Post by Deleted on Jun 15, 2016 11:42:10 GMT
Toby Max Daniels
Det var langt om længe begyndt at ligne sommer. Solen skinnede fra en skyfri himmel ned over Diagonalstrædet, der selvfølgelig var fyldt til randen på grund af det gode vejr. Blandt de mange mennesker var Ivery, der stod i skyggen med ryggen op af en af strædet bygninger. I hendes hånd var en vaffelis fra Floridors Iscafé, som hun ivrigt spiste af, mens hun med øjnene fulgte de mange hekste, troldmænd og andet godtfolk med øjnene. En dame så ud til at have gang i det store indkøb, og kom spadserende i højt tempo, med kedler i hver hånd, hvori der var stakke af bøger, imens en yngre herre blot gik med en enkelt bog i hånden. Der var også hundredevis af andre, men ikke alle fik Ivery studeret lige godt, som de passerede forbi.
Ivery skubbede sig selv væk fra væggen og fulgte strømmen af mennesker hen mod den nærmeste bænk, som de fleste så ud til at gå lige forbi, men fik på sin vej et skub i siden og tabte sin is. "Hey!" råbte hun, men gerningsmanden var allerede forsvundet i strømmen. Med en rynket næse og en svag mumlen af skældsord satte Ivy sig på bænken, krydsede benene og så til mens hendes ellers velsmagende is langsomt smeltede på jorden. Det var ikke ligefrem hendes dag i dag, og hendes humør var faldet drastisk siden hun stod op den selv samme morgen. For det første havde hun sovet over sig, og var bleve vækket af sin kat, hvorefter først hendes chef, stærkt efterfulgt af en kunde, havde råbt af hende på jobbet. Prikken over i'et havde været hendes 'trøste is', som hun nærmest havde fået slået ud af hånden - måske lidt af en overdrivelse - og hun nu sad alene på en bænk, i læ fra solen, på det ellers propfyldte stræde, med blikket rettet mod jorden. Hendes dag lod ikke til, at blive den bedste, og det eneste der manglede, var vel en eller anden fuldblods fanatiker, der kunne råbe lidt af hende, men det kunne vel nås endnu.
Det var langt om længe begyndt at ligne sommer. Solen skinnede fra en skyfri himmel ned over Diagonalstrædet, der selvfølgelig var fyldt til randen på grund af det gode vejr. Blandt de mange mennesker var Ivery, der stod i skyggen med ryggen op af en af strædet bygninger. I hendes hånd var en vaffelis fra Floridors Iscafé, som hun ivrigt spiste af, mens hun med øjnene fulgte de mange hekste, troldmænd og andet godtfolk med øjnene. En dame så ud til at have gang i det store indkøb, og kom spadserende i højt tempo, med kedler i hver hånd, hvori der var stakke af bøger, imens en yngre herre blot gik med en enkelt bog i hånden. Der var også hundredevis af andre, men ikke alle fik Ivery studeret lige godt, som de passerede forbi.
Ivery skubbede sig selv væk fra væggen og fulgte strømmen af mennesker hen mod den nærmeste bænk, som de fleste så ud til at gå lige forbi, men fik på sin vej et skub i siden og tabte sin is. "Hey!" råbte hun, men gerningsmanden var allerede forsvundet i strømmen. Med en rynket næse og en svag mumlen af skældsord satte Ivy sig på bænken, krydsede benene og så til mens hendes ellers velsmagende is langsomt smeltede på jorden. Det var ikke ligefrem hendes dag i dag, og hendes humør var faldet drastisk siden hun stod op den selv samme morgen. For det første havde hun sovet over sig, og var bleve vækket af sin kat, hvorefter først hendes chef, stærkt efterfulgt af en kunde, havde råbt af hende på jobbet. Prikken over i'et havde været hendes 'trøste is', som hun nærmest havde fået slået ud af hånden - måske lidt af en overdrivelse - og hun nu sad alene på en bænk, i læ fra solen, på det ellers propfyldte stræde, med blikket rettet mod jorden. Hendes dag lod ikke til, at blive den bedste, og det eneste der manglede, var vel en eller anden fuldblods fanatiker, der kunne råbe lidt af hende, men det kunne vel nås endnu.
