What can't we face when we're together?

[Charlie Ian Callahan]

Han var godt klar over at han ikke havde ret til at være hverken sur eller jaloux over at Nikki fik taget billeder af Darius, men han måtte indrømme at tanken ikke huede ham. Han havde ellers aldrig været jaloux omkring Nikki, beskyttende ja, men ikke jaloux.”Ah på den måde.”
Nu havde de selvfølgelig også brugt lidt mere tid sammen på det sidste end normalt, men det betød jo ikke at det havde ændret noget i deres venskab..gjorde det?
Han slog tankerne ud af hovedet. Det var jo latterligt. I stedet fandt han et nyt smil frem, igen ikke et der nåede det eller normalt så smilende brune øjne. ”Det har vi ikke helt besluttet endnu,” stemmen var lidt undrende, hvorfor ville han vide det? Var han nu jaloux over at Nikki skulle ud med ham? Det kunne da være lidt sjovt hvis han var. ”Men jeg tænkte faktisk på biffen.” Han så på Nikki. Det havde han overhovedet ikke tænkt på før ordene fløj ud af munden på ham. Nu var både han og Nikki jo fuldblod og han havde kun været i biografen 2 gange i sit liv så han havde faktsk slet ikke check på den slags.

Som Nikki kom tilbage tav han, han ville ikke have at hun skulle fornemme den akavede stemning mellem dem. Han anede ikke at hun havde stået og smuglyttet til deres samtale. ”Ja lad os det.” Stemmen var lettet, han ville virkelig gerne ligge noget afstand til Darius.
Han lod også utålmodigt og en kende påståeligt blikket glide i en anden retning som hun omfavnede fyren og takkede ham. Hun skulle da ikke takke over at han var professionel, det var sguda hans job. Charlies humør dalede en smule, men han kunne ikke helt præciserer hvorfor. Hele situationen gjorde ham bare lidt ilde til mode.

[Darius Lee Malice]

Darius havde aldrig været i biografen. Han var fuldblod og den verden havde altid ligget så langt fra ham. Han forstod ikke den fascination af film og TV, selvom han dog selv havde et TV. Han brugte det ikke ret meget, men det hændte da.
"Okay. Spændende." Sagde han blot og trak let på skuldrene. Han vidste godt at Nikki var glad for muggler ting og hendes venskab med Sam havde ikke gjort hende mindre fascineret i tingene.
"Jeg håber I kommer til at hygge her så." Sagde han og sendte dem begge to et smil. Han krammede Nikki tilbage og gav hendes armene et klem. "Selvfølgelig. Det er mit job." Sagde han så og sendte hende afsted med et smil. Han håbede at Charlie ville være god ved hende, for ellers kom han efter ham med det samme.
"Vi Ses." Råbte han efter dem som de gik.

// Out

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde hørt at Charlie havde snakket om biografen og hun synes da at det lød hyggeligt. De havde ikke snakket om hvad de skulle lave, men måske han allerede havde planlagt det?
Hun vinkede til Darius som hun tog Charlie under armen og forlod studiet med ham. Det havde været vildt grænseoverskridende, men på den anden side havde det også været rigtig sjovt. Hun glædede sig også til at se billederne, men det skrænte hende at Spike og resten af hendes familie nok også skulle se dem.
"Hvad skal vi?" Spurgte hun så og kiggede forventningsfuldt på Charlie. De skulle nok få det hyggeligt sammen for det plejede de jo. Han var en skøn fyr og hun elskede at bruge tid sammen med ham og hun håbede at han havde det på samme måde.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie nikkede, "ja det bliver det helt sikkert, Nikki har jo altid været ret facineret af den slags mugglerting." Sagde han med lidt fremskudt bryst, som ville han bevise overfor Darius at han kendte hende bedre end han gjorde, skønt han jo ikke anede hvor meget Nikki havde snakket med Darius om. De måtte jo kende hinanden ret godt eftersom de havde været sammen.
Tænken fik ham stadigvækt til at væmmes en lille smule. Dumme Darius. Nej, dumme dovne Darius. Okay det var barnligt, men det fik alligevel smilet frem på Charlies læber. Små fornøjelser var trods alt stadigvæk fornøjelser.

Han var dog alligevel glad for at slippe ud af studiet sammen med Nikki. Han anede ikke hvorfor pludselig var blevet så irriteret på Darius, det lignede ham ikke. Igen skød han skylden lidt på at det måtte være fordi Spike hadede ham så inderligt og det havde smittet af på ham.
"Jeg tænkte vi kunne gå i biffen." Forslog han mest fordi at det jo var det han havde sagt til Darius og hvis han og Nikki snakkede sammen skulle hun jo helst kunne fortælle at de faktisk havde været der.
Lidt diskret og uden helt at vide hvorfor svingede han en arm omkring Nikkis skulder, han smilede ned til hende, "Eller er der noget andet du hellere vil?" Spurgte han for at lade som om at det da var det mest naturlige i verden at hans arm hvilede mod hendes skuldre.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde sådan glædet sig til denne dag, for Charlie gjorde hende altid glad. Hun var glad når han var i nærheden og hun var glad når nogen talte om ham. Han var virkelig en af hendes bedste venner og det havde han været i en del år efterhånden.
Hun sendte ham et stort smil da han foreslog at tage i biffen. Hun elskede biffen og hun fandt altid nye fascinerende ting hver gang hun var der sammen med Sam. Tanken om Sam skar hende lidt i hjertet, men ikke helt så meget som det havde gjort sidste gang hun havde set ham. Hun burde virkelig kontakte ham så de kunne få talt ud om det der var sket.
"Det vil jeg mægtig gerne!" Sagde hun glad. For hende virkede det ikke underligt at Charlie lagde en arm om hende. Hun fik endda en glad fornemmelse i maven, men hun tænkte ikke videre over det. Det var nok bare fordi de var så gode venner og at han gjorde hende glad.
"Bare jeg er sammen med dig, så er jeg glad. Men jeg elsker biffen, så hvis vi kan være sammen der, så ville det da være fedt." Sagde hun med et grin og gav hans ene hånd et klem.
"Men går det nogle spændende film?" Hun anede det ikke, men det måtte de vel se på.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie sendte hende et varmt smil da hun godtog hans ide. ”Skønt, så kan vi jo lige se hvad der kører når vi kommer derned, men du må nok lige guide lidt for jeg har ikke prøvet det så mange gange,” indrømmede han og smilede til hende.
Der var et eller andet i måden hun sagde det på der fik hans hjerte til at slå en lille bitte smule hurtigere. Hvorfor og hvor det var kommet fra anede han ikke, men det gjorde ham faktisk glad at hun godt kunne lide at bruge tid med ham og ikke på sådan en, ”fedt nok” agtig måde, men sådan virkelig glad.
Tanken fik ham til at få en underlig følelse i kroppen. Burde han have det sådan omkring hende og hvornår var det begyndt? Han brød sig ikke om tanken om at hun havde været sammen med Darius en hel eftermiddag, men var det fordi at Darius generede ham eller var det fordi at tanken om de to sammen generede ham.

Han rømmede sig en smule, ”så hvad forgår der egentlig mellem dig og Darius?” Spurgte han lidt ud af det blå. ”Jeg mener, jeg ved godt at I har været sammen og det, men foregår der stadigvæk noget?” Han lod blikket hvile i den retning de gik fordi han ikke helt turde møde hendes.
Han ville ikke have at hun skulle tro han var jaloux eller at han var blevet bedt om at udspørge hende af Spike. ”Jeg tænker bare...Darius..han virker ikke som den mest pålidelige type,” han skar en lille grimasse og skævede ned til hende. Han var bare lidt af en spradebasse og Charlie syntes hellere Nikki skulle finde en fornuftig og sød fyr.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde tit været i biffen og hun synes det var vildt hyggeligt. Det at sidde i mørket med en god ven eller en kæreste og se en god film var noget af det bedste. Dog havde hun aldrig været der med en kæreste så hun vidste ikke så meget om hvordan det var, men hun havde set kærestepar derinde som havde holdt i hånd og fyren havde holdt om pigen hvis det var blevet for uhyggeligt og det synes hun var virkelig sødt. Nu var det ikke lige det hun forventede hun skulle med Charlie, men ideen var rar, så hun skulle derind med en kæreste, hvis hun nogensinde fik en igen.
"Jeg skal nok hjælpe. Jeg var været der en del efterhånden og det er ret simpelt, men først efter nogle gange. Så jeg forstår dig godt." Sagde hun med et smil. Hun tænkte tilbage til første gang hun havde været der med Sam hvor hun fattede hat af hvad der foregik.

Nikki kiggede forundret på Charlie som han nævnte Darius og hendes forhold til ham. Hvorfor skulle han nu til at køre i det? Havde han snakket lidt for meget med Spike eller hvad?
"Der foregår ingenting?" Sagde hun og så stadig meget forvirret ud over denne pludselige drejning. Da han sagde at han ikke synes at Darius virkede særligt pålidelig, stoppede Nikki op og lagde armene over kors. Det irriterede hende faktisk at han sagde det for Darius og hende var blevet ret gode venner og han var der altid for hende.
"Hør her bror snus... Jeg ved godt at Darius kan virke en smule arrogant og komme med sin mening, selv når folk ikke har bedt om det, men han er pålidelig. Jeg mødte ham som 12-årig og siden da har han altid været der for mig også selvom jeg har skubbet ham væk utroligt mange gange. Måske hvis du lærte ham at kende og ikke bare automatisk havde den samme mening som Spike, så ville du se hvordan han i virkeligheden er." Måske havde Nikki været lidt hård, men hun var snart ved at være træt af at folk skulle rakke ned på Darius, for han var virkelig en utroligt sød fyr der var super loyal overfor sine venner.

[Charlie Ian Callahan]

Han smilede til hende, "Godt at jeg har dig med mig så." Han gav hendes skulder et klem og lod så armen falde ned langs siden så hun ikke syntes at det var underligt han holdt om hende. Det var jo trods alt ikke et par. han så ikke Nikki på den måde og alligevel var han ved at være underlig sikker på at det var jalousi han følte mod Darius, og de blev kun være jo mere han tænkte over det, så han prøvede meget ihærdigt at lade være lige nu.
En lille lettelse gled også over ham da hun sagde at der ikke foregik noget og han troede for et par korte sekunder at han var sluppet afsted med den milde fornærmelse af fyren, men så kunne han godt se på hende at han havde ramt en nerve.

Charlie spærrede overrasket de brune øjne op og han kunne igen mærke et lille stik i sjælen over at hun forsvarede ham som hun gjorde, måske hun ikke var helt ovre ham endnu? Og så var der jo også Sam. Charlie var godt klar over at han ikke kunne konkurrerer med de to fyre, ikke at han på noget tidspunkt havde forsøgt, eller havde forventninger om at forsøge.
"Rolig rolig du behøver ikke gå helt banannas over det," sagde han og holdt forsvarende hænderne op foran sig. "Desuden siger jeg det altså ikke kun fordi Spike ikke kan lide ham, jeg kan faktisk godt tænke for mig selv, mange tak." Han sendte hende et lidt strengt blik. "Jeg er bare bange for at han ender med at gøre dig ked af det. Ligesom Sam gjorde." Han trak let på skuldrene som lå der ikke noget videre i det.

[Nikki Elicia Adams]

Hun grinede lidt igen og sendte ham et smil. Det var rart at han gerne ville lave ting som egentligt hørte muggler verdenen til for det sagde også meget om ham. Darius var ikke ligefrem typen der inviterede hende eller nogen anden i biffen, for han var ikke meget for muggler ting og det havde han aldrig været. Han havde ændret sig en del siden skoletiden, men han ville stadig ikke i biffen, men det var vel også okay. Charlie var meget anderledes end Darius og det kunne hun godt lide. Ikke fordi hun ikke kunne lide Darius, men flere af ham ville måske nok være lidt for mange. Nikki lagde mærke til Charlie bevægelse med hans hånd, men hun tænkte ikke videre over det, for de var jo bare venner.

Nikki kunne godt se på Charlie at han var blevet overrasket over hendes reaktion og hun håbede ikke at han var blevet sur på hende, selvom hun faktisk var blevet lidt sur på ham.
"Hør Charlie.. Det var ikke meningen at jeg ville blive sur på dig, men jeg er bare lidt træt af at folk altid skal hakke på Darius. Jeg ved godt at han ikke altid har været den sødeste ansjos i glasset, men han har altid været der for mig og han er altså en rigtig sød fyr hvis man bare giver ham en chance. Spike har aldrig givet ham en chance." Sagde hun med et lille skuldertræk. "Jeg ved også godt at du har en mening for dig selv, men Spike har aldrig lagt skjul på hans had til ham og jeg var bange for at det ville smitte af på hans andre venner." Sagde hun så og tod Charlies hånd. "Undskyld jeg reagerede som jeg gjorde, men folk må altså også godt give ham en chance. han er en stor del af mit liv og han var været igennem så meget." Sagde hun og kiggede på Charlie med bedende øjne.
"Sam gjorde mig jo ikke ked af det med vilje. Han har ikke følelser for mig. Jeg er ikke forelsket i Darius, så han kan ikke såre mig på den måde." Sagde hun lidt efter og fik lidt ondt i maven ved tanken om Sam, som hun stadig ikke havde snakket med siden.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kunne ikke helt finde hoved og hale i sig selv lige nu. Han hadede Darius endnu mere nu end før og det var ikke på grund af Spike, det var på grund af hende. Charlie hadede ham fordi hun holdt så meget af ham. Det var frustrerende og han kunne ikke finde ud af hvorfor. Han kunne jo umuligt være jaloux. Det prøvede han i hvert fald at bilde sig selv ind at han ikke var.
Selv Sam var han irriteret på og ham havde han da også mødt et par gange og han virkede ret afslappet.
Han bed det i sig og vendte atter opmærksomheden mod Nikki, "hør, det er også fint nok..jeg burde ikke blande mig, det er jo din egen sag." Han smilede svagt til hende og lod en hånd glide gennem håret.

Han vendte front mod hende og gav hendes hånd et forsigtigt klem, "du er også din ven Nik," hvorfor var det svære at sige højt? "Jeg er ikke vred på Darius fordi Spike er det, jeg er bare bekymret for dig." Sagde han roligt. Hvad i alverden var der lige sket med ham efter han havde set de to sammen. Han plejede da ikke at have så meget imod Darius.
Måske han burde tage sig lidt sammen. "Undskyld, jeg skal nok lade være med at være så fordomsfuld overfor ham, bare du passer på dig selv." Sagde han i et mildt suk.
Det var pludselig en lettelse at Sam ikke var interesseret, hvilket også var mærkeligt for Charlie havde jo virkelig haft ondt af hende da de havde snakket om det lige efter det var sket. "Det er jeg glad for at høre du ikke er.." ordene var sluppet fra ham inden han nåede at stoppe sig selv og pludselig blev det hele ret akavet. Han forsøgte at slå sin rødmen ned som han forsatte, "altså så han ikke kan såre dig..." tilføjede han skønt den ikke var helt så flot reddet som han havde håbet på.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var træt af alle de fordomme som folk havde om Darius. Han havde været en spade ja, men han havde aldrig såret hende. Alle andre fyre hun havde haft følelser for, havde såret hende. Sam havde ikke såret hende på samme måde som de andre, for han havde aldrig givet hende forhåbninger, som de andre havde gjort. Hun følte stadig et stik i hjertet når hun tænkte på Aiden, som var hendes allerførste kærlighed. Hun var da ovre ham, men det gjorde stadig lidt ondt at tænke på de ting der var sket.
"Det er bare svært at hele skulle lytte til folk når de siger at de ikke kan lide ham eller fortælle mig at jeg skal passe på med ham. Han har aldrig gjort mig noget." Sagde hun og kiggede lidt bedende på Charlie. Hvorfor havde folk så meget imod Darius? han var en ærlig fyr som beskyttede dem han holdt af.
Hun sendte Charlie et lille smil.
"Det er jeg også glad for, men du behøver virkeligt ikke bekymre sig." Sagde hun og gav hans arm et lille klem. Hun følte at det var lidt ligemeget hvad hun sagde, for han ville sikkert bekymre sig alligevel, for det gjorde alle åbenbart.

Hun synes det næste han sagde var lidt underligt. Han var glad for at hun ikke havde følelser for Darius? Ikke så meget det han sagde, men mere måden han sagde det på. Hun tog dog ikke meget notits af det. Hun havde ingen idé hvad der foregik i Charlie's hoved, så hvis han havde følelser for hende, ville hun ikke lægge mærke til det.
"Ookay." Sagde hun og så lidt forvirret ud. Hun sendte ham så et lille smil og tog fat i hans arm og trak ham med sig mod biffen, istedet for at stå der og skændes eller hvad de nu havde gjort."Jeg tror også jeg er ved at være ovre Sam. Jeg har ikke lyst til at sidde fast i den samme klemme. Jeg vil gerne videre med mit liv og ikke bare gå og tænke på ham. Han har ikke følelser for mig og sådan er det. Han har vidst en anden og jeg vil gerne se ham være glad." Sagde hun og mente det. Han betød alt for hende og hun ønskede ham alt det bedste.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kunne godt mærke at han havde overskredet den usynlige grænse der lå i deres venskab. Han havde ingen ret til at bestemme hvem hun så og ikke så. Det var ikke hans plads at fortælle hende den slags, skønt her ville han ønske at der kunne gøres en undtagelse.
Det værste var at han ikke helt var klar over hvorfor dette had mod Darius pludselig var opstået, han havde jo ikke skænket ham en tanke før han så ham i dag sammen med Nikki og hun havde jo ret, Darius havde aldrig gjort noget for at såre hende så hvorfor tog han sådan på vej? Det var jo latterligt.
Han nikkede svagt og så kort væk. Han ville ikke kunne lade være med at bekymre sig om det lige nu og han havde en irriterende fornemmelse der sagde ham at hun også vidste det.

Charlie rømmede sig en smule og kunne pludselig ikke helt finde ud af hvad han skulle stille op med sig selv. Det var da det dummeste han kunne have fyret af, men han forsøgte at fastholde den minimale smule værdighed han havde tilbage – det var bare ikke særlig meget måtte han i skam erkende.
Det gav også næsten et sæt i ham som hun tog fat i hans arm, han havde været lidt for opslugt at sine egne tanker tilsyneladende. Han nikkede forstående, ”det lyder fornuftigt, der er jo ikke kun en spand fuld, der er et land fuld ikke sandt?” Han blinkede opmuntrende til hende. Smilet gik fra at være pjattet til at blive mere alvorligt dog uden at forsvinde, ”du holder virkelig meget af ham Sam.” Konstaterede han. Han kunne ikke lade være med at tænke på historien med de to kvinder og barnet. Begge kvinder ville have barnet, men den ægte mor ville hellere opgive barnet end at lade det blive revet over. Nikki ville hellere se Sam lykkelig med en anden end selv at få ham, det var faktisk ret bemærkelsesværdigt og langt mere end hvad han havde ønsket med Kimberly.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var træt af at de var kommet ind på dette, for de hade det ellers ligeså godt sammen. De havde aldrig rigtigt snakket om Darius før og nu skulle de ud og hygge og så bragte Charlie det på banen. Hun forstod ikke helt hvad det var der foregik, men det virkede til at de havde fået tingene på det rene og så skulle de bare videre derfra på en eller anden måde. Det var måske meget praktisk at de skulle i biografen, for så var der i det mindste ikke akavet stilhed, hvis det kom så vidt. Og bagefter kunne de altid snakke om filmen.

Nikki var ikke helt sikker på at hun forstod ordsproget som Charlie kom med, så hun stod og så lidt forvirret ud. Derefter skyndte hun sig at smile og nikke.
"Hva ja ja." Sagde hun med et stort smil og prøvede at lade som om hun forstod hvad han mente, men lidt efter kløede hun sig i nakken og så lidt uskyldigt på ham. "Eller.. Hvad?" Hun så igen forvirret ud og sendte ham et uskyldigt smil og bed sig i læben.
Hun stod lidt og smilede over Sam og hun måtte sørge for at sende ham en ugle når hun kom hjem, så de kunne få talt ud. "Det gør jeg ja. Han fortjener det bedste." Sagde hun og håbede nu at samtalen om Darius var blevet glemt lidt og de kunne komme tilbage til det de havde før. Hun elskede deres forhold, for Charlie var en dejlig starut.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie havde ikke været ude på at ødelægge noget mellem dem, og han var slet ikke ude på at blive uvenner. Måske var han bare for fordomsfuld, han kunne jo ikke bestemme hvem Nikki skulle ses med og hvem hun blev kærester med, men hvor ville han dog inderigt hade hvis det blev med Darius. Igen var han ikke helt sikker på hvorfor, om det bare var fordi han havde taget Spikes side i sagen eller om der lå mere bag.
Han havde ikke lyst til at finde ud af det, det kunne bare ødelægge alt. Han skævede lidt til hende og kunne godt fornemme at det smarteste nok ville være at lukke den samtale inden den kørte helt af sporet og de blev uvenner over noget der jo egentlig var ligegyldigt.

Han lo varmt som det gik op for ham at hun ikke helt havde forstået betydningen af det han havde sagt. Han rømmede sig en smule. "Jeg siger bare at der er mange andre fyre at vælge imellem." Sagde han lidt forsigtigt, "sommetider er det måske også en man slet ikke har tænkt på på den måde før." Han anede ikke hvorfor han havde sagt det sidste, det var bare fløjet ud af munden på ham.
Det gjorde han sikkert nok, men Charlie var nok bare ret glad for at det lod at Nikki var kommet videre. Alligevel kunne Charlie ikke helt lade være med at føle sig som en rigtig krumrik fordi han ikke bare kunne være glad på hendes vegne.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var glad for at samtalen var slut, for hun var ikke sikker på at hun havde overskud til at blive uvenner med ham eller bare skulle forsvare Darius hele tiden. Hun ville gøre det, hvis hun ikke synes at de havde en god grund til at svine ham til. Faktisk synes hun sjældent de havde grund til det. Darius havde da været provokerende dengang de gik i skole, så Spike var da efter ham, men de havde ikke set hinanden i rigtig lang tid, men Spike kunne stadig godt komme med svinske kommentarer omkring Darius og det irriterede Nikki, for Spike kendte ham bare ikke mere, Faktisk så havde han aldrig kendt ham, for ham havde nægtet.

Nikki så stadig lidt forkert ud i ansigtet, men da han forklarede det forstod hun det selvfølgelig. "Ah på den lumske vis." Sagde hun med et stort smil og følte sig selvfølgelig lidt dum efter dette. Hun stod og tænkte lidt over hvad han havde sagt og tænkte på de venner hun havde, for hun forventede jo ikke at få følelser for dem. Austin havde hun kysset med engang i skolen, men andet lå der ikke i det. Hun kiggede op på Charlie, som om hun vurderede ham lidt. Derefter nikkede hun dog bare, for hun tænkte nu ikke mere om det.
"Det er rigtigt. Måske dig?" Sagde hun med sendte ham et charmerende smil og gik så lidt tættere på ham. Hun var kommet en del tættere på ham og hendes barm rørte hans overkrop. Hun kiggede ham direkte ind i øjnene og stillede sig på tæer for at komme tættere på hans ansigt. Pludselig begyndte hun at grine og gav så hans arm et klem og trak ham med videre. Hun synes det kunne være sjovt at tage lidt pis på ham, for hun vidste at han ikke havde følelser for hende. Så var det jo ikke ondt at drille ham lidt.