Endnu en skolestart.

[Deleted]

@scott

Denne gang var som alle de andre gange, slottet der havde emmet af stilhed og fred i hele sommerferien. Støjede og støvede nu atter engang, da gamle såvel som nye elever var kommet til skolen for endnu et år. Mitchel havde næsten brugt hele ferien på slottet på grund af rektor skiftet, men havde alligevel fået presset en lille ferie ind, hvor han havde fundet sig en stand. Det kunne jo ikke gå at han kom tilbage efter sommerferien og var mere bleg end næsten hoved løse Nick. 
Mitchel havde også været så uheldig at han havde fået en gang vagt efter aftensmaden, og imens han stille og roligt gik op af trappen fra indgangshall'en. Kunne han ikke holde sig fra at kigge en gang på sit armbåndsur, ti minutter til der var skifte. Han smilede for sig selv og automatisk til nogle af de mange elever der var på vej op til deres sovesale.
Han løftede hånden for at glide den igennem sit halvlange hår, og rette lidt på brillen. Han havde aldrig været glad for disse vagter, da han alle dage havde været meget mere til det at sidde på sit kontor med en god bog og et glas whiskey. Når han selfølgelig ikke havde elever på kontoret til eftersidning, eller ekstraundervisning. 

Klokken slog hel og rungede ned igennem slottet, det fik Mitchel til at stoppe op og se sig rundt for at give tegn til Tobias der skulle overtage hans vagt og sørge for at ingen elever lavede ulykker. Han snurrede rundt og satte kurs imod sit kontor, han havde ikke nogen planer og derfor satsede han på at få et stort glas gylden whiskey og læse i hans yndlingsbog. Hvis han da ikke blev forstyrret af en elev eller lærer der manglede hjælp. Netop derfor gik han sin vante gang imod kontoret, med et smil placerede på sine læber og en let nynnen da han satte nøglen i låsen for at åbne døren til det store kontor. Et klassisk kontor med stakkevis at bøger og magiske genstande. Han gik indenfor og trak sin kappe af for at hænde den på stumtjeneren og starte ilden i pejsen. 

[Deleted]

Briteren havde gjort det; igen. Selvom han var på sidste årgang, burde havde lært af sine fejl, var det ikke en sjældenhed at bogormen, med de runde briller og fantastiske, blå øjne, var blevet låst ude for Ravenclaws sovesale, og malerier ej ville lukke ham ind, fordi der var gået for lang tid (eller så var de blot fandens kæphøje).

Der var ikke andet at gøre end at få fat i nogle af lærerne, vejlederne eller hvem der ellers var på natvagt, så han kunne tage skideballen (for hundredesyttendegang) også komme i seng. Hvorfor var biblioteket også så fængslende? Han kunne blive ved, finde bøger om stjernebilleder, bog efter bog, men det var vidst på tide at han måtte blive bedre venner med klokken, så han ikke blev ved med at blive låst ud. Malerierne var begyndt at dyrke det som en hobby.

Scott kom til kontorene og snart fandt et, hvor der endnu var liv: hos Mr. Hilbrook. Scott kunne godt lide Hilbrook, han kendte ikke så meget til ham men da han var Vicerektor (med en Ravenclaws blod i årene, netop som ham selv) var det naturligt for den ellers generte dreng at synes om ham, denne smilende, venlige Vicerektor som lod til at altid være op for en snak, og en diskussion om de seneste bøger.
Scott bankede på overfladen af døren, som blot stod på klem, inden han forsigtigt skubbede den op. De blå øjne, gemt bag de runde briller og det sorte hår, tittede ind, i sine sky charme.
,,Mr. Hilbrook?”

[Deleted]

Da ilden gnistrende lystigt i pejsen, og sendte sit gyldne varme lys ud i rummet. Trådte Mitchel hen til sit skrivebord hvor han lagde sine briller for at kunne strække sig let og gabe imod sin håndryg. Inden han skubbed skuffen op og fiskede et glas og whiskey flasken op. Det var lige det han trængte til nu, hvor dagen var ved at være slut og eleverne var ved at gå til ro. Det var rart endelig at stå på kontoret hvor man ikke kunne høre den støj der ellers rungede på slottet. Selv når eleverne var ved at gå i seng, eller var i deres opholdsstuer virkede det ikk som om stilheden kunne indfinde sig, men det var sikkert også fordi at mange af malerierne på nuværende tidspunkt var kommet tilbage til deres rammer efter ferie. Det havde altid undret Mitchel hvad et maleri skulle med ferie, men de besøgte vel andre rammer.
Han fyldte sit glas og satte det op til sine læber, i det han hørte en let banken og en ung mands stemme. Det fik ham til at synke sin slurk hurtigt, og vende sig for at se over imod døren. Et smil gled over hans læber da han fik øje på den unde fyr med kønne blå øjne " jamen godaften Hr. Hampton" hilste han roligt og satte glasset fra sig og betragtede fyren let " og hvad kan jeg gøre for dig min ven? Har du haft en dejlig sommerferie?" Spurgte han med en rolig stemme, og lænede sig op af skrivebordet imens han så på den unde mand.
Roligt gled han sine arme ned langs siderne og tog fat i bordet som han stod op af, han blinkede et par gange og så blot afventende på drengen. Han regnede jo med at drengen havde en meget god grund til at komme ned på hans kontor på denne tid, uden aftale selvfølgelig.

[Deleted]

Det var lige før han selv blev mere forskrækket end Vicerektoren, der lod til at have en del at sluge, før han med et sædvanligt smil bød ham velkommen. Den forholdsvis yngre smil rømmede sig forsigtigt, som han tillod sig selv træde indenfor og lukke døren på klem efter sig, præcis som den havde været da han havde fundet den. Selvom det var den venlige, charmerende vicerektor der betragtede ham, kunne Scott alligevel ikke lade være med at føle sig overvåget, som han selv lå blikket være i jorden, af sikkerhedsmæssige årsager.
Han tænkte over Hilbrooks spørgsmål, inden han lod et træk på skulderen svare det meste for ham; af mangel på bedre. Usikkerheden slog dig igennem hver en krog af den ranglede krop. ,,Det har været okay,” svarede han; med en britisk accent der slog mere end klart igennem.

,,Men, Mr. Hilbrook,” Scott tog sig sammen, han var jo kommet for en årsag og han ville helst ikke spilde mere tid end nødvendigt hos Hilbrook, han havde sikkert også vigtigere ting at tage sig af end at høre om Scotts ferie som havde været mere end ordinær. ,,Malerierne vil ikke lukke mig ind i sovesalen…,” forklarede Scott, som også var årsagen til hans ankomst. Han tilføjede dog, mumlende, og ej stolt: ,,Fordi jeg kom for sent…,”

[Deleted]

Mitchel betragtede den unge fyr og smilede let forsigtigt, det var jo ikke første gang de havde snakket sammen. Så det faldt ham meget naturligt at se ham, og det var også derfor han spurgte ind til hans ferie på den måde. Han lagde kort sine arme over kors og så på drengen " det lyder dejligt, har du ikke været ude og rejse eller måske arbejde?" Spurgte han roligt. Han vendte sig atter for at tage en tår af glasset " må jeg byde?" Han gjorde tegn til flasken på bordet "malerierne?" Spurgte han lettere forbløffet og en kend forvirret "Så vidt jeg husker er du da fra Ravenclaw Hr. Hampton, er det ikke en dørhammer der bevogter jeres indgang? Det var det da i min tid" smilede han tydeligt spøgede og med en drillende undertone " jeg forstår godt hun ikke lukker dig ind hvis det er den fede dame du prøver ved" lo han hjerteligt og meget varmt, så der ingen tvivl var i at det han sagde kun var drillerier på en god måde.
Han greb ud efter sin brille på bordet og tog dem på med et glimt i øjet " men jeg skal med glæde følge dig op i seng" tilføjede han og gik roligt hen til ham, og tog let om fyrens arm og strøg hans overarm let " hør du bør ikke se så meget ned, det er synd du skjuler det ansigt" nærmest hviskede han og slap drengen for at række ud efter sin kappe.

Dog måtte han gå tilbage til skrivebordet for at drikke den sidste slat i glasset og tage sin tryllestav i lommen så de kunne komme afsted. Han betragtede atter drengen, og rynkede sine bryn en lille smule. Scott var efterhånden en utrolig flot fyr, og Mitchel kunne virkelig godt lide den accent han havde. Det var ikke noget han selv havde meget af, noget han havde mistet da han studerede og rejste meget rundt i verden, og derfor havde talt mange sprog. Han så på drengen da han sagde det sidste " biblioteket igen? " det var kendt blandt lærerstanden hvilke elever der havde tilbøjelighed til at blive lidt for længe på biblioteket, de havde faktisk en liste.

[Deleted]

Hans spørgsmål om rejser, fik ikke Scott til at hæve blikket det mindste. Han rystede på hovedet. Han havde ingen steder været: bare hjemme. Han havde hellere ikke arbejdet, han havde intet arbejde. Hænderne fumlede sig sammen, inden de strøg igennem det mørke, let krøllede hår. ,,Bare været derhjemme,” hjemme hos hans ene forældre, der tog sig så godt af ham som muligt. Scott hævede dog endelig blikket da han bød ham på en drink, og en smule forsigtigt, rystede han på hovedet. Han var ikke god til alkohol – han drak altid for meget.

Og som Mr. Hilbrook grinende spurgte indtil Scotts forklaring, blev han mere og mere rød i hovedet som det var gået op for ham han var blevet narret. Hvor var han dog naiv! Nogle af de andre elever havde sagt at man skulle gå til malerierne, nok fordi de vidste Scott ville komme for sent, igen. Og de havde leget med, så Scott oprindeligt troede det. Han tog sig til hovedet og bandede for sig selv indvendigt; ,,Nej, selvfølgelig… Det giver mening,” måtte Scott pinligt berørt erkende. Hans tanker blev dog hurtigt vildledt, som vicerektoren kom op til ham. Hans hånd lagde sig om hans arm, som skabte isninger langs ryggen på briteren, hvis ansigt var fuldkommen oplyst. Det ansigt, manden komplimenterede. I et kort sekund, så han op, hvorefter han så ned; forlegent. Han sagde ingenting, mest fordi han var usikker på hvad.
I stedet fokuserede han på Mr. Hilbrooks spørgsmål som fik ham til at nikke. ,,Det er vidst tydeligt,” mumlede han dæmpet, dog med et lille træk i mundvigen, og et ret på brillestellet.

[Deleted]

Mitchel trak lidt på sine skuldre da fyren rystede på hovedet til en drink, det var trist. De fleste elever plejede ellers at have meget travlt med at få et glas når de kom i hans kontor. Og sommetider havde han mistænkt nogle elever for at lave ballade af netop samme årsag. Han betragtede fyren let og kunne se at han rødmede, hvilket var ret sødt. Og i det fyren så op så Mitchel ind i de kønne blå øjne som han så godt kunne lide. Han syntes virkelig at det var en skam at Scott var så genert eller hvad man nu kunne kalde det. Han smilede venligt til ham inden han fortsatte sin færd, han satte flasken ned i skuffen igen og så på drengen.
" det er ingen synd at søge viden min dreng" han smilede og gik roligt hen til fyren igen, og denne gang lagde han en finger under fyrens hage for at vippe hans hovede op så han kunne se på fyren " jeg må nok indrømme at jeg også selv har tilbragt nogle nætter på biblioteket i al hemmelighed" nærmest hviskede han som om det var en dyb, dyb hemmelighed, selvom det ikke var tilfældet.

Han smilede hjerteligt til knægten og fjernede hånden men flyttede sig ikke væk fra ham " Jeg er klar til at hjælpe dig på vej, hvis der ikke var andet du gerne ville snakke om?" Spurgte han med et glimt i øjet bag hornbrillen. Han vidste godt at det ikke altid var lige nemt at være en af de elever der gik op i viden, de andre på Scotts alder havde sikkert mere travlt med at kysse piger og lave andre ting rundt på slottet, hvor de nu en gang troede de ikke kunne opdages. Han gled hånden op igennem sit hår og lukkede for kappen med en enkelt knap. Han havde en vane med aldrig at forlade kontoret uden sin kappe, det var måske fordi han altid havde fået ros for at se godt ud i netop den kappe. Den havde da hjulpet hav med en del fyre igennem tiden, eller var det noget han bildte sig selv ind.

[Deleted]

Mr. Hilbrook blev ved med at være tæt på Scott, hvis krop tydeligvis reagerede på dette. Han stivnede og ej vidste om han skulle træde tilbage (ind i dørkammen) eller bare blive stående, for… Det var ikke helt dårligt, for vicerektoren var en pæn mand, charmerende mand. Men hvor var det dog uvant, og Scott turde ikke andet end at løfte blikket, som han kunne mærke fingrene under hans hage. De blå øjne med de lyse nuancer blinkede nysgerrigt men forvirret over de tilnærmelser hans Vicerektor gjorde sig og han skilte læberne af, i et forsøg på at sige noget men holdt inde. Øjnene gled ned over ansigtet på manden, ned over hans figur, hvorefter de vendte tilbage. Han pustede ud, da Mr. Hilbrook slap ham, for at lukke kappen, og rette på det krøllede hår.

Scott sank. Han havde faktisk ikke på noget tidspunkt tænkt på noget de kunne snakke om, han kom jo blot for at kunne få lukket op til sovesalen, men… ,,Hvordan har din ferie været?” han prøvede, han fik det kvækket frem: det var der da point for. Social var Scott ikke særlig skarp: eller så var han bare påvirket af andre, kropslige ting.

[Deleted]

Mitchel smilede og blinkede til ham da de fik øjenkontakt. Det var ham meget naturligt dette, og derfor fandt han det slet ikke underligt at stå så tæt på Scott han var jo en flot og rar fyr. Han smilede og rettede lidt på brillen " i min ferie? Jo jeg har skam haft en dejlig ferie, selv om det meste af ferien er gået med arbejde. Men jeg har da været nede og få lidt sol på maven" svarede han med et lille grin. Det var jo sandheden, men han kunne godt se at det lød lidt forkert at stå og fortælle den slags til en elev, men hvad pokker man levede jo kun en gang. Han strøg let fyren på overarmen igen " badeferie" tilføjede han og vendte sig for at gå over til bordet hvor han åbnede en skuffe " vil du se nogle billeder?" Han smilede til fyren og trak en lille sort læder bog op. Scott skulle vel lokkes lidt? Men de kunne vel godt lige se på nogle billeder og snakke lidt. Han havde en ide om at Scott ikke rigtigt havde været ude og rejse, han kunne dog godt tage fejl.

Han gik roligt over til fyren igen, og rakte ham bogen der bar tydeligt tegn på at være meget brugt, og fyldt med ferie billeder fra alle de år han havde været afsted. Men det praktiske ved magiske billeder var alligevel at man ikke skulle have så mange billeder for at få det hele med. Han gled en hånd igennem håret igen og smilede opfordrede til fyren " har du selv planer om at tage ud og rejse når skolen er slut. Det er der jo utroligt mange elever der vælger, måske for at studere?" Spurgte han og smilede til fyren på den sædvanligt charmerende måde som han alle dage havde brugt. Det var en del af hans naturlige charme og natur.