samuel grinede en smule, da Philip nævnte hans alder. Der var ikke den store forskel, men selvfølgelig kunne der ske meget på blot to år. Samuel havde nu ikke taget sog af at der var så mange, for han elskede at være der. Han kunne se sig selv i de nye, fordi de var så spændt på alting og han morede sig over de lidt ældre der stod og grinede ad de små og venner der så hinanden efter ferien. Han nød det og han ville nyde det sidste år han havde tilbage, for ærlig talt, så skræmte fremtiden ham en smule.
"Der er måske lidt mange ja, men i sådanne situationer skal man bare gå et andet sted hen. Ud på banen eller ned til søen, for der sidder man aldrig klods op ad hinanden. Det er sådan jeg har lært at leve med det." Sagde han med endnu et skuldertræk. "Hvis man går udenfor, så slipper man desuden også for at blive stillet det samme spørgsmål af 20 forskellige 1. års elever." Han grinede igen, da en 1. års elev kiggede i hans retning og så skræmt ud. han skulle nok ikke forvente at få et spørgsmål fra hende, det var da helt sikkert.
"Jeg var faktisk på vej ud. Skal du med?" Spurgte han og kiggede hen på Philip imens han maste sig vej igennem eleverne.

[Deleted]

Philip vidste ikke hvordan det ville være for ham om 2 år, men han kunne kun gætte sig til at det ville gøre en forskel. Det var han i hvert fald ganske sikker på og medmindre at Samuel faktisk kunne huske hvordan han havde haft det da han var 15 år gammel så ville det nok på nuværende tidspunkt være svært at vide om der var en stor forskel på 2 år. Normalt kunne Philip godt lide at være tilbage på skolen, men lige denne her gang havde han faktisk ikke spor lyst til at komme tilbage på skolen. Han vidste også godt selv hvorfor, men han havde ikke lyst til at dele det med alle og enhver. Han var faktisk ganske sikker på han ikke havde lyst til at dele den oplysning med andre end Charlie.
"Det ved jeg også godt, men der er jo også en hel flok små unger der løber forvirret rundt" sagde han med et dybt suk og havde tydeligt ændret sig til en noget mere sur teenager henover sommerferien. "Sandt" sagde han med et ganske let nik til at man slap for en masse spørgsmål. Han var ikke lige fremme i humør til det hvis han skulle være ærlig. "Ja tak" sagde han med et svagt smil da han nu alligevel var ganske glad for at Samuel alligevel tænkte bare en smule på ham. Det var sikkert også bedst for hans temperament lige nu hvis han skulle være ærlig. Han begyndte derfor at bane sig vej igennem flokken af mennesker. Desuden skulle hans dårlige humør ikke gå udover Samuel. En del af Philip så trods alt op til den to år ældre løve da det var hans anfører. Og en dygtig quidditch spiller. Philip selv stod på mål som den ret så trænet fyr af en i hans alder og han brugte da også tid på at træne hele tiden da han ikke ville leve med at forblive lille.

[Deleted]

Samuel trak let på skuldrene og grinede lidt. han vidste godt at Phillip havde ret, men han tog det nu ikke så tungt. Alt skulle nydes dette sidste år, inden han skulle ud i det virkelige liv og have et job. Han kunne slet ikke overskue, at han skulle til at finde ud af hvad han gerne ville. han overvejede kraftigt at blive quidditchspiller, da det var noget der lå ham meget tæt, men han var stadig ikke helt sikker.
"Det har du ret i, men der er stadig mere plads til alt den forvirring og al den løben rundt omkring. Det her rum er bsre ikke ret stort. Især ikke til så mange elever." Sagde han så, imens en 1. års elev bumpede ind i ham. Han undskyldte hurtigt til Samuel og gik videre. Samuel tog det ikke tungt, for det kunne nemt ske i dette virvar af elever.
"Så kom." Sagde han og banede sig vej hen mod udgangen. han gik derefter ned ad trapperne indtil han nåede til hoveddøren. Han gik ud, men vidste ikke hvor han skulle gå hen. Det kunne være der var et sted som Phillip hældte mest til.
"Er der et bestemt sted du gerne vil sidde eller stå eller.." Spurgte han og vendte sig om mod Phillip. Mest for at tjekke, at han ikke var blevet fanget af en masse små elever som ikke kunne finde vej.

[Deleted]

Philip var ganske jaloux på Samuel. Han ville også bare gerne væk fra den skole af hvis han skulle være ærlig. Han ville ud og lege med de store drenge. Han ville være ligeså dygtig en spiller som Oliver Hansen som var hans største idol og han ville gøre alt for at få lov til at møde en som ham. Han ville bare gerne videre i sit liv end Hogwarts som han følte var en hæmme sko. Dog var han også sikker på at når han endelig kom dertil ville han ikke stoppe alligevel.

”Vi er helt enige og jeg orker bare ikke al deres forvirring” sagde han med et ganske dybt suk og rystede let på hovedet. Det var som om han selv havde glemt hvordan det var selvom han var 15 år. Han var mere interesseret i at vide hvem der skulle lede deres hold når Samuel ikke var til stede for der var ingen der ville kunne komme til at nå ham til sokkeholderne. Philip var lige nu glad for det ikke var ham eleven havde bumpet ind i for han ville slet ikke kunne være sød lige nu.

Han nikkede let til han skulle komme og gik efter Samuel. Han var glad for der var nogen der kunne få ham væk fra det der. Han synes virkelig der var alt for klemt i opholdsstuen.
Han rystede let på hovedet. ”Nej egentlig ikke. Bare vi kommer væk fra alle de små rødder. Jeg ved godt jeg ik plejer at være sådan, men jeg kan simpelthen ikke overskue dem i år” sagde han i et ret så irriteret toneleje. Nok plejede han at være en sports idiot, men ikke no where as near som han var den dag. Han plejede godt kunne være sød ved de yngre, men ikke lige nu. Han snerrede let af alle de små han stødte ind i og det lignede bare heller ikke ham.

[Deleted]

Sam kunne ikke lade vær med at smile. Han fandt det morsomt når andre var så utålmodige som Philip var lige nu. Det var heldigvis ikke noget Sam selv døjede med, men det var måske også lidt nemmere for ham, da han var vandt til en masse yngre plejesøskende. Den nyeste i flokken, Samantha, var ihvertfald en mundfuld. Hun gad ingenting og var på tværs hele tiden. Sam havde heldigvis fået et godt forhold til hende, men han havde også bare været stædig omkring hende, så hun endte med at give efter og åbne sig lidt op overfor ham.
"Okay så. Jamen så tænker jeg søen. Der er da tit mennesker, men der er masser af plads." Sagde han og gik der ned ad. Det var et sted han selv sad meget, for selv om der kunne være larm, fandt han det nemt at lukke det ude der.
"Glæder du dig til quidditchsæsonen?" Spurgte han, da han vidste at det var noget de begge kunne tale om. De spillede jo på samme hold og havde gjort det før, så mon ikke det var et passende emne?


// Undskyld det sene svar. Jeg troede jeg havde svaret

[Deleted]

Philip var yngste ud af 3. Der var kun ham og tvillingerne, men både Flora og Aimé var 22 år gammel og de havde begge været flyttet ud længe. Aimé havde endda friet til sin kæreste og Flora nød vist mest af alt singlelivet efter hendes brud med Charles. Normalt var Philip også langt mere tålmodig, men han kunne simpelthen ikke finde roen for tiden og det var ikke fordi han havde synderligt lyst til noget som helst velvidende at den fyr han var vild med havde fået sig en kæreste.
Han nikkede ganske let til at de kunne tage søen. Det passede ham ganske fint. Så kunne man da i det mindste få luft uanset hvor mange der var. Han følte sig kvalt indenfor. "Selvfølgelig glæder jeg mig til den nye sæson. Har også tænkt mig at lægge ekstra arbejde i det i år" sagde han med et ganske let nik og et smil over sine læber. Man kunne altid forsvinde i sin træning. "Dig? Har du egentlig fundet ud af hvem der skal være anføre efter dig?" spurgte han ganske nysgerrig. Det måtte ikke være fedt at skulle begynde at tænke på den slags ting.

[Deleted]

Samuel havde ikke så meget imod at han snart var færdig på skolen. Han elskede at være der og han ville komme til at savne stedet så frygteligt meget, men han glædede sig til at komme videre i sit liv og se hvad der stod i kortene for ham. Han fandt det uvisse spændende og tog en dag ad gangen. Det var dog svært for ham hvad han skulle lave med sit liv og det var svært at overskue, men det skulle nok gå. Det værste for ham, var nok at Samantha ville være alene. Han håbede sådan at hun ville finde sig nogle venner, selvom hun ikke virkede særlig begejstret for det selv. Hun var lidt umulig.
"Det lyder rigtig godt. Det kunne være fedt at få pokalen i hus på mit sidste år." Sagde han med et suk, men han havde et drømmende udtryk i øjnene. De skulle bare vinde. Der var ikke andet for.
"Jeg glæder mig rigtig meget ja. Dog er det svært at skulle finde en ny anfører, da der er så mange gode kandidater. Men nu ser vi. Jeg har en hel sæson til at finde ud af hvem af jer, der kan klare posten." Sagde han med et smil. Nogle af spillerne havde været der nogle sæsoner og de vidste selvfølgelig en masse om holdet og om hvordan det hele skulle være, men han vidste stadig ikke helt hvem han ville vælge.
"Du får på 5. årgang, ikke?" Spurgte han Philip. Måske ham og Samantha kunne få et slags venskab, selvom Samantha var et år yngre. Samuel følte han måtte gøre et eller andet for at få hende til at føle sig mere tilpas, selvom hun nok bare ville hade ham for det.

[Deleted]

Philip selv glædede sig også til at komme fra skolen og han synes faktisk bare at der var lidt for længe siden. Det var så nok også fordi han faktisk bare ville væk fra tanken om at Charlie havde fået sig en kæreste. Det var virkelig ikke det han havde lyst til at gå her og huske på. Det var ikke fedt at være glad for en der ikke gengældte det. Philip ville da gerne møde pigen hvis det kunne gøre Samuel glad, men han var heller ikke en særlig fordomsfuld ung herre. Det ville så også være dumt når hans storebror og hans fætter havde været nogen af de populære på skolen og virkelig mange kendte dem. Især hans fætter Seth.

”Jamen det var jo det jeg tænkte” sagde han med et lille let nik da han virkelig bare generelt synes det kunne være fedt, men nu var det Samuel der var leder og sidste årgangs så han forstod godt han gerne ville vinde når det var hans sidste år. ”Ja det er rigtigt nok, men jeg håber stadig du finder en til at overtage” sagde han med et ganske let nik da han nu gerne selv ville tage den plads. Han havde da også tænkt sig at træne endnu hårdere for at komme til at få en chance for at overtage Samuels plads. Desuden var det en god måde ikke længere at skulle tænke på hvordan han egentlig havde det. Han nikkede ganske let til at han gik på femte årgang. ”Hvad tænkte du da på?” spurgte han roligt da han trods alt ikke var tankelæser.

[Deleted]

Samuel vidste, at det blev et travlt år. Han skulle for det første koncentrere sig om sin uddannelse og få de karakterer der nu var nødvendige. Derudover skulle han træne holdet hårdt, så de kunne vinde pokalen, men også så han kunne få et bedre overblik over hvem der var kvalificeret til at overtage hans plads som anfører. Det ville ikke blive en nem beslutning, det vidste han, men han vidste tilgengæld, at der var nogle stykker om buddet. Philip selv, ville ikke være et dårligt bud, da Samuel vidste at han kæmpede hårdt. Han havde også spillet i nogle år, så han vidste også hvad det ville kræve. Måske Samuel skulle holde lidt ekstra øje med ham til træning?
"Jeg skal nok finde en. Spørgsmålet er bare hvornår." Sagde han med et stort smil. Det var rart at få talt med nogen fra holdet. Det gjorde han nu tit, men det varmest om træning og taktikker. Han var ikke vildt tætte med nogen var holdet, men det kunne være det blev anderledes i år. De havde det godt sammen, men han ville ikke kalde dem tætte venner. Endnu.

Han stod lidt uden at sige noget. Måske det var lidt mærkeligt at 'bede' Philip om at tale til Samantha, men han ville på den anden side gerne hjælpe hende.
"Det var fordi jeg tænkte på, om du mon kender Samantha Jo fra 4. årgang? Hun kender ikke så mange endnu, så måske... Hvis du støder på hende.. At du kunne sige hej?" Samuel lukkede øjnene og sukkede ad sig selv. Han lød virkelig dum. "Okay det er måske dumt, og hun ville hade mig SÅ meget for det her." Sagde han og overvejede at slå sig selv for panden.

[Deleted]

Philip ville gøre alt for at de kom til at vinde pokalen. Ikke alene fordi han gerne ville have at holdet kom til at vinde, men også fordi han måske lidt havde en drøm om at overtage når Samuel skulle stoppe. Jo mere tid han kunne bruge på quidditch, jo bedre. Så slap han da for at tænke på at han var vild med sin bedste ven som han godt vidste han ikke kunne få selvom han gjorde alt for det. Han ville dog ikke blive hidsig hvis han ikke fik pladsen, men det ændrede ikke på at han ville kæmpe for at få den. Han havde da også store planer om at træne endnu mere end han allerede gjorde så uanset hvad ville det være godt. ”Du har jo næsten hele året så du stadig kan nå at sætte den nye ind i tingene” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv da det var hvad han ville have haft gjort hvis det var ham. Det behøvede dog ikke betyde det skulle være sådan. Philip var heller ikke vildt tæt med nogen på holdet, men Samuel var klart den som kendte ham bedst alligevel når det kom til folk på holdet.


”Kender og kender. Går en årgang over hende, men jeg ved da hvem hun er” sagde han med et varmt smil og nikkede ganske let til om han ikke kunne hilse på hende hvis han stødte på hende. ”Jeg kunne også bare lade være med at sige jeg er på mission fra dig af. Så har hun ingen grund til at hade dig Sam og så giver det mig en grund til at åbne min mund uden at plapre løs om min sport” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Nok var hun et år yngre end ham men hun var ganske køn og det var først i den sommerferie de lige var kommet tilbage fra at han havde åbnet sine øjne op for alt det med at flirte og sådan. Ellers havde han faktisk modsat mange andre på sin årgang gået i sin egen lille osteklokke. Og det var ik fordi han behøvede at flirte med hende, men han ville da heller sige hey til en på 14 når han var 15 end en på 13 da han var 14.