Are you only imaginary?

[Deleted]

"Er du sikker? Jeg har intet imod det" sagde han med et ganske let smil henover sine læber. Han følte sig trods alt ikke spor udnyttet så det ville ikke gøre ham det vilde at skulle give hende mere end blot denne ene flaske. Nu var han så også typen der gik langt for en smuk kvinde og det indrømmede han da også gerne. Han betalte derfor da hun ikke ville have mere og hun var helt sikker. Jean ville så godt kunne forstå hendes langfingret handling, men det var måske også bare mest af alt fordi han selv havde været det i sine yngre dage og han faktisk kun styrede sig fordi han havde det erhverv han havde. Han nikkede let til om han havde en smøg og træk sin pakke frem for at tage en op til hende og rakte den mod hende inden han tog en selv. Han tændte hendes smøg som den gentleman han var og så sin egen. Hun havde trods alt spurgt så derfor skulle hun naturligvis have først. Han kunne ikke lade være med at grine en anelse med en let hjertelig latter ved hendes slikpose. Sådan havde han faktisk ikke grinet i flere år og han var også ganske overrasket over han kunne det endnu. Jean var så heller ikke en af dem der troede alt muligt blot fordi han betalte for en kvinde. Jo det var da en rar form for bonus og bestemt et mål, men han ville aldrig kalde en kvinde alt muligt grimt hvis man ikke nåede det mål. Han nikkede let til om han ville dele den og rakte ud efter den for så at tage en stor tår. "Kommer an på hvor du er fra. Hvis du bor i UK så har du nok. Jeg bor ikke her. Jeg er på ferie" forklarede han uden at sige direkte hvad han arbejdede med. Ikke fordi han ikke var stolt, men det var bare fjollet hvis hun troede han boede i Frankrig. 

[Deleted]

"Helt sikker" svarede hun ganske roligt. Hope var heldigvis kun studerende, så hun kunne godt. Hun havde også flere gange talt sig ud af situationer, hvor hun så ud til at være i problemer. Det havde sine fordele at være ung og smuk, måtte man sige. Hope var en kvinde, der gjorde hvad der passede hende, og det var sjældent hun gad at sige undskyld for det. Hun tog imod smøgen og lod ham da også tænde den. Hun inhalerede røgen og ekshalerede efter få sekunder, hvor røgen havde nået ned til hendes lunger. Hun var ikke selv typen der smilede eller grinte særlig meget for den sags skyld. Dog ikke hun var mega alvorlig heller, for det var hun ikke altid. Det var bare ikke first nature til hende at være smilende eller grinende. "Hvad er det, der er så sjovt?" spurgte hun med et smalt smil. Hun kunne godt lide at høre ham grine, det var ikke det. Hun forstod bare ikke helt hvorfor han grinte så inderligt. Han lød egentlig også som en, der ikke havde grint sådan i flere år. Det var underligt. Hun gav ham flasken, så han kunne drikke af den og tog fat igen for at kunne få endnu en tår. Nu var hun ret petit, så hun kunne i forvejen godt mærke alkoholen cirkulere gennem hendes blod og påvirke hendes hjerne. "Fra UK? Jeg bor i London, men jeg kommer fra Frankrig" svarede hun og betragtede ham ganske let. Hun kunne ikke helt bedømme det.  Der var også mange mennesker på Uni, og hun havde sikkert set ham på et billede eller en gang i kantinen eller noget i den stil. 

[Deleted]

Jean var alvor det meste af tiden, men det var også mest fordi han havde det erhverv som han havde så det var lidt noget andet. Han kunne dog også sagtens oplevelses uden at være alvor, men det var mest når han var på ferie og dermed ikke var i UK. Ellers var han det som regel. Også lidt fordi hvis folk kunne genkende ham var han nød til at holde sig professionel, men det gjorde ham heller intet at det var sådan. Han havde jo helt selv valgt jobbet. "Bare dine lange fingre frøken. Jeg kunne sagtens have betalt for den pose slik" sagde han med et let smil over sine læber. Han kunne jo sagtens have sørget for det selv. Det var ikke fordi det var penge han manglede. Ikke mere. Desuden mindede det ham om hans unge dage men det havde han ikke lyst til at sige. Han havde heller ikke grinet i flere år. Det var også en af grundene til at han gerne ville bruge mere tid med hende. Han fik hende til at grine. Det var der ikke nogen der havde fået ham til i mange år og derfor var hun speciel. "Jeg underviser i magiens historie på det magiske universitet i London" fortalte han med stolthed i stemmen. 

[Deleted]

Hope var ikke alvorlig det meste af tiden, selvom hun godt kunne ligne en der var. Der var få ting, som hun virkelig gik op i og virkelig var alvorlig omkring ellers var hun faktisk apatisk omkring alt muligt andet. ”Betalt den? Det er jo ikke det som er sjovt.” svarede hun med et bestemt lille nik. Hun var ikke sikker på, om han kunne forstå det eller ej, men det var selvfølgelig en anden sag. Hun kendte ham trods alt ikke, og han kendte heller ikke hende. Det her var bare et møde ud af alle andre hun kunne have mødt og selvom han arbejdede på universitetet, jamen så betød det da ikke de nødvendigvis ville se hinanden igen. ”Magiens historie?” spurgte hun kritisk. Mest af alt fordi hun ikke var til det fag, men hun læste selvfølgelig også et helt andet fag.

[Deleted]

“Se det kommer da vist helt an på hvem man er” sagde han med et let glimt i øjet da han bestemt synes at det var det bedste at betale ting. Mest af alt fordi han ikke havde lyst til at folk skulle finde ud af hans fortid med ulovlige sager. Han havde skam godt forstået hendes hentydning, men det var ikke fordi han brød sig om at skulle lave ulovlige ting. At hun gjorde det var han dog ganske ligeglad med. Det var jo ikke ham. Han nikkede ganske let ved hendes spørgsmål. “Ja magiens historie. Det er ikke et helt så tørt fag som folk tror” sagde han med et selvsikkert smil over sine læber da det var en ting mange troede.

[Deleted]

”Man kan gøre hvad der passer en.” sagde hun med en rolig, dog skeptisk stemme. Hun ville i hvert fald ikke lade samfundets regler bestemme over hende. Det var simpelthen for kedeligt. ”Som folk tror? Umiddelbart vil jeg sige det lyder meget tørt.” sagde hun med et grin. Hun synes det var kedeligt, men det var nok også hende. ”Men du må have tak for en god aften, Jean. Jeg må daffe.” sagde hun med et drilsk smil over sine læber, inden hun bevægede sig væk fra ham. Hun behøvede ikke give en grund, for hun ville jo med al sandsynlighed ikke møde ham igen.

//Out//