Dumme magikere!

[Scarlett Lidia Adams]

Sted: Wicklow, Irland
Tid: Omkring middag
@trevor

Scarlett var gået en tur, da hun havde brug for noget tid alene. Hun var på besøg hos sine forældre, da hun havde fri fra arbejde i nogle dage. Hun var begyndt at overveje om hun skulle tage kontakt til Nikki og få løst deres problemer. Nikki var sjældent hjemme hos deres forældre og Scarlett var der tit. De havde ikke talt rigtigt sammen siden de var 11 år. Det meste de havde sagt til hinanden var grimme ord og Scarlett fortrød rigtig meget. Hun var blevet ældre og vidste at hun havde taget nogle forkerte valg i livet og hun savnede sin søster mere end noget andet i livet. 
Bag deres hus lå der en stor skov, som mange familie benyttede til at hygge sig sammen. Der var en legeplads og en flot park, midt inde i skoven. Selv havde Scarlett brugt mange timer derinde, for når der ingen mennesker var, kunne hun sidde i ro og mag og samle sine tanker og dem var der som regelt mange af. Denne dag var der ingen mennesker på legepladsen, da det var køligt og fordi det skulle regne senere på dagen. Scarlett satte sig på en af gyngerne og kiggede frem for sig, imens hun overvejede hvordan hun skulle gribe det bedst an, når hun skulle skrive til Nikki.
Pludselig hørte hun nogle drenge grine lidt længere inde i skoven. Hun rejste sig op, da stemmerne kom tættere på, da hun hellere ville gå hjem igen end at blive forstyrret. Hun nåede dog ikke langt, før drengene var kommet ind på pladsen og havde opdaget hende. Hun kunne kende dem, da de ikke boede langt fra hendes forældre. De var ikke ældre end at de lige var gået ud af Hogwarts.
"Jamen er det ikke Scarlett Adams. Fusertøsen." Grinede den ene. Han kom fra en fuldblods familie der ikke brød sig om fusere, men forældrene havde aldrig været uhøflig overfor Scarlett, da de havde respekt for hendes forældre. Drengen havde dog ikke, og vennerne havde heller ikke, så de havde ikke noget imod at være efter hende, som de havde været før. "Sidder du der og forpester vores legeplads?" Sagde han og gik tættere på og skubbede hende, så hun faldt.
"Lad mig være." Sagde hun skarpt, men det fik dem dog bare til at grine højere.