Hvor hvor hvor er Harper?

[Adrian Russo]

@harper

Canada - Den lille landsbyflække

Kl. 19.10

---

Adrian bevægede sig gennem byens centrum som bestod af en lillebitte bygade med nogle få butikker. Med en population på omkring 1500 indbyggere var det ikke ligefrem fordi at byen kunne prale af at være stor. Det var jo også derfor han havde valgt den dengang. Det havde virket sikkert og langt væk fra alle dem der blev ved med at komme efter dem. Dødsgardister, mafiaen hvad Harper dog ikke havde fået roddet sig ud i gennem sin tid som kriminel.
På trods af alle beviserne havde Adrian nu alligevel virkelig svært ved at se Harper gøre nogen fortræd...eller måske kunne han faktisk godt forstille sig, hun havde trods alt lagt ham i Dolor forbandelsen for noget tid tilbage, men han valgte bare stædigt at se hende som et godt og forsvarsløst menneske. Kærlighed gjorde vel blind, men det kunne han ikke tage sig af.

Det at findet ud af at hun var hans kusine havde været knusende og han havde stadigvæk lidt svært ved det, men han valgte at forsøge at glemme det. Bare lade som om at det aldrig var blevet nævnt så gik det hele meget lettere. Faktisk var det lidt en lettelse at have Nicole boende - ikke så meget Alastair, ikke fordi at der var noget mellem Adrian og Nicole eller at han ønskede at der skulle være det, men det var bare rart at have en anden magiker omkring sig som han kunne snakke med. al den tid næsten uden brug af magi havde ikke været helt let, men sådan var det jo at bo i en lille mugglerby. 
Men han og Nicole havde haft en del snakke om dit og dat og det var lettende at kunne dele sine bekymringer med nogen, især fordi at hun virkede til at være på lige så dybt vand som han var, alene det med at hun var faldet for Alastair - hvilket Adrian slet ikke fattede, men han lyttede alligevel.
Lige nu ledte han efter Harper, hun havde været væk lidt for længe i forhold til hvad hun plejede når hun var nede og handle og han var begyndt at blive lidt bekymret, selvfølgelig kunne hun være blevet optaget af et eller andet, han havde bare svært ved at se hvad det skulle være eftersom de holdt sig mest for sig selv og ikke snakkede mere med mugglerne end højst nødvendigt.

[Deleted]

Judas afventede at Adrian ville komme, han havde da ikke regnet med at han ville lade Harper forsvinde og på samme tid så vidste han da også at Adrian var alt for meget auror til bare at sidde derhjemme og være bange. Judas havde valgt at møde personligt op i dag, han ville helst gerne selv snakke med ham.
Som Judas kunne se Adrian bevæge sig ned af gaden, kom et kort smil frem på hans læber, som han trådte ud på vejen for at vise sig: "Jamen dog... Er det ikke Mr. Adrian Russo der er ude at gå en tur?" spurgte han i et skævt smil og kiggede på ham i et dybt elevator blik.

"Du søger måske nogen?" spurgte han i en provokerende stemme, nu havde han jo aldrig spillet fair kort, så det havde han da heller ikke tænkt sig at gøre nu.
Han var en mand med et ganske specielt temprement, folk vidste at de ikke skulle pisse ham af, og han håbede da også Adrian ville være kloge nok til ikke at tage kampen op med ham. Han var trods alt ikke ude efter Harper, men Judas vidste af erfaring at man nogengange måtte gå andre veje for at få hvad man ville have.
Desuden vidste Judas også at han næsten altid fik det som han ville have... Så folk skulle bare slappe af og lytte når han sagde noget.

[Adrian Russo]

Adrian var så opslugt at sine egne tanker, han ville blive så irriteret hvis han fandt ud af at Harper bare gav sig ekstra god tid. Lettet, men irriteret, men selvfølgelig var det det, der kunne jo ikke være sket hende noget, det var en lille by så hvad skulle der dog være sket? Han rystede lidt på hovedet af sine egne skumle tanker. Lige om lidt ville hun stå foran ham og så kunne han få lov til at brokke sig over at hun havde været så længe om det.

Det var først da Judas' stemme lød, at Adrian følte sit blod fryse til is. Han have ikke mødt Judas før, men han vidste udmærket hvem han var. Han ord fik næsten Adrians hjerte til at gå i stå for nu vidste han jo godt hvad slaget havde slået. "Hvor er hun!" Råbte han rasende og trak sin stav i samme bevægelse.
Heldigvis var der ikke lige umildbart nogle mennesker på gaden, og selvom der havde været ville han nok alligevel havde trukket den, mere fordi at han ikke stolede på at Judas ikke kunne finde på at bruge magi selvom der var mugglere i nærheden.
Adrian så på manden med et ondt blik. Han kunne virkelig fornemme den kyniske undertone i hans ord, lige nu fortrød Adrian noget så inderligt at han havde fået overtalt Harper til at blive i huset og at det ikke var flygtet efter Alastair og Nicole havde fundet dem.

[Deleted]

Judas var som altid overlegen, arrogant og fuldkommen ligeglad. Han var blevet truet på livet mange gange og det her var skam ikke anderledes denne gang.
Som Adrian trak sin stav, trådte Judas roligt frem i mod ham og smilede let, som han stak den ene hånd i lommen og hævede den anden for med en finger at puffe til Adrian's stav. "Jeg ville passe på med hvor du peger den ting hen, nogen skulle jo nødigt komme til skade" sagde Judas i en advarende tone.
Adrian var da sikkert en udemærket auror, men det havde mange af dem som Judas havde mødt, jo også været. Han var ikke en mand der sådan lige frygtede.

"Men bare rolig, hun er et sikkert sted og hun har det sikkert ganske fint... Mine mænd plejer godt at kunne styre sig, i forhold til hvad jeg har hørt om din familie" sagde Judas i et afslappet smil og vendte så Adrian ryggen for at gå tilbage og stille sig op af muren. Judas havde et øre alle steder, han vidste alt om alle og det han ikke vidste, det skulle han skam nok finde ud af.
Fra sin lomme fremdrog han en pakke cigeratter og satte den ene i mundvigen, som han rakte pakken frem i mod Adrian: "Ryge?" spurgte han og kiggede i mod ham med et roligt blik: "Vi skal lige snakke lidt business" konstaterede han i en rolig stemme.
Det her skulle nok ende med at blive ganske godt.

[Adrian Russo]

Adrian gjorde ikke noget som Judas skubbede hans stav hen. Han bed tænderne hårdt sammen og hans mund blev til en tynd streg. I det samme lød der stemmer og et kærestepar kom rundt om hjørnet. Adrian fik hurtigt sin stav til at hænge ned langs siden, han nægtede at pakke den væk.
”Den eneste der kommer til skade er dig hvis du eller dine mænd så meget som krummer et hår på Harpers hoved!” Snerrede han gennem sammenbidte tænder.

Stadigvæk på vagt overfor enhver bevægelse Judas foretog fulgte Adrian ham hen til væggen og rystede stift på hovedet som Judas tilbød ham en smøg. Adrian røg ikke og havde aldrig gjort det, det var ikke særlig velset i hans familie – det var jo en ”muggleropfindelse”.
”Hvad er det du vil have? Hvorfor lader du os ikke bare være?!” Spurgte han vredt. Hvor var han dog et forfærdeligt menneske, tænk at kidnappe en kvinde og ikke nok med det så en ”gravid” kvinde. Hvilken syg tankegang havde man så hvis man ikke havde nogle kvaler ved den slags. ”Bare fortæl mig hvad du vil så jeg kan få Harper tilbage!” Sagde han irriteret og låste sit blik helt fast på manden. Hans afslappede attitude gik virkelig Adrian på nerverne fordi han slev var så opkørt.

[Deleted]

Judas var altid ganske rolig og han var ikke bange af sig, da slet ikke når han stod overfor en enkelt auror, han havde prøvet værre i sit liv. Nu brugte Judas jo trods alt mørk magi, noget lidt andet end de fesne ting som aurorene kunne. Han havde ikke meget til overs ihvertfald.
"Ja det siger du jo" sagde Judas i et smil, han ville da godt se Judas forsøge at slå ham og hans mænd: "Men hvis du nu i stedet for at fokuserer på din trunte, lige lytter efter hvad jeg har at sige engang" sagde han provokerende og nedladende.

"Jeg vil ikke have din grimme tøs" sagde han og rullede med øjnene som han let rystede på hovedet: "Jeg vil have Nicole..." sagde han i en afslappet stemme og tændte den smøg der sad i hans mundvig, for at suge røgen ind og stille puste den ud.
"Skaf mig Nicole, så får du Harper... Du skal afleverer hende på denne her adresse i morgen kl. 18, så bytter vi" sagde han og tog en papirslap frem fra sin lomme og rakte i mod Adrian: "Så jeg forventer naturligvis at vi ses... Og hvis du prøver på nogen numre, så skal du nok ikke satse på at se hende igen" sagde Judas i en rolig stemme og smilede til ham: "Aftale?" spurgte han roligt.

[Adrian Russo]

Adrian vidste godt at han nok ikke ville være stærk nok til at besejre Judas. Manden vare trods alt ikke kommet på toppen af mafiaen for at se godt ud. Han var en farlig mand og hvis der skete Adrian noget, hvem skulle så redde Harper? Hvorfor var det egentlig lige at hun altid endte i problemer? Hvorfor kunne folk ikke bare lade dem leve deres liv?
Han vidste godt at han burde underrette dette her til Trescott, men noget sagde ham at Judas ikke ville tillade det og Adrian ville ikke gøre noget der kunne sætte Harper og deres ufødte barn i fare hvor uprofessionelt det end måtte være.

”Hun er ikke grim,” snerrede han barnligt. ”Vent...Nicole?" Hans blod frøs næsten til is. Han vidste at Nicole var ved ham? Hvordan kunne Judas vide det? Det måtte være Leonardo den forbandede idiot, en ting var at han forrådte Adrian, men at forråde Alastair, det var lavt - selv for ham.
Alligevel besluttede han sig for prøve at holde facaden. "Hvor skulle jeg vide fra hvor Nicole er?” Spurgte han med en stor håndbevægelse. ”Hør, jeg aner ikke hvad du snakker om! Jeg aner ikke hvor Nicole er, jeg har ikke set hende siden vi tog auroruddannelsen sammen!” Sagde han vredt og håbede inderligt at Judas troede på ham, men det var nok tvivlsomt.

[Deleted]

"Åh kære Mr. Russo dog... Nu skal du jo ikke undervurderer mig" sagde han i et smil som han sagde han ikke vidste hvor Nicole var. Judas var ikke en mand der tog tingene roligt og det havde han bestemt heller ikke tænkt sig at gøre denne gang, han skulle nok få hvad han ville have.
"Nu skal jeg gøre det helt simpelt for dig... Nicole er hos mig i morgen kl. 18.00 og ellers kan du vinke farvel til din kæreste og jeg vil sende dig hendes hoved i en boks" sagde han i en arrogant stemme, nu skulle Adrian holde op med at stå og lade som om han var dum.

"Ellers kan Harper altid blive en af mine koner i stedet for" sagde han og lagde armene over kors.
Han var bange for at Adrian ikke helt fattede et vink med en vognstang, nu havde de auror folk jo aldrig været specielt kloge: "Nå men så har vi en aftale... Bring mig Nicole også skal du nok få din tøs" sagde han i en rolig stemme.
Judas begyndte at gå, han havde ikke mere at sige til ham og nu lå bolden jo på hans banehalvdel, også måtte han jo beslutte hvad han ville.

//OUT