Isn't it..?

[Deleted]

@uziel

Echo fulgte med rolige skridt barnevognen, der på magiskvis trillede foran hende. Det var efterhånden en måned siden hun var blevet mor til lille Clarissa, og hun havde stort set ikke forladt deres hjem i den tid. Derfor virkede det som et skønt afbræk, da hendes et par af hendes veninder fra Skt. Mungos havde foreslået hende at mødes inde på Diagonalstrædet.

Med et søvnigt blik rettet mod Olivanders, skjulte hun et gab med håndryggen, inden hendes opmærksomhed igen hvilede på den sovende Clarissa. Hun havde aldrig været i så voldsomt et søvn underskud som efter hun var blevet mor. Alligevel kunne hun ikke andet end at føle sig lykkelig. Hun havde fået et velskabt lille barn, og skulle inden længe vies til manden i hendes liv. Hvad mere kunne hun ønske sig?

Echo strøg forsigtigt et par fingre igennem det blonde hår, der bølgede ned over hendes nøgne skuldre. Sommeren var først slået igennem sidst i august, men temperaturen havde ligget på den anden side af 20 grader de sidste par dage, hvorfor hun i var iført en kort, lyseblå sommerkjole med tynde stropper. Hun havde været relativ hurtig til at smide de overflødige kilo efter fødslen, og selvom kjolen var en anelse tætsiddende, var det ikke til at se at hun få uger forinden, havde vejet 15 kg ekstra.

[Deleted]

Uriel havde lige haft den sidste arbejdsdag på Den Utætte Kedel og var nu på vej gennem Diagonalstræde for lige at købe et par småting med hjem. Han glædede sig til at han om et par dage skulle flytte til Paris det ville blive så spændende at se og opleve nye ting og steder. Forhåbentlig sammen med Bodin. Han var virkelig blevet glad for den fyr.
Som han marcherede ned gennem strædt med et lidt for smørret smil på læben, fik han pludselig øje på et velkendt ansigt i mængden. Det var godt nok en del år siden han havde set hende, men han genkendte hende alligevel godt. Echo Vixen. De havde flirtet lidt rundt, men det var mange år siden, tilbage til dengang hvor Uriel ikke anede at han var til fyre.

Med smilet voksende større bevægede han sig det sidste stykke over mod hende og stillede sig foran barnevognen for på den måde at spærre for at hun kunne gå videre. "Halløjsa!" Hilste han muntert og gik om på siden af vognen nu hvor han var ret sikker på at have påkaldt hendes opmærksomhed. "Hvor er det dog godt at se dig, længe siden."
Hans blik gled mod barnevognen og han kiggede lidt nysgerrigt ned i den. "Hvor er hun sød, er hun din?" Spurgte han som havde hun lukket op for en samtale. Han bar ingen nag mod hende og det gik han heller ikke ud fra at hun gjorde mod ham, Uriel var ikke typen der gik så meget op i fortiden og nu var det jo ikke fordi at de havde hadet hinanden eller noget. Ikke af hvad han var bevidst om i hvert fald.

[Deleted]

Echo standsede brat op, da en skikkelse pludselig trådte ind foran barnevognen. Med et lettere irriteret udtryk i ansigtet, løftede hun blikket fra barnevognen og skulle lige til at komme med en skarp bemærkning, da hendes øjne mødte et velkendt ansigt. ”Uriel?” udbrød hun med en blanding af overraskelse og mistro i stemmen. ”Uriel Flynn!” gentog hun en anelse højere, og over hendes ansigt, der før lyste af irritation, bredte der sig nu et stort smil. ”I lige måde, hvordan har du det?” spurgte hun idet hun med armen omkring ham, lænede sig ind mod ham i et blidt knus. ”Alt forlænge siden” medgav hun ham, med et stort smil, idet hun slap ham. Faktisk kunne hun ikke huske hvornår de sidst havde set hinanden? Det måtte efterhånden var en del år siden?

”Ja, det er min. Clarissa, hedder hun” sagde hun med stolthed i stemmen, og rettede blikket ned mod Clarissa som stadig lå og boblede. ”Bor du her i London?” spurgte hun og rettede blikket mod ham med et smil. Han lignede par manger måder sig selv - bare endnu flottere end dengang de havde flirtet rundt. Echo huskede hvordan hendes veninder havde undret sig over at der aldrig var sket mere mellem dem, men det var der bare ikke - og nu havde hun jo Chester.

[Deleted]

Han smilede endnu bredere som hun genkendte ham. Det var virkelig længe siden at de havde set hinanden, men han var altid glad for at møde gamle kendinger. ”Jamen jeg har det skam fantastisk,” sagde han ærligt. Han var blevet utrolig glad for Bodin og lige nu lod det til at han flyttede med ham til Frankrig her om ikke så længe, så kunne livet da ikke være bedre!
”Jeg har mødt en, så det er ret nyt og spændende, du ved sommerfugle i maven og alt det der,” han blinkede til hende og smilede lidt ved tanken. Han havde ikke haft det sådan med nogen før. Han havde jo heller ikke været typen der låste sig selv fast i et forhold.

”Hvor er hun dog skøn!” Sagde han og smilede ned til den lille sovende pige. Han kunne godt mærke at han selv gerne ville have børn en dag, hvordan og hvorledes måtte han jo snakke med Bodin om, men nu havde de jo kun datet et par uger så det var måske lidt drastigt at bringe på banen lige nu og her.
Han nikkede bekræftende og smilede, ”ja lige nu gør jeg, men jeg flytter til Paris her fra den første af,” fortalte han og man kunne se hvor spændt han var over den situation ved hans ansigtsudtryk. Han glæede sig faktisk helt utrolig meget, der var intet federe end bare at kaste sig ud i tingene. ”Hvad med dig? Hvem er den heldige fyr der endte med at vinde dit hjerte?” Skønt der var en snert af flirtede undertone i hans stemme lagde han ikke mere i det end det. Han var bare nysgerrig i at høre hvem fyren var, for der var da ingen tvivl om at hun var en fantastisk pige..eller rettere kvinde var det vel nu.