A Helping Hand...

[Deleted]

@alarica

Kl. 15.30

Skt. Mungos

---

Emily havde egentligt rigeligt at lave de her dage, der var et helt selskab der havde bestilt nogen specielle kjoler til et bryllup og hun syede derfor på livet løs. Det var naturligvis altid nemmere at være skrædder i en verden hvor man kunne bruge magi.
Lige i dag havde hun dog noget andet i hovedet, hun havde lige kort sagt hej til Robin og Celina på skolen, det var en underlig fornemmelse at have børn der var så store. Hun havde ikke meget kontakt til sin x mand, de var ikke ligefrem gået fra hinanden på den pæneste måde.
Men sådan gik det jo, når den ene part valgte at gå andre veje.

I dag var hun på Skt. Mungos, hun havde nu rendt rundt den sidste halve time og søgt efter Mr. Adams kontor, og nu stod hun endeligt foran det. Hun gjorde hvad hun kunne for at hjælpe Alecander når hun kunne, han var en god mand og hun havde syet en del tøj til ham igennem årene, specielt efter han var blevet minister.
Emily samlede sig kort, og bankede så på et par enkelte gange ind til hans kontor.
Hun håbede bare at han var hjemme, hun ville gøre alt hvad hun kunne for at hjælpe og to af hendes venner havde anbefalet hende at hvis hvis skulle prøve at få fat i nogen, så var han den helt rigtige mand til jobbet.

[Deleted]

Alaric sad på sit kontor og prøvede at skrive notater til en ny bog han gerne ville skrive om eliksirer. Det var gået meget godt med den første bog og han havde fået en masse god respons på den. Folk havde kunne bruge den i masser af situationer og han havde givet tilladelser til at den blev brugt på Hogwarts til nogle lektioner i Eliksir, når de skulle have lidt teori. Denne nye bog skulle handle lidt om de eliksirer han selv havde udviklet og historien bag. Han nød at skrive og når han kunne få lov til at skrive om eliksirer, kunne det ikke rigtigt være bedre. Nikki havde brugt en af hans eliksirer på hendes arbejde og det havde været en succes, og det var en fantastisk følelse.

Det var svært at koncentrere sig denne dag, for han havde haft en lang dag med undervisning og nogle af de studerende havde været lidt umulige, selvom de burde være ovre dette stadie i deres liv. Det var en smule befriende, da der blev banket på døren, men han var dog ikke sikker på at han orkede at tale med en elev lige nu.
"Kom ind." Råbte han, uden at kigge op, for han havde lige fundet noget at skrive, som han gerne ville have med i sin bog. Han var dog langt fra færdig, så der var lang vej endnu.

[Deleted]

Emily ville altid gerne give hendes venner den hjælp de havde brug for, når hun havde mulighed for at hjælpe dem. Derfor stod hun nu også her. Hun snakkede med mange forskellige mennesker i løbet af en dag, en det var allesammen nogen der havde brug for hende, så var det underligt pludseligt at stå og banke på en fremmed mands dør, fordi at hun havde brug for hans hjælp.
Emily gjorde altid noget ud af sig selv, denne dag var det en fin sort skjorte hun selv havde syet og et par lyse cowboybukser. Hun lavede selv alt sit tøj, men alt andet ville jo også være et direkte selvmål når hun nu havde stof, tid og maskiner til det.

Hun åbnede roligt døren ind på kontoret, hun havde ikke rigtigt den store idé om hvem han var, hvordan han var eller om han overhovedet var en person der ønskede at hjælpe. Hun havde jo erfaret af nogen folk blev røvhuller når de først fik en smule credit og nu havde han jo skrevet et par bøger. Hun vidste det jo i teorien, men hun var altid skeptisk af natur.
"Mr. Adams... Undskyld jeg forstyrre" sagde hun i en venlig stemme og trådte ind, for så at lukke døren bag sig.
Hun havde en mappe under sin ene arm, hun havde forsøg at samle lidt oplysninger omkring det hele, men hun vidste godt at det var et langt skud.

[Deleted]

Alaric kiggede op, da døren gik op og en kvinde kom ind. Hun var en utroligt flot kvinde og da han nu var en mand, kunne han da ikke lade vær med at lægge mærke til hende. Alaric havde ikke haft en kæreste i et godt stykke tid, da ha fokuserede rigtig meget på sit arbejde og på sin familie. Det betød ikke at han ikke gerne ville have en, men han kom ikke så meget ud.
Kvinden der kom en, var ikke en han havde set før, så det undrede ham lidt at hun kom forbi hans kontor. Hun havde en mappe i hånden og det virkede en smule formelt. Han lagde sin kuglepen fra sig og rejste sig op og sendte hende et smil.
"Goddag frøken." Sagde han varmt. "De forstyrrer skam ikke." Sagde han lidt efter og pegede mod stolen der stod foran hans kontor, overfor den stol han selv sad på. Nu vidste han ikke om hun bare lige skulle aflevere noget til ham eller om hun havde et ærinde på vegne af en anden på Skt. Mungos, men han ville da alligevel tilbyde hende at sidde.
"Vil De sidde ned?" Spurgte han, uden at sætte sig ned, før hun havde sat sig. Det var ifølge ham, det mest høflige han kunne gøre i denne situation. "Hvad kan jeg hjælpe Dem med?" Spurgte han, da det jo faktisk var det aller vigtigste spørgsmål han kunne stille hende. Han kendte hende ikke og han var sikker på han ikke havde set hende før, så han gik ud fra at hun var der for sin egen skyld ikke bare et lille ærinde.

[Deleted]

Emily var en kvinde der altid prøvede at holde styr på sit liv, men nogengange var det ikke nemt når man havde to teenage børn at tage sig af. Heldigvis var de jo begge nogenlunde fornuftige, og ganske søde, også selvom hun nogengange havde lyst til at dræbe Robin lidt, han var lige i den gode alder.
"Åh det er jeg glad for" sagde hun i et smil og sikrede sig at døren var rigtigt lukket inden at hun vendte front i mod ham.
Hun måtte indrømme hun havde troet at han var noget ældre, ikke at det gjorde noget, men sådan nogen professere de var ofte mega kloge og tusse gamle.

"Jo tak" sagde hun i et smil og satte sig roligt ned, hun havde en mørk nederdel på og en hvid skjorte, hun var en kvinde der altid klædte sig ganske pænt og hvordan hun pludseligt var blevet en del af det her, det havde hun absolut ingen idé om.
"Ehm ja det er måske en smule indviklet" sagde hun i en rolig stemme: "Jeg er her på vegne af ministeren" startede hun ud.
Så havde de jo ligesom lagt fast at hun var her for en ganske god grund og ikke fordi at hun bare ville sidde at sludre, selvom hun da måtte indrømme at han ikke var det grimmeste menneske hun havde set i dag: "Han har hørt et rygte omkring en eliksir der måske kan afhjælpe varulve forvandlingen, og jeg er sendt ud for at prøve at opsnuse det rygte" sagde hun roligt.

[Deleted]

Da Alaric havde trukket stolen ud for hende og hun havde sat sig ned, stod han et øjeblik uden at sige noget. Han burde byde hende på et eller andet, nu hvor hun var der.
"Vil De have noget at drikke? En kop kaffe eller en kop the?" Spurgte han høfligt. Han var igang med at tænde kanden med varmt vand, bare for en sikkerheds skyld, da hun begyndte at tale om sit ærinde hos ham. Han satte sig en smule målløs ned, da hun nævnte Ministeren og en eliksir til varulve. Det gav mening for ham at hun var kommet til ham, for han var en ret dygtig eliksirbrygger, hvis han selv skulle sige det, og han havde arbejdet som eliksirforsker i mange år og opfundet et par stykker selv. Han var faktisk selv begyndt at arbejde på en eliksir der kunne helbrede varulve, for ham havde i mange år gået med den tanke at han ville være forberedt hvis en han elskede blev bidt. Dog vidste han ikke helt hvad han skulle sige.
"Det lyder som et meget vigtigt ærinde De har fået. Jeg må dog indrømme at jeg ikke selv har hørt om disse rygter. Er der nogen der er ved at arbejde på en?" Det sidste spørgsmål var egentligt mest for at høre om han havde konkurrence på det område. Han var ikke helt sikker på hvad hun ville med den. Var den til Ministeren selv eller var der andre større planer med den?
"Kan De ikke fortælle mig lidt mere om hvad planen her er?" Spurgte han så, for det var vigtigt, hvis han skulle hjælpe. Var det fordi han skulle brygge den til hende eller skulle han bare svare på om det var muligt?

[Deleted]

Emily smilede i mod ham og nikkede så: "Kaffe ville være fantastisk" sagde hun, det var da en af de få muggler opfindelser som hun slet ikke kunne leve uden, og hun fungerede på ingen måde om morgenen hvis hun ikke havde drukket en halv kande først, bare duften af det kunne gøre hende helt skør.
"Jamen jeg må være Dem svar skyldig Mr Adams, jeg ved det faktisk ikke... Men rygterne hvivler og Ministeren er meget interesseret i at finde ud af om de er sande, og gerne ret hurtigt" sagde hun i en rolig stemme.
Hende og Alecander havde været venner i mange år, hun anede dog intet om hans dobbeltliv, det havde hun aldrig været en del af og havde hun kendt til den side, ville hun nok også være en smule skræmt.

"Jeg ved ikke ret meget må jeg indrømme" sagde hun og placerede sit ene ben over det andet: "Jeg ved kun at det skulle være en eliksir der kan hjælpe i mod forvandlingen til varulv, lidt alla Stormhatteeliksiren, bare mere permenent og hvor man slet ikke går i forvandling" forklarede hun.
De var jo meget hemmelige omkring det hele, så hun kunne ikke rigtigt komme med noget mere præcist på nuværende tidspunkt: "Jeg ved godt det sikkert lyder skørt" sagde hun i et kort grin.

[Deleted]

Alaric skyndte sig at få lavet en kop kaffe til hende, som hun havde ønsket. Han drak selv en del kaffe og han brugte det rigtig meget når han havde nogle lange dage eller nætter hvor han arbejdede på en eliksir, som han ret ofte gjorde. Han elskede at opfinde sine egne og videreudvikle denne verden. Det tog ikke lang tid at brygge kaffen, så han hældte noget op i en kop og gav det til hende. Derefter satte han dig ned og lyttede endnu engang til de ting hun havde at sige om dette rygte. Han var meget interesseret i det, men han havde ikke helt lyst til at dele for meget af den information han allerede havde, for han kendte hende ikke og han var bange for at det ville ende i de forkerte hænder.
"Nu forkser jeg ret meget i eliksir og jeg ved at folk før har prøvet at lave en, men så vidt jeg ved er det ikke lykkedes for nogen endnu. Det er en eliksir jeg selv brænder for at opfinde, men det er ikke så ligetil. Det kan tage op til flere år, så jeg tror desværre ikke at Ministeren kan få fat i sådan en på nuværende tidspunkt. Jeg vil mene jeg kender til stort set alle de eliksirer der er lavet og er blevet officielle og jeg har ikke hørt om nogen der har lavet den. Dog kan det være den findes derude." Sagde han roligt. Han ville selvfølgelig gerne hjælpe Ministeren med dette, men han havde haft store problemer med eliksiren og han vidste ikke om det overhovedet var muligt for ham at lave den. Han ville dog ikke give op, for det ville være fantastisk at være den brygger der opfandt den.
"Kender De en varulv?" Spurgte han lidt efter. Han havde på fornemmelsen at det måske var nøglen til at knække koden.

[Deleted]

Emily kiggede på ham med et hjertevarmt smil, hun var generelt en varm kvinde, også selvom hun til tider måtte skrue bissen på engang imellem, sådan var det jo når man havde to teenagere i huset, selvom de jo brugte det meste af deres tid på Hogwarts.
"Det kan jeg godt forstå, det må også være et kæmpe gennembrud hvis man kunne finde en sådan eliksir" sagde hun i en rolig stemme. Emily vidste ikke meget om de rygter Alecander havde hørt, men hun vidste dog at hun havde lovet at undersøge det. Hun spurgte aldrig rigtigt hvor Alecander havde sine kilder fra.

"Ikke direkte nej... Jeg har en god ven, der har en ven - der er blevet bidt" sagde hun i et grin, eftersom hun godt vidste at det jo var en smule langt ude i generationerne af venskaber: "Men jeg vil altid gerne gøre hvad jeg kan for at hjælpe" sagde hun i et smil.
Hun ønskede kun folk det bedste, men hun vidste på den anden side godt at man ikke altid kunne gøre alt for at hjælpe alle, man måtte jo også passe på sig selv: "Tror godt han ved det er lidt et langskud, men jeg tænker jeg alligevel gerne vil prøve.

[Deleted]

Alaric ville gerne hjælpe. Der var en grund til at han var begyndt at arbejde på den eliksir. Det var ikke for pengenes skyld eller for berømtheden, men for at kunne hjælpe folk som virkelig havde brug for det. Det var jo ikke kun farligt for varulvene selv, men også mennesker omkring dem. Han sad lidt og overvejede situationen, imens han lyttede til de ting hun sagde. Han kendte hende ikke og kunne derfor selvfølgelig ikke være sikker på at de ting hun sagde, var sandheden. Det kunne være hun ville finde en der kunne lave eliksiren, så hun kunne stjæle opskriften. Selvom han ikke gjorde det for berømtheden, så ville han stadig gerne anerkendes for sit arbejde.

Han valgte dog at stole på hende og sendte hende et lille smil.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg i et stykke tid arbejdet med den eliksir. Den er stadig ikke færdig. Jeg har prøvet at finde en varulv så jeg kan få noget dna, for jeg har en feeling at det kan hjælpe resten af ingredienserne, men det er endnu ikke lykkes mig, da jeg ingen kender." Sagde han og lød meget professionel. Han prøvede at holde sin iver tilbage.

[Deleted]

Emily smilede til ham, hun vidste måske godt at det her var at langt skud, men hun ville gå langt for at hjælpe Alecander. Hun havde ingen romantiske følelser for ham, men han var en god ven, og hun ville gerne hjælpe ham så godt hun nu engang kunne.
"Oh virkeligt... Jamen... Jeg kender da sikkert nogen der måske ville være interesseret i at stille op på forsøgsbasis" sagde hun og smilede til ham, ja havde hun selv været varulv stilte hun da også gerne op, men heldigvis var det ikke en del af den hun var, og heller ikke hendes børn.

"Jeg kan desværre nok ikke bidrage med det store, jeg er jo bare skrædder" sagde hun i et smil, han virkede som en flink herre og kunne hun gøre noget for at hjælpe ville hun gerne, men hun vidste dog at det var lidt et skud i tågen.
Det eneste hun kunne gøre var at lave tøj der passede til lejlighedne, og det var der nu nok ikke så mange der havde brug for når det kom til stykket: "Men så... Skal jeg nok lade være med at bruge mere af din tid" sagde hun i et venligt smil og gjorde tegn til at rejse sig op.

[Deleted]

Alaric var stolt af det han selv havde opnået i sit liv og han ville så gerne opfinde flere eliksirer og han var sikker på at mange ville blive glade for lige netop denne. Han ville gerne hjælpe kvinden, men han blev også nødt til at holde kortene tæt ind til kroppen, for ingen andre skulle vide hvad han arbejdede på. Det måtte ikke komme ud, for så ville alle opsøge ham og der ville opstå noget meget voldsomt, det var han sikker på.
"Altså det ville være en stor hjælp. Men hør. Det her må ikke komme ud. Forestil dig, hvad der ville ske, hvis folk fik af vide, at jeg arbejdede på det." Sagde han en smule bekymret. Han stolede ikke på hende, da han ikke kendte hende, men hun virkede ikke som typen, som ville sladre til gud og hver mand. Det virkede som om hun var en meget loyal ven og det kunne han godt arbejde med.

Han sendte hende et smil og betragtede så hendes tøj. Hvis hun selv havde syet det, så var hun utroligt dygtig.
"De kan måske lave mit tøj til når jeg fremviser eliksiren. Hvis det kommer til at ske." Sagde han med et stort smil, som om han lige havde været sjov. Han troede selv på, at han kunne lave eliksiren, men han vidste på ingen måder, hvornår det ville ske. Der kunne sagtens gå flere år.
Da hun begyndte at rejse sig for at gå, rejste han sig også.
"Jeg vil gerne hjælpe. Det vil være mig en ære, men jeg kan jo ikke love noget." Sagde han roligt. Hun måtte helst ikke forvente for meget, selvom han havde opfundet andre eliksirer. Han var ikke mirakelmager, desværre.

[Deleted]

Emily smilede i hans retning, han var en pæn mand uden tvivl, og selvom hun ikke var på et punkt i sit liv hvor hun burde tænke på den slags, så måtte man da gerne nyde en pæn udsigt når man så en, præcist som man nød kunst på væggene.
"Ja det ved jeg... Har du nogen som helst tidshorisont på hvorfor produktet kunne være klar til at blive testet?" spurgte hun interesseret, hun havde ingen personlig interesse i det, og dog var hun ganske nysgerrig indenfor videnskab og den slags, og man måtte da bestemt sige dette her var et gennembrud hvis det kunne lykkedes.

"Bestemt... Du skal være meget velkommen til at kontakte mig" sagde hun og tog et lille kort op af lommen som hun rakt eham. Det var et lille levende billede af hende der stod og vinkede, imens telefon nummer og navn dukkede håndskrevet op på kortet.
"Det ville være et gennembrud, De ville blive en meget populær mand hvis der kom en... Ja form for behandling" sagde hun i en rolig stemme, ja der var jo også noget økonomisk i det, ogdet ville da bestemt også have noget at sige hvis han endte med at finde en løsning.

[Deleted]

Alaric sad og tænkte lidt over hendes spørgsmål, men ærlig talt, havde han ingen idé om det. Det kunne godt tage rigtig lang tid, men det var svært at svare på.
"Jeg ved det ikke. Jeg skal først bruge DNA fra en varulv og så må vi se hvad der sker efter det." Sagde han med et skuldertræk. Han ønskede så inderligt, at dette ville virke, men der kunne sagtens gå en masse galt. Man opfandt ikke bare en eliksir fra den ene dag til den anden. Det vidste han af erfaring, selvom han da havde opfundet nogle stykker efterhånden.
Han sendte hende et smil, da hun rakte ham sit kort. Han kiggede hurtigt ned på det og kiggede så tilbage på hende igen og nikkede så.
"Mange tak." Sagde han og lagde kortet fra sig på bordet.
Han vidste ikke selv hvordan det var at være varulv og han kendte heller ikke nogen der var det, hvad han vidste af. Dog ville det være fantastisk at give dem valget om at blive menneske igen, da det umuligt kunne være rart at være varulv.
"Det ville det helt sikkert. Jeg håber meget jeg kan brygge den helt rigtige eliksir, uden for mange bivirkninger, hvis da overhovedet nogen." Han trak endnu en gang på skuldrene. Han ville helst ikke håbe på for meget, for det var jo ikke sikkert, at han kunne få det til at lykkes.

[Deleted]

At være singlemor med to børn, var virkeligt ikke nemt. Robin og Celina kunne virkeligt være en mundfuld, især nu hvor Robin var kommet i teenage alderen. Han var godt nok op af bakke nogengange, og Emily havde helt svært ved at holde styr på ham. Nogengange var hun ligefrem glad for at han var på hogwarts.
"Interessant, jeg kan prøve at videregive informationen og se om det måske er noget der kan fremskaffes" sagde hun i et smil, han var en meget pæn mand, men altså nu havde hun heller ikke haft nærkontakt med det modsatte køn i flere år, så for hende var alle mænd vel næsten kønne.

"Hvis nu jeg kontakter min kontakt, også vi måske kan mødes om en lille uges tid? Så kan vi se hvor langt vi kommer?" foreslog hun og rejste sig roligt op, desuden kunne dte være hyggeligt at snakke lidt mere med ham, og måske en smule mere uformeldt.
"Her er min adresse, hvis du kan sende en ugle med en dag og et tidspunkt? Så kan vi jo mødes over en kop kaffe eller noget" sagde hun og lod sine læber glide op i et lille smil, det virkede vel ret nonchalant, gjorde det ikke? Det håbede hun lidt.