Can You Do This?D

[Deleted]

@demyan

Kl. 17.30

---

Kayla havde en middagsaftale med Davy, og ville denne aften bare hygge sig med sin bror, uden Demyan, uden noget. Dog valgte hun at tage Peyton med, hun sov alligevel det meste af aftenen og hun var ikke sikker på at Demyan var klar til at være alene med den lille pige.
Kayla havde sat den lille pige i en flettet barnestol, hun kunne godt lide de gammeldags ting fra den magiske verden: "Er du sikker på du har styr på det hele?" spurgte Kayla, efter at have sat ham ind i alt lige fra aftensmad til det faktum at Avery skulle ligge i sin seng klokken syv.

"Så passer du godt på Demyan ikke?" sagde hun og satte sig på hug for at kramme den lille pige og give hende et kys på panden. Kayla havde fundet sig godt til rette i rollen som mor, hun havde det godt med at skulle passe på de små og hun håbede at Demyan også ville finde ro i den rolle.
"Jeg er hjemme igen omkring klokken ni" sagde hun, så længe havde hun jo ikke tænkt sig at blive ved Davy, de skulle bare have lidt mad og snakke, det var skønt at have så mange søskende når man havde brug for at komme lidt væk fra dagligdagen, og hende og Davy havde altid været meget tætte.

[Deleted]

Demyan var ikke helt sikker på hvordan han havde det med at skulle være efterladt alene med Avery i så mange timer, men han vidste også godt at han efterhånden skyldte Kayla lidt andet end blot at sove på sofaen og kun være der når det passede ind i planerne. Han havde jo også sit quidditch og sommetider tog han hjem og sov.
Hun havde været meget forstående omkring det hele, så det var vel også på tide at han begyndte at give lidt igen. Han var da også begyndt at ligge lidt med hende inde i sengen. Når hun så var faldet i søvn plejede han at snige sig ind i sofaen for bedre at kunne sove. Derfor sov han også sommetider hjemme ved sig selv, bare lige for at få lidt luft.
Det var i realiteten vel ikke fair eftersom Peyton jo også var hans datter, men det havde bare været en ret stor omvæltning for ham.

"Jeg har helt styr på det, hvis hun bliver uterlig låser jeg hende ude på badeværelset, og der står multismagsbønner i skabet som jeg kan fodre hende med til aftensmad," han tog fat om Kaylas skuldre og smilede lidt drilsk til hende. "Slap nu bare af og nyd din aften." Det kunne godt være at han virkede rolig uadtil, men indvendig gik han og håbede på en hasteugle fra Davy der sagde at de måtte aflyse.
Han håbede på at han Avery ville opfører dig ordentligt for han anede ikke hvad han skulle stille op hvis hun blev hidsig. Det var især svært når hans eget temperament ikke altid var det aller bedste. "Vi skal nok klare os ik?" Han så på Avery. Det var faktisk ikke så ofte at han snakkede med den lille pige, han prøvede helst at undgå det da han ikke anede hvad hans skulle sige til så ungt et menneske.

[Deleted]

"Okay godt... og hvis der er noget så må du sende mig en ugle eller en SMS, jeg har telefon med" sagde Kayla, hun brugte ikke sin telefon ret meget, men hun havde en fordi at hun jo boede i muggler delen af London og hun havde da også nogen enkelte veninder der ikke havde noget med magi at gøre.
"Pas på jer selv" sagde hun og vendte rundt for at kysse ham, Kayla var stadig head over heels når det kom til Demyan, også selvom hun godt vidste at det ikke altid var lige smart: "Du er dum" konstaterede hun i et grin.

Avery nikkede i mod Demyan, og Kayla lænede sig ned for at give hende endnu et kys, inden hun så gik ud af døren og vinkede til dem begge. Hun havde stadig Peyton i kurven og den lille pige sov trygt.
Hun var egentligt ganske nem den lille pige, og Kayla var glad for at Demyan ville give det hele et forsøg, egentligt så var det tydeligt for hende at han gjorde sit absolut bedste, og nu skulle han prøve at passe Avery, så var det da endnu et skridt hen i mod den rigtige retning for deres forhold.

//Out

[Deleted]

Han nikkede til hendes ord. Han havde stadigvæk ikke helt opfanget ideen med den mugglerdims de kaldte mobil, hvad var der galt i at sende en ugle? Okay måske kunne han godt se at de nok ikke ville gå ubemærket væk hvis der fløj en ugle ind og afleverede hende et brev som hun sad sammen med veninderne. Hun havde da også givet ham et kort kursus i hvordan han skulle trykke hendes nummer ind for at ringe op, men det var uden for hans fatteevne at de kunne snakke sammen på den måde, som stod hun lige ved siden af ham. Det var mærkeligt.
Kysset blev gengældt, han elskede hende det var han ret sikker på efterhånden, også selvom han måske ikke sagde det, men han havde brug for hende i sit liv for hun gjorde ham uden tvivl til en bedre mand. ”I lige måde, og ikke noget med at flirte rundt med alle fyrerne,” drillede han tilbage for at skjule den oprigtige bekymring for at hun skulle finde noget der var bedre end ham.

Da døren lukkede efter Kayla vendte han sig mod Avery med et roligt smil. ”Såh, hvad kunne du godt tænke dig at lave?” Spurgte han ind og så på den lille pige. Han anede ikke hvad han skulle foretage sig med hende og ærligt var han allerede i gang med at tælle minutterne til at Kayla kom hjem igen.
Han var virkelig ikke god til børn, alligevel var han stolt af sin lille datter. Pressen forsøgte i tide og udtide at få et billede af den lille hvilket han forsøgte at stå i vejen for, men han ville da gerne indrømme at folk så på ham på en ny måde efter han var blevet far. Som om at han var vokset fra en drengerøv til en mand og han kunne godt selv lide den udvikling og det lod det også til at de fleste af hans fans kunne.

[Deleted]

Avery sagde farvel til sin mor, hun var jo blevet passet før og græd ikke selvom hun var meget glad for sin mor. Nu havde hun jo også en lillesøster og ingen tvivl om at Avery var vokset med ansvaret og var utrolig stolt af at hun var blevet storesøster, ligesom hun var glad for at hun var begyndt at se en smule til sin far, selvom hun syntes det var lidt kedeligt, Jophiel lavede ikke altid så mange sjove ting med hende.
"Jeg vil spille et spil!" sagde hun i et smil og kiggede over i mod Demyan, hun var jo ved at være ganske stor, og gammel nok til at forstå en del ting, selvom Kayla og Demyan stadig kunne tale over hovedet på hende.

"Skal vi holde en fest?" sagde hun, hun havde tit hørt folk joke med at holde fest når mor ikke var hjemme, og Avery kunne godt lide at danse, hvilket i store træk var hendes idé om hvad man lavede til en fest.
"Jeg er lidt sulten" sagde hun og kiggede i mod ham, som hun rakte sin hånd op og tog fat i hans hånd for at trække ham med ud i mod køkkenet, Avery var blevet en smule bestemt med alderen, selvom hendes sind på mange punkter var lige så blidt som hendes mors.

[Deleted]

Demyan tænkte sig kort om. Et spil. Han var en ret dårlig taber så det ville nok ikke være det aller smarteste at ligge ud med. I det mindste var han ret bekendt med hvor sur han sommetider kunne blive, men hans sportsånd gjorde at han gik ind i den slags med liv og sjæl nærmest. ”Faktisk lyder festen som en bedre ide end spillet,” mumlede han, dog mest henvendt til sig selv. Han anede ikke om hun mente at de skulle inviterer hendes venner...hvor mange venner havde man i det hele taget i den alder? Eller om hun mente en fest for hendes tøjdyr – for det havde han også hørt lidt tale om før.
”Hvilken slags fest?” Besluttede han sig for at spørge ind som han lod sig trække mod køkkenet bare for at finde på noget mad til hende. ”Hvad kunne du tænke dig at spise?” Han havde ikke ændret sin tone som han snakkede med hende. Det var stadigvæk den samme stemme han brugte når han snakkede til Kayla. Mange gjorde ekstra meget ud af at lyde søde og venlige overfor børn – han var ikke en af dem. Hvorfor kunne man ikke også bare snakke normalt til dem? De var vel normale mennesker?

”Hvad plejer du at lave sammen med din far?” Spurgte han så ind og gjorde intet for at skjule afskyen i hans stemme som han nævnte Jophiel. Det var nu ikke fordi at han ønskede at snakke om den arrogante idiot, men måske han kunne få nogen ideer, eller endnu bedre, gøre det bedre.
Hvor ville det dog fryde ham at se Jophiels ansigtsudtryk hvis Avery hellere ville være sammen med ham end med sin egen far. Om han så gjorde det for hendes eller for hans egen fornøjelses skyld kunne man jo passende sidde og tænke lidt over, men han var ligeglad.

[Deleted]

"Sådan en fest hvor man danser!!" sagde hun og hoppede et par gange rundt om sig selv: "Har du været til en fest?" spurgte hun og kiggede på ham.
Avery havde det egentligt ganske godt med Demyan, han var en god fyr og han virkede også rigtig sjov, selvom han nogengange ikke ville snakke så meet med hende: "Franskbrød" sagde hun og kiggede op i mod ham.
Han var jo ikke hendes far og det vidste hun godt, hun elskede sin mor og Demyan var da goså sej nok, hvilket Jophiel også var, men han var ikke altid helt så sjov at være sammen med, selvom han var god til at lege med hende.

"Vi leger på legepladsen" sagde hun: "Også snakker han med de andre damer på legepladsen" sagde hun i en rolig stemme.
Jophiel plejede jo at sidde og snakke med mødrene, og det var nogengange lige før hun ikke kunne få ham med hjem derfra når han først var i en samtale: "Hvorfor lyder du så sur?" spurgt ehun i en undrende stemme, Avery var jo som alle børn loyale, og hun elskede jo både sin mor og sin far.
Selvom hun ikke følte hun kendte sin far så godt mere, de så jo ikke hinanden helt så ofte.

[Deleted]

Han kiggede lidt på hende. Som talt fra et sandt geni, han vidste godt at hun kun var en lille pige, men ja dans var vel ret meget en fællesnævner for en fest? ”Det kan måske være at vi skal vente lidt med festen til du bliver ældre.” Sagde han ligeud. Til den tid kunne hun jo sikkert gøre som hun ville. Han nikkede til hendes spørgsmål, ”ja en del gennem tiderne,” svarede han med et let skuldertræk.
Igen en mindre pause som han så på hende med undren i blikket. ”Vil du have franskbrød nu?” Burde hun ikke få noget ordentlig mad? På den anden side så spiste han jo også ofte bare lige hvad der var ved hånden og hvis det betøs at han ikke behøvede at stå og lave aftensmad så passede det ham faktisk ganske glimrende. ”Hvad vil du have på?”

Han lyttede til hvad hun fortalte. Nu kendte han ikke Jophiel, men det lød ret meget som noget han selv ville kunne finde på, dog var han ikke så stor en idiot – bildte han sig selv ind.
”Så han sidder bare og scorer damer imens du leger, sikke en klaphat.” Demyan tænkte overhovedet ikke over sit ordvalg før det var undsluppet ham.
Han så ned på den lille pige med et skuldertræk. ”Jeg bryder mig ikke så meget om din far.” Svarede han komplet ærligt. Hvorfor pakke tingene ind nu hvor hun selv spurgte? Jophiel var en røvfirkant og det var vel datterens ret at vide.

[Deleted]

Avery havde det egentligt ganske fint med Demyan, han var lidt kedelig nogengange men hun var ikke utryg ved ham. Avery var også glad for sin far, men hun følte nok bare ikke at hun kendte ham så godt.
Hun var helt klart mest knyttet til sin mor: "Jeg vil gerne have en lillesøster mere" sagde Avery pludseligt ud af det blå, hun syntes selv det kunne være sjovt at have en helt masse at lege med og hun ville ikke have noget i mod en masse søskende, hun syntes jo allerede det var meget hyggeligt at have Peyton, men flere gjorde vel ingenting.

"Smør" sagde hun, som om hun ikke ville have andet på, egentligt var hun ikke så kræsen, men hun synts bare det var lige hyggeligt at få noget at spise, det var ikke sult som sådan.
"Score han damer?" sagde hun og kiggede på ham som om hun overhovedet ikke anede hvad han snakkede om: "Ligesom Quidiit?" spurgte hun, hun kunne stadig ikke helt udtale Quidditch ordenligt.
"Hvorfor?" spurgte hun og kiggede igen i mod ham, hun var lige kommet i den gode alder hvor hun var alt for nysgerrig, atlid havde ne masse spørgsmål og mest af alt ville have så meget information ud af de voksne som hun kunne.