New Girl At School

[Deleted]

@gary - Garys hus på Hogwarts grund - Maj 2053 omkring klokken 17.

Bellis kunne slet ikke forstå noget som helst af alt det som var sket. Det var sket så hurtigt og hendes lille hoved kunne slet ikke følge med mere. Hun følte sig forvirret og ikke mindst svigtet. Hun kunne ikke forstå hvorfor hun ikke måtte være hjemme hos sin mor, som hun plejede? Og hvor var hendes far henne?
Hun sad i sofaen med sin bamse på skødet, en bamse hun havde fået af Jayden da hun blev født, som hun altid sov med, den duftede så dejlig at hjemme og af hendes mor. Hun gjorde et lille snøft, men i det mindste grad hun ikke rigtigt mere. Hun var bare virkelig forvirret.

Hun vendte blikket lidt i mod Gary, "Hvor mor henne?" spurgte hun i sin lille fine piget stemme, hun var egentlig en ret udadvendt pige, og hun havde ikke helt forstået det der med, at man ikke måtte snakke med fremmede, men det var måske også meget godt lige nu. Hun bed lidt i sin bamses øre, hvilket egentlig var ret ulækkert, eftersom den nærmest ikke havde været vasket siden hun havde fået den.
Hun havde lidt lyst til, at græde igen, hun følte sig helt forladt, selvom at Gary nu havde taget ret godt imod hende, han virkede som en venlig mand, men som en hver anden lille pige, så var mor jo altid den bedste. Hun havde kun prøvet at sove hos sin far selvfølgelig og hos sin moster en enkelt gang, ellers havde hun altid sovet hjemme hos sin mor, så det var ret underligt for hende, at klokken var ved at være så mange og hendes mor ikke havde hentet hende endnu.

[Deleted]

Gary havde det skam ganske udemærket med at have fået en pige mere ind, alle hans plejebørn var ved at være store og de gik næsten alle sammen på Hogwarts, så at få Bellis ind på 5 år var jo kun en gave, og nu hvor han var i et forhold med Marilyn, så kunne de langt bedre give den lille pige alt hun havde brug for.
Gary var gået ud i køkkenet for at starte på maden, Allison og Tristan opførte sig mærkeligt for tiden, og Gary var ikke helt sikker på om han troede de to måske var begyndt at blive kærester, dog prøvede han ikke at blande sig for meget, de var så gamle nu at de nok selv kunne finde ud af det.

Gary kom ind i stuen, som han smilede til Bellis der sad på sofaen: "Hun er nok hjemme... Men hun kommer snart og besøger dig" sagde han og smilede i mod hende, som han roligt satte sig ved siden af hende.
"Går det godt i børnehaven?" spurgte han, nu var der jo ikke længe til hun skulle begynde i grundskolen og Gary var sikker på at det ville blive en stor ting for hende, sådan var det jo altid med de små, og Gary elskede at se deres udvikling.

[Deleted]

Bellis kiggede i mod Gary som han kom ind i stuen og satte sig ved siden af hende, hvilket fik hende til at smile lidt usikkert. "Jeg savner hende," sagde hun stille og smilet forsvandt lidt igen, som hun satte bamsen på sit skød og aede den lidt på hovedet, som om hun trøstede den.
Bellis havde egentlig altid været en ret følsom pige, måske var det fordi der allerede var sket en del ting i hendes alt for korte liv. Det var snart et år siden hun havde mistet sin far, som hun stadig var overbevist om, en dag ville komme ned fra himlen og besøge hende, for ellers kunne hun da bare tage en stige og gå op til ham og sige hej.

Som Gary bragte børnehaven på banen, ændrede det dog hele hendes humør, og hun lyste op i et stort smil og glemte for nu savnet til sin mor. "Meget godt!" sagde hun begejstret og blev på en eller anden måde mere rolig i sit indre.
"Mig og Liam er bedste venner," fortalte hun i et grin, Liam var nok ham hun legede aller mest med i børnehaven og dermed også hendes bedste ven, de to ting hang i hvert fald sammen i hendes hoved.

[Deleted]

Gary elskede børn, og at han kun havde to af sine egne gjorde ham egentligt ingenting, han havde så mange børn i sit liv at han slet ikke kunne forstå hvordan folk kunne leve uden dem, det betød alt for ham at han havde dem i sit liv, og de holde altid sit humør oppe.
"Ja, det kan jeg godt forstå" sagde Gary i et smil, han var altid varm og smilende overfor børn og der skulle en del til at gkoge hans temprement op, men når han så først blev sur, jamen så var han skam også ret så sur.

"Det var godt" sagde Gary i et smil, det var underligt så små de blev ældre, og snart kunne man jo ligefrem sidde at snakke med dem, modsat den gang de bare skreg hvis der var noget de gerne ville have.
"Det er da godt.. Det er godt at have gode venner" sagde han i et smil. "Vil du have noget at drikke?" spurgte Gary og havde planer om at lave en kop kaffe til sig selv, om ikke andet bare for lige at slappe af og få pulsen lidt ned, han havde en del at se til for tiden og især efter ham og Marilyn var begyndt at se mere til hinanden.

[Deleted]

Bellis var egentlig en ret udadvendt pige, men det var de fleste børn i hendes alder. Hun elskede at snakke med fremmede i toge og busser, også selvom hendes mor havde prøvet at lære hende, at man ikke måtte tale med fremmede. Men lige nu følte hun sig ret usikker, mest fordi hun følte sig efterladt af begge sine forældre.
"Skal jeg sove hos Dem i nat?" spurgte hun og så op på Gary med sine mørke brune øjne, Gary havde en eller anden ro over sig, som hun fandt virkelig betryggende, men hvilket barn ville ikke helst sove hjemme hos sine forældre? Hun havde endnu ikke helt forstået, at hendes far var død og derfor ikke ville komme ind.

"Vil du se min bamse?" spurgte hun som et smil meldte sig tilbage på hendes læber og hun holdt stolt sin lille gule tøjbamse frem. Det var nok tydeligt at se på den, at den ikke havde været vasket meget længe, det var næsten umuligt, at få bamsen fra den lille pige.
Hun nikkede ivrigt i et stort smil, "Vi leger med biler eller klatre i træer, og nogengange leger vi far, mor og børn," fortalte hun lystigt, trods Gary ikke havde spurgt. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål, før hun nikkede, "Mælk!" udbrød hun så, "For det bliver man stor og stærk af," sagde hun og holdt sin ene arm bøjet ud til siden, skønt det var underlæben som blev spændt mere end armmusklen.

[Deleted]

"Ikke i nat søde, men jeg skal prøve at høre dem" sagde han i et roligt smil, han ville gerne gøre tingene så godt som muligt for hende og han vidste at han ikke nødvendigvis altid havde mulighederne, men når tingene var ude af hans hænder, så måtte han jo bare gøre sit bedste.
"Jeg har set den, den er rigtig sød... Har den et navn?" spurgte han i et smil og kiggede i mod hende, faktisk havde Gary ikke helt styr på hvad der foregik med hendes forældre, ikke udover tragedien med hendes far, men Rita var ingen steder at se og Gary tænkte hun nok havde andet at se til.

"Mælk?" sagde han i et smil: "Det bliver man ikke stærk af... Men det smager godt" sagde Gary i en varm stemme og rejste sig for at gå ud i mod økkenet det var nu ikke fordi at han var nogen sundhedsfreak, men Mary havde da opdraget ham en smule.
Hun lavede god mad i et køkken, også selvom det endnu ikke var officielt at de datede, han ville helst ikke have at folk gik og troede noget, selvom der jo ikke var så meget andet at tro end sandheden, og for at være ærlig så var han rigtigt glad for det.