Post by Kaya Elisabeth Hansen on Jun 16, 2016 18:44:19 GMT
Dean Puckerman - Det Slagtede Lam i Tusmørkegyden - Juni 2053.
Kaya havde mange gange i sit liv troet, at hun havde ramt bunden, men denne gang var hun slet ikke i tvivl. Det her var bunden, hun kunne umuligt synke dybere end hun var nu. For første gang i sit liv fortrød hun noget hun havde gjort. Hun var fuldstændig ødelagt, knust og følelsesløs på samme tid. Hun havde været tæt på at søge hjem til Gary eller Iwan, men hun havde i stedet for valgt at gøre hvad Kaya nu gjorde bedst når alt var damnet op for hende. Hun var taget i byen for at drikke hjernen væk.
Hun var hoppet i en lårkort sort lædernederdel, en hvid stram strop-bluse med noget farverigt print på som lignede malerklatter, og et par høje stilletter. Hun var kold overfor om hun så billig ud, hun var kold overfor hvem der ville sende hende hvilke blikke. Hun var ligeglad med alt og alle, lige nu kunne hele verden rende hende og hun havde kun én ting i hovedet - Druk.
Hun slog dørene indtil Det Slagtede Lam op, og gik direkte op til baren og bestilte en dobbelt whisky. Hun lod hånden hvile lidt på den flade mave. For blot en uge tids siden, havde hun født en velskabt lille dreng, men lykken havde ikke varet længe, faktisk ikke mere end en enkelt dag, da myndighederne havde været fordi og sagt de ville tale med hende, og nu var drengen tvangsfjernet og forældremyndigheden havde Elliott fået.
Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle komme igennem dette her, det var værre end de gange hun havde tabt et barn, meget værre. Hun havde været så tæt på det umulige, hun havde siddet med den levende lille kødklump i sine arme, hun havde været i gennem en 17 timer lang fødsel, og til hvad nytte? Abelsut ingen. Hun tog en tår af sin whisky.
Kaya havde mange gange i sit liv troet, at hun havde ramt bunden, men denne gang var hun slet ikke i tvivl. Det her var bunden, hun kunne umuligt synke dybere end hun var nu. For første gang i sit liv fortrød hun noget hun havde gjort. Hun var fuldstændig ødelagt, knust og følelsesløs på samme tid. Hun havde været tæt på at søge hjem til Gary eller Iwan, men hun havde i stedet for valgt at gøre hvad Kaya nu gjorde bedst når alt var damnet op for hende. Hun var taget i byen for at drikke hjernen væk.
Hun var hoppet i en lårkort sort lædernederdel, en hvid stram strop-bluse med noget farverigt print på som lignede malerklatter, og et par høje stilletter. Hun var kold overfor om hun så billig ud, hun var kold overfor hvem der ville sende hende hvilke blikke. Hun var ligeglad med alt og alle, lige nu kunne hele verden rende hende og hun havde kun én ting i hovedet - Druk.
Hun slog dørene indtil Det Slagtede Lam op, og gik direkte op til baren og bestilte en dobbelt whisky. Hun lod hånden hvile lidt på den flade mave. For blot en uge tids siden, havde hun født en velskabt lille dreng, men lykken havde ikke varet længe, faktisk ikke mere end en enkelt dag, da myndighederne havde været fordi og sagt de ville tale med hende, og nu var drengen tvangsfjernet og forældremyndigheden havde Elliott fået.
Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle komme igennem dette her, det var værre end de gange hun havde tabt et barn, meget værre. Hun havde været så tæt på det umulige, hun havde siddet med den levende lille kødklump i sine arme, hun havde været i gennem en 17 timer lang fødsel, og til hvad nytte? Abelsut ingen. Hun tog en tår af sin whisky.
